Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens beslutning, om at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse før hovedforhandling i forældremyndighedssag blev stadfæstet

Østre LandsretCivilsag2. instans4. juni 2010
Sagsnr.: 16626/22Retssagsnr.: BS-1566/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-1566/2010-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16626/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJytte Thorbek; PartsrepræsentantMai Armstrong; Rettens personaleLodberg; Rettens personaleTaber Rasmussen; Rettens personaleLise Leth-Nissen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 4. juni 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Lodberg, Taber Rasmussen og Lise Leth-Nissen, førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

12. afd. kære nr. B-1566-10:

Mor

(advokat Jytte Thorbek)

mod

Far

(advokat Mai Stengaard Armstrong)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 21. maj 2010, hvorved advokat Jytte Thorbek på vegne af Mor har kæret Hillerød Rets beslutning af 11. maj 2010 (BS 11-485/2010) om gen-nemførelse af en børnesagkyndig undersøgelse forud for hovedforhandling i sagen.

Advokat Jytte Thorbek har endvidere fremsendt en supplerende redegørelse af 31. maj 2010.

- 2 -

Der fremlagdes endvidere dommerens fremsendelsesbrev af 26. maj 2010 og udskrift af retsbogen med den kærede afgørelse.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Advokat Jytte Thorbek har på vegne Mor blandt andet nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over fællesbarnet, Barn, født Dato 2007, ophæ-ves, og at forældremyndigheden tillægges moderen alene. Advokat Mai Armstrong har på vegne Far nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed opretholdes.

Advokat Jytte Thorbek har navnlig anført, at det under det forberedende retsmøde den 3. maj 2010, hvor den børnesagkyndige var til stede, viste sig, at der var betydelige sprogpro-blemer i forbindelse med drøftelserne med navnlig faderen. Advokat Thorbek finder det af afgørende betydning, at parterne under en hovedforhandling har lejlighed til under sæd-vanlige retsgarantier og strafansvar at afgive forklaring, før en børnesagkyndig undersøgel-se gennemføres. Baggrunden for en forlods børnesagkyndig undersøgelse er yderligere svækket, da den børnesagkyndige, der var til stede den 3. maj 2010, og som skulle forestå undersøgelsen, nu er trådt tilbage af helbredsmæssige årsager.

Der findes ikke regler, der foreskriver, at en børnesagkyndig undersøgelse først kan finde sted, efter at hovedforhandlingen i en forældremyndighedssag er påbegyndt.

Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som dommeren har udøvet ved sin beslutning om at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse først. Landsretten finder ikke, at det oplyste om sproglige problemer eller den nødvendiggjorte udskiftning af børnepsykologen kan føre til andet resultat. Som følge heraf stadfæstes byrettens beslut-ning om at foretage en børnesagkyndig undersøgelse forud for hovedforhandlingen.

- 3 -

T h i b e s t e m m e s

Hillerød Rets afgørelse om at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse, før hovedfor-handling i forældremyndighedssagen stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16626/22
Rettens sags nr.: BS-1566/2010-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 16625/22
Rettens sags nr.: BS-485/2010-HIL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb