Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om spiritussejlads til søs stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes

Østre LandsretStraffesag2. instans19. marts 2010
Sagsnr.: 16597/22Retssagsnr.: SS-309/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-309/2010-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16597/22
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantOle Olsen; Rettens personaleTeilmann; Rettens personaleRosenløv; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleMartin Habersaat

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 19. marts 2010 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Teilmann, Rosenløv og Martin Habersaat (kst.) med søkyndige med-dommere, jf. retsplejelovens § 20 b, stk. 2.).

3. afd. a.s. nr. S-309-10:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1962))

(advokat Ole Olsen, besk.)

Påstande

Københavns Byrets dom af 5. januar 2010 (SS 2-25374/2009) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet, vicepolitikommis-sær Vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 2.

Tiltalte har forklaret bl.a., at når man kommer ud af far-tøjets telt, befinder man sig umiddelbart ved motoren. Vidne 2 ville gerne se ubådsballetten.

- 2 -

Han styrede derfor fartøjet, mens tiltalte lå inde i teltet. Da de blev råbt an anden gang, kom han ud fra teltet. På grund af fartøjets indretning og motorens placering er man nødt til at styre ved brug af fødderne, idet man må stå op for at kunne se hen over teltet. Der gik nok et kvarter, fra første gang de blev råbt an af politiet, til han blev ”hevet” over i politibåden. Her blev han ikke afhørt, og han husker ikke at være blevet afhørt efterfølgende. I 2009 modtog han bistandshjælp og fik 7.200 kr. udbetalt om måneden.  

Vidne 1 har forklaret bl.a., at politibåden var henne ved fartøjet to gange. Første gang så han på afstand, at der stod to mænd i fartøjet. Da politibåden senere gled op langs fartøjet, spurgte han, hvem der var kaptajn. Afstanden til tiltalte var da et par meter. Tiltalte, der befandt sig agter i fartøjet i højre side svarede, at det var han. Vidnet kunne se, at tiltalte med en hånd havde fat i fartøjets motor. Den anden person på fartøjet stod længere væk fra motoren i venstre side og var parat til at gøre fartøjet fast ved kajen neden for Den Sorte Diamant. Belysningen var god. Det stod klart for ham, at det var til-talte, der førte fartøjet. Derfor fandt han heller ikke grund til senere at spørge den anden ombordværende, om han var fører.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han kan bekræfte, at han befandt sig på fartøjet den pågældende dag. Fartøjet består af bl.a. to kanoer, der er fastgjort til hinanden som en katamaran. Han ejer den ene kano.  Hvert år foretager tiltalte og vidnet sig en hyggetur sammen. Tiltalte havde dagen forinden set ubådsballetten og foreslog, at vidnet skulle se showet. Tiltalte havde tandpine, som han dulmede med spiritus. Tiltalte befandt sig inde i teltet. Vidnet fulgte optoget, men fik af en politibåd besked på at fjerne sig. Han var på vej over til Den Sorte Diamant, da politibåden igen dukkede op. Da der blev spurgt, hvem der var kaptajn, svarede han, at han var det. Samtidig kom tiltalte ud fra teltet og råbte, at han var kaptajn. Vidnet havde styret båden hele dagen og slukkede motoren ved at trække chokeren ud, mens fartøjet gled op til kajen for at lægge til.

Tiltalte er tidligere straffet for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Vidne 1s sikre forklaring om tiltaltes og Vidne 2s placering i forhold til fartøjets motor, og hans forklaring om, at han kunne se, at tiltalte havde en hånd på moto-ren, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes og Vidne 2s forklaringer om, at Vidne 2 på det tidspunkt førte fartøjet. Det er i den forbindelse uden betydning,

- 3 -

om motoren da var slukket, idet fartøjet ikke var fortøjet og således let. Tiltalte findes der-for skyldig som fastslået af byretten.

Frihedsstraffen findes passende, og det tiltrædes, at straffen er gjort betinget på de vilkår, der er fastsat ved byrettens dom.

Efter det oplyste om tiltaltes nettoindtægt nedsættes tillægsbøden til 7.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Det tiltrædes endvidere, at der er sket rettighedsfrakendelse som bestemt af byretten.

Landsretten stadfæster med den anførte ændring derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til *7.500 kr.   

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, den 22. juni 2010.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16597/22
Rettens sags nr.: SS-309/2010-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 16596/22
Rettens sags nr.: SS-25374/2009-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb