Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1 og færdselslovens § 117 a, stk. 1 mv. Påstand om førerretsfrakendelse

Retten i HerningStraffesag1. instans22. april 2010
Sagsnr.: 16603/22Retssagsnr.: SS-3302/2009-HER
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-3302/2009-HER
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16603/22
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Herning

D O M

afsagt den 22. april 2010

Rettens nr. 9-3302/2009

Politiets nr. 4100-80201-00793-09

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1991)

Retsmødebegæring er modtaget den 4. december 2009.

Tiltalte er tiltalt for

1.

spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, ved den 18. august 2009 kl. 02.20 at have ført varebil Reg. nr. ad Vester-gade mod vest og ind på Statoil, 7430 Ikast, efter at have indtaget spiritus i

etsådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter

kørslen oversteg 0,50 promille.

Blodprøve udtaget den 18. august 2009 kl. 03.05 vist en alkoholkoncentra-tion i blodet på mindst 0,65 promille.

2.

Overtrædelseaffærdselslovens§117,stk.2,nr.6,jf.§54,stk.1,vedden 18. august 2009 kl. 02.20 at have ført varebil Reg. nr. ad VestergademodvestogindStatoil,7430Ikast,efterathaveindtagetbevidstheds-påvirkendestoffer,amfetamin,ietsådantomfang,atindholdetiblodetunder eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen.

Blodprøve udtaget den 18 august 2009 kl. 03.05 viste indhold af amfetamin i blodet over bagatelgrænsen.

3.

Færdselslovens § 117 a, stk. 1, ved den 18. august 2009 kl. 02.20 at have ført varebil Reg. nr. ad Vestergade mod vest og ind på Statoil, 7430 Ikast, selv om han var frakendt førerretten.

Std 75272

Side 2/4

4.

(frafaldet)

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf med vilkår om ulønnet samfundstjeneste under tilsyn af kriminalforsorgen, samt en tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendels-en skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 128, stk. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 125, stk. 1, nr. 8 og nr. 9.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han havde været hos en kamme-rat. De ville hente noget på tanken. Han kørte bilen til tanken. Da de holdt på tanken kom en patruljevogn. Han havde inden kørslen drukket 3-4 øl. Promillen kan godt passe. Han havde ligeledes samme aften taget noget am-fetamin. Han var godt klar over, at han var frakendt førerretten.

Der blev den 18. august 2009 kl. 03.05 taget en blodprøve fra tiltalte. I blod-prøven blev der fundet en mindsteværdi på 0,65 promille alkohol.

Der blev på samme tidspunkt udtaget endnu en blodprøve. I blodprøven blev der påvist amfetamin over bagatelgrænsen.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for-hold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at hans indkomst i 2009 var ca. 247.000 kr. Han er indforstået med at modtage en dom med tilsyn og samfundstjeneste.

Tiltalte er straffet ved denne rets dom af 3. august 2009 for bl.a. spirituskør-sel med en promille på 0,63 med en bøde på 9.000 kr. og frakendelse af fø-rerretten i 1 år fra den 3. august 2009.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-

Side 3/4

lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig

Ved kørslen den 18. august 2009 har tiltalte overtrådt såvel færdselslovens § 53, stk. 1, som § 54, stk. 1, der hver for sig i et 2. gangs tilfælde som i den foreliggende sag ville medføre en straf af fængsel i 10 dage. Uanset der ale-ne er tale om én kørsel finder retten, at straffen for disse overtrædelser under denne kørsel skal kumuleres efter princippet i færdselslovens § 118 a, stk. 4. Hertil kommer straffen for kørsel i frakendelsestiden ved samtidig overtræ-delse af færdselslovens § 53, stk. 1.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 30 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, samt § 117 a, stk. 1.

Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.

Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen betinget, med de vilkår, der er anført nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 10.000 kr., jf. straffelovens § 64, jf. § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tiltalte er tidligere frakendt førerretten ubetinget begrundet i spirituskørsel. De nu pådømte overtrædelser af færdselslovens § 53, stk.1, og § 54, stk. 1, ville derfor i 2. gangs tilfælde som i den foreliggende sag hver for sig med-føre en ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år. Da der af de grunde, som er anført ovenfor, hvor der ved en og samme kørsel er sket overtrædelse af såvel færdselslovens § 53, stk. 1, som § 54, stk. 1, bør ske en kumulation skal frakendelsestiden som udgangspunkt fastsættes til 6 år. Da der imidler-tid ved flere spirituskørsel til samtidig påkendelse efter praksis gives en vis rabat på frakendelsestiden, finder retten, at dette også skal finde sted i tilfæl-de, hvor overtrædelserne er sket ved en og samme kørsel.

Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 5 år fra den 3. august 2010, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 125, stk. 1, nr. 8 og nr. 9, jf. § 128.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Side 4/4

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en samlet bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort i 5 år fra den 3. august 2010.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 16604/22
Rettens sags nr.: SS-1048/2010-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 16603/22
Rettens sags nr.: SS-3302/2009-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-80201-00793-09
Påstandsbeløb