Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes fra 6.000 kr. til 3.500 kr.

Vestre LandsretStraffesag2. instans17. maj 2010
Sagsnr.: 16611/22Retssagsnr.: SS-398/2010-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-398/2010-VLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16611/22
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantJens Christian Christensen; Rettens personaleLis Frost; Rettens personaleBjerg Hansen; Rettens personaleTrine Poulsen

Dom

DOM

afsagt den 17. maj 2010 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lis Frost, Bjerg Hansen og Trine Poulsen (kst.)) i ankesag V.L. S-0398-10

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte,

født Dato 1987

(advokat Jens Christian Christensen, Sæby)

Retten i Viborg har den 1l. februar 2010 afsagt dom i l. instans (2218/2009).

Påstande m.v.

Tiltalte har påstået frifindelse for tiltalen for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. l, og delvis frifindelse for tiltalen for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. l , og § 41, stk. l , idet han kan anerkende at have kørt for hurtigt, men gør gældende, at hastighedsoverskridelsen ikke har betydet, at han ikke har udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

Tiltalte har subsidiært påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at frakendelsen af førerretten tillige skal ske i medfør af færdselslovens § 125, stk. l, nr. l, jf. § 126, stk. l, nr. 7, idet tiltalte under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting. Anklagemyndigheden har i forlængelse heraf påstået skærpelse, således at frakendelsestiden forlænges til 1 år.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået bøden nedsat til 3.500 kr.

- 2-

Påstanden om, at frakendelsen tillige skal ske i medfør af færdselslovens § 125, stk. l, nr. 1, jf. § 126, stk. l, nr. 7, er ikke nævnt i ankemeddelelsen og er først nedlagt under hovedforhandlingen for landsretten. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at påstanden også under de nævnte omstændigheder kan nedlægges og har i den forbindelse navnlig henvist til Højesterets dom i U 2009.1229H.

Forsvareren har protesteret mod, at det tillades anklagemyndigheden under hovedforhandlingen at nedlægge påstand om, at frakendelsen tillige skal ske i medfør af færdselslovens § 125, stk. l, nr. 1, jf. § 126, stk. l, nr. 7.

Tiltalte er ved Vestre Landsrets ankedom af 18. marts 2010 for overtrædelse af våbenloven (besiddelse uden anerkendelsesværdigt formål af en kniv med en klinge på 7 cm) straffet med fængsel i 14 dage.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i l. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at uheldet skete, fordi han kom for tæt på den bil, som

han skulle overhale. Han var ikke vant til at køre i den pågældende bil. Han havde indtaget en pille, som hedder funipam. Det var for bedre at kunne sove. Han var ikke klar over, at han ikke måtte køre bil, når han havde taget pillen. Pillen var ordineret af hans læge, men han har ikke lige nået at få fremskaffet en erklæring herom. Han havde på uheldstidspunktet lige startet egen virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Bøden, der fastsættes som en tillægsstraf til dommen af 18. marts 2010, jf. straffelovens § 89, nedsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 3.500 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage.

- 3 -

Påstanden om, at frakendelsen tillige skal ske i medfør af færdselslovens §125, stk. l, nr. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 7, er ikke nævnt i ankemeddelelsen og blev først nedlagt under hovedforhandlingen i landsretten.

Spørgsmålet, om en tiltalt ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdsels-

sikkerheden og derfor skal påstås frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. l, nr. 1, er undergivet anklagemyndighedens rådighed. Om betinget frakendelse skal ske efter denne bestemmelse afhænger af en konkret vurdering af kørslen og omstæn-dighederne i forbindelse hermed, som retten skal foretage på grundlag af anklagemyndig-hedens og forsvarerens bevisførelse og procedure. Der er således - i modsætning til f.eks. hastighedsovertrædelser, jf. bl.a. færdselslovens § 125, stk. l, nr. 3, og spirituskørsel og overtrædelse af lovens § 54, stk. 1, jf. § 128, stk. l. nr. 8 og 9 - ikke tale om en obligatorisk retsfølge.

Under disse omstændigheder tillades det ikke anklagemyndigheden under hovedforhand-lingen for landsretten at nedlægge påstand om, at frakendelsen tillige skal ske efter færd-selslovens § 125, stk. l, nr. 1, jf. § 126, stk. l, nr. 7.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det herefter, at tiltalte er frakendt fører-retten ubetinget i 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. l, nr. 9, jf. § 126, stk. l, nr. 9, jf. § 128, stk. 1.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 3.500 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Lis Frost                          Bjerg Hansen                                    Trine Poulsen                                                                                                                                    (kst.)

- 4-

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 16611/22
Rettens sags nr.: SS-398/2010-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i ViborgVIB
DDB sags nr.: 16610/22
Rettens sags nr.: SS-2218/2009-VIB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb