Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen angår spørgsmål om beskatning af pensionsordning i FN-regi efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, og hvorvidt sagen skal henvises til landsretten som 1. instans

Østre LandsretCivilsag2. instans31. marts 2023
Sagsnr.: 1667/23Retssagsnr.: BS-1134/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-1134/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1667/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantSune Riisgaard; PartsrepræsentantJef Nymand Hounsgaard; PartSkatteministeriet; Rettens personaleBenedikte Holberg; Rettens personaleMichael Kistrup; Rettens personaleRené Bergfort; PartsrepræsentantSøren Lehmann Nielsen

Kendelse

ØSTRE LANDSRET

KENDELSE

afsagt den 31. marts 2023

Sag BS-1134/2023-OLR

(14. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Sune Riisgaard)

mod

Sagsøgte

(advokat Jef Nymand Hounsgaard og

advokat Søren Lehmann Nielsen)

Landsdommerne Benedikte Holberg, Michael Kistrup og René Bergfort (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Indledning

Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje-lovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt.

Sagsfremstilling

Sagen angår, om Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatnings-lovens § 53 A, stk. 5, skal beskattes af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionsordningen er etableret gennem hendes ansæt-telse ved FN-organisationen UNICEF.

SKAT ændrede den 10. februar 2016 Sagsøgtes skatteansæt-telse for indkomståret 2012, idet SKAT fandt, at der skulle ske beskatning af pensionsudbetalingerne fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Lands-skatteretten ændrede den 17. juni 2022 SKATs afgørelse. Af begrundelsen frem-går bl.a.:

2

”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskat-ningslovens 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbe-skatningslovens § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

I henhold til lov nr. 1388 af 20. december 2004 kan pensionsordninger op-rettet forud for den 18. februar 1992 være omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med ind-træden af fuld skattepligt her til landet.

Det lægges til grund, at klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark både i og efter ansættelsesperioden, og at klageren rettidigt har valgt be-skatning efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA, idet forholdene ikke er omtvistet i sagen.

Landsskatteretten finder, at klagerens pensionsordninger ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. lovens § 3, hvorefter udbetalinger fra pensionsordningerne skal beskattes efter bestemmelserne i § 53A, hvis disse finder anvendelse på den konkrete ordning. Det er rettens opfattelse, at klagerens pensionsordninger er pensionskasseordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 3. Idet klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden for indbetaling til pen-sionsordningerne, skal udbetalingerne fra pensionsordningen beskattes ef-ter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53A, jf. pensionsbe-skatningslovens § 53B, stk. 2, jf. stk. 1.

Det fremgår af lovforarbejderne til pensionsbeskatningslovens § 53A, at det er op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sand-synliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbeta-lingerne.

Landsskatteretten finder, at det ved UNICEFs erklæringer af henholdsvis 30. april 2019 og 13. september 2021 er godtgjort, at klageren var fritaget for beskatning af lønindkomst i FNs medlemsstater, og at der hverken er beregnet skat eller staff assessment af klagerens vederlag fra UNICEF un-der klagerens ansættelse i organisationen.

Det forhold, at der i UNICEFs personaleregulativ er fastlagt rammer for beregning af staff assessment, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger

3

af FN´s generalsekretærs rapport af 29. april 1994, at staff assessment-planen anvendes af organisationer, der er finansieret over FNs almindeli-ge budget eller over budgetter for kvotefinansierede fredsbevarende ope-rationer, og at aflønning af ansatte, der beskæftiger sig med aktiviteter og programmer finansieret af frivillige bidrag, opgøres på nettobasis. Der er herefter ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af UNICEFs erklæring af 13. september 2021 om, at organisationen ikke anvender staff assessment-mekanismen.

Pensionsudbetalingerne findes herefter ikke at være omfattet af pensions-beskatningslovens § 53 A, stk. 5, hvorfor der ikke skal ske beskatning af udbetalingerne fra klagerens FN-pensionsordninger.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.”

Sagen er ved kendelse afsagt den 9. januar 2023 af Københavns Byret henvist til behandling ved Østre Landsret som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Af kendelsen fremgår:

Skatteministeriet har anmodet om, at retten henviser sagen til behandling ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, som første instans. Skatteministeriet har til støtte for anmodningen anført, at:

”…

sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanven-delsen og retsudviklingen på området for beskatning af pensionsord-ninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Sagens spørgsmål om beskatning af en FN-pensionsordning efter pen-sionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, har ikke tidligere været prøvet af domstolene.

Sagen vil endvidere kunne få vidererækkende betydning for andre sa-ger om beskatning af FN-pensions-ordninger efter pensionsbeskat-ningslovens § 53 A. Der verserer aktuelt ca. 50 verserende sager hos Skattestyrelsen herom, hvortil kommer omtrent 1.100 sager, hvor sty-relsen skal undersøge, om der skal ske beskatning af udbetalinger.

Sagen vil herudover få betydning for fastlæggelsen af det dokumenta-tionskrav, der skal opfyldes af skatteyderen for at godtgøre, at en pen-sionsudbetaling kan ske skattefrit.

Subsidiært anmoder Skatteministeriet om, at der medvirker tre dom-mere ved sagens behandling, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.

…”

Sagsøgte har tiltrådt Skatteministeriets anmodning om, at sagen henvises til Østre Landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk.

4

Skatteministeriet har yderligere anført følgende:

”…

På nuværende tidspunkt verserer en yderligere sag (BS-36324/2022-HEL), der tilsvarende angår om en tidligere UNICEF-ansat er skat-tepligtig af udbetalingerne fra sin FN-pensionsordning efter pensions-beskatningslovens § 53 A, stk. 5. Retten i Helsingør har ved retsbog af 21. november 2022 henvist denne sag til landsretten som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Faktum i nærværende sag og BS-36324/2022-HEL er i det væsentligste identisk og sagerne vedrører samme juridiske problemstillinger. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at nærværende sag henvises til landsretten som første instans med henblik på at blive sambehandlet med BS-36324/2022-HEL, jf. retsplejelovens § 254, stk. 2.

Subsidiært er det Skatteministeriets opfattelse, at nærværende sag be-rostilles på afgørelse i den henviste sag.

…”

Retten afsagde

KENDELSE

Som sagen foreligger, finder retten, at sagen rejser et principielt spørgs-mål, som ikke tidligere har været prøvet ved domstolene, om beskatnin-gen af en FN-pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Sagen er derfor af principiel karakter.

Sagens afgørelse må efter det oplyste endvidere antages at kunne have be-tydning for mange andre sager om beskatning af FN-pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Sagen har derfor også generel betydning for retsanvendelsen og retsud-viklingen.

Betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsret som første instans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.”

Parternes påstande og anbringender i hovedsagen

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgtes skat-tepligtige indkomst i indkomståret 2012 forhøjes med 74.324 kr.

Til støtte for påstanden har Skatteministeriet overordnet gjort gældende, at Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, er skattepligtig af udbetalinger fra FNs Pensionsfond svarende til UNICEFs ar-bejdsgiverindbetalinger, og at udbetalingerne skal medregnes i Sagsøgtes skattepligtige indkomst.

5

Det gøres i første række gældende, at Sagsøgtes udbetalte nettoløn fra UNICEF er opgjort efter fradrag af staff assessment, og at der har været bortseelsesret for UNICEFs indbetalinger til pensionsordningen som føl-ge af, at arbejdsgiverindbetalingerne ikke er indgået i beregningsgrundlaget for staff assessment.

I anden række gøres det gældende, at Sagsøgte har haft en bortseelsesret, hvis hun ikke har betalt eller fået indeholdt staff assessment af sin løn for UNICEFs pensionsindbetalinger som følge af, at indbetalingerne er indbetalt skattefrit.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse og har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at hun ikke er skattepligtig af udbetalingerne fra FNs Pensionsfond, idet UNICEFs løbende indbetalinger til hendes pen-sionsordning ikke er sket med bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning

Skatteministeriet har anmodet om, at sagen henvises til behandling i landsret-ten i 1. instans, og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at sagens spørgs-mål om beskatning af en FN-pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke tidligere har været prøvet af domstolene. Sagen vil kunne få vidererækkende betydning for andre sager om beskatning af FN-pensionsord-ninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der verserer aktuelt ca. 50 sager hos Skattestyrelsen herom, hvortil kommer omtrent 1.100 sager, hvor styrelsen skal undersøge, om der skal ske beskatning af udbetalinger. Sagen vil herud-over få betydning for fastlæggelsen af det dokumentationskrav, der skal opfyl-des af skatteyderen for at godtgøre, at en pensionsudbetaling kan ske skattefrit.

Skatteministeriet har endvidere anmodet om, at sagen sættes i bero for at afven-te udfaldet af de verserende sager ved landsretten om pensionsordninger i FN-regi.

Sagsøgte har tiltrådt anmodningen om henvisning og har i den forbindelse navnlig anført, at det centrale spørgsmål i sagerne er spørgsmå-let om kvalifikationen af ”staff assessment” under pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Staff assessment blev indført som en mekanisme til refusion af be-talt national indkomstskat for at opretholde det grundlæggende princip om li-gestilling af FN-ansatte, uanset hvor de er hjemmehørende.

FN-organisationerne, herunder WHO og UNICEF, anvender forskellige meto-der til refusion af betalt national indkomstskat og finansiering af denne refu-sion. På grund af forskellene organisationerne imellem vil udfaldet af de andre verserende sager ikke nødvendigvis være afgørende for nærværende sag. Mini-

6

steriets anmodning om, at nærværende sag sættes i bero for at afvente de verse-rende sager om pensionsindbetalinger fra WHO, kan derfor ikke tiltrædes.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel-serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej-elovens § 226, stk. 1, er opfyldt.

Sagens hovedtema er, hvordan pensionsindbetalinger foretaget til en pensions-ordning i FN-regi, i denne sag gennem en ansættelse ved UNICEF, skal behand-les i forhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, herunder den skatte-mæssige kvalifikation af såkaldt ”staff assessment” .

Østre Landsret har antaget to sager (BS-23047/2022-OLR og BS - 40671/2022-OLR) til behandling ved landsretten som 1. instans, som ligeledes angår spørgsmålet om den skattemæssige behandling af pensionsordninger i FN-regi i forhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. I disse sager er pensions-ordningerne oparbejdet gennem ansættelser ved FN-organisationen WHO. Det er i disse sager på samme måde som i den foreliggende sag bestridt, at der er betalt ”staff assessment” ved indbetalingerne til pensionsordningen.

Landsretten har endvidere antaget sagen BS-4682/2023-OLR til behandling ved landsretten som 1. instans. Sagen angår ligeledes den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, af en pensionsordning oparbej-det ved en FN-organisation, i dette tilfælde UNEP og UNON. I denne sag er det ikke bestridt, at der er betalt ”staff assessment” ved pensionsindbetalingerne.

Det er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens § 226, stk. 1, at Højesterets res-sourcer ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige af-hænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områ-der, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Det er endvidere forudsat, at der sker en øget koordinering mellem de to landsretter af henvis-ninger, herunder ved at sagsbehandlingen i landsretterne tilrettelægges sådan, at landsretterne får et samlet overblik over de sager, hvor Højesteret kan kom-me til at behandle sagerne som 2. instans.

Efter de nedlagte påstande og fremsatte anbringender i sagen sammenholdt med, at der ved Østre Landsret verserer tre sager med samme tema, lægger landsretten til grund, at der med afgørelsen af disse sager vil ske afklaring af de retlige spørgsmål, som er rejst i den foreliggende sag. Uanset at pensionsord-ningen i denne sag er oparbejdet gennem en anden FN-organisation, end det er tilfældet i de verserende sager ved landsretten, findes det på nuværende tids-punkt hverken påkrævet eller hensigtsmæssigt, at sagen henvises til behandling ved Østre Landsret som 1. instans, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.

7

Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. Landsretten be-mærker, at betingelserne efter retsplejelovens § 345 for at udsætte behandlingen af sagen for at afvente Østre Landsrets afgørelser i de nævnte tre henviste 1. instanssager må anses for opfyldt.

THI BESTEMMES:

Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1664/23
Rettens sags nr.: BS-19245/2023-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1667/23
Rettens sags nr.: BS-1134/2023-OLR
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
37.162 kr.