Kendelse
ØSTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 31. marts 2023
Sag BS-47495/2022-OLR
(14. afdeling)
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
mod
Sagsøgte
(advokat Jef Nymand Hounsgaard og
advokat Søren Lehmann Nielsen)
Landsdommerne Benedikte Holberg, Michael Kistrup og René Bergfort (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Indledning
Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje-lovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt.
Sagsfremstilling
Sagen angår, om Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatningslo-vens § 53 A, stk. 5, skal beskattes af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionsordningen er etableret gennem hendes ansæt-telse ved FN-organisationen UNICEF.
Skattestyrelsen ændrede den 22. oktober 2021 Sagsøgtes skatte-ansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet styrelsen fandt, at der skulle ske beskatning af pensionsudbetalingerne fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Landsskatteretten ændrede den 27. juni 2022 Skattestyrelsens afgørelse. Af begrundelsen fremgår bl.a.:
2
”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskat-ningslovens 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbe-skatningslovens § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
I henhold til lov nr. 1388 af 20. december 2004 kan pensionsordninger op-rettet forud for den 18. februar 1992 være omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med ind-træden af fuld skattepligt her til landet.
Klagerens pensionsordning i United Nations Joint Staff Pension Fund er oprettet før den 18. februar 1992. Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til en af klageren fremsendt Erklæring L og behandlet beskatningsspørgs-målet efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Retten læg-ger herefter til grund, at klageren rettidigt har valgt beskatning efter be-stemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA.
Klagerens pensionsordning omfattes ikke af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. lovens § 3, hvorefter udbetalinger fra pensionsordningen skal beskattes efter bestemmelserne i § 53 A, hvis disse finder anvendelse på den konkrete ordning. Det er rettens opfattelse, at klagerens pensionsord-ning er en pensionskasseordning, som omfattes af pensionsbeskatningslo-vens § 53A, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af lovforarbejderne til pensionsbeskatningslovens § 53 A, at det er op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sand-synliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbeta-lingerne.
Landsskatteretten finder, at det ved UNICEF´s erklæringer af 18. maj 2021 og 13. september 2021 er godtgjort, at klageren var fritaget for beskatning af lønindkomst i FNs medlemsstater, at der ikke blev beregnet staff assess-ment af klagerens vederlag på tidspunkterne for indbetaling til pensions-ordningen, og at klageren ikke har betalt skat af nogen art til UNICEF un-der sin ansættelse i organisationen.
På den baggrund lægger retten ved sagens afgørelse til grund, at klageren ikke har haft en fradrags- eller bortseelsesret ved indbetaling til pensions-ordningen, hvorfor pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke finder
3
anvendelse, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2018, offentliggjort i SKM2018.363.LSR.
Retten finder herefter, at der ikke skal ske beskatning af udbetalingerne fra klagerens FN-pensionsordning. Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.
Retten har ikke taget stilling til, om pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, finder anvendelse i tilfælde, hvor der faktisk er beregnet staff assess-ment af skatteyderens vederlag fra en FN-organisation.”
Sagen er ved kendelse afsagt den 21. november 2022 af Retten i Helsingør hen-vist til behandling ved Østre Landsret som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Af kendelsen fremgår:
”Skatteministeriet har anmodet om, at retten henviser sagen til behandling ved landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Skatteministeriet har til støtte for anmodningen anført, at sagen er af prin-cipiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudvik-lingen på området for beskatning af pensionsordninger efter pensionsbe-skatningslovens § 53 A. Sagens spørgsmål om beskatning af en FN-pen-sionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, har ikke tidli-gere været prøvet af domstolene. Sagen vil endvidere kunne få vide-rerækkende betydning for andre sager om beskatning af FN-pensionsord-ninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der verserer aktuelt ca. 50 verserende sager hos Skattestyrelsen herom, hvortil kommer omtrent 1.100 sager, hvor styrelsen skal undersøge, om der skal ske beskatning af udbetalinger. Sagen vil herudover få betydning for fastlæggelsen af det dokumentationskrav, der skal opfyldes af skatteyderen for at godtgøre, at en pensionsudbetaling kan ske skattefrit.
Skatteministeriet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt verserer to sager ved Østre Landsret (BS-23047/2022-OLR og BS-40671/2022-OLR) om fortolkningen af pensionsbeskatningslovens § 53 A i forhold til personale, som har været ansat i WHO, og at disse sager er under forberedelse, men endnu ikke berammet til hovedforhandling. Skatteministeriet har endvi-dere oplyst, at der er anlagt en sag ved Københavns Byret (BS-34811/2022-KBH) om samme problemstilling og med et i det væsentlige tilsvarende faktum som i nærværende sag vedrørende en tidligere UNICEF-ansat, og at sagerne ønskes behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254.
4
Sagsøgte har tiltrådt Skatteministeriets anmodning og øn-sker heller ikke nærværende sag udsat på det endelige udfald af WHO-sagerne. Hun har i den forbindelse givet udtryk for, at WHO-sagerne og UNICEF-sagerne bør sambehandles ved landsretten, da det vil give det bedst mulige afgørelsesgrundlag.
Retten afsagde
KENDELSE
Retten lægger i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattel-se til grund, at sagen, der angår pensionsbeskatning af en tidligere UNI-CEF-ansat, er af principiel karakter og kan få generel vidererækkende be-tydning for pensionsbeskatning af tidligere FN-ansatte. Herefter og med henblik på at muliggøre behandling af sagen i forbindelse med de allerede verserende sager om tidligere WHO-ansatte i overensstemmelse med par-ternes fælles ønske herom finder retten, at betingelserne for at henvise sa-gen til behandling ved landsret i første instans er opfyldt, jf. retspleje-lovens § 226, stk. 1.”
Parternes påstande og anbringender i hovedsagen
Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgtes skat-tepligtige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 forhøjes med henholds-vis 171.777 kr., 218.772 kr. og 232.937 kr.
Til støtte for påstanden har Skatteministeriet overordnet gjort gældende, at Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, er skattepligtig af udbetalinger fra FNs Pensionsfond svarende til UNICEFs ar-bejdsgiverindbetalinger, og at udbetalingerne skal medregnes i Sagsøgtes skattepligtige indkomst.
Det gøres i første række gældende, at Sagsøgtes udbetalte net-toløn fra UNICEF er opgjort efter fradrag af staff assessment, mens UNICEFs pensionsbidrag til pensionsordningen er opgjort uden beregning af staff asses-sment. Som følge heraf har der været bortseelsesret for UNICEFs indbetalinger til pensionsordningen, hvorefter pensionsudbetalingerne skal medregnes Sagsøgtes skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
I anden række gøres det gældende, at Sagsøgte har haft en bortseelses-ret, hvis hun ikke har betalt eller fået indeholdt staff assessment af sin løn for UNICEFs pensionsindbetalinger som følge af, at indbetalingerne er foretaget med ubeskattede midler.
5
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, og har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at hun ikke er skattepligtig af udbetalingerne fra FNs Pensionsfond, idet UNICEFs løbende indbetalinger til hendes pen-sionsordning ikke er sket med bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning
Skatteministeriet har anmodet om, at sagen henvises til behandling ved lands-retten i 1. instans, og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at sagens spørgsmål om beskatning af en FN-pensionsordning efter pensionsbeskatnings-lovens § 53 A, stk. 5, ikke tidligere har været prøvet af domstolene. Sagen vil kunne få vidererækkende betydning for andre sager om beskatning af FN-pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der verserer aktuelt ca. 50 sager hos Skattestyrelsen herom, hvortil kommer omtrent 1.100 sager, hvor styrelsen skal undersøge, om der skal ske beskatning af udbetalinger. Sa-gen vil herudover få betydning for fastlæggelsen af det dokumentationskrav, der skal opfyldes af skatteyderen for at godtgøre, at en pensionsudbetaling kan ske skattefrit.
Skatteministeriet har endvidere anmodet om, at sagen sættes i bero for at afven-te udfaldet af de verserende sager ved landsretten om pensionsordninger i FN-regi.
Sagsøgte har tiltrådt anmodningen om henvisning, og har i den forbindelse navnlig anført, at det centrale spørgsmål i sagerne er spørgsmålet om kvalifikationen af ”staff assessment” under pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Staff assessment blev indført som en mekanisme til refusion af betalt national indkomstskat for at opretholde det grundlæggende princip om ligestil-ling af FN-ansatte, uanset hvor de er hjemmehørende.
FN-organisationerne, herunder WHO og UNICEF, anvender forskellige meto-der til refusion af betalt national indkomstskat og finansiering af denne refu-sion. På grund af forskellene organisationerne imellem vil udfaldet af de andre verserende sager ikke nødvendigvis være afgørende for nærværende sag. Mini-steriets anmodning om, at nærværende sag sættes i bero for at afvente de verse-rende sager om pensionsindbetalinger fra WHO, kan derfor ikke tiltrædes.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel-serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej-elovens § 226, stk. 1, er opfyldt.
Sagens hovedtema er, hvordan pensionsindbetalinger foretaget til en pensions-ordning i FN-regi, i denne sag gennem en ansættelse ved UNICEF, skal behand-
6
les i forhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, herunder den skatte-mæssige kvalifikation af såkaldt ”staff assessment” .
Østre Landsret har antaget to sager (BS-23047/2022-OLR og BS - 40671/2022-OLR) til behandling ved landsretten som 1. instans, hvilke sager ligeledes angår spørgsmålet om den skattemæssige behandling af pensionsordninger i FN-regi i forhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. I disse sager er pensions-ordningerne oparbejdet gennem ansættelser ved FN-organisationen WHO. Det er i disse sager på samme måde som i den foreliggende sag bestridt, at der er betalt ”staff assessment” ved indbetalingerne til pensionsordningen.
Landsretten har endvidere antaget sagen BS-4682/2023-OLR til behandling ved landsretten som 1. instans. Sagen angår ligeledes den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, af en pensionsordning oparbej-det ved en FN-organisation, i dette tilfælde UNEP og UNON. I denne sag er det ikke bestridt, at der er betalt ”staff assessment” ved pensionsindbetalingerne.
Det er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens § 226, stk. 1, at Højesterets res-sourcer ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige af-hænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områ-der, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Det er endvidere forudsat, at der sker en øget koordinering mellem de to landsretter af henvis-ninger, herunder ved at sagsbehandlingen i landsretterne tilrettelægges sådan, at landsretterne får et samlet overblik over de sager, hvor Højesteret kan kom-me til at behandle sagerne som 2. instans.
Efter de nedlagte påstande og fremsatte anbringender i sagen sammenholdt med, at der ved Østre Landsret verserer tre sager med samme tema, lægger landsretten til grund, at der med afgørelsen af disse sager vil ske en afklaring af de retlige spørgsmål, som er rejst i den foreliggende sag. Uanset at pensions-ordningen i denne sag er oparbejdet gennem en anden FN-organisation, end det er tilfældet i de verserende sager ved landsretten, findes det på nuværende tidspunkt hverken påkrævet eller hensigtsmæssigt, at sagen henvises til be-handling ved Østre Landsret som 1. instans, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.
Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. Landsretten be-mærker, at betingelserne efter retsplejelovens § 345 for at udsætte behandlingen af sagen for at afvente Østre Landsrets afgørelser i de nævnte tre henviste 1. instanssager må anses for opfyldt.
THI BESTEMMES:
Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.