Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DP 0100-73112-00015-22
D O M
afsagt den 8. juni 2023 i sag
SS 3-29972/2022
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
cpr-nummer Født 1992
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 2. december 2022 og suppleret ved tilken-degivelse af 9. januar 2023.
Tiltalte er tiltalt for
manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 21. juni 2022 ca. kl. 09.45 i opgangen beliggende Adresse, København S, at have tildelt læge Forurettede et knivstik på overar-men samt et knivstik i brystet, der forløb gennem brystmuskulaturen, bryst-benet, hjertesækken og hjertemuskulaturen i højre for- og hjertekammer. Forurettede afgik ved døden den 28. juni 2022 som følge af stiklæsionen i hjertet og følgerne heraf, herunder iltmangelbetinget hjerneskade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til anbrin-gelse i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68.
Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en kniv (koster 1).
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 237. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Std 75327
side 2
Bistandsadvokaten, advokat Allan Lund Christensen, har på vegne af de på-rørende til Forurettede samt boet efter denne påstået, at tiltalte skal betale 417.793,45 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:
Forsørgertabserstatning (Erstatningspart 1)161.673,00 kr.
Godtgørelse til Erstatningspart 1100.000,00 kr.
Godtgørelse til Erstatningspart 2100.000,00 kr.
Rimelige begravelsesudgifter56.120,45 kr.
I alt417.793,45 kr.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten. Tiltalte har godkendt forsørgertab-serstatningens størrelse og har bestridt godtgørelseskravenes størrelse under henvisning til, at tiltalte alene har erkendt sig skyldig i grov vold. Tiltalte har endvidere bestridt størrelsen af kravet på rimelige begravelsesudgifter.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 1, politibetjent Vidne 2 og Stilling Vidne 3.
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at tiltalte er hendes søn. Han bor i hendes lejlighed på Vej. Hendes mand bor der også. Hendes mand er ikke tiltaltes far.
Forurettede var deres praktiserende læge igennem 8 år. Forurettede kendte ik-ke til tiltaltes tilstand. Hun havde dog i 2019 fortalt Forurettede herom. Forurettede havde sagt, at hun skulle forsøge at få tiltalte til at komme til en konsultation, men det ville han ikke.
I december 2020 ringede hun til psykiatrien på Digevej for at finde ud af, hvordan hun kunne hjælpe tiltalte. De vejledte hende om, at hun skulle ringe til politiet og få dem til at komme og hente tiltalte. Da hun ringede til politiet, afviste de i første omgang, at det var en politimæssig opgave. Da hun fortal-te, at det var efter aftale med Digevej, indvilligede politiet. Da betjentene kom på adressen og så tiltalte, kunne de konstatere, at noget var galt. De kørte ham herefter ud til Digevej, hvor han blev indlagt for første gang.
I april 2021 blev tiltalte udskrevet. Efter udskrivelsen fik tiltalte udleveret medicin ved en afdeling på Amagerbrogade, men efter et stykke tid stoppede han med at møde op og fik derfor ikke sin medicin. Afdelingen på Amager-brogade ringede ikke til tiltalte, da han udeblev. Hun måtte derfor ringe til af-delingen og sørge for, at han fik sin medicin. Medicinen var som sovemedicin og medførte, at tiltalte blev meget træt. Tiltalte havde en recept, men der var ikke nogen, der fulgte op på, om han tog sin medicin. Der lå på et tidspunkt
side 3
14 dages medicin i postkassen, som ikke var indtaget. Hun talte sidste gang med afdelingen i august 2021, hvor hun fortalte, at tiltalte var stoppet med at tage sin medicin. Afdelingen oplyste, at de på den baggrund udskrev tiltalte. Der var ikke nogen, der interesserede sig for, hvordan det gik med tiltalte el-ler spurgte ind til ham.
Op til episoden i juni 2022 havde tiltalte det ikke godt. Han følte, at folk var efter ham, og han hørte stemmer. Han meldte sig eksempelvis ud af sin A-kasse, da han troede, at de havde hacket hans e-mail. Tiltalte kunne ikke selv se, at han havde brug for hjælp. Nogle gange havde han det godt og grinede hele tiden, fordi stemmerne underholdt ham, og andre gange var han ked af det eller hidsig. Vidnet ringede til alle, hun kunne, for at få hjælp.
Den 16. juni 2022 ringede hun til psykiatrien og 1813, fordi tiltalte fik det værre og værre. Han dumpede sine eksaminer, selv om han normalt klarede sig godt. Han er uddannet IT-teknolog. Han ville gerne læse videre, men var ikke i stand til det på grund af sin tilstand. Den pågældende dag sendte hun tiltalte i bad, da hun kom fra arbejde. Hun ringede herefter først forgæves til Digevejs akuttelefon. Hun ringede derefter til andre psykiatriske afdelinger, ligeledes uden svar. Hun var desperat, fordi hun ikke ville have, at han hørte, at hun talte med psykiatrien. Da hun på et tidspunkt fik kontakt til Digevej, sagde de, at hun skulle ringe til 1813. Da hun ringede til 1813, sagde de, at hun skulle ringe til Digevej. Der var ingen, der ville hjælpe hende. Hun ville finde nogen, der kunne komme og hente tiltalte, fordi tiltalte ikke selv kunne se, at han havde brug for hjælp. Tiltalte havde haft dårlige oplevelser, da han var indlagt på Digevej, og ville ikke tilbage. Tiltalte måtte ikke vide, at hun ringede, fordi han ikke accepterede at modtage hjælp. Hun ville ikke vise ham, hvor bekymret hun var. Da tiltalte kom ud fra badet, spurgte han hende, hvem hun havde talt med i telefonen, og hun fortalte, at hun havde ringet ef-ter hjælp. Han sagde, at de nok skulle klare det.
Den 16. juni 2022 blev hun vejledt om, at hun skulle kontakte deres praktise-rende læge, og at det var igennem ham, at hun skulle få tiltalte indlagt. Det lykkedes den 21. juni 2022 at få deres praktiserende læge, Forurettede, til at rin-ge tilbage. Da Forurettede ringede, fortalte han, at han ville komme forbi samme dag. Hun skyndte sig hjem fra arbejde, så hun kunne være der, når han kom.
Forurettede kom hjem til dem omkring kl. 09.30. De havde ikke aftalt, hvad Forurettede skulle, men han skulle observere tiltalte. Hun havde ikke på forhånd fortalt tiltalte, at Forurettede ville komme. Hun var bange for, at tiltalte ville blive sur. Hun tænkte, at tiltalte ville "bøje af", når han så Forurettede. Hun tænkte ik-ke, at der kunne ske noget.
Forurettede mødte vidnet og hendes mand i døren. Forurettede hilste på dem, og hun åbnede døren til tiltaltes værelse. Tiltalte sad ved sin computer, og tiltalte og Forurettede hilste på hinanden. Vidnet fortalte, at Forurettede var deres læge. Tiltalte blev pludselig helt ”væk” og sagde, "hvem er du, jeg har ikke tilkaldt
side 4
nogen". Det var, som om den søde Tiltalte forsvandt, og han blev en helt an-den. Hun kunne se det i hans øjne, der blev store. Tiltalte bad Forurettede vise le-gitimation. Forurettede blev lidt forvirret og fandt et visitkort frem fra sin pung. Der var et stort telefonnummer i midten af kortet, og hans navn stod måske skrevet nedenunder. Tiltalte kunne ikke læse det. Tiltalte sagde til Forurettede, at de skulle gå ind i stuen, tage en kop kaffe og sætte sig ned ved bordet. Vid-net begyndte at blive nervøs, fordi tiltalte var overgearet. Forurettede stod i dø-ren til stuen, mens tiltalte satte sig på en stol. Tiltalte sagde, at det så ud, som om det var et hjemmelavet kort, fordi der var nogle ridser på. Tiltalte bad om at få vidnets telefon, så han kunne ringe til politiet. Han hidsede sig op. Hun var rystet over, at tiltalte opførte sig sådan, og hun bad ham flere gange om at opføre sig ordentligt. Han var meget ophidset.
Forevist ekstrakt 1, side 99, foto af køkken, forklarede vidnet, at tiltalte sad på stolen med et hvidt viskestykke hen over ryggen. Vidnet selv stod ved stolen med den blå skjorte i den modsatte ende. Forurettede sad på en bænk ud mod ovnen. Døren til entréen var bagved stolen med den blå skjorte.
Da tiltalte sagde, at han ville ringe til politiet, sagde Forurettede, "gør det". Mens tiltalte ringede, skrev Forurettede noget ned på et stykke papir. Hun kunne se, at Forurettede rystede på hænderne. Hun kunne ikke se, hvad han skrev. Hun hørte tiltaltes samtale med politiet. Tiltalte sagde til politiet, at der var en person, som sagde, at han var hans læge. Han fortalte, at lægen havde et kort med ridser i. Hun tror, at de derefter lagde på, og tiltalte sagde noget i stil med, at de ikke ville høre på ham. Han var rasende. Han gik ud i gangen og tog jakke på og sine sko i hånden. Han kom herefter tilbage til stuen, hvor han hev fat i det papir, som Forurettede skrev på. Forurettede holdt fast i papiret, som gik i styk-ker, da de begge hev i det. Forurettede sagde ikke noget.
Allerede ved Forurettedes ankomst, hvor tiltalte havde opført sig, som han havde gjort, tænkte hun, at Forurettede skulle være gået igen. Hun kunne se, at den var helt gal. Vidnet gjorde tegn til, at Forurettede skulle gå, men det afviste Forurettede, da han var kommet for at observere tiltalte. Forurettede forstod godt, hvad hun prøvede at signalere.
Tiltalte blev endnu mere sur, efter at papiret gik i stykker. Derefter gik tiltal-te mod køkkenskuffen, hvor han tog den lille kniv.
Forevist ekstrakt 1, side 96, foto af indhold af køkkenskuffe, forklarede vid-net, at det var den skuffe, som tiltalte åbnede. Kniven plejede at ligge til højre sammen med de andre knive med sort skæfte.
Da tiltalte tog kniven, sagde han måske noget. Forurettede prøvede at flygte, da han så kniven. Hun forsøgte at stille sig i vejen og stoppe tiltalte, og så ”gik hun i stå” . Forurettede løb ud af lejligheden og lukkede døren. Tiltalte forsøgte herefter at åbne døren fra den ene side, mens Forurettede forsøgte at holde døren lukket fra den anden. Det var, som om hun blev lammet. Hun ved ikke, hvor
side 5
lang tid der gik, før hun løb efter dem. Hverken tiltalte eller Forurettede sagde noget på det tidspunkt. Hendes mand havde på hendes opfordring fra start taget ophold på et værelse, da hun ikke ville have, at han skulle blande sig.
Tiltalte fik åbnet døren så hårdt, at den ramte ham i hovedet. Han sagde ikke noget, men det har måske gjort ham endnu mere rasende, da det skete. Først da tiltalte var ude af lejligheden, løb vidnet ud ad døren og ud i opgangen.
Tiltalte sagde ikke noget, da han tog kniven fra skuffen. Måske sagde han "nu skal du se". Hun husker det dog ikke helt præcist i dag.
Foreholdt ekstrakt 2, side 122, 1. afsnit, afhøringsrapport af 26. juli 2022, hvoraf det fremgår:
"...
Sigtede kunne ikke få fat i papiret og så blev han rigtig hidsig og sagde "nu skal du se ". Afhørte viste nu, hvordan sigtede gik direkte over til køkkenbordet og åbnede den øverste skuffe, hvorfra han tog en lille kniv",
..."
bekræftede vidnet, at hun kan have forklaret sådan til politiet. Hun husker det dog ikke i dag.
Foreholdt ekstrakt 2, side 117, 3. afsnit, afhøringsrapport af 21. juni 2022, hvoraf det fremgår:
"...
Afhørte forklarede, at Tiltalte på et tidspunkt sagde "nu ved jeg, hvad jeg skal gøre" og gik over imod køkkenet og hentede en køkkenkniv og løb ud af lejligheden efter lægen.
... "
forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte sagde ikke så meget, og hun husker ikke, om han sagde noget på det tidspunkt, hvor han hentede kniven.
Hun ved ikke, om tiltalte og Forurettede gik eller løb ud af lejligheden. Hun så dem ikke bevæge sig ned ad trapperne. Da hun kom ned ad trappen, sad Forurettede oven på tiltalte, der havde en kniv i hånden. Hun hørte eller så ikke, hvad der skete i trappeopgangen, inden hun kom ud. Lejligheden ligger på 1. sal, og Forurettede og tiltalte var i stueetagen, hvorfra der er udgang til gården. Hun lagde sig oven på tiltalte og tog kniven fra ham, hvorefter hun smed den væk. Hun ledte efter sin telefon for at ringe til politiet. Både vidnet og Forurettede råbte efter hjælp. Hun kunne se, at Forurettede svedte meget. På Forurettedes pande var der lidt blod, som blandet med sveden løb ned ad hans ansigt og dryppede på hans skjorte. Da hun så det, gik det op for hende, at der var sket noget, og hun råbte, "hvad har du gjort, Tiltalte?". Det var, som om den sø-de Tiltalte kom tilbage. Hun kunne se, at der skete en ændring i hans øjne. Tiltalte blev nu ved med at råbe "undskyld, Forurettede". Tiltalte sagde til vidnet,
side 6
at "det var ikke mig, det var dem, der sagde det". Dermed mente han, at det var stemmerne, der sagde, at han skulle gøre det. Da hun smed kniven fra sig, kunne hun høre, at den faldt ned ad trappen mod gadeplan.
Hun kunne se, at Forurettede var desperat og forskrækket. Han råbte højt efter hjælp. Han sagde, at vidnet skulle ringe efter politiet. Hun havde ikke set, at Forurettede var blevet stukket. Da hun kom igennem til Alarmcentralen, sagde hun, at de skulle sende en ambulance. Alarmoperatøren stillede mange spørgsmål. På et tidspunkt holdt hun telefonen hen til Forurettede, så han selv kunne tale. Hun husker ikke nu, hvad Forurettede sagde til dem, herunder om han sagde, at han var blevet stukket. Hun ringede til politiet, mens hun lå oven på tiltalte. Forurettede gik ud af opgangen, efter vidnets mand var ankom-met. I telefonen sagde de til vidnet, at hun skulle gå ud og se til Forurettede – hvor han var blevet stukket, og hvordan han havde det. Da hun kom ud på gaden for at se, hvordan Forurettede havde det, fik Forurettede hjertemassage. Der var ikke meget blod på det tidspunkt.
Vidnets mand ankom, efter at hun havde ringet til politiet. Hendes mand blev hos tiltalte, mens vidnet gik ud på gaden. Da politiet kom, trak de våben, og hun viste dem, hvor tiltalte var. Hun talte ikke med tiltalte herefter.
Hun så ikke tiltalte stikke Forurettede.
...
Adspurgt af forsvareren bekræftede vidnet, at det er hende, der høres på op-tagelsen [af et telefonopkald til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 den 16. juni 2022]. Hun ringede til 1813 med det formål, at tiltalte skulle indlæg-ges. Stemmerne forstyrrede ham, og han følte hele tiden, at der var nogen ef-ter ham. Hun frygtede måske for sin mands sikkerhed, men ikke for sin egen. Hun vidste ikke, hvad tiltalte kunne finde på. Tiltalte kunne ud af det blå bli-ve meget aggressiv. Han kunne være meget vred, når han vågnede eller var sulten.
..."
Vidnet politibetjent Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"...
Vidnet forklarede, at han er politibetjent og var på arbejde den pågældende dag. Han var en del af en patrulje, der kørte til Vej. De fik en melding om et knivstik og efterfølgende om, at en læge var blevet stukket ned. Da de kom frem, så de en mand ligge på asfalten med ansigtet nedad. Der stod en masse mennesker omkring manden og gjorde tegn til, at de skul-le komme. Da vidnet kom tæt på, kunne han se blod omkring ansigtet. Man-den var delvist ved bevidsthed, idet han reagerede ved smertepåvirkning, men kunne ikke tale.
side 7
Da de skulle til at påbegynde hjertemassage, ankom ambulancen. De havde forinden undersøgt manden for skader ved at løfte op i tøjet og hudfolder. De fandt et knivstik ved solar plexus og et ved venstre underarm. Det blødte ik-ke fra knivstikkene. Der lå en kniv på gaden, som en anden patrulje sikrede. Kniven lå 5-10 meter fra manden.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var inde i opgangen, og at han ikke så tiltalte på gerningsstedet.
..."
Vidnet Stilling Vidne 3 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han er uddannet læge og speciallæge i retsmedicin. De seneste 26 år har han været ansat på Retsmedicinsk Institut. Instituttets ho-vedopgave er at foretage undersøgelser af afdøde i form af obduktioner, men de undersøger også et større antal levende personer, når politiet anmoder he-rom.
I sine første mange års ansættelse udførte han et stort antal undersøgelser, men efter han er blevet Stilling, er hans opgaver primært af super-viserende karakter. Når der foretages en undersøgelse på Retsmedicinsk In-stitut, er der ud over den undersøgende læge også tilknyttet en mere erfaren supervisor til stede. Det er årsagen til, at der altid er to underskrifter på rap-porter fra Retsmedicinsk Institut. Som supervisor er han ansvarlig for rap-porternes konklusioner. Under selve obduktionen er han til stede i et eller an-det omfang. I en sag som denne har han været til stede imellem 90 og 100 procent af tiden.
Foreholdt ekstrakt 2, side 43 øverst, hvoraf det fremgår:
"...
Midt på brystkassen, et stiksår (2) og en underliggende stikkanal, der forløb gennem bryst-muskulaturen....
..."
forklarede vidnet, at der inden for retsmedicin opereres med tre typer af læsi-oner, nemlig stump vold, hvor der er slået med en genstand eller knytnæve, skarp vold, hvor der er stukket eller skåret, og endelig skud.
Når det vurderes, at der er tale om et stiksår, er det på baggrund af fundne læsioner, der har karakteristika, som ses ved stik med en kniv. Vurderingen foretages på baggrund af læsionens størrelse, placering, dybde, og hvad der er ramt. Stikkanalen er den læsion, der er påført, når kniven er gået igennem huden og ind i kroppen, hvor den kan ramme forskellige strukturer, f.eks. or-ganer.
side 8
Foreholdt ekstrakt 2, side 45 midt, hvoraf det fremgår:
"...
Herved blev det konstateret at der fandtes to læsioner af hjertet...
..."
forklarede vidnet, at den ene læsion stammer fra det stik, der blev påført. Den anden læsion kan man ikke med sikkerhed sige, hvordan er opstået, men det er formentlig en helt overfladisk læsion, der er opstået under operationen. Den overfladiske læsion har ikke noget med sagen at gøre.
Den første stiklæsion er fra stikket ind i hjertet. Kniven har i princippet kun ramt hjertet ét sted uden på, men er gået ind og har lavet to skader inde i hjertet. Det kan enten skyldes, at kniven er trukket lidt tilbage, og at der er stukket en gang til, eller at hjertet har pumpet, hvilket har gjort, at kniven har forårsaget skade to steder inde i selve hjertet. Det sidste er nok det mest sandsynlige, men begge dele er muligt.
For så vidt angår den overfladiske læsion uden på hjertet, kan denne være opstået under operationen. En sådan operation går meget stærkt, og kirur-gerne kan derfor være kommet til at lave en lille ubetydelig rift i hjertet, som de har syet sammen. Det er hans skøn, at det er det, der er sket. Inde i hjertet har kniven ramt både højre forkammer og højre hjertekammer. Afstanden mellem de to steder er ikke meget mere end 1 cm.
Forkammeret er der, hvor blodet kommer ind. Blodet løber fra forkammeret til hovedkammeret, hvor selve pumpen er. Herefter løber blodet ud i lunger-ne, hvor det bliver iltet. Derfra pumpes det til venstre forkammer og videre til venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer pumpes det ud i hele kroppen. Læsionen er i dette tilfælde placeret i højre side af hjertet.
Det er ikke sjældent, at man kommer til at lave en læsion under en operation. Det er ikke sandsynligt, at kniven har påført den mindre læsion, da det er et stykke fra knivens bane.
Selvom der går hul på hjertet, vil det meget sjældent medføre et hjertestop, da hjertet bliver ved med at slå. Hver gang hjertet pumper, sprøjter blodet ud af det hul, som kniven har lavet, og ender i den pose, som ligger uden om hjertet. Når posen bliver fyldt med blod, er der ikke plads til, at hjertet kan pumpe. Det er, hvad man kalder for en ”hjertetamponade” . Hvis man vil red-de en person med en sådan læsion, skal man hurtigst muligt åbne ind til hjer-tet og få blodet væk, så hjertet kan pumpe igen. Derefter skal man sy læsio-nerne sammen. I løbet af den tid, der er gået fra stikket, til der på hospitalet blev åbnet ind til hjertet, har der ikke været pumpet blod nok rundt i krop-pen, og der er dermed ikke kommet ilt nok til hjernen. Der vil som regel op-stå en hjerneskade, men man kan ikke på forhånd sige, hvorvidt den er alvor-
side 9
lig.
Selvom det i denne sag lykkedes at genetablere hjerterytmen, viste de efter-følgende undersøgelser, at der var gået for lang tid, hvor der ikke havde væ-ret tilstrækkeligt ilt til hjernen. Det drejede sig ikke om, hvorvidt der ville være en hjerneskade, men om skaden var forenelig med liv.
Selve skaden på hjernen opstod ved, at der i en periode ikke kom tilstrække-ligt med iltet blod til hjernen. Dette medførte, at nervecellerne døde, hvoref-ter hjernen voksede, og der skete væskeansamling. Hævelsen omkring hjer-nen er derfor en følge af iltmangel og ikke en skade. Dødsårsagen er iltman-gelbetinget hjerneskade. Det er ikke muligt at overleve en hjerneskade af denne karakter.
Den umiddelbare dødsårsag er iltmangelbetinget hjerneskade. Selve dødsår-sagen er stikket i hjertet, der til sidst har medført en iltmangelbetinget hjer-neskade, der var den umiddelbare dødsårsag. Hvis Forurettede ikke have modtaget kompetent lægehjælp, ville han have været død inden for maksimalt en halv time og formentlig meget før.
Vidnet forklarede videre, at åreforkalkning og forkalkningsforandringer af le-gemspulsåren hos afdøde ikke direkte kunne have indvirkning på dødsårsa-gen. De havde ved obduktionen ikke helbredsmæssige oplysninger om afdø-de. Afdøde var ikke en helt ung mand. Obduktionen tydede på, at der var en vis grad af sygdom i hjertet, men der var ikke noget, der tydede på, at afdøde var belastet af en hjertesygdom, og det oplyste tyder på, at han havde et al-mindeligt aktivitetsniveau.
Det er ikke muligt at fastslå, om stikket i armen er kommet før eller efter stikket i hjertet. I disse sager undersøger man altid for afværgelæsioner. En afværgelæsion er en læsion, som typisk ses, hvis en person har holdt hænder-ne op for at beskytte hoved, hals og bryst. Som det fremgår af rapporten, blev der ikke fundet karakteristiske afværgelæsioner. Det tyder ikke umiddel-bart på, at afdøde var klar over, at det var ved at gå galt. På et eller andet tidspunkt har han måske lige nået at vende armen til, fordi han fornemmede, at der var noget galt, men det kan ikke konstateres, om det i givet fald er før eller efter stikket i hjertet. Det, der får vidnet til at sige sådan, er, at læsionen i armen er i nogenlunde samme højde som hjertet. Der er stukket i det nive-au, og hvis man lige vender armen, vil armen komme ind og beskytte det om-råde. De ser også i sager, at folk måske når at vende skulderen til, fordi man prøver at beskytte sig. Det sker i ren refleks, at man måske lige fører armen op. Det kunne være en mulighed. Læsionen i armen er i sig selv ikke livstru-ende.
Det er muligt at nå ind til hjertet med en kniv på 8 cm. Brystbenet er godt 1 cm tykt, og lige under ligger hjerteposen. Der er 3 til 4 cm ind til hjertet alt efter kropsbygning. Hvis man virkelig trykker til, kan man komprimere og
side 10
dermed nå længere ind end knivens længde. I brystkassen kan man med en kniv på 8 cm måske nå 9 cm ind.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt ekstrakt 2, side 67, foto 16, forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at de to læsioner ikke begge er opstået ved knivstikket, og at den nederste læsion efter hans bedste skøn er opstået under operationen. Det er den øverste læsion, som gik hele vejen igennem højre for- og hjertekammer. Den nederste læsion i hjertet var overfladisk og havde ikke penetreret. En så overfladisk rift i hjertet som den nederste læsion vil ik-ke i sig selv medføre noget. Der er ikke skåret ind i kar, der kan bløde, hvor-for hjertet vil pumpe fuldstændigt normalt og holde blodet inde. Sandsynlig-heden for, at det har haft betydning for dødens indtræden, er meget lille, for ikke at sige nul.
De foretog obduktionen den 30. juni 2022. Det forhold, at der gik to dage fra dødens indtræden til obduktionen, skaber ingen usikkerhed om konklusio-nerne. To døgn er meget almindeligt. Det er overhovedet ikke forstyrrende for deres undersøgelse. Det, der kunne forstyrre, var, hvis der indtrådte for-rådnelse, men de råder over gode faciliteter til at undgå dette.
Foreholdt ekstrakt 2, side 43, hvoraf det fremgår:
"...
Dødsårsagen må antages at være den påviste stiklæsion i hjertet og følgerne heraf, herun-der iltmangelbetinget hjerneskade.
..."
forklarede vidnet, at den stiklæsion, der er gået ind i hjertet, er den øverste på billedet i ekstrakt 2, side 67, foto 16. Når det i rapporten fremgår, at "det må antages ", indebærer det ikke, at vidnet ser en anden mulig dødsårsag. De skriver aldrig, at "dødsårsagen er ". "Det må antages " er den højeste grad af sikkerhed, som de udtaler sig med. Den næste grad er "det må snarest anta-ges ". Det er ikke situationen her. I måske 90 % af obduktionserklæringerne anvendes "det må antages ".
Foreholdt, at det af samme rapport (ekstrakt 2, side 45) fremgår, at der ikke forelå oplysninger om afdødes almene helbredstilstand forud for obduktio-nen, forklarede vidnet, at oplysninger om afdødes almene helbredstilstand ik-ke umiddelbart kunne have haft betydning for konklusionen. En hvilken som helst person, herunder en fuldstændig rask, som blev udsat for denne type læ-sion, ville med stor sandsynlighed dø af det. De indhenter altid helbredsmæs-sige oplysninger, hvis det er muligt. Da obduktionen blev foretaget to dage efter dødsfaldet, forelå helbredsoplysningerne ikke endnu. De skønnede egentlig heller ikke, at der var brug for det. Oplysningerne er ikke efterføl-gende inddraget, da de ikke skønnede, at oplysningerne kunne bidrage yderli-gere.
side 11
På ny adspurgt af anklageren og foreholdt ekstrakt 2, side 69, foto 18, for-klarede vidnet, at billedet viser de to indvendige læsioner. Det er ikke muligt at sige, hvilken af læsionerne inde i hjertet, der blev påført først. I den grønne ring ses en metalsonde. Hvis sonden følges opad, ses det sted, hvor stikket er gået ind i hjertet. Stikket er gået ud der, hvor man forneden kan se sonden. Lige ved siden af ligger en anden sonde, hvilket er det andet sted, stikket er gået ud. Der er ca. 1 cms afstand mellem de to indvendige læsioner, og hjer-tet bevæger sig meget, når det pumper. De to læsioner inde i hjertet er sket inden for få sekunder eller mindre.
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at stikkanalen er der, hvor kni-ven gik ind. Det er ikke muligt at sige, hvor langt en kniv er gået ind i et hult rum. De har derfor estimeret en minimumsdybde.
Adspurgt af en af rettens dommere forklarede vidnet, at han ikke kan sætte tal på den styrke, der er stukket med. Når man skal vurdere, hvilken kraft der er brugt, afhænger det af flere ting. Det mest afgørende er knivens udform-ning. En meget spids og skarp kniv vil stikke og skære bedre end en smør-rebrødskniv. I dette tilfælde er det oplyst, at der er brugt en urtekniv, der normalt ikke er så spids. Ved et stik mod en person rammes først huden, der er sej og svær at komme igennem. Når først kniven er kommet igennem hu-den, passerer den relativt nemt gennem organer, medmindre den rammer hår-de strukturer som brusk og særligt, som i dette tilfælde, knogler. Der skal noget mere kraft til at bore igennem knogler.
Hvis han skal komme med et skøn over den anvendte kraft for at få en for-mentlig ikke særligt spids og skarp kniv til at bore igennem brystbenet og på-føre en læsion som den pågældende, er der anvendt nogen kraft i hvert fald.
..."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret erklæring af 15. juli 2022 fra Retsmedicinsk Institut, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Konklusion
Der er ved obduktionen, af den 64-årige, let overvægtige mand af tegn på vold påvist to stiklæsioner:
A. Midt på brystkassen, et stiksår (2) og en underliggende stikkanal, der forløb gennem brystmuskulaturen, brystbenet, hjertesækken og hjertemuskulaturen i højre for- og hjerte-kammer. Stikkanalen var mindst 5 cm lang. Stikkanalens retning var lige bagud.
B. På venstre overarms forside, et stiksår (4) og en underliggende stikkanal, der forløb gennem overarmsmuskulaturen. Stikkanalen var ca. 6 cm lang. Stikkanalens retning var let bagud, opad og mod venstre.
Læsionerne var delvist ophelede, opstået ved skarp vold, meget vel ved stik med en kniv
side 12
som i sagen oplyst. Vurderet ud fra sårvinklerne kan det dreje sig om, som i sagen oplyst, en enægget kniv.
Der påvistes ingen karakteristiske afværgelæsioner på hænder eller underarme.
Af yderligere tegn på vold påvistes et kvæstningssår på næsen (1), underhudsblødning på venstre overarm (3), hudafskrabninger på højre hånds fingre (5) og på venstre 4. tå (7) og hudafskrabninger og underhudsblødning på højre knæ (6) og venstre knæ (8). Samtlige læsioner var af ældre dato, opstået ved let til moderat stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved omkringtumlen.
Af tegn på sygdom påvistes svære forkalkningsforandringer af hjertes kranspulsårer med op til 50% lukning af lysningen, svære forkalkningsforandringer af legemspulsåren, mo-derate forkalkningsforandringer i halspulsårerne, muligt ældre henfald i bagvæggen af venstre hjertekammer, forstørrelse af prostata og let fedtomdannelse af leveren.
Der påvistes svær væskeoverfyldning af hjernen og blodopstemning og væskeoverfyldning af lungerne.
Af følger efter behandling sås sammensyede operationssår på bugen, kirurgisk åbning af hjerteposen, spredte stikmærker og anlagte kateter til mavesæk, urinblære og blodårer.
Dødsårsagen må antages at være den påviste stiklæsion i hjertet og følgerne heraf, herun-der iltmangelbetinget hjerneskade.
..."
Der er endvidere dokumenteret erklæring af 13. september 2022 fra Retsge-netisk Afdeling, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Konklusion
Prøver/effekter sikret af politiet
d) KT nr. 24: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra: KT 17: Skaftet
DNA-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-08505-3, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sand-synlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fem personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stam-mer fra fire tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
..."
Personlige oplysninger
Der er til brug for sagen indhentet en retspsykiatrisk erklæring af 19. oktober 2022, hvoraf følgende fremgår:
side 13
"...
Konklusion
Observanden er herefter sindssyg, ligesom han må antages at have været sindssyg på tids-punktet for det påsigtede forhold, hvor han angiveligt hverken var påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler. Der er under alle omstændigheder ikke mistanke om en så-kaldt abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
Observanden voksede op som den yngste af to søskende med samlevende forældre, som ifølge sagens akter stammer fra Iran, mens der ifølge observanden er tale om Aserbajds-jan. Opvæksten foregik under trygge og økonomiske stabile forhold. Forældrene blev skilt, da observanden var 25 år, og moren indgik senere i et nyt forhold. Observanden gennem-førte skolegang fra den lokale folkeskole og afsluttede 9. klasse afgangseksamen med et resultat over middel og blev siden student med et resultat under middel. Observanden har aldrig været i ordinær beskæftigelse; han har påbegyndt men ikke afsluttet flere uddannel-ser indenfor it. Under den aktuelle varetægtsfængsling i surrogat har observanden søgt om kontanthjælp. Han er enlig, har ingen børn og er fortsat hjemmeboende. Netværket er an-giveligt stort og fungerende.
Observanden begyndte 17 år gammel at ryge hash, hvilket over tid udviklede sig til et in-termitterende misbrug, og herudover har han lejlighedsvist anvendt forskellige central sti-mulerende rusmidler. Som ung voksen blev han kortvarigt behandlet med antidepressivt virkende medicin, og 26 år gammel henvendte han sig til psykiatrien for første gang og fandtes da psykotisk, præget af læderet kontakt, tankemylder, hørelseshallucinationer og paranoide tolkninger. Han blev udskrevet efter en kortere observationsperiode, men måne-den senere indlagt igen grundet klager over depressive symptomer. Man fandt da, at han ikke var egentlig depressiv, men snarere suspekt for en underliggende psykotisk lidelse. Han blev udskrevet til egen læge efter et døgn, med henblik på henvisning til psykiatrisk ambulatorium, hvilket ikke ses at have fundet sted. I december 2020 blev observanden tvangsindlagt på behandlingsindikation og beskrevet tydeligt psykotisk. Der blev påbe-gyndt behandling med antipsykotisk virkende medicin med tvang med nogen effekt over tid, således at observanden kunne udskrives efter ca. tre måneders indlæggelse til videre ambulant opfølgning. Han fremtrådte da mere afdæmpet, men fortsat med en forstyrret tænkning og manglende sygdomsindsigt. Observanden tog den ordinerede medicin i nogle måneder, hvorefter han afviste psykiatrisk behandling af enhver art. Forløbet blev herefter afsluttet med en aftale med observandens mor om at rette henvendelse igen til egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse ved forværring af observandens psykiske tilstand.
Observanden blev varetægtsfængslet efter det påsigtede, først i arresten, senere i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling, hvor han fortsat befinder sig. Man fandt fra begyndelsen, at observanden utvivlsomt var psykotisk og iværksatte behandling med antipsykotisk virken-de medicin med delvis effekt, idet hans sindssygelige symptomer trådte i baggrunden. Han blev over tid bedre til at skabe og opretholde kontakten til andre mennesker, men fandtes præget af manglende spontanitet.
Ved herværende lægelige undersøgelse findes observanden psykotisk. Han har et stirrende blik, byder en fattig kontakt og virker aspontan, garderet, tankeforstyrret og symptombe-nægtende. Det er ikke muligt at føre nogen meningsfuld dialog omkring det i hans journal oplyste, som han afviser. Indtrykket bekræftes ved den psykologiske delundersøgelse, som viser, at observanden er normalt begavet. Klinisk såvel som testmæssigt ses tegn på psyko-se i form af kontakt-, sprog- og tankeforstyrrelser. Observanden har ingen sygdomsindsigt og synes dertil uinteresseret i sine omgivelser samt socialt fremmedgjort og isoleret, og af-fektivt fremtræder han dels inadækvat, dels affladet.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men
side 14
af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet krimi-nalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
..."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæring af 15. december 2022 har udtalt:
"...
Tiltalte er født af iranske forældre og har dansk statsborgerskab. Opvækst-en beskrives som god med nære forhold til begge forældre og en storesøster. Han har grundskolens afgangseksamen og studentereksamen, hvorefter han på erhvervsakademiet har forsøgt sig med forskellige it-uddannelser, som han har afbrudt uden nærmere forkla-ring. Han var i gang med en uddannelse på Skole, da han blev fri-hedsberøvet. Han har overvejende levet af uddannelsesstøtte afløst af perioder med kon-tanthjælp og forældrenes forsørgelse. Han er enlig, barnløs og hjemmeboende.
Som yngre følte Tiltalte sig deprimeret, og han har modtaget behandling med antidepressivt virkende medicin. Han henvendte sig første gang til hospitalspsykiatri-en som 26-årig med selvmordstanker, han blev indlagt og fundet psykotisk med hørelses-hallucinationer, paranoide ideer og kontaktsvaghed. Kort efter udskrivelse henvendte han sig igen med ønske om behandling med elektrochok og klagede over større vægttab, søvn-problemer og isolationstendens. Han fandtes psykotisk og tankeforstyrret med uindfølelige, private tankeassociationer og paranoide ideer. I december 2020 blev han tvangsindlagt i psykotisk tilstand med en usammenhængende tankegang, hvor han fremstod mistænksom, vredladen, irritabel og aggressiv. Han modtog tvangsbehandling med antipsykotisk virken-de medicin dog kun som tabletter, og han blev udskrevet til ambulant opfølgning i bedring efter tre måneder, men afbrød kontakten og den medikamentelle behandling i sommeren 2021. I lægejournaler er anført diagnoserne paranoid psykose og senere paranoid skizofre-ni.
I juni 2022 som varetægtsfængslet blev Tiltalte ved psykiatrisk tilsyn fundet psykotisk og frembydende en aparte adfærd og kontakt samt modvillig i forhold til at mod-tage antipsykotisk medicin. Han blev surrogatanbragt på retspsykiatrisk afdeling, hvor han fremstod svært sindssyg, og behandling med antipsykotisk virkende medicin blev genopta-get med nogen bedring af tilstanden til følge.
Tiltalte har haft en dagligt forbrug af hash siden 17-års alderen, men han afviser mere end lejlighedsvis brug af andre rusmidler.
Ved aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte psykotisk, idet han frem-står formelt tankeforstyrret med tydelig påvirkning af sproget med blandt andet ordnydan-nelser, foruden at han er kontaktsvag med et stift blik, aspontan, mangler gensidighed og hans tale er monoton. Endvidere er han uden sygdomsindsigt. Den psykologiske tests re-sultater er samstemmende med de kliniske fund.
Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er sindssyg, liden af paranoid ski-zofreni, og at han er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, til imødegåelse af risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
side 15
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 21. juni 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
KENDELSE
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Det lægges om hændelsesforløbet til grund, at Forurettede den 21. juni 2022 omkring kl. 09.30 som familiens praktiserende læge kom på hjemmebe-søg hos tiltalte i Vej. Besøget fandt sted på foranledning af tiltal-tes mor, Vidne 1, og uden tiltaltes forudgående viden herom, med henblik på, at Forurettede skulle tilse tiltalte og muligt få ham ind-lagt. Efter Vidne 1's forklaring lægges videre til grund, at tiltalte bad Forurettede om at vise legitimation og i den forbindelse ringede til politi-et. Under forløbet blev tiltalte gradvist mere ophidset. Tiltalte gik ud i gan-gen, men kom tilbage og hev fat i et stykke papir, som Forurettede skrev noter på. Papiret gik i stykker, da de begge hev i det. Tiltalte gik herefter ud i køkkenet, hvor han tog en urtekniv op af en skuffe.
Det lægges efter Vidne 1's forklaring endvidere til grund, at Forurettede herefter prøvede at flygte og lukkede døren til lejligheden udefra, mens tiltalte forsøgte at åbne døren indefra og til sidst fik den åbnet og fik den i hovedet. Herefter fortsatte tiltalte efter Forurettede ud i opgangen. Da Vidne 1 kom ud i opgangen, lå Forurettede oven på tiltalte, der havde en kniv i hånden. Vidne 1 lagde sig oven på tiltalte og tog kniven fra ham. Da hun så, at lidt blod og sved fra Forurettedes ansigt dryppede ned på hans skjorte, råbte hun: ”Hvad har du gjort, Tiltalte? ”. Til-talte begyndte derefter at råbe ”undskyld, Forurettede ” og sagde til vidnet, at ”det var ikke mig, det var dem, der sagde det ”. Forurettede og Vidne 1 råbte efter hjælp, og sidstnævnte ringede til alarmcentralen. Forurettede gik ud fra opgangen. Efter forklaringen fra politibetjent Vidne 2 fandt politiet Forurettede liggende på gaden med ansigtet nedad. Han var delvist ved bevidsthed, men kunne ikke tale. Han fik hjertemassage, da ambulancen ankom. Forurettede afgik ved døden den 28. juni 2022.
Kniven er opmålt til i alt 19,5 cm. Knivbladet er opmålt til 8 cm og havde en bredde ved skæftet på 2 cm.
Efter obduktionsrapporten og Vidne 3's for-klaring lægges det til grund, at Forurettede under episoden blev stukket med kniv to steder. Han havde således i venstre overarm et stiksår, hvor stik-kanalen var ca. 6 cm lang, og havde i brystet et stiksår, som forløb gennem
side 16
brystmuskulaturen, brystbenet, hjertesækken og hjertemuskulaturen i højre for- og hjertekammer, og hvor stikkanalen var mindst 5 cm lang. Det lægges på samme baggrund til grund, at dødsårsagen var stiklæsionen i hjertet og følgerne heraf, herunder iltmangelbetinget hjerneskade.
Tiltalte har erkendt at have stukket Forurettede med kniven. Det under-støttes af undersøgelser af dna fra knivskæftet, hvor dna-profilen taler for, at en del af dna-materialet stammer fra tiltalte, samt af ovenstående forløb i øv-rigt. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte havde forsæt til manddrab.
Der lægges ved vurderingen heraf vægt på ovenstående forløb, herunder at tiltalte fortsatte efter Forurettede ud af lejligheden, da denne prøvede at flygte, samt navnlig på måden, hvorpå knivstikkene blev udført. Der var såle-des tale om et knivstik i brystet, som var mindst 5 cm dybt, og endvidere om et knivstik i venstre overarm, hvor stikkanalen var ca. 6 cm, og som efter Vidne 3's forklaring sad i nogenlunde samme højde som hjertet. Der blev ved knivstikket i brystet stukket med nogen kraft og således til-strækkelig kraft til, at kniven bl.a. gik gennem brystbenet og ind i hjertet, selv om tiltalte anvendte en urtekniv. Det findes på denne baggrund bevist, at til-talte har anset det for overvejende sandsynligt, at hans handling ville medføre Forurettedes død, og at han således havde det fornødne forsæt til mand-drab, jf. straffelovens § 237.
Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.
Thi bestemmes:
Tiltalte er skyldig i tiltalen.
..."
Sanktionsspørgsmålet
Alle voterende har stemt for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom.
Der er herved lagt vægt på karakteren af det pådømte forhold samt på den retspsykiatriske erklæring af 19. oktober 2022 og Retslægerådets udtalelse af 15. december 2022 sammenholdt med de øvrige oplysninger om tiltaltes per-sonlige forhold.
Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
Alle voterende har stemt for at dømme tiltalte til anbringelse i psykiatrisk af-deling. Der er lagt vægt på hensynet til at forebygge nye lovovertrædelser, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige. Der er her-ved henset til anbefalingen i den retspsykiatriske erklæring og i Retslægerå-dets udtalelse om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling som mest formåls-tjenlig foranstaltning, ligesom der er lagt vægt på tiltaltes egen tilkendegivel-
side 17
se. Tiltalte skal herefter undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68.
Alle voterende har stemt for, at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke fastsættes en længstetid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Konfiskation
Alle voterende har stemt for at tage påstanden om konfiskation til følge i medfør af den påberåbte bestemmelse som nedenfor bestemt.
Erstatning
Tiltalte har anerkendt kravet om betaling af forsørgertabserstatning til Erstatningspart 1, hvilket krav de juridiske dommere tager til følge.
Efter udfaldet af skyldspørgsmålet er det ikke længere omtvistet, at tiltalte skal betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 for drabet på Forurettede, jf. straffelovens § 237. Herefter, og da størrelsen af de nedlagte krav er i over-ensstemmelse med udmålingspraksis, tager de juridiske dommere ligeledes disse poster til følge.
Vedrørende begravelsesudgifter fremgår det af erstatningsansvarslovens § 12, at den, som er erstatningsansvarlig for en andens død, skal betale erstat-ning for rimelige begravelsesudgifter. Ifølge betænkning nr. 976 af 1983 om udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger, side 34, hviler krav på erstatning af begravelsesudgifter på de almindelige erstatningsregler. Af samme betænkning, side 121, og af lovbemærkningerne til erstatningsan-svarslovens § 12, jf. lovforslag nr. L 7 af 6. februar 1984, Folketingstidende 1983-84 (2. saml.), spalte 98, fremgår det, at der med den udtrykkelige lov-fæstelse ikke er tilsigtet nogen ændring i hidtidig praksis.
Efter det oplyste om Forurettede, herunder hans baggrund og virke som praktiserende læge, og henset til karakteren og omfanget af de pågældende udgifter, der bl.a. omfatter bespisning af følget på et beskedent niveau og leje af lokale mv., finder de juridiske dommere, at der foreligger sådanne om-stændigheder, at der er grundlag for at tage dødsboets krav på betaling af ri-melige begravelsesudgifter på 56.120,45 kr. til følge i sin helhed.
Erstatnings- og godtgørelseskravene forrentes i medfør af erstatningsansvars-lovens § 16 fra den 17. juni 2023.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
side 18
Hos tiltalte konfiskeres en kniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Erstatningspart 1 betale 261.673 kr., til Erstatningspart 2 betale 100.000 kr. og til boet efter Forurettede betale 56.120,45 kr., alt med tillæg af procesrente fra den 17. juni 2023.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3