Dom
D O M
afsagt den 19. december 2022 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne John Lundum, Lisbeth Kjærgaard og Hanne Aagaard med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 2504 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født 1987
(advokat Mette Grith Stage, Fredericia)
Retten i Esbjerg har den 18. november 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-5094/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at der ikke sker afkortning af straffen i medfør af princippet i straffelovens § 86, stk. 5.
Tiltalte har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse.
Forklaring
Tiltalte har supplerende forklaret, at inden afrejsen i 2014 boede hun i et område med mange arabere, og at alle derfor talte om det arabiske forår. Sammen med sin ægtefælle havde hun sendt nødhjælp til Syrien. Børnene var små, så hun havde ikke tid til at se ny-hedsudsendelser m.v., hvorfor hun ikke havde hørt om Islamisk Stat. Der blev ikke afholdt en afskedsmiddag, inden de rejste.
- 2 -
Ca. 2 uger før afrejsen fortalte hendes mand, at han havde fundet et sted, hvor hun og bør-nene kunne være i fred. De havde ikke tidligere talt om at tage til Syrien. Ca. 1 år forinden opsagde de deres lejlighed og solgte nogle af deres møbler, fordi de overvejede at flytte til Somalia. Hun havde lavet en mappe med fotos af børnene, som hun gav til sine forældre, dagen inden hun rejste.
Der var bombardementer, da de ankom til Raqqa. Lejligheden i Danmark blev opsagt, da de ikke længere kunne betale herfor. Hun fulgte børnene i skole i den periode på ca. 2 må-neder, hvor de gik i skole. Lektierne var på arabisk, så hun kunne ikke hjælpe børnene. Hun læste ikke højt fra koranen for børnene, og hun gik ikke i moske. I weekenderne gik de på legepladser. Dresscoden for kvinder var sort niqab og lange handsker.
På et tidspunkt købte hendes mand en pistol med henblik på beskyttelse, da der havde væ-ret ubehagelige perioder. Geværet fik han udleveret i forbindelse med sit arbejde.
I den periode de boede tæt på domhuset, så hun ikke nogen, der var blevet hængt. Senere så hun i Raqqas centrum døde mennesker og afhuggede hoveder. Hun forsøgte at sørge for, at børnene ikke så det.
Det var ikke planlagt, da hun blev gravid. Da hendes mand begyndte at arbejde på Virksomhed i 2015, blev de viet igen af hensyn til lønudbetalingen. Det var almindeligt, at alle, der arbejdede for IS, fik udleveret et gevær. Han var ikke ”emir ”, og han havde ikke en over-ordnet rolle. I begyndelsen fik han 300 dollars om måneden, men det blev senere mindre. Hendes mand ønskede ikke at deltage i kamp, og han henviste til dårlig ryg. Foreholdt af-høringsrapport af 28. oktober 2021, side 6, 2. sidste afsnit, ekstrakten side 172, har hun forklaret, at det er en misforståelse, når det er anført, at det viste sig, at han havde en ryg-skade, og at han derfor ikke kunne deltage i kamp og træning til kamp.
De måtte flytte flere gange, fordi der opstod uroligheder. Der var ingen muligheder for at komme ud af IS ’ områder. Flere gange havde de kontakt med menneskesmuglere og nød-hjælpsorganisationer med henblik på at komme ud. De havde ikke penge til at betale men-neskesmuglerne. I september 2018 accepterede menneskesmugleren, at de først betalte efterfølgende, da han var i familie med hendes mands nye syriske kone. Da kurderne brag-te lastbilen til standsning, blev hendes mand ilagt håndjern og tæsket, mens hun og børnene
- 3 -
så på. Hun forstod ikke arabisk, og hun ved derfor ikke, om der blev sagt noget til dem. Ægtefællen blev anbragt i et fængsel. Der var flere fængsler. Hun var selv et par timer i to fængsler i forbindelse med afhøringer, inden hun blev anbragt i Al-Roj-lejren. Det var ty-deligt, at kurderne ikke havde kapacitet til at håndtere alle dem, de havde taget til fange, hvorfor kvinder og børn blev anbragt i Al-Roj, da de udgjorde mindst risiko. Hun blev an-bragt der, fordi de havde været en del af islamisk stat. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2021, side 27, 5. afsnit, ekstrakten side 217, har hun forklaret, at kurderne var mest interesseret i, om hun eller hendes mand havde gjort noget mod dem. Hun blev afhørt flere gange, men hun blev aldrig sigtet eller på anden måde retsforfulgt.
Der var 500 telte i Al-Roj-lejren, og det kan godt passe, at der var ca. 2.000 personer. Bu-tikker, lægen og de irakiske flygtninge var hegnet ekstra ind. Hendes telt var mindre end den celle, hun har nu. Der var adgang til vand, strøm, gasblus til madlavning m.v. Hun lavede en lille have foran og bag teltet. 30-40 personer måtte dele et toilet. Det var muligt at flytte telt, men det skulle gå igennem kurderne. Hun flyttede telt, da hun ikke kom så godt ud af det med hendes mands syriske kone. Der var udgangsforbud om natten, og man ville få tæsk, hvis man gik ud i tidsrummet mellem kl. 21 og 8. Butikkerne lå i den modsat-te ende af lejren, og det tog ca. 5 minutter at gå derhen. Børnene gik på et tidspunkt i skole i lejren. Vagter gik rundt og holdt øje med folk. Nogle gange ransagede de også teltene. Hun oplevede, at vagterne skabte uro og rædsel.
Om det arabiske forår havde hun inden afrejsen til Syrien hørt, at alle de diktatorer, der havde været i de arabiske lande, var blevet fjernet. Det var ikke deres opfattelse, at der var krig i det område i Syrien, som hendes mand viste hende videoer fra. Hendes mand er 5 år ældre end hende, og det var ham, der bestemte, at de skulle flytte. Det var meningen, at han skulle have et arbejde. Hun havde ikke indtryk af, at han på noget tidspunkt overvejede at blive kriger. Det var helt almindeligt, at kvinderne var hjemmegående. Hvis hun var gået ud uden at være tildækket, ville hun være blevet pisket. Hun blev ikke glad, da hendes mand meddelte, at han ville tage en ekstra kone, men han forklarede hende, at det vil hjæl-pe på deres muligheder for at komme ud af Syrien. Allerede da de blev anbragt i det første hus, fik hun en dårlig fornemmelse. Det er almindeligt, at mændene skal aflevere deres pas. De flyttede flere gange, fordi der var farligt. Både børnene og hun blev traumatiseret over det.
- 4 -
De kurdiske vagter bestemte i lejren, og hun opfattede dem som fængselsbetjente. Lejren var et fængsel. Kurderne interesserede sig for, hvad de havde lavet i IS, og hvor de havde boet. Der blev sagt, at de var i lejren på grund af deres kontakt til IS. Det er også derfor, hun er fængslet i Danmark.
Hendes mand er fortsat fængslet i Syrien, men hun har ikke kontakt til ham.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter de dagældende regler var strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 114 e og § 114 j fængsel i 6 år.
Straffelovens § 86, stk. 5, giver efter sit indhold og formål alene hjemmel til at bestemme, at der skal ske afkortning i straffen for varetægtsfængsling m.v., som er sket under sagen i forbindelse med den strafferetlige forfølgning.
Tiltalte blev i september 2018 arresteret i forbindelse med en militær operation i Dir al-Zur, og hun blev tilbageholdt i Al-Roj-lejren, indtil hun i henhold til en aftale af 6. oktober 2021 med administrationen i det kurdisk kontrollerede område blev udleveret til Danmark.
Tiltaltes tilbageholdelse i Al-Roj-lejren er ikke sket på grundlag af en begæring fra danske myndigheder og kan ikke anses for at have karakter af et straffeprocessuelt indgreb i relati-on til sagen. Der findes herefter ikke i medfør af straffelovens § 86, stk. 5, eller dennes analogi at kunne ske afkortning i straffen.
Herefter og efter forholdenes karakter sammenholdt med den tid, der er gået siden de straf-bare handlinger blev foretaget, hvorunder tiltalte i godt 3 år var tilbageholdt i Al-Roj-lejren, finder landsretten, at straffen bør forhøjes til fængsel i 4 år.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- 5 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
John Lundum
Lisbeth Kjærgaard
HanneAagaard