Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. marts 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sag BS-49270/2021-OLR
(3. afdeling)
Mor
(advokat Rikke Frødstrup)
mod
Far
(beskikket advokat Knud Vedelsby)
Familieretten på Frederiksberg har den 13. december 2021 afsagt dom i 1. in-stans (sag BS-50299/2020-FRB).
Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Finn Morten Andersen og Louise Lindekilde Engberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Mor, har anket dommen med påstand om, at der ikke skal være samvær mellem Barn og Far.
Far, har påstået dommen stadfæstet, dog således at de første fem weekendsamvær påbegyndes i første ulige uge efter landsrettens dom.
Far har fri proces under anken.
2
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har forklaret blandt andet, at der ikke har været gennemført samvær siden 12. november 2021. I uge 47 aflyste Far, og ved det næste samvær i uge 49 var Barn syg. Der var ikke planlagt samvær i julen. Sidste gang hun hørte fra Far var i uge 52, hvor han vist skrev til hendes far eller mor og ønskede godt nytår. Han har ikke søgt kontakt og har ikke efters-purgt samvær.
Barn reagerede først med undren over, at der ikke skulle være samvær og gav herefter udtryk for, at det jo er sådan, hans far er, og at han så kunne være sammen med sin mor. Han har kun én gang spurgt efter sin far. Barn er blevet mere rolig og har fået ros i skole og fritidshjem, fordi han er blevet mindre vild og udadreagerende. Han har været i stand til at lege med de andre uden at slå. Han virker også gladere. Pædagogerne har givet udtryk for, at Barn er i god trivsel og opfordret til, at de fortsætter med det, de gør. Han har det også bedre hjemme. Han spiser mere, er mere udadvendt og er blevet mere selvhjulpen. Hun oplever en kæmpe forandring.
Kommunen har gennemført en børnefaglig undersøgelse, som hun i denne uge har fået i udkast til gennemlæsning. Kommunen udtrykker bekymring og vur-derer, at Barn skal have støtte i form af en støttepædagog i undervisningsti-merne og samtaler med psykolog. Det er vurderet, at der ikke er behov for tiltag på hjemmefronten. Hun er tryg ved undersøgelsens konklusioner og skolens måde at håndtere Barn på. Barn er endnu ikke psykologisk udredt. Der er derfor endnu ikke nogen diagnose på Barn og heller ikke nogen redegørelse for årsagen til, at Barn er så udadreagerende.
Hun har stadig den holdning, at der ikke skal fastsættes samvær på grund af det, Far har gjort imod hende i Barns nærvær. Hver gang, der gennemføres samvær, reagerer Barn negativt i relation til skole, venner og familie. Barns reaktioner er kun blevet værre. Hun ønsker ikke kontakt mellem Barn og Far. Skal der være kontakt, skal den holdes på et minimum. Der har alt i alt kun været ganske få samvær, og Barn havde det rigtig godt i de 8 måneder, der ikke var samvær.
Hun er ikke enig i det, den børnesagkyndige har vurderet i denne sag. Han har slet ikke taget hensyn til det, Far har udsat hende og Barn for. Hun får selv psykologbistand.
Far har forklaret blandt andet, at han ikke har haft samvær med Barn siden uge 47. Det skyldes ikke uvilje fra hans side. Han har skrevet til Mors far om erstatningssamvær, og han har også ringet, men han har ikke fået
3
nogen reaktion. Han har også spurgt til mulighed for samvær en af juledagene. Mors far lovede at vende tilbage, men vendte aldrig tilbage. Mors far skrev også og ønskede godt nytår, men reagerede ikke på en forespørgsel om samvær i forbindelse med nytåret. Det har derfor været vanskeligt at få en klar aftale, som han har behov for, inden han kører 400 km fra By 3 til By 4. Han har tidligere et par gange kørt forgæves. Det er hans opfattelse, at Mor bevidst modarbejder samvær.
Han erkender sin skyld i det, der er gået forud, men Barns reaktioner i forbin-delse med samvær kan ikke skyldes fortiden, som Mor også har et vist an-svar for. Han tror nærmere, at Barn reagerer på grund af, at han savner sin far. Barn har aldrig været ked af det under samvær. Han bliver ked af det og luk-ker sig ind i sig selv, når han skal hjem igen.
Hans bolig- og arbejdssituation er uændret. Han har hele sin familie i By 3. Hans chef har tilkendegivet stor forståelse for, at han ikke kan arbejde, når han har samvær med Barn. Han har dog en enkelt gang været nødt til at aflyse på grund af arbejde, fordi der har været usikkerhed om, hvorvidt han kunne få Barn på samvær. Når Mor af og til aflyser, må han også kunne aflyse en enkelt gang. Han har ikke søgt samvær gennemført med bistand fra sin advo-kat. Han var ikke klar over, at det er en mulighed.
Anbringender
Parterne har ikke procederet sagen for landsretten, men har henvist til det, som blev gjort gældende for familieretten og i processkrifterne.
Mor har yderligere gjort gældende, at sagen bør udsættes, indtil den børnefaglige undersøgelse, som kommunen har iværksat, foreligger.
Far har protesteret mod udsættelse på resultatet af den børnefaglige undersøgelse og har anført, at der under alle omstændigheder bør træffes afgø-relse om samvær.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter det, der er oplyst for landsretten om indholdet af den børnefaglige under-søgelse, som kommunen har gennemført, og som Mor har modtaget i udkast, og da landsretten i øvrigt finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, er der ikke grundlag for at udsætte sagen på denne børnefaglige under-søgelse.
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den ændring, at de fem første weekendsamvær
4
gennemføres i uge 11, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at de fem første weekend-samvær gennemføres i uge 11, 13, 15, 17 og 19 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgår.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.