Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 240, ved via Messenger og telefonisk at have rådgivet om selvmord

RETTEN I SVENDBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 5. juli 2023

Rettens nr. R3-2120/2022

Politiets nr. 2300-73141-00001-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1941)

Adresse

By 1

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. august 2022, og tillægsanklageskrift er modtaget den 16. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 240,

ved i tiden mellem den 18. november 2020 og til et ukendt tidspunkt før den 17. februar 2021 via Messenger og telefonisk at have rådgivet og vejledt Person 1 om selvmord, som Person 1 begik natten mellem tirsdag den 16. og 17. februar 2021

2. (3.)

straffelovens § 240,

ved i tiden mellem den 20. maj 2023 kl. 00.00 og den 21. maj 2023 kl. 10.00, telefonisk at have rådgivet og vejledt Person 2 om selvmord, som Person 2 begik på et ukendt tidspunkt mellem den 21. maj 2023 ca. kl. 10.00 og den 25. maj 2023 kl. 08.30.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. Tiltalte har forklaret, at han efter, at højesteretsdommen blev afsagt, har arbejdet uændret for aktiv dødshjælp. Han har stadig hjemmesiden med vejledning om selvmord, og han har deltaget i debatten om emnet. I selv-mordsvejledningen er det beskrevet, hvordan man bedst og mindst smerte-fuldt kan begå selvmord. Det har taget ham 3 år at udarbejde vejledningen ud fra internationale databaser. Tiltalte bliver hyppigt kontaktet af patien-ter, der søger rådgivning. De fleste kender vejledningen, men spørger nær-mere om detaljer. Mange patienter har også brug for at tale med nogen, fordi det er en svær beslutning. Tiltaltes kriterier for at vejlede om selvmord er, at der er tale om en uhelbredelig sygdom. Han taler ikke med psykiatris-ke patienter. Han møder ikke patienterne, men de skriver sammen og taler i telefonen. Det er patienterne, der kontakter ham, og han spørger om bag-grunden for deres ønske om at begå selvmord. Det er forskelligt hvor man-ge, der kontakter ham. Det er nok i gennemsnit en patient om dagen.

Da hans bog om aktiv dødshjælp udkom i 2014 eller 2015, begyndte folk at kontakte ham. Der er nok mere end 1000 mennesker, der har kontaktet ham. Folk er ærlige om, hvorfor de vil begå selvmord. Enkelte gange har han dog været i tvivl.

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, At han husker Person 1, der var en ung mand i slutningen af tyverne. Han led af tarmbetændelse, der havde medført, at hele tyktarmen var blevet fjernet, og det havde spredt sig til le-veren. Han kunne ikke helbredes. Han var blevet tilbudt smertelindring i form af morfin, hvilket ville medføre, at han blev livsvarig morfinist. Person 1 var meget ked af det, men var ikke egentlig deprimeret. Tiltalte husker ikke, hvorfor Person 1 rettede henvendelse til ham bortset fra, at han ønskede at ta-le med ham.

Forholdt korrespondancen, der fremgår af forhold 1, bilag 2-2 og bilag 2-3, har tiltalte bekræftet korrespondancen. Det ville være meget vanskeligt at svare på hvor stor dosis morfin, Person 1 skulle indtage for at begå selvmord, idet han i forvejen fik meget morfin. Hans krop var vænnet til morfinen. Det var forskelligt hvor tit, de talte sammen. I perioder talte de sammen en gang om ugen, andre gange kunne der gå uger imellem.

Den 16. november 2020 besvarede han Person 1's henvendelse og anbefalede ham at ringe til nogle gymnasieelever, der var i gang med et projekt om ak-tiv dødshjælp. Person 1 skrev, at han overvejede at henvende sig til dem. Tiltal-te undrede sig over, at Person 1 ikke vendte tilbage efter at have talt med sko-leeleverne. På det tidspunkt gik tiltalte ud fra, at han måske var død. Depotplastre er plastre, der indeholder morfin eller lignende stoffer. Morfi-nen afgives til kroppen gennem plastret. Han husker ikke at have talt med Person 1 om morfinplaster.

Person 1 ville ikke umiddelbart kunne bruge selvmordsvejledningen, idet han

ville skulle indtage større doser, når han i forvejen fik betydelige mængder morfin. Ingen kan sige, hvor store mængde morfin, et selvmord ville kræve. Han har ikke konkret vejledt Person 1 om, hvordan han kunne begå selvmord. Tiltalte har forklaret om forhold 2, at han husker Person 2. De havde som meget unge været ansat på Arbejdsplads 1 på samme tid, og det talte de om. Person 2 kontaktede ham og sagde, at hun havde besluttet sig for at begå selvmord. Han mener, at hun sagde, at hun led af lunge-kræft. Hun havde i hvert fald en kropslig sygdom. Hun ville bekræftes i, at hun havde forstået hans vejledning korrekt, idet hun havde besluttet, at hun ville benytte medicin til sit selvmord. Det er muligt, at de talte sammen nogle gange. Hun sagde, at hun ville sende noget champagne, og hun spurgte, hvad han drak. Han svaret hertil, at han ikke arbejdede mod beta-ling, og han har ikke modtaget noget champagne.

Person 2 havde besluttet sig for at begå selvmord, da hun ringe-de til ham.

Tiltalte bekræftede at hans telefonnummer begynder med Nr. 1 og slutter med Nr. 2. Han husker ikke præcist, hvornår han talte med Person 2. Vidne 1 har som vidne forklaret om forhold 1, at hun er Person 1's mor. I 2010 fandt lægerne på Køge Sygehus ud af, at Person 1 led af Colitis Ulcerosa, der er en tarmsygdom. Han havde en betændt tyktarm og havde blodig af-føring. I 2012 fik Person 1 hele tyktarmen fjernet, og fik en stomi. Det blev også konstateret, at han havde en leversygdom, idet galdeblæren til leveren faldt sammen, men  den del af sygdommen var stabil.

I 2015 blev Person 1 opereret flere gange med henblik på at føre tyndtarmen ned til endetarmen således, at han kunne komme af med sin stomi. I 2016 blev tyndtarmen ført til endetarmen, men det fungerede ikke optimalt. Person 1 havde kroniske smerter, og i 2018 fik han en permanent stomi. Efter Person 1's død rettede hun henvendelse til Rigshospitalet for at få nær-mere oplysning om Person 1's sygdom, idet de måske ikke præcist vidste, hvad han konkret led af.

Sagens forhold 1, bilag 2-12 er Rigshospitalets svar af 3. juni 2022. Det var i overensstemmelse med, hvad de antog.

Person 1 fik en depression efter en skade med en korsbåndsoperation. Han kunne ikke smertedækkes på grund af den mængde medicin, som han i for-vejen tog. Sygdomsperioden resulterede i, at Person 1 mistede sin læreplads ved Arbejdsplads 2.

Person 1 blev henvist til en psykolog i begyndelsen ag 2020. Herfra blev han henvist til psykiatrisk skadestue, og Person 1 blev indlagt på psykiatrisk afde-ling i april eller maj 2020. Her blev han nulstillet med sin medicin og fik mor-finplater i stedet for morfin. Efter indlæggelsen kom Person 1 hjem og havde det godt.

Person 1 fik corona i juli 2020 og blev isolere i 10 dage. I juli 2020 fik Person 1 af sin medicinlæge udskrevet en recept på 300 morfinpiller. Herefter blev Person 1 igen deprimeret og begyndte at tage alle mulige smertelindrene piller. Den 1. søndag i advent ringede Person 1 til sin søster og spurgte, om hun ville holde ham i hånden, når han ville tage sit eget liv.

Person 1 blev derfor indlagt på psykiatrisk afdeling i begyndelsen af december 2020. Han var indlagt indtil den 5. eller 6. januar 2021, idet han dog var hjemme til jul og nytår. På psykiatrisk afdeling fik han electrochok, først 2 gange om ugen og senere en gang om ugen.

Person 1 fik igen corona og måtte isoleres. Han var i behandling med electroch-ok, indtil han blev fundet død den 17. februar 2021.

Person 1 sagde selv, at han havde det godt, da han blev udskrevet i juli 2020, men han fik alligevel udskrevet en recept på 300 morfintabletter af sin læ-ge. Hun ved ikke, om om han havde smerter.

Da Person 1 døde led han mest af depression. Han havde fuldført en mekanike-ruddannelse og var gået i gang med en ny uddannelse hos Arbejdsplads 2, da han blev afskediget i 2019. I 2019 var han blevet far, og han var meget glad for sin søn. Det blev svært for han, da han fik en depression. Han følte ikke, at han slog til.

Person 1 talte med sin søster om sine selvmordstanker i slutningen af 2020. Han havde nævnt Tiltalte i september eller oktober 2020. Person 1 vidste, at han var kronisk smertepatient, og at han fik mere medicin end andre, Hun tror, at han søgte vejledning om, hvor meget han skulle indtage for at begå selvmord. Hun ved ikke, om Person 1 har talt med Tiltalte flere gan-ge, men hun ved, at de har skrevet sammen.

Person 1's kæreste fandt ham død på badeværelse den 17 februar 2021. Der blev efterfølgende fundet flere afskedskedsbreve på Person 1's telefon. Det fremgår, at de må være skrevet over en længere periode.

Person 1 havde forsøgt selvmord i 2018. De troede først at der var tale om en fejlmedicinering, men Person 1 fortalte selv, at han havde forsøgt at begå selv-mord.

De blev meget kede af Person 1's selvmord, men de havde hele tiden haft en frygt for, at det ville ske.

Vidne 2 som vidne forklaret om forhold 1, at han er Person 1's far. Vidnet har bekræftet det oplyste om Person 1's sygdomsforløb. Person 1 hav-de det generelt ikke godt. Der var dog perioder, hvor han var glad. Vidnet talte med Person 1's læge, der havde udskrevet medicin til Person 1. Vidnet hentede Person 1, der talte med lægen om recept på medicin, og han undrede sig over, at de skulle på flere apoteker for at få medicinen udleveret. Samme døgn, som Person 1 begik selvmord, havde han og Person 1 været ude at

køre sammen, og Person 1 virkede egentlig glad. Han var inde i en stabil hel-bredspriode.

Vidnet er sikker på, at det var Person 1's depression, der fik ham til at begå selv-mord. Han følte, at han ikke slog til. Han kunne ikke klare et arbejde, og han kunne ikke leve op til forventningerne fra sin familie på grund af, at han var syg hele tiden.

Vidnet kunne ikke vurdere smerternes omfang, for Person 1 fik så meget medi-cin. Person 1 sagde på et tidspunkt, at han havde haft kontakt med Tiltalte, men han husker ikke, hvornår det var. Person 1 sagde, at de havde talt sammen og skrevet sammen.

Han og Person 1 talte sammen ca. et halvt år før selvmordet, hvor Person 1 sagde, at han ville tage sit eget liv. I begyndelsen af december 2020 talte Person 1 med sin søster om selvmord. Det var en svær periode. Det gik op og ned. Vidnet havde passwordtil Person 1's telefon, og han så efter Person 1's død, at der lå kladder til flere afskedsbreve, der var skrevet i en periode i efteråret 2020.

Da Person 1 begik selvmord var han i gang med at tage kørekort, og han var i jobtræning samtidig med, at han var i behandling. De vidste dog godt, at Person 1 stadig havde selvmordstanker.

Vidne 3 har som vidne forklaret om forhold 1, at hun var Person 1's kæreste. De mødte hinanden i 2015 og blev kærester i 2016. De flyttede sammen i 2017. I 2019 fik de en søn sammen.

Person 1 var syg, da hun mødte ham. Han var nyopereret og var i et forløb. Han var ved godt mod. Han blev udlært mekaniker og fik efterfølgende en lære-plads ved Arbejdsplads 2. Person 1 havde dårlige perioder, men ellers var han glad. I en periode var han tilknyttet smerteklinikken. Han blev opsagt af Arbejdsplads 2 på grund af en længerevarende knæskade. Person 1 blev ked af det, idet han følte det som et nederlag. Han havde ikke lyst til noget og holdt sig mest i soveværelset for nedrullede gardiner.

Person 1 forsøgte selvmord i 2019, mens hun havde barselsorlov. Hun blev bange, da hun ikke kunne komme i kontakt med ham, da hun kom hjem. Person 1 var meget konfus og blev indlagt. Han indrømmede senere, at han havde forsøgt selvmord.

I december 2020 fortalte Person 1, at han havde haft kontakt med Tiltalte, og Person 1 blev indlagt på psykiatrsk Afdeling. Han havde talt med sin søster og svoger om selvmord.

Hun havde overhørt en samtale på psykiatrisk ambulatorium, hvor Person 1 sagde, at han havde selvmordstanker, og hun underrettede hans famili om det.

Op til selvmordet var Person 1 deprimeret, men han så alligevel et håb om, at han kunne får det bedre. Efterfølgende så de flere kladder til selvmordsbre-

ve på hans telefon. De kunne ikke se, hvornår de var oprettet.

Efter at Person 1 blev udskrevet den 5. eller 6. januar 2021 var han mere glad og havde mere energi, men efter et par måneder blev det det sammen igen, og Person 1 blev i soveværelset. Han var meget lukket og sagde bare, at han havde det fint. Hun havde mistanke om, at han tog for meget medicin, men han sagde, at han havde styr på det.

Vidne 4 har som vidneforklaret om forhold 2, at hun lærte Person 2 at kende, da hun gik i 8. eller 9. klasse, og de havde forbin-delse med hinanden, indtil Person 2 døde. Person 2's mand var død, og hun havde ingen børn. Hun var derfor en slags reservedatter.

Person 2 fik konstateret lungecancer og ville ikke behandles. Hun fik der-for sværere og sværere ved at trække vejret. Hun var ikke i tvivl om, at Person 2 ønskede at dø. Person 2 har altid gået ind for aktiv dødshjælp. Hun så Person 2 sidste gang den 20. maj 2023. Hun besøgte Person 2, der sagde, at hun skulle på apoteket. Efter at de havde drukket kaffe, kørte de derfor til apoteket i By 2. Hun satte Person 2 af ved apoteket, idet hun selv skulle et andet ærinde. Hun var derfor ikke med på apoteket. På vejen hjem besøgte de Vidne 5, der bor på samme vej som Person 2, idet hun skulle se Vidne 5's sommerhus. Samme dag plantede hun tomater for Person 2.

Person 2 havde meget medicin i sit hjem, og hun ved ikke, hvad hun købte på apoteket. Hun kom ca. kl. 10.00 og kørte igen ca. kl. 12.30. Hun ringede til Person 2 onsdag den 24. maj, men hun tog ikke telefon-en.

Den 25. maj ringede hun kl. 6.00, kl. 7.00 og kl. 7.30, men teklefonen blev ikke taget. Hun ringede derfor til Person 2's nabo, og de fik fat i en tidli-gere veninde, der vidste, hvor nøglen lå, så de kunne komme ind. Vedkom-mende gik ind og fandt Person 2 død i sin seng.

Person 2 havde ikke fortalt, at hun havde talt ned Tiltalte, eller at hun havde læst i hans vejledning. Det var flere år siden, at Person 2 hav-de nævnt Tiltalte.

Ca. et halvt år tidligere havde Person 2 nævnt, at hun tænkte, at hun ik-ke kunne tage sit eget liv med morfin, fordi hun fik så meget i forvejen. Person 2 har aldrig lagt skjul på, at hun ville tage sit eget liv. Hun ville ik-ke på et plejehjem. Hun var en meget bestemt dame.

På anklagerens spørgsmål har vidnet forklaret, at Person 2 normalt ikke gav større gaver. Hun kender ikke noget til, at hun skulle have bestilt flere flasker champagne.

Vidne 5 har som vidnet forklaret om forhold 2, at hun har kendt Person 2 i 5 år. Hun har et sommerhus tæt på Person 2's hus.

Hun havde besøgt Person 2 den 18. maj 2023. Hun var meget syg, idet hun havde lungekræft. Hun ville tale med Tiltalte om selvmord. Person 2 var lige blevet sat op i sin morfindosis, og lægen havde sagt, at hun ikke måtte køre bil. Person 2 havde hertil sagt, at det var med til at skub-be hende ud over Svendborg Sund Broen.

Vidnet vidste, at Person 2 tog morfin tre gange dagligt. Hun havde sagt, at hun ville tage sit liv, idet hun ikke ville på plejehjem.

Lørdag den 20. maj 2023 fik hun besøg af Vidne 4 og Person 2, idet Person 2 ville se hendes sommerhus.

Hun fik normalt ikke gaver af Person 2, bortset fra en blomst en gang imellem. En gang, hvor hun hvde hjulpet Person 2, idet stomen havde flækket et af hendes træer, fik hun to glas af hende som tak. Person 2 var generøs, men gav ikke store gaver.

Personlige oplysninger

Tiltalte er straffet af relevans for sagen ved

Højesterets ankedom af 23. september 2019 for overtrædelse af straffelo-

vens § 240, jf. til dels § 21 med fængsel i 60 dage, betinget med en prøve-tid på 1 år.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensioneret over-læge.

Rettens begrundelse og afgørelse

Straffelovens § 240 har følgende ordlyd:

"Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det fremgår blandt andet af Straffelovrådets betænkning nr. 1462/2005 om fortolkningen af straffelovens § 240:

"2.2. Straffeloven

2 2. l. Det er ikke strafbart at forsøge at tage sit eget liv, men efter straf-felovens § 240 er det strafbart at medvirke til, at nogen berøver sig selv livet. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 3 år. Forbrydelsen fuld-byrdes, når offeret dør. Der kan efter omstændighederne straffes for for-søg på medvirken til, at nogen berøver sig selv livet, jf. straffelovens § 240, jf. 21.  Forsøg omfatter enhver handling, som sigter til at fremme el-ler bevirke udførelsen af en forbrydelse. sml. Den kommenterede straffe-lov s. 191 ff. (Almindelig del) Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt § 240 alene finder anvendelse på fysisk medvirken og psykisk medvirken af en kvalificeret karakter, eller om bestemmelsen i overensstemmelse med

dansk rets almindelige medvirkensregel, jf. straffelovens § 23, omfatter alle tilfælde, hvor gerningsmanden ved tilskyndelse, råd eller dåd forsæt-ligt medvirker til, at en bestemt person begår selvmord. sml. Den kom-menterede straffelov s. 206 ff. (Almindelig del) og s. 314 (Speciel del). For at kunne straffe efter § 240 kræves under alle omstændigheder, at gerningsmanden har foretaget en konkretiseret medvirkenshandling med forsæt til, at en eller flere bestemte personer begår selvmord. Opfordrin-ger til at begå selvmord eller anvisninger på, hvorledes selvmord kan be-gås, er ikke omfattet af § 240, når de ikke er specifikt rettet mod bestem-te personer. Fremsættelsen eller formidlingen af opskrifter på selvmord, der f.eks. sker via hjemmesider på internettet, kan derfor i almindelighed ikke straffes efter § 240.

Som det fremgår ovenfor, kan der alene straffes for medvirken efter straf-felovens § 240, hvis medvirkensforholdet retter sig mod en konkretiseret medvirkenshandling. Offentlig tilskyndelse f.eks. på internettet til forbry-delse er selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 13, stk. 1. Efter den-ne bestemmelse straffes den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentligt tilskynder til forbrydelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

...

Kapitel 9. Straffelovrådets overvejelser

9.1. Som det fremgår af kapitel 2.2, er det ikke strafbart at forsøge at ta-ge sit eget liv, men efter straffelovens § 240 er det strafbart at medvirke til, at nogen berøver sig selv livet. For at kunne straffe efter § 240 kræ-ves, at gerningsmanden har foretaget en konkretiseret medvirkenshand-ling med forsæt til, at en eller flere bestemte personer begår selvmord. Opfordringer til at begå selvmord eller anvisninger på, hvorledes selv-mord kan begås, er ikke omfattet af § 240, når de ikke specifikt er rettet mod bestemte personer. Fremsættelsen eller formidlingen af opskrifter på selvmord, der f.eks. sker via hjemmesider på internettet, kan derfor i al-mindelighed ikke straffes efter § 240…”

Forhold 1

Det fremgår af straffelovrådets udtalelser, at tiltaltes anvisninger på hjemme-siden om, hvordan man kan begå selvmord, ikke er omfattet af straffelovens § 240, men at der skal være tale om, at tiltalte har foretaget en konkretiseret medvirkenshandling med fortsæt til, at en bestemt person begår selvmord.

Det fremgår af sagens oplysninger, at tiltalte og Person 1 skev sammen den 16. november 2020, idet Person 1 skrev, at han længe havde overvejet at søge tiltaltes hjælp til at komme af sted og slippe for det helvede, han befandt sig i med sygdom og smerter. Tiltalte henviste i den forbindelse til sin selv-mordsvejledning på hjemmesiden og anbefalede i øvrigt Person 1 til at kontakte

nogle gymnasieelever, der var i gang med et projekt om aktiv dødshjælp.

Tiltalte har foklaret, at han har talt med Person 1 over en længere periode, men at han ikke har vejledt ham nærmere om, hvorledes han kunne begå selv-mord. Tiltalte har i den forbindelse forklaret, at det ville være vanskeligt at vejlede om mængden af medicin, når Person 1 i forvejen indtog betydelige mængder af blandt andet morfin.

Det fremgår af de afgivne vidneforklaringer, at Person 1 forsøgte selvmord i 2018, at han også i efteråret 2020 talte om selvmord, og at han i den forbin-delse var indlagt på psykiatrisk afdeling fra december 2020 til januar 2021. Det fremgår endvidere, at han i juli 2020 af sin læge fik udskrevet recept på 300 morfinpiller.

Efter bevisførelsen finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse for-nødne bevis for, at tiltalte har givet Person 1 en konkret vejledning om, hvorledes han kunne begå selvmord.

Herefter og idet tiltaltes vejledning om selvmord, der findes på hans hjemme-side, ikke i sig selv er en overtrædelse af straffelovens § 240, frifindes tiltalte for den rejste tiltale.

Forhold 2

Vidne 4 og Vidne 5 har samstemmende forklaret, at Person 2 var uhelbredelig syg af lungecancer, som hun ikke ønsk-ede behandling for. De har endvidere forklaret, at hun gik ind for aktiv døds-hjælp, og at hun ville tage sit eget liv, idet hun ikke ville på plejehjem.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Person 2 havde kontakt med lægevagten den 20. maj 2023, hvor hun angav at have kvalme og opkast og ønskede kvalmestillende medicin. Lægevagten udskrev i den anledning Metoclopramide, der er et kvalmestillende middel.

Vidne 4 har forklaret, at hun den 20. maj 2023 om formiddagen kørte Person 2 til apoteket, idet hun skulle købe medicin.

I forbindelse med, at Person 2 blev fundet død i sin seng, blev der fundet en seddel, hvor hun havde skrevet, hvad der lignende en opskrift til selvmord, 3 x metoclopramid (kvalmestillende), 90 x contalginer (morfin), 10 x broman (beroligende) rør med creme fraiche, hvil i 24 timer.

Der blev endvidere fundet en telefon, hvoraf fremgik, at seneste opkald den 21. maj 2023 kl 09.47 var foretaget til tiltalte.

Tiltalte har bekræftet af have talt med Person 2, der ringede og ville have bekræftet, at hun havde forstået selvmordsvejledningen rigtigt.

De af Person 2 anførte medikamenter og fremgangsmåden ved indtagelsen svarer nøjagtig til selvmordsvejledning, der ligger på tiltaltes hjemmeside. Herefter og idet det kan lægges til grund, at Person 2 købte det kvalmestillende middel dagen før, hun talte med tiltalte, finder ret-ten, at det forekommer sandsynligt, at hun ringede til tiltalte for at få bekræf-tet, at hun havde fortået vejledningen korrekt som forklaret af tiltalte.

Det er ikke bevist, at tiltalte opfordrede Person 2 til at begå selv-mord, eller at han i øvrigt vejledte hende nærmere om, hvorledes hun kunne begå selvmord.

Retten finder, at den blotte bekræftelse af, at Person 2 havde for-stået vejledningen korrekt, ikke har en sådan karakter, at bekræftelsen i sig selv kan anses som en strafbar medvirken til, at hun begik selvmord.

Det forhold, at Person 2 måtte have bestilt nogle flasker champag-ne til tiltalte, kan ikke føre til andet resultat.

Tiltalte frifindes derfor for den rejste tiltale.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes

Dommer