Gå til indhold
Tilbage til søgning

Stadfæstelse af byrettens dom om hævdserhvervelse over adgangsvej

Vestre LandsretCivilsag2. instans7. januar 2022
Sagsnr.: 3530/22Retssagsnr.: BS-12929/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-12929/2021-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
3530/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleThomas Raaberg-Møller; PartsrepræsentantMads Flemming Petersen; Andre sagsdeltagereJarl Mark Herringe; Rettens personaleCarsten Busk; PartsrepræsentantHenrik Brandt-Madsen; Rettens personaleTorben Geneser

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 7. januar 2022

SagBS-12929/2021-VLR(8. afdeling)Appellant, tidligere Sagsøgte(advokat Henrik Brandt-Madsen)modAppelindstævnte, tidligere Sagsøger(advokat Mads Flemming Pedersen ved advokat Jarl Mark Herringe)Retten i Randers har den 18. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-21516/2020-RAN).Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Carsten Busk(kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.PåstandeAppellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byrettenom frifindelse.Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet.ForklaringerAppellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 8 harafgivet supplerende forklaring.Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at hun købte sommerhuset i 2011 på

tvangsauktion. Forinden besigtigede hun huset. Både huset og grunden var misligholdt. Det hele var et stort krat. Der var oversvømmelse, og et rør var

2

sprængt på grund af frost. Den tidligere ejer havde ikke betalt sine regninger, og grundvandspumpen udenfor pumpede ikke vand væk. De spurgte under besigtigelsen flere gange, om der var tinglyst servitutter og lignende, hvilket ejendomsmægleren besvarede benægtende. Ejendomsmægleren sagde, at der ”ikke var noget” . Hun så ikke et hul i hækken ind til Adresse 1, da hun besigtigede huset. Hvis man kiggede over til Adresse 1, så man et vildnis med en masse tilgroet krat.

Da hun købte huset, blev gulvet pillet op for at undersøge, om der var råd mv. Skødet blev først tinglyst den 17. juni 2019, idet hun tidligere ikke havde været opmærksom på, at hun skulle stå for tinglysningen. Hele området, der er et tid-ligere moseområde, er sumpet. De ordnede indkørslen ad to omgange, hvor der blev lagt stabilgrus og småsten. Der var to skybrud i henholdsvis 2013 og 2015, og begge skybrud oversvømmede grunden. Hun har ikke set, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har lagt stabilgrus i indkørslen ud til Vej 2.

Bag hullet i hækken til Adresse 1 var der buskads i form af selvgroede træer og bu-ske, der fremstod uplejede. Det hele var et stort rod. Hullet var placeret nær-mest øverst i hækken. Det var ejerne af Adresse 1, der klippede buskadset ned. Det kan godt passe, at dette skete i 2017. Der var sygdom i hendes familie ad flere omgange, og derfor var hun og hendes mand i en periode ikke meget i som-merhuset. Hun husker ikke, hvornår hun første gang så Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på grunden. De første år, hvor hun boede i sommerhuset, dvs. fra 2011-2017, brugte ejerne af Adresse 1 indkørslen fra Vej 2. I den periode var der ikke nogen indkørsel fra Vej 1, idet det hele var tilgroet. I december 2019 kontaktede hendes mand Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og sagde, at de var util-fredse med, at indkørslen fra Vej 1 blev brugt som adgangsvej til Adresse 1. Hun havde selv vedligeholdt indkørslen ved at lægge stabilgrus og sten på, og ind-kørslen blev mere opkørt, når også beboerne i Adresse 1 benyttede indkørslen.

Hun har talt med en medarbejder i kommunen, som har oplyst, at der er en brugbar indkørsel til Adresse 1 fra Vej 2, men at kommunen ikke kan pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at flytte sin adresse til Vej 2, idet det-te vil skabe problemer i forhold til Vejdirektoratet. Ifølge udstykningen er der indkørsel fra Vej 2. En landmåler har målt op og vurderet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger bruger cirka 200 kvadratmeter af hendes grund til at køre på.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger sagde i 2019, at det var nemmere at køre ind ad hen-des indkørsel, ligesom det var nemmere at køre ind med tunge ting og holde ved terrassen. Herudover sagde han, at der ikke var så langt at gå som fra Vej 2 til hans sommerhus. Vidne 1 sagde også på et tidspunkt til hende, at der var for meget trafik på Vej 2. Når hun og hendes mand får gæster, skal de hele tiden tænke over, hvordan deres biler skal holde.

3

Hun kan ikke udtale sig om, hvor meget beboerne i Adresse 1 har benyttet deres sommerhus. Det virkede på hende, som om beboerne fra 2017-2019 var mere eller mindre dagligt i sommerhuset igennem sommerperioden. I dag benytter beboerne i Adresse 1 indkørslen fra Vej 2, idet hun i december 2019 satte en kæde op og kort tid efter fjernede en del af vejbelægningen. Hun kan ikke se, at det skulle indebære et problem for beboerne i Adresse 1 at køre ind ved Vej 2. Grundene er ”koteletgrunde” , og der er ingen andre i området, som har to ind-kørsler.

Da hun besigtigede ejendommen inden købet, var der et vildnis, og hun be-mærkede ikke en postkasse ud til Vej 1. Hvis postkassen stod der, var den i hvert fald ikke særligt synlig. Hun bemærkede ikke under besigtigelsen, at der var et hul svarende til en indkørsel til Adresse 1, idet der var sne, frost og vand, lige-som der generelt var rodet. Det var først senere, måske i slutningen af 2012, i 2013 eller i 2014, at det begyndte at gå op for hende, at der ”var noget” . Der gik lang tid, før hun konstaterede, at der var fliser under ukrudtet, men hun så den blå wire. Hun og hendes mand havde ingen kontakt til naboerne i Adresse 1 før 2017, men hun har måske nikket til dem eller sagt goddag.

Hun har den opfattelse, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger bør skifte adresse til Adresse 11 og placere sin postkasse ud til Vej 2.

 

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret, at det rettelig var Virksomhed ApS, tidligere VirksomhedVirksomhed ApS, tidligere Virksomhed, der fik huset i 1981 ved en byttehandel. Da Virksomhed ApS, tidligere Virksomhed ikke måtte eje et sommerhus, blev ejendommen i 1983 tilskødet Person 8's samlever, Vidne 3.

I 2011-2013 var der sygdom i familien. Både hans mor og Vidne 1's mor var syge. Han var også selv syg. Der skete derfor ikke så meget i disse år, og de holdt ikke længerevarende ferier i sommerhuset. De tilså ejendommen en gang om ugen og fodrede rådyrene. Deres postkasse har altid stået ud til Vej 1 i skellet mellem Adresse 3 og Adresse 2. På et tidspunkt i 2021 blev postkassen tilplantet, så man ikke kunne se den. Deres affaldsbeholder har også altid stået ved indkørs-len fra Vej 1.

Der har været oversvømmelser 3-4 gange. Den værste oversvømmelse fandt sted i slutningen af august 2013. Det var i den forbindelse, at pumpesystemet svigtede. Oversvømmelserne har aldrig afskåret ham fra at benytte indkørslen. Hans grund ligger 50 cm højere end Adresse 2, da grunden ligger på kanten af en gammel sø.

Den tidligere ejer af Adresse 2, Person 2, sagde i sommeren 2020 til ham, at han ikke ville blande sig i tvisten, og at Vidne 2 tidligere havde været hos ham og bedt om hjælp i sagen, hvilket Person 2 imidlertid havde afslået. Person 2 ejede huset

4

i begyndelsen af 1970’erne, og dengang var Adresse 1 slet ikke udstykket. Ud-stykningen skete i 1973. Adresse 1 fremkom ved, at 15 meter af Adresse 3 og en del af Adresse 7 blev benyttet, hvorefter arealet i alt udgjorde 1.200 kva-dratmeter.

De kan parkere ud til Vej 2 på de yderste 4-5 meter, men der er for blødt til, at man kan køre længere ind. Det skaber trafiksikkerhedsproblemer at an-vende indkørslen, da den ligger i et Y-kryds, og der bliver kørt meget stærkt på Vej 2. Der er for så vidt plads til, at man kan vende i ”koteletbenet” ved Vej 2, men der er for blødt til, at det kan lade sig gøre.

Vidne 8 bor i Adresse 5, der ligger på den anden side af Adresse 2. Vidne 8 kan delvist se ind på hans grund, men dårligt ud på Vej 2, idet de har et skur stående. Det vil kræve en indsats, hvis Vidne 8 ønsker at se noget. Det er ikke hans indtryk, at Vidne 8 er en person, der står og kigger ind over hækken. Som træerne står i dag, kan man ikke se noget, men det kunne man givetvis for 10 år siden. Han og hans hustru har ikke fået pak-kepost i de sidste to år, idet det på grund af afspærringen ikke længere er mu-ligt at komme ind til deres sommerhus via indkørslen fra Vej 1. Deres gæster parkerede tidligere på deres terrasse, men de har ikke haft bilkørende gæster, siden Appellant, tidligere Sagsøgte afspærrede indkørslen til deres sommerhus.

Hvis vejmyndighedernes adressekort følges, skal indkørslen via Vej 1 benyt-tes som adgangsvej til Adresse 1. Deres adresse har i 50 år været Vej 1, og Person 8 har været med til at etablere og befæste indkørslen fra Vej 1. Han ønsker fortsat at benytte denne indkørsel. Der har aldrig været indgået en egentlig aftale om, at beboerne i Adresse 1 kunne benytte indkørslen fra Vej 1.

Da de begyndte at komme i sommerhuset i 1982, var der to telefonpæle, som markerede indkørslen fra Vej 1. I 1982-1983 blev der sat en wire op, idet det skete, at forbipasserende ved en fejl drejede ind på indkørslen. Der har også altid været en wire ved Vej 2. Indkørslen var fra 1982 belagt med stabil-grus, og i 1999 blev der lagt hjertingsten. Den belægning, som Vidne 3 forklarede om i byretten, og som blev lagt cirka 5 år efter købet af sommerhuset, var stabilgrus. I 2015 købte han 15 tons stabilgrus, og noget af dette grus blev lagt i indkørslen i den modsatte ende af, hvor postkassen står.

Det kan godt være, at der i 2011, da Appellant, tidligere Sagsøgte købte sit som-merhus, var et vildnis på Adresse 2, men ikke på deres ejendom.

Vidne 8 har forklaret, at der helt sikkert har været en postkasse ved

Vej 2. Den var der, da han købte sit hus. Han mener, at postkassen stod der i hele den periode, hvor Person 8 boede i ejendommen. Han mener, at der stod ”Adresse 11” på postkassen. Indkørslen fra Vej 2 har helt sikkert været brugt

5

til parkering. Han har mange gange set, at der har holdt biler. Han mener, at Person 8 hovedsagelig brugte Vej 2, men han kan ikke udelukke, at Person 8 også brugte indkørslen fra Vej 1, idet hans udsyn er begrænset. Det er nødvendigt med stabilgrus for at benytte grundene i området.

Anbringender

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at ejerne af Adresse 1 har rådet i henhold til en aftale med ejerne af Adresse 2, hvorfor der ikke er rådet uberettiget, at ejerne af Adresse 1 ikke har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej, og at en hævdserhvervelse under alle omstændigheder er bortfal-det som følge af passivitet og ved frihedshævd.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har anført, at ikke er godtgjort, at der er rådet i

henhold til en aftale, at der derimod er vundet vejret ved hævd efter 20 års hævdstid, at han har en interesse i at benytte vejen som adgangsvej til sin ejen-dom, og at hævdserhvervelsen ikke er bortfaldet ved passivitet eller friheds-hævd.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at den omhandlede vej siden 1980’erne og indtil Appellants, tidligere Sagsøgte afspærring af adgangen til Adresse 1 har fremtrådt som adgangsvej også til Adresse 1, idet der var etableret en indkørsel fra vejen til ejendommen. Hævdstiden er som følge heraf 20 år.

Det er efter bevisførelsen, herunder navnlig Appelindstævntes, tidligere Sagsøger parts-forklaring sammenholdt med vidneforklaringerne fra Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 7, godtgjort, at ejerne af Adresse 1 siden 1980’erne kontinuerligt har benyt-tet vejen som adgangsvej til deres ejendom. Det er ikke godtgjort, at anvendel-sen af vejen er sket i henhold til en aftale med ejerne af Adresse 2. Efter det op-lyste om anvendelsen af vejen før afspærringen – og under hensyn til at ejerne af Adresse 1 har en naturlig interesse i, at de selv og personer med ærinde på adressen har adgang til ejendommen fra Vej 1 – kan hævdserhvervelse ikke afvises på grund af en manglende interesse i at benytte vejen som adgangsvej.

Herefter tiltræder landsretten, at der som fastslået af byretten er vundet hævd, og at Appellant, tidligere Sagsøgte skal nedtage afspærringen samt genoprette vejens belægning. Der er ikke grundlag for at anse hævdserhvervelsen for bort-faldet ved frihedshævd eller af andre grunde.

Landsretten tager derfor Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand om stadfæstelse af byrettens dom til følge.

6

Efter sagens udfald, omfang og forløb skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 3530/22
Rettens sags nr.: BS-12929/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 3529/22
Rettens sags nr.: BS-21516/2020-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
150.000 kr.