Dom
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 15. maj 2023
Rettens nr. AL-6510/2022
Politiets nr. 0700-71290-00015-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1999) og
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1996)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. juni 2022. Endeligt redigeret anklageskrift er modtaget den 4. april 2023.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af
1.
(0700-71290-00015-21)
Begge
straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3,
ved i tiden op til den 15. november 2021 ca. kl. 20.40 i forening og efter fæl-les forudgående aftale, forståelse eller accept, herunder også med Vidne 1 og Vidne 2, hvis sager er afgjort, samt flere pt. uidentifi-cerede medgerningsmænd, under særlig skærpende omstændigheder og med henblik på, at våbnene skulle videreoverdrages til personer i det kriminelle miljø, at have anvendt en lejlighed på Adresse 1 i By 1 som våbenlager, og dér besiddet og opbevaret et større antal våben med tilhøren-de ammunition mv., herunder de ved ransagningen den 15. november 2021 udfundne effekter:
en frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. FN Browning
model 1910-22, 1 stk. magasin og 5 stk. patroner kaliber 7,65 mm, en våbenkasse indeholdende en lyddæmper, rensebørste og ammunitions-
Std 75274
side 2
æske med 24 stk. patroner kaliber .22 mrk. Winchester, en våbenkasse indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. HS model XD-
9 kaliber 9x19 mm, 1 stk. magasin og ammunitionsæske mrk. Magtech med 40 stk. patroner kaliber 9x19 mm,
en frysepose indeholdende en revolver mrk. Crvena Zastava og 6 stk. pa-troner kaliber 357. magnum,
en lyddæmper,
en våbenkasse indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. HS model XD-9 kaliber 9x19 mm, en gas- og signalrevolver mrk. Blow/Zira Silah, der var delvist omdannet til at kunne affyre skarpe patroner, 2 magasiner og ammunitionsæske med 50 patroner kaliber 9x19 mm, en frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Unique og ma-gasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm,
en frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava kaliber 7,65 mm. og magasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm, en frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava kaliber 7,65 mm, magasin isat 8 stk. patroner kaliber 7,65 mm. og 6 løst-liggende patroner kaliber 7,65 mm,
en plastpose indeholdende 147 patroner kaliber 7,65 mm,
en ammunitionsæske indeholdende 9 stk. patroner kaliber 9x19 mm, en ammunitionsæske indeholdende 48 stk. patroner kaliber 9x19 mm, en ammunitionsæske indeholdende 50 stk. patroner kaliber 9x19 mm, en plastpose indeholdende 50 stk. patroner kaliber .30 AUTO, 3 stk. pa-troner med fuldkappet projektil kaliber 7,65 mm og 3 stk. patroner med forniklet projektil kaliber 7,65,
en halvautomatisk riffel model US Karabin kaliber .30,
en maskinpistol model Stengun kaliber 9x19 mm med magasin, og
en plastpose indeholdende 47 stk. patroner kaliber .30 US carabin, 1 stk. patron kaliber .45 og 1 stk. patron kaliber .38.
2.
(0100-71281-00596-21)
Begge
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,
ved i tiden op til den 15. november 2021 ca. kl. 20.40 i en lejlighed på Adresse 1 i By 1, i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept, herunder også med flere pt. uidentificerede medger-ningsmænd og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændighe-der, at have været i besiddelse af ikke under 7 kg kokain.
side 3
3.
(0100-84111-00251-22)
Begge
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 15. november 2021 ca. kl. 20.40 i en lejlighed på Adresse 1 i By 1, i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse el-ler accept, at have været i besiddelse af 268,5 gram hash.
4.
(0700-71290-00014-21)
Tiltalte 1
straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3,
ved den 15. november 2021 ca. kl. 18.06 på Vestbuen i By 1 i personbil af mrk. BMW med Reg. nr. og således på offentligt tilgængeligt sted, at have været i besiddelse af en gas- og signalpistol mrk. Ekol model Gediz, der var omdannet til at kunne affyre skarpe patroner i kaliber 9 mm kort/.380 Auto, og isat magasin med 3 skarpe patroner kaliber 9 mm kort/.380 Auto, der kunne affyres med pistolen.
5.
(0100-81685-00686-21)
Tiltalte 1
færdselslovens § 117a, stk. 1,
ved den 15. november 2021 ca. kl. 18.06 at have ført personbil af mrk. BMW med Reg. nr. ad Vestbuen i By 1, selv om han var fra-kendt førerretten.
6.
(0100-84111-00252-22)
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 15. november 2021 ca. kl. 22.00 på Adresse 2 i By 1 at have været i besiddelse af 1,6 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.
side 4
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for begge de til-talte.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation i med-før af straffelovens § 75, stk. 2, hos begge de tiltalte af
forhold 1 og 2
en sort sportstaske,
en blå våbenkasse indeholdende lyddæmper, rensebørste og ammunitions-æske med 24 stk. patroner kaliber .22 mrk. Winchester, en våbenkasse indeholdende halvautomatisk pistol mkr. HS model XD-9, kaliber 9x19 mm, 1 stk. magasin og ammunitionsæske mrk. Magtech med 40 stk. patroner kaliber 9x19 mm,
en 4-liters frysepose indeholdende en revolver mrk. Crvena Zastava og 6 stk. patroner kaliber 357. magnum,
en lyddæmper,
en våbenkasse indeholdende halvautomatisk pistol mrk. HS model XD-9, kaliber 9x19 mm, en delvist omdannet gas- og signalrevolver mrk. Blow/ Zira Silah, kaliber .38, 2 magasiner og ammunitionsæske med 50 patroner kaliber 9x19 mm,
en 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Unique og magasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm,
en 4.- liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava kaliber 7,65 mm og magasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm, en 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava, kaliber 7,65 mm,
magasin isat 8 stk. patroner kaliber 7,65 mm og 6 løstliggende patroner kaliber 7,65 mm., -En 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. FN Browning model 1910-22, magasin og 5 stk. patroner kaliber 7,65 mm, 1 par grå arbejdshandsker,
lyddæmper,
1 tom dåse Red Bull,
flere blå brugte plastikhandsker,
grøn plastpose indeholdende 147 patroner kaliber 7,65 mm., halvautomatisk riffel model US Karabin kaliber .30, 2 sorte viskestykker,
Maskinpistol model Stengun kaliber 9x19 mm.,
en grøn sportstaske,
magasin (kan anvendes til maskinpistol model Stengun), gul plastpose indeholdende 47 stk. patroner kaliber .30 US carabin, 1 stk. patron kaliber .45 og 1 stk. patron kaliber .38,
indpakning, poser mv til narkotika,
sølvbakke med rester af kokain,
sort digitalvægtd med rester af kokain,
side 5
pose med mindre plastikrør,
lilla kuffert/trolley,
ammunitionsæske indeholdende 9 stk. patroner kaliber 9x19 mm., grøn plastpose indeholdende ammunitionsæske med 48 stk. patroner, kali-ber 9x19 mm,
ammunitionsæske indeholdende 50 stk. patroner kaliber 9x19 mm.,
grøn plastpose indeholdende 50 stk. patroner kaliber .30 AUTO, 3 stk. patroner med fuldkappet projektil kaliber 7,65 mm og 3 stk. patroner med forniklet projektil kaliber 7,65, og
hvide plastikhandsker.
forhold 3
268,5 gram hash
forhold 4
omdannet gas- og signalpistol mrk. Ekol model Gediz kaliber 9 mm -Glock 25,
Magasin med 3 skarpe patroner kaliber 9 mm kort/.380 Auto
forhold 6
2 plastikrør som indeholdt kokain,
1,6 gram kokain
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, hos Tiltalte 1 af
iPhone SE2020,
kørekort udstedt til Tiltalte 1,
pengeskab og
500 kr. og
skønsmæssigt fastsat udbytte på 100.000 kr. i relation til forhold 1 og 2.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, hos Tiltalte 2 af
skønsmæssigt fastsat udbytte på 70.000 kr. i relation til forhold 1 og 2.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1-4 og erkendt sig skyldig i for-hold 5. Han har erkendt sig skyldig i forhold 6, dog således at der var tale om besiddelse til eget forbrug.
Tiltalte 1 har over for påstanden om konfiskation navnlig påstået frifin-delse for konfiskation af en iPhone SE 2020 og af udbytte på 100.000 kr.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1-2 og har påstået frifin-delse for påstanden om udbyttekonfiskation.
Sagens oplysninger
side 6
Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vid-nerne politiassistent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, politiassistent Vidne 6, politiassistent Vidne 7, politiassistent Vidne 8, politiassistent Vidne 9, våbentekniker Vidne 10, retsgenetiker Vidne 11, Vidne 12, retskemiker Vidne 13, Vidne 14, Vidne 1, og Vidne 2.
Forklaringen af Vidne 4 og Vidne 5 er afgivet for lukkede døre i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2.
Tiltalte 1 har forklaret, at han kender lejligheden Adresse 1 i By 1. Det er hans kammerat Tiltalte 2, der bor i den. Han har kendt Tiltalte 2 i 6-7 år. Han kendte Tiltalte 2, før han fik lejligheden på Adresse 1. Han kan ikke huske præcist, hvornår Tiltalte 2 fik lejligheden. Han kom meget i lejligheden i starten, da Tiltalte 2 flyttede ind. De spillede PlayStation og hyggede sig sammen. Han begyndte at komme der mindre, da han fik arbejde. Han har været i lejligheden, uden at Tiltalte 2 var der. Han har hårdt fysisk arbejde som VVS’er. Hjemme delte han værelse med sin lil-lebror, og hans kæreste havde en lille lejlighed i København. Nogle gange vil-le han gerne bare slappe af. Han talte med Tiltalte 2 om, at han havde brug for et sted at slappe af, og de aftalte, at han kunne bruge lejligheden på Adresse 1. Det var ikke mange gange, at han var der alene uden Tiltalte 2. Han kan ikke huske, hvor tit det var.
Den dag han blev anholdt, havde han været i lejligheden. Han var der for at rydde op. Tiltalte 2 havde spurgt, om han ville hjælpe med at rydde op. De våben, der var i lejligheden, skulle væk. Han kan ikke huske, hvornår Tiltalte 2 spurgte ham om hjælp. Der var ret rodet. Det var ikke et ”en-mands” job at rydde op. Der var for rodet til, at han kunne gøre det alene. Tiltalte 2 var ikke i lejligheden. Det var hans hensigt at rydde op for Tiltalte 2. Han gik i gang med at rydde op og puttede ting i skraldeposer. Der var en masse ”skrammel” og plastikhandsker. Han gav ret hurtigt op, fordi der var så ro-det. Det var for uoverskueligt. Det var planen, at våbnene skulle væk. Ejer-manden skulle komme og hente dem, men han blev brændt af.
Et par dage før anholdelsen var han blevet klar over, at våbnene lå i lejlighe-den. Han var kommet op i lejligheden og havde set to tasker ligge på gulvet. Han vidste, at det ikke var hans eller Tiltalte 2's. Han blev nysgerrig og kig-gede og rodede rundt i taskerne. Da han så, at det var våben, stoppede han med at rode i taskerne. Han tog nogle fotografier af våbnene og viste dem til en person, som han kendte, og som også kom i lejligheden. Han vil ikke ud-tale sig om, hvem personen er, men det var en, han ”rendte rundt med” til daglig. Kammeraten var den eneste anden, der havde adgang til lejligheden, så derfor spurgte han ham. Det skete nogle dage, før han blev anholdt. Han kan ikke huske præcist, hvornår det var. Han viste billederne af våbnene til sin ven, som vidste, hvem de tilhørte. Vennen sagde, at Vidne 1 ejede vå-
side 7
ben. Han kender Vidne 1, men de er ikke venner. Det er bare en bekendt.
Han talte ikke med Tiltalte 2 om, at han havde fundet våben. Han kunne ikke få fat i ham i den periode. Som han husker det, prøvede han at få kontakt til Tiltalte 2, men han kan ikke huske, hvordan. Det var vigtigt at få våbnene væk, men også at Tiltalte 2 fik det at vide. Planen var, at hans kammerat skulle have fat i Vidne 1, som skulle komme og hente våbnene. Han fik besked af sin kammerat om, at våbnene ville blive fjernet. Våbnene skulle fjernes den 15. november, men det skete ikke. Han blev brændt af. Han kommunikerede med sin ven over en app, der hedder Signal.
Han kontaktede ikke politiet, for han tænkte på sin egen sikkerhed. Hvis han sladrede om personerne, ville han nok skulle leve ”med en skydeskive på ryg-gen” . Han har ikke nogen særlig forpligtelse over for personerne, men han tænkte på sin sikkerhed. Han har ikke givet personerne lov til at lægge vå-ben i Tiltalte 2's lejlighed. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde givet dem lov.
Han var i lejligheden i ca. 30-40 minutter, før han opgav at rydde op. Mens han var i lejligheden, kommunikerede han med dem, der skulle hente våbne-ne. Han fjernede en kuffert fra lejligheden. Han smed den ud. Han ved ikke, hvad der var i kufferten. Han åbnede den ikke. Han gjorde det efter, at han var blevet brændt af. Han så kufferten, og den var ikke hans eller Tiltalte 2's, så han smed den ud. Kufferten stod ved hoveddøren. Adspurgt om kuffertens stand, forklarede han, at han ikke lagde så meget mærke til det. Adspurgt, hvorfor han ikke valgte at smide skraldeposer ud i stedet, forklarede han, at skraldeposerne var i den anden ende af lejligheden. Han ved ikke, hvad kuf-ferten var blevet brugt til, eller hvad der var i den. Han tænkte ikke over det udover, at den hverken var hans eller Tiltalte 2's.
Den telefon som politiet fandt, en iPhone SE, var hans. Der var ikke andre end ham, der brugte telefonen.
Forevist fotos, Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-14, F-2-11-15 og F-2-11-6, ekstrakt 1, s. 1.432-1.437) forklarede han, at det er ham, der har taget fotografierne. Det skal nok passe, at det var den 11. no-vember 2021, at han tog fotografierne. Han tog billederne den dag, han op-dagede våbnene.
Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet kort efter anholdelsen. Det kan godt passe, at han blev afhørt den 25. november 2021. Så vidt han hus-ker, fortalte han politiet, at han havde taget fotografierne. Han har ikke læst sin afhøringsrapport igennem. Det gjorde hans daværende forsvarer, som sagde, at den var ”fin” .
Han brugte appen Signal til at skrive med ”dem” . ”De” ville kun kommunike-re med Signal. Han fik at vide, at hvis han skulle have fat i personerne, skulle han bruge Signal. Han havde dem ikke på Signal før det tidspunkt. Han hav-
side 8
de vist appen før det, men han havde ikke brugt den.
Forevist Udtrækningsrapport, deltagere ”Kaldenavn 1” og Kaldenavn 2 (bilag F-2-11-18, ekstrakt 1, s.1.439) forklarede han , at han ikke ved, hvem ”Kaldenavn 1” er. Måske har personen skrevet til ham først. Han ved ikke, hvor-dan kontakten ellers skulle kommet på telefonen. Han kan ikke huske, hvad beskeden ”ny” betyder. Han ved ikke, hvem personen, der skrev var.
Tiltalte blev foreholdt samme rapport (ekstrakt 1, s. 1.443-1.444, beskeder sendt 15. november 2021 kl. 17.34 til kl. 17.39), hvoraf det fremgår
[” Kaldenavn 1” ]: ” bror”
[” Kaldenavn 2]: "ja bror"
[” Kaldenavn 1” ]:” Er klar i alb”
[” Kaldenavn 2]: ” Okay bror, begge 7.65’er kan indeholde 8 bønner” . Hertil forklarede tiltalte, at han skrev om våben. Bønner er det samme som patroner. 7.65, vil han tro, er kaliberen. Han kan ikke helt huske, hvad han mente med det. Han skrev om det, fordi våbnene skulle afhentes. Hans ven sagde, at der ville blive skrevet til ham, og han svarede på det. Han har kend-skab til våben, og han kunne se dem nede i poserne. Han så, at der lå 8 løse patroner i posen, og tænkte, at så kunne de indeholde så mange. Han svarede på de spørgsmål, han blev stillet.
Tiltalte blev foreholdt samme rapport (ekstrakt 1, s. 1.444-1.446, beskeder sendt 15. november 2021 kl. 17.48 til kl. 17.50, hvoraf det blandt andet fremgår:
[” Kaldenavn 1” ]: ” Den sorte der er vores”
[” Kaldenavn 2]: ” Den kan også indeholde 8 bønner”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Du ved hvilken ikk”
[” Kaldenavn 2]: ” Jo bror”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Der er den jeg havde, så den der lille sorte der var to af også vores sorte” .
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke engang forstår sin egen besked selv. Det må være en skrivefejl, at der står, at han har haft den ene. Han har ikke haft nogen pistol. Han gik ud fra, at det antal patroner, der lå i poserne, passede til pistolen, som de lå sammen med. Han ved ikke, hvorfor der står, at det er deres. Han ved ikke, hvorfor der står ”vores” . Det var en fejl. Han mente ”ham” og ”dem” .
side 9
Tiltalte blev foreholdt samme rapport (ekstrakt 1, s. 1.445-1.446, beskeder sendt den 15. november 2021 kl. 17.49 til kl. 17.50, hvoraf det fremgår blandt andet:
[” Kaldenavn 2]: ”Alle tre kan indeholde 8 bønner elsked”
[” Kaldenavn 1” ]: ” bror”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Dem de sidste du fik”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Det ikke dem jeg snakker om”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Jeg snakker om alle de andre du fik helt til at starte med”
[” Kaldenavn 2” ]: ” ja, bror”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Så er er kun den sorte jo” .
Hertil forklarede han, at han bare svarede på noget, han blev spurgt om.
Tiltalte blev foreholdt samme rapport (ekstrakt 1, s. 1.447-1.448, beskeder sendt den 15. november 2021 kl. 17.50 til kl. 17.51), hvoraf det blandt andet fremgår:
[” Kaldenavn 1” ]: ” Ja 7.65 ikk”
[” Kaldenavn 2]: ” Jo bror”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Okay pak den ind”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Den bliver henter imorgen til at starte med”
[” Kaldenavn 2]: ” Okay bror”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Eller i dag” .
Hertil forklarede han, at de skrev om pistolerne i taskerne, der skulle hentes. Han havde gjort alt klar, og det var alle pistolerne, som skulle væk fra lejlig-heden, han skrev om. De var pakket i tasker. Han havde ikke pakket den pi-stol, som blev fundet i køkkenskabet.
Tiltalte blev foreholdt samme rapport (ekstrakt 1, s. 1.448-1.449, beskeder sendt den 15. november 2021 kl. 17.51 til kl. 17.55), hvoraf det fremgår blandt andet:
[” Kaldenavn 2]: ” Den er klar til afhentning”
side 10
[” Kaldenavn 1” ]: ” Yes”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Husk ordre nr. så kan du altid finde din pakke”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Hvilken nr. ?”
[” Kaldenavn 2” ]: ” hahaha laver sjov laaaa”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Du har rigtig dårlig humør elskede hahahaha”
[” Kaldenavn 1” ]: ” Bror det dig der har sort humor amk”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Hahahahahh”
[” Kaldenavn 2” ]: ” Du forstår ikjke min sindssyge humø”
Hertil forklarede tiltalte, at han prøvede at lave en joke, men det gik ikke så godt. Det er meget normalt at kalde andre for ”bror” og ”elskede” . Han kendte ikke personen, men det er normalt for ham at kalde andre det, også selvom han ikke kender dem. Det er meget brugte slangudtryk. Det ligger meget til ham at skrive sådan.
Han havde ikke en aftale med Tiltalte 2 om at tage op i lejligheden den 15. november 2021. De havde aftalt, at han skulle hjælpe med at gøre rent i lej-ligheden, men de havde ikke aftalt nogen dag. Han husker ikke at have talt med andre om, at han skulle op i lejligheden.
Adspurgt forklarede han, at han brugte Snapchat.
Tiltalte blev foreholdt rapport om Nærmere undersøgelse af Snapchat-kor-respondance ml. Tiltalte 1 og dennes kæreste (bilag F-2-11-13-1, eks-trakt 1, s. 1.429-1.430 rapport, Snapchat-korrespondance den 15. november 2021 fra kl. 17.10 til kl. 17.32), hvoraf fremgår blandt andet:
[Tiltalte 1]: ” Det okay skat, men tager lige forbi Kaldenavn 3 nu”
[” Kæresten” ]: ” Okay hvad skal i?”
[Tiltalte 1]: ” Skal bare lige have nogle penge skat”
Hertil forklarede tiltalte, at han skrev sammen med sin kæreste. ”Kaldenavn 3” er Tiltalte 2's øgenavn. Han skulle ikke hente nogle penge. Han ville ikke skrive, at han skulle aflevere nogle våben. Han ved ikke, hvorfor han ikke skrev, at han skulle rydde op. Han ville ikke få penge for at aflevere våbnene.
Vidne 1 var en af hans bekendte. Vidne 1 boede i By 2, og de er begge vok-
side 11
set op der. Det var en, tiltaltes kammerat kendte. Han vidste ikke andet om ham. Det kom bag på tiltalte, at der var våben i lejligheden. Han tænkte ikke så meget over det. De skulle bare væk. Han havde lagt dem frem for at tage billede af dem og lagde dem tilbage i taskerne, som de havde ligget.
Forevist Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-14, ekstrakt 1, s 1.432-1.433) forklarede tiltalte, at maskinpistolen lå i tasken, da han fandt den. Han tog den op af tasken og lagde den for at tage billede af den. Forevist Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-15, ekstrakt 1, s. 1.434-1.435) forklarede tiltalte, at han havde åbnet kassen for at tage billeder af dem. De lå sådan inde i kassen
Forevist Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-23, ekstrakt 1, s 1.467 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at pistolen lå sådan, eller at han tog den ud af en pose. Han vil tro, at det er ham, som har taget fotog-rafiet. Han har ikke lagt våben i poser.
Forevist Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-25, ekstrakt 1, s. 1.471) forklarede tiltalte, at nogle af våbnene lå ”hulter til bulter” , mens andre var pakket i poser med løse patroner. Det var derfor, han troede, at der kunne være 8 patroner i. Han ved ikke, hvorfor han tog billeder af våbnene enkeltvist.
Han låste sig selv ind i lejligheden. Nøglen lå i en el-boks ved siden af hoved-døren. Det var en aftale, han havde med Tiltalte 2. Han kan ikke huske, hvornår de aftalte det, men det var, da de talte om, at han havde brug for et sted at slappe af en gang imellem. Tiltalte 2 sagde, at han kun havde én nøg-le, så den lå bare i el-skabet. Tiltaltes kammerat vidste godt, at der lå en eks-tra nøgle hos Tiltalte 2. Det havde de vist talt om, da de havde en snak om, at han opholdt sig i lejligheden. Han har ikke været i lejligheden med andre end Tiltalte 2. Som tiden gik, kunne han se, at lejligheden blev mere og mere rodet, og der lå skrald. Han troede ikke, at det var Tiltalte 2, så han formo-dede, at der kom andre i lejligheden. Han snakkede vist ikke specifikt med Tiltalte 2 om det.
Han begyndte at låne Tiltalte 2's lejlighed efter en ferie. Det må have været omkring midten af august. Han kom hjem fra ferien den 1. august 2021. Han fik Corona, da han kom hjem, og var syg i 8-10 dage. Derefter begyndte han på arbejde igen. Det var på det tidspunkt, de talte om, at han måtte låne lej-ligheden. Lejligheden var rodet allerede fra starten, men det blev værre og værre efterhånden, som tiden gik. Han ved ikke, hvorfor de ikke fjernede nøglen fra el-skabet. Tiltalte 2 var meget på Østerbro hos en kammerat og hos sin kæreste i By 3. Det var ikke tiltaltes lejlighed, så han havde ikke noget at skulle have sagt om, hvem der måtte komme og gå i lejligheden. Han tænkte ikke over, at han kunne blive rodet ind i noget. Han ville bare ha-ve våbnene væk fra lejligheden. Han ville ikke have noget med det at gøre. Det kan godt være, at det har set forkert ud, men hans intention var bare, at
side 12
alle våbnene skulle væk. Han havde ikke noget med dem at gøre.
Han kan ikke huske, om han brugte handsker, da han havde fat i våbnene for at tage fotografierne. Arbejdshandskerne, der blev fundet i lejligheden, var hans. Han havde brugt dem på arbejdet. Det var flexhandsker, som er billige arbejdshandsker. Man kan købe 30 styk for 60 kr. eller sådan noget. Han har nok glemt dem. Han har ikke brugt dem i lejligheden. De plejede at ligge i hans arbejdsbukser. Der lå engangshandsker i lejligheden, som han smed ud i skraldeposer, men det var ikke nogen, han selv havde brugt. Man ville vel bruge dem til husarbejde, rengøring eller lignende. Det var ikke handsker, man tog på udenfor. Han har ikke talt med Tiltalte 2 om, hvorvidt engangs-handskerne var hans.
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om han havde handsker på, da han ryddede op i lejligheden, men han tror det ikke.
Tiltalte blev foreholdt sin afhøringsrapport af 25. november 2021 (bilag C-1-4, ekstrakt 1, s. 291, 6. afsnit) hvoraf fremgår blandt andet:
” Adspurgt vedr. indpakning/ emballage til narkotika fundet i lejligheden oplyste afhørte, at han godt havde bemærket det og at han havde rørt ved det i forbindelse med, at han ryddede op. Afhørte havde haft nogle blå gum-mihandsker på da han ryddede op i lejligheden, men derudover havde af-hørte ikke kendskab til eventuel narkotika.”
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har forklaret dette til politiet, men det kan godt passe. Han kan ikke huske, om han havde blå gummihandsker på. Han havde ikke handsker med op til lejligheden, da han skulle gøre rent. Han havde ikke noget med, heller ikke rengøringsmidler. Hvis han har brugt blå handsker, må han have fundet dem i lejligheden.
Om forhold 2 har han forklaret, at han ikke har haft noget med kokainen i lejligheden på Adresse 1 at gøre. Han har taget kokain i små mængder til fester sammen med kammerater. Han har aldrig haft større mængder kokain. Han har højst haft 2 gram. Han har ikke taget kokain sammen med Tiltalte 2. Han har set, at der var hvide pulverrester på sofabordet i lejligheden. Det så han, før han opdagede våbnene. Det kan godt passe, at det var i slut-ningen af oktober eller i starten af november. Der lå også et spejl med rester af hvidt pulver. Der lå skrald, plastikposer, bakker fra pizza og madrester i lejligheden. Det var ikke hans opfattelse, at skraldet havde noget med kokain at gøre. Han tænkte, at det var mennesker, der rodede. Der var ikke noget ved skraldet, som særligt sprang ham i øjnene. Han syntes bare, at der lå me-get i lejligheden.
Han kunne se hvidt pulver på sofabordet. Det var et glasbord, så det var nemt at se. Han ved ikke, om der var meget hvidt pulver. To gram kokain fylder meget lidt. Kokain er dyrt. Prisen varierer, men et gram koster nok
side 13
omkring 500 kr. Han tænkte, at de, der kom i lejligheden ud over Tiltalte 2 og ham, nok havde taget kokain. Han har ikke stor erfaring med brugen af kokain. Det kan ske, at man spilder noget.. Han ved ikke, om der var ”efterladt” meget, og han kan ikke svare på andres vegne om, hvorfor de ”efterlod” kokain.
Foreholdt Udtrækningsrapport - Apple iOS Full File system (bilag F-2-11-9, ekstrakt 1, s. 1.328, besked sendt 13. maj 2021 kl. 11.45), hvoraf det frem-går blandt andet ”Adresse 1 By 1” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have sendt en besked med det indhold i maj 2021. Han har nok været på besøg hos Tiltalte 2 og sendt adressen til en, der skulle hente ham. Han kan ikke huske det.
Foreholdt Udtrækningsrapport - Apple iOS Full File system, Noter (1) (bilag F-2-11-2, ekstrakt 1, s. 1.3049, hvoraf det fremgår: ” afleveret 100 13-06” , ” afleveret 100 15-06” og ” tilbage 300 (plus 500)” forklarede tiltalte, at han ikke husker at have lavet noten og derfor heller ikke ved, hvad det omhand-ler. Han ved ikke, om han har afleveret noget, eller hvad det skulle have væ-ret. Det er næsten 2 år siden.
Forevist foto, Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports (bilag F-2-11-29, ekstrakt 1, s. 1.478-1.479), ”optagelsestid” den 26. juni 2021 kl. 17.06) for-klarede tiltalte, at det ikke er ham, der har taget fotoet. Det kan være en af hans kammerater, der har sendt det til ham, men han kan ikke huske, hvem det var. Han har set fotoet før. Det er ”lidt smart” at sende pengebilleder mellem drengevenner. Det er for at blære sig lidt og ”spille smart” . Det var ikke hans penge. Han har aldrig haft så mange penge mellem hænderne, og han kender heller ikke nogen, der har. Adspurgt forklarede tiltalte, at han ik-ke kan udelukke, at det har været Vidne 2, som har sendt fotografiet, men han kan ikke huske det. Tiltalte har været hjemme hos Vidne 2, men han ved ikke, om billedet er taget hjemme hos ham.
Tiltalte blev foreholdt Udtrækningsrapport - Apple iOS Full File system No-ter (1) (bilag F-2-11-7, ekstrakt 1, s. 1.312, ”Oprettet” den 13. oktober 2021 kl. 12.40 og ”Ændret kl. 15.58” , hvoraf det fremgår:
” Adresse 3 Kode puma 200g af den der halve 17.20
Adresse 4 1 hel 16.30 sort Kia Kode adidas” .
Hertil forklarede tiltalte, at han vil tro, at det handler om hash, og at der skulle leveres 200 gram hash. Det vil give mest mening. Adresse 3 er nok adressen, hvor det skulle leveres Han tror, at det drejer sig om 200 gram ud af et halvt kilo hash. Den næste note er måske 1 kg hash, han har leveret. Han har ikke noget med narkotika at gøre. Hash er noget helt andet end ko-kain i hans verden. Han har haft noget med hash at gøre. Han har leveret hash, men han har ikke haft noget at gøre med kokainen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om hashen.
side 14
Tiltalte blev forevist Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports, Etiketter (3) (bilag F-2-11-31, ekstrakt 1, s. 1.482-1.486, fotos ”Oprettet” den 14. okto-ber 2021 kl. 19.29 og 15. oktober 2021 kl. 11.38).
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke har taget nogle af de tre fotografier. Han ved ikke, hvad der er på fotografierne, men han gætter på, at det er kokain. Han kan ikke huske at have set fotografierne før, men han vil tro, at de var en del af en ”kædebesked” fra en pusher, som han har købt til eget forbrug fra. De skrev ud, når der var ”tilbud” , og nogle gange blev der sendt fotos rundt. Det er nok for at ”spille smart” , at der er taget billede af det på væg-ten.
Tiltalte blev foreholdt Udtrækningsrapport - Apple iOS Full File system No-ter (1)(bilag F-2-11-8, ekstrakt 1, s. 1313. ”Oprettet” 13. oktober 2021 og ”Ændret” den 15. oktober 2021), hvoraf det fremgår blandt andet:
”tilbage sport –
2 50
1 hel
resterende pulver – 20 100 – 1 50
2 x 500
sort cla, lys afrikaner med fletninger”
Hertil forklarede tiltalte, at noten også vedrører hash. Det er to skiver hash ud af en 100 gram plade. ”1 hel” drejer sig nok om et kilo hash. Tiltalte lave-de også færdiglavede joints, og der er omtalt 20 joints til 100 kr. og en til 50 kr. Når man mixer joints, bliver det til pulver, og derfor omtales hash til jo-ints som ”pulver” . Noten har ingen sammenhæng med de fotografier, han blev forevist før [ekstrakt 1, s. 1.482-1.486]. Han ved ikke, hvor disse fotos er blevet taget. Han kender ikke vægten, og han har ikke brugt en digital-vægt.
Forevist, Foreløbig fotomappe af ransagning Adresse 1, By 1 (bilag B-3-2, ekstrakt 1 side 88, ”Digitalvægt fundet på stuebord med pul-verrester”), forklarede tiltalte, at han ikke har set vægten i Tiltalte 2's lejlig-hed. Den slags vægte kan købes overalt.
Forevist Udtrækningsrapport - Apple iOS Full File system Datafiler (1) (bilag F-2-11-3, ekstrakt 1, s. 1.305-1.306, ”Oprettet” den 12. oktober 2021) for-klarede tiltalte, at det er ham, der har taget fotografiet. Det var hans egne penge. Det var ”sorte penge” fra VVS-arbejde. Han vil skyde på, at der var 20-25.000 kr. Han har højst sandsynligt sendt fotoet for at blære sig, men han kan ikke huske, om det var derfor. Fotoet er taget af det pengeskab, som
side 15
han har på sit værelse. Pengene har ikke noget at gøre med narkotika eller de andre fotografier at gøre [ekstrakt 1, s. 1.482-1.486].
Forevist, Fotomappe Ransagning af pengeskab koster nr. A1/205 (bilag B-2-7-1, ekstrakt 1, s. 69, foto nr. 5), forklarede tiltalte, at det er hans eget koka-in. Han havde købt det af en pusher, som han ikke kender. Pusheren havde ikke noget med lejligheden på Adresse 1 at gøre. Det er meget normalt, når man køber kokain, at man får det i små plastikrør. Han har set det flere steder. Han har ikke lagt mærke til lignende små rør i Tiltalte 2's lejlighed, den gang han var i lejligheden, men han har godt set dem i ransagningsrap-porten.
Forevist, Foreløbig fotomappe af ransagning Adresse 1, By 1 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 108, ”Plade med kokain rester sikret under”), for-klarede tiltalte, at det godt kan ligne den samme slags rør, som var i hans pengeskab. Det er ikke ham, der har kommet kokain i rørene.
Forevist, Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports Etiketter (1) (bilag F-2-11-32, ekstrakt 1, s. 1.487-1.488, ”Oprettet” den 27. oktober 2021), forkla-rede tiltalte, at fotoet ikke siger ham noget. Han kan ikke huske at have set billedet før eller at have taget det. Han har ikke bemærket, at der var alubak-ker i lejligheden på Adresse 1.
Forevist, Foreløbig fotomappe af ransagning Adresse 1, By 1 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 91, ”Indpakning til kokain”), forklarede tiltalte, at det godt kan være den samme type alubakke, men han ved det ikke.
Forevist, Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports Etiketter (1) (bilag F-2-11-30, ekstrakt 1, s. 1.480-1.481,” Oprettet” den 30. oktober 2021), forkla-rede tiltalte, at han ikke har taget fotografiet. Han har set det før. Han mod-tog det fra en, som ville ”spille smart” . Han ved ikke, hvor fotoet er taget henne. Han ved ikke, om det er taget hjemme hos Vidne 2.
Han hang ikke selv ud med Vidne 2, men den kammerat, som han er vokset op sammen med, er ven med Vidne 2. Vidne 2 kan have opholdt sig samme sted som tiltalte. Han er ikke i familie med Vidne 2, og de er ikke fætre. Vidne 2 er en be-kendt.
Tiltalte blev foreholdt udskrift fra retsbog af 4. februar 2022 (bilag E-1-1-5, ekstrakt 1, s. 720), hvoraf fremgår, at tiltaltes tidligere forsvarer blandt andet gjorde gældende, at ” Der er heller ikke noget underligt ved, at sigtede har Vidne 2 som kontakt i sin telefon, idet Vidne 2 er sigtedes fætter” .
Hertil forklarede tiltalte, at det må være hans tidligere forsvarer, der har mis-forstået noget. Vidne 2 er ikke hans fætter.
Tiltalte blev foreholdt, at det i Rapport Gennemgang af koster A1/201 – Sort
side 16
iPhone af 28. januar 2022 (bilag F-2-4, ekstrakt 1, 1.273) fremgår, at der i kontakterne blev fundet en ”Vidne 2” med Tlf nr. 1 og en ”Vidne 2 Fæt” med Tlf nr. 2.
Hertil forklarede tiltalte, at Navn 1 betyder morfar på kurdisk. Den ene kontakt er hans morfar. ”Fæt” er slangord for ven, og. ”Vidne 2 Fæt” er Vidne 2.
Tiltalte blev foreholdt Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports, Deltagere 1478966380 Vidne 2 og 100000651214570 Tiltalte 1 (ejer) (bilag F-2-11-19, ekstrakt 1, s. 1.451), hvoraf det fremgår blandt andet:
[Tiltalte 1 (ejer)]: ” Det sagde min mor til mig bror, hun ringede for 10-20 siden”
[Vidne 2]: ”Mp ALLAH være med hende”
[Vidne 2]: ” Jeg ringe lige til min søster og høre”
Hertil forklarede tiltalte, at de ikke er i familie. Der blev skrevet om hans far-mor. De var bekendte, og de opholdt sig i samme store gruppe af personer. De var ikke venner. Han kender ikke Vidne 2's familie, men han ved, hvem de er.
Tiltalte blev foreholdt Rapport udlæsning af Iphone XR tilhørende Vidne 2, SMS korrespondance med Tlf nr. 3 Tiltalte 1 (bilag S-7-1-10, ekstrakt 1, s. 2.630, 2.632-2.633), hvoraf det blandt andet frem-går:
[Tlf nr. 2 (owner)]: ” 3 flakser Grey 10 redbull 2 Fanta exotic 2 Fanta 2 Faxe kopper samme glas” , ”Tam bar bank på”
[Tiltalte 1]: ” Åben fætt” og ”Skal du ryge så kom ud nu fæt”
Hertil forklarede tiltalte, at han godt kan huske beskederne. Han havde en ki-osk i By 4. Det var en online kiosk, som leverede ligesom Just Eat. Den første besked var en bestilling, og han skulle banke på der, hvor Vidne 2 var. Foreholdt samme rapport (bilag S-7-1-10, ekstrakt 1, s.2.642-2.643), hvoraf fremgår blandt andet
[Tiltalte 1]: ” Tam fæt kommer nu”
[Vidne 2]: ” Menneskelig pris”
[Tiltalte 1]: ” Tag den med din elskede fætter hahaja”
[Vidne 2]: ” Hsr taget den”
side 17
” Jeg betaler ikk fuld pris”
Hertil forklarede tiltalte, at det også handler om varer fra kiosken. Han skri-ver, at Vidne 2 skal tage den med sin egen ”fætter” . Tiltale vil ikke udtale sig om, hvem Vidne 2's ”fætter” er. Han ville ikke blive forbavset, hvis Vidne 2 kaldte ham for ”fæt” eller ”bror” . Det er helt normalt slangudtryk om venner. BMW´en, han kørte i, står i hans fars navn, men det var tiltalte, der stod som bruger af den. Bilen var blå, indtil han fik lagt sort folie på den. Det var vist omkring sommerferien 2021, han fik det gjort.
Forevist Rapport Fotos af Tiltalte 1's BMW Reg. nr. fundet på hans iPhone, samt efterforskning i relation hertil af 28. april 2022 (bilag F-2-11-12-1, eks-trakt 1, s. 1.350) forklarede han, at bilen, som han sagde, var blå, før den fik sort folie på.
Tiltalte blev foreholdt Rapport Beskeder på SKY-profilerne tilhørende Vidne 2 og Vidne 1 i relation til en ”fætter” af 21. marts 2022 (bilag Z-1-2-1, ekstrakt 1, s. 2.756), hvoraf det fremgår blandt andet ” Jeg har min fætter fra By 1 klar bror” og ” Ham med blå bil” .
Hertil forklarede tiltalte, at han nok ikke er den eneste, der har en blå bil, el-ler er den eneste, der blev kaldt ”fætter” .
Tiltalte blev foreholdt Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports, Chats (1), Facebook Messenger (1) (bilag F-2-11-41, ekstrakt 1, s. 1521-1522, Mes-senger beskeder med deltagere 100000651214570 Tiltalte 1 (ejer) og 1492633405 Tiltalte 2 af 28. august 2021 ), hvoraf det fremgår blandt andet:
[Tiltalte 1]: ” Så du ikke hjemme?”
[Tiltalte 2]: ” Nej er på arbejde til 23-24”
[Tiltalte 1]: ” Er der poser hos dig?”
Hertil forklarede tiltalte, at han spurgte, om Tiltalte 2 havde nogle skralde-poser. Der var allerede rodet i lejligheden, men ikke så meget, som da han blev anholdt. Det var omkring august, han fik lov at bruge lejligheden, og han skulle bruge poser til rengøring. Han har også gjort rent før november 2021. Der blev mere rodet i lejligheden med tiden.
Foreholdt Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports, Deltagere +Tlf nr. 3 Tiltalte 1* og E-mailadresse, Tiltalte 2* (ejer) Samtale -Chatbeskeder (9) (bilag F-3-6, ekstrakt 1, side 1.728, besked af 19.8.21), hvor det er anført: ” ring vigtigt” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad det var om. Det var vist ikke omkring lejligheden.
side 18
Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at det ikke var hans hash, som politiet fandt i lejligheden på Adresse 1. Han havde lagt mærke til, at der var hash i lejligheden, men han ved ikke, hvor den kom fra. Han ved ikke, om det var Tiltalte 2's hash.
Tiltalte blev forevist Foreløbig fotomappe af ransagning Adresse 1, By 1 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 93, ”2 stk. hash plader fundet på tv-bord mrk. Adidas”) og Udtrækningsrapport - Cellebrite Reports Etiketter (1) (bilag F-2-11-33, ekstrakt 1, s. 1.489-1.490).
Hertil forklarede tiltalte, at det sidste fotografi [s. 1.489-1.490] er hash, han har taget et foto af. Fortografiet er taget oppe i lejligheden hos Tiltalte 2. Han vil ikke udtale sig om, hvor han havde hashen fra. Hashen, der blev fun-det i november måned, var ikke hans. Det var ikke samme hash. Der er for-skellige stempler på hashen, og logoet er anderledes. Så vidt han husker, var der samme logo på al den hash, han havde. Han ved ikke, hvem der har haft hash liggende i Tiltalte 2's lejlighed.
Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han ikke vidste, at der lå en pistol i bil-en. Det er ikke hans pistol. Han har en idé om, hvordan den er havnet i bilen. Weekenden op til anholdelsen havde han lånt sin bil ud til den samme ven, som han kommunikerede med våbnene i lejligheden om. Han vil ikke sige no-get om kammeraten. Tiltalte overnattede hos sin kæreste i weekenden. Han fik bilen retur søndag aften, men han havde ikke brugt den, før den dag han blev anholdt. Han kørte på arbejde i en firmabil om mandagen. Bilen havde været lånt ud i omkring 48 timer. Der kan ske meget på to døgns tid. Han ved ikke, hvem der har været i bilen sammen med kammeraten. Han kan ikke svare på, om pistolen er lagt i bilen med vilje, eller om nogen har glemt den. Han vil af hensyn til sin sikkerhed ikke udtale sig om, hvem han lånte bilen ud til. Det er ikke en, der tilhører en ”gruppering” . Han er ikke bange for sin kammerat, men hvis han giver et forkert ”hint” , kan der ske ham eller hans familie noget. Adspurgt til, om han kan forklare, hvorfor der er fundet DNA-spor, som med sandsynligheden 1:8.800, stammer fra ham, forklarede han, at han ikke har rørt ved pistolen på noget tidspunkt. Der er ikke sammenhæng mellem fundet af pistolen i bilen og fundet af våbnene i lejligheden. Han vid-ste ikke, at der var blevet lagt et våben i hans bil. Han var chokeret, og det vil de betjente, som anholdt ham, kunne bekræfte.
Tiltalte har om forhold 5 forklaret, at han kørte bil den 15. november 2021, og at han godt vidste, at han ikke måtte køre bil.
Om forhold 6 forklarede tiltalte, at kokainen var hans, men det var til eget forbrug.
Udspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at han hjemme deler værelse med sin lillebror, der nu er blevet 19 år. De er en stor familie, og det er et lil-
side 19
le værelse. Han var ikke klar over, at Tiltalte 2's lejlighed var ledig, men han kom tilfældigt i snak med Tiltalte 2 om det. De kender hinanden godt. Tiltalte 2 tilbød, at han kunne bruge lejligheden, når han havde brug for det. Tiltalte 2 havde kun én nøgle, og det ville være et problem, hvis han fik den. De talte om det et stykke tid og blev enige om, at nøglen blev lagt i el-skabet uden for hoveddøren. Tiltalte vil mene, at han begyndte at bruge lejligheden som ”pusterum” i slutningen af august 2021. Han var nok i lejligheden en el-ler to gange om ugen. Han overnattede der ikke. Han var der efter arbejde. Han kunne godt finde på at køre op forbi Tiltalte 2's lejlighed for lige at puste ud og slappe af. Hans arbejdsdage varierede meget. Det kom an på, hvor de arbejdede, og hvilke opgaver de havde. I september måned ændrede det sig. Han fik meget mere arbejde og var sammen med sin familie. Han havde ikke så meget brug for pusterum mere. I september var der virkeligt rodet i Tiltalte 2's lejlighed. Da tiltalte begyndte at låne lejligheden, var der rod, og han spurgte efter poser, så han kunne rydde op. Der blev efterhånden mere og mere rodet. Der var skrald og plastik, opvask, dåser og madrester. Ting lå hulter til bulter. Det var ikke et rart sted at være til sidst. Lejligheden lignede et sted, der var blevet brugt til fester og stoffer, og der var ikke taget hensyn til, at det var en anden mands lejlighed. Han talte med Tiltalte 2, som spurgte, om han ville hjælpe med at rydde op. Det var ikke ham, der havde rodet, men Tiltalte 2 var hans kammerat, og derfor ville han gerne hjælpe ham. De prøvede sammen først, men de kunne ikke rigtig overskue det. Han prøvede også at komme i gang selv et par gange.
Han overvejede, om det var klogt at komme tilbage til lejligheden, efter at han havde opdaget våbnene. Han kom ikke tilbage til lejligheden igen, før det var aftalt, at de skulle afhentes. Han mødtes med sin kammerat et sted på Ve-stegnen, hvor han viste fotografierne af våbnene. Han gik ”lidt hårdt” til vennen, da han var frustreret over der var våben. Vennen indrømmede, at der var våben i lejligheden, og sagde, at han ville tage sig af det. Vennen sagde, at det var Vidne 1's våben.
Adspurgt på ny til Udtrækningsrapport, deltagere ”Kaldenavn 1” og Kaldenavn 2 (bilag F-2-11-18, ekstrakt 1, s. 1.444 ff.) forklarede tiltalte, det ikke var hans lejlighed, og han kunne bare have gået, men han fik sin kammerat til at mødes med ”dem” for at få ”dem” til at fjerne våbnene. Han blev kontaktet af den person, som kaldte sig ”Kaldenavn 1” . Han svarede kun, fordi han ville have våbnene væk. Han ved ikke, hvem ”Kaldenavn 1” er. Han ved ikke, om alle beske-derne fra korrespondancen er der. Han mener, at der var mere, der blev skre-vet. Han blev brændt af og blev frustreret. Han kiggede rundt i lejligheden og gik fra stedet. Poserne med skrald lå ved radiatoren i den anden ende af lej-ligheden. Kufferten stod lige ved hoveddøren, så han tog bare kufferten med og smed den ud. Han kiggede ikke i den, og han ved ikke, om den havde væ-ret brugt til noget. Det var en mellemstor kuffert, der var ”skrig” lyserød. Da han havde smidt kufferten ud, kørte han fra stedet.
Han mødtes med en kammerat, og de fandt ud af, at de ville på aftenklub i
side 20
By 5, hvor de kunne spille PC og billard. De blev stoppet af politiet, inden han nåede hjem at skifte tøj. Pistolen lå under forreste passagersæde. Han havde ikke kigget under sæderne, inden han satte sig ind i bilen. Det er der vist ikke mange, som gør. Han overvejede at udtale sig under grundlovsfor-høret, men hans daværende forsvarer rådede ham til ikke at udtale sig. Han blev afhørt hos politiet ca. 10 dage efter grundlovsforhøret. På det tidspunkt var det kun sigtelsen, og det han havde hørt til grundlovsforhøret, som han var bekendt med. Der var ikke noget, han ikke ville svare på under afhørin-gen. Hans tidligere forsvarer godkendte afhøringsrapporten. Han så den ikke selv.
Der florerer fotografier af penge, som bliver sendt i forskellige grupper. Det er ikke nødvendigvis afsenderens egne penge. Han har også modtaget fotos af andre ting f.eks. våben, hash og biler. Det kan være for at prale.
Han har set kokain pakket i plastikrør før. Det er meget udbredt. Han havde 1,6 gram kokain, som var til eget forbrug.
Han kalder alle sine venner og også sin lillebror for bror, fæt, fætter, babe el-ler elskede. Det er en vane. Han lånte sin bil ud, når han sov hos sin kæreste. Hans ven fik tit lov at låne den, når han ikke selv skulle bruge den. Det var ikke aftalt, at vennen måtte låne den videre ud. Tiltalte stolede på sin ven. Vennen måtte gerne have passagerer med, men han stolede på og forventede, at det var vennen, der kørte bilen.
Det er både hans egen, hans familie og kærestens sikkerhed, som gør, at han ikke tør fortælle navne på andre. Han er bange for repressalier. Han ville bli-ve en levende skydeskive, hvis han nævnte navne.
Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han så, at det ikke var hans eller Tiltalte 2's kuffert, så derfor smed han den ud. Han tænkte, at Tiltalte 2 ikke havde en kuffert i den farve. Han overvejede ikke, at det kunne være Tiltalte 2's kærestes kuffert. Han tænkte ikke over, om der kunne være våben i kufferten.
Han fik ikke forevist fotos, da han blev afhørt hos politiet. Politiet spurgte om koden til hans telefon. Han ville ikke oplyse koden til sin telefon på grund af private fotos af ham og ”konen” . Han var til afhøring hos politiet, og han fortalte, hvorfor han var blevet indblandet i sagen. Han følte, at han havde forklaret sig fyldestgørende, og han havde ikke behov for at tale yderligere med politiet om DNA-svarene og fotografierne på hans telefon. Han havde fortalt politiet, at der var nogle fotos på telefonen.
Tiltalte blev foreholdt Rapport om Genafhøring af Tiltalte 1 af 11. marts 2022 (bilag F-2-8, ekstrakt 1, s. 1.295), hvoraf fremgår:
” Advokat 1 blev torsdag d. 10. marts 2022 kontaktet pr. ma-
side 21
il. Han blev forespurgt, om hans klient Tiltalte 1 ønskede at lade sig ge-nafhøre til sagen, eftersom de tekniske undersøgelser var ved at være afslut-tet. Advokat 1 svarede, at hans klient tidligere var blevet af-hørt til sagen, og han havde ikke noget at tilføje til sin forklaring” .
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke er blevet spurgt, om han ville genafhø-res. Det må være hans tidligere forsvarer, der har sagt det til politiet.
Han vidste ikke, hvordan emballage til kokain så ud, så da han ryddede op, fjernede han bare skrald. Han har ikke forbundet noget af skraldet til kokain-emballage.
Tiltalte blev foreholdt sin afhøringsrapport af 25. november 2021 (bilag C-1-4, ekstrakt 1, s. 291, 4. afsnit), hvoraf fremgår:
” Adspurgt vedr. indpakning/emballage til narkotika fundet i lejligheden op-lyste afhørte, at han godt havde bemærket det og at han havde rørt ved det i forbindelse med, at han ryddede op. Afhørte havde haft nogle blå gummi handsker på da han ryddede op i lejligheden men derudover havde afhørte ikke kendskab til eventuel narkotika” .
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvordan emballage til kokain så ud. Han ryddede op.
Foreholdt samme rapport (bilag C-1-4, ekstrakt 1, s. 291, 5. afsnit - s. 292, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
” Adspurgt om afhørte og Tiltalte 2 ikke havde været opmærksom på ind-pakning/emballage til narkotika i lejligheden tidligere, oplyste afhørte, at de godt havde bemærket noget. De havde dog ikke gjort yderligere ved det og afhørte mente at det hidrørte fra nogle af de andre personer som også kom på stedet og som han ikke ønskede at udtale sig omkring. Adspurgt sva-rede afhørte igen, at han ikke ønskede at udtale sig yderligere omkring, hvem som ellers kom i lejligheden ud over afhørte og Tiltalte 2. Afhørte op-lyste, at han ikke mente, at Tiltalte 2 havde set taskerne indeholdende våben og at han kun troede, at Tiltalte 2 havde været opmærksom på, at der havde ligget emballage fra narkotika i lejligheden.”
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke har sagt noget om emballage til politiet. Det var politiet, der fortalte ham, at der var fundet emballage. Han vidste ik-ke, hvordan det så ud. Han sagde, at det, som politiet sagde, var emballage, lå frit fremme og lignede skrald. Han har ikke sagt noget om emballage til narkotika.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han tog foto af våbnene, da han fandt dem i lejligheden. Han tog dem op af tasken og tog fo-to af dem et ad gangen. Det blev gjort i flere omgange. Han var lidt i en choktilstand, så han kom tilbage og tog foto af resten senere. Han kan ikke
side 22
huske, om han var tilbage i lejligheden flere gange den dag. Han kan ikke huske tidspunktet for, hvornår han var i lejligheden. Det er lang tid siden. Han kan ikke huske, hvor lang tid der var mellem, at han tog fotoene. Fore-vist Udtrækningsrapport – Cellebrite Reports, (bilag F-2-11-23, ekstrakt 1, s. 1.466, foto kl. 15.08, kl. 16.05 og kl. 20.00), forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor der er så lang tid imellem.
Han nåede ikke at ringe eller skrive til Tiltalte 2. Det var hans intention, men han nåede det aldrig. Han havde travlt med at få våbnene væk fra lejligheden. Han skulle samtidig passe sit arbejde og sin kæreste. Han skulle også have fat i en, der kunne fjerne våbnene fra lejligheden. Han kan ikke svare mere præ-cist på, hvorfor han ikke nåede at få fat i Tiltalte 2.
Tiltalte 2 har forklaret, at Adresse 1 i By 1 var hans lejlighed. Han flyttede vist nok ind i februar 2020. Han boede der alene i starten, og et stykke tid boede hans ex-kæreste Vidne 14 hos ham. Han kan ikke huske, hvor længe han boede alene. Hun flyttede nok ind i 2020. Han kan ikke huske, hvor længe de boede sammen på Adresse 1. Hun flyttede på et tidspunkt tilbage til sine forældre, da hun startede på nyt studie, og det var nemmere for hende at komme til studiet derfra. Han blev boende i lej-ligheden alene. Han kan ikke huske, hvor længe han blev boende på Adresse 1. Han boede ikke i lejligheden, da han blev anholdt 18. november 2021. På det tidspunkt havde han ikke boet i lejligheden i et par måneder.
Han talte på et tidspunkt med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 kunne bruge lejligheden. Han kan ikke huske, hvornår han talte med Tiltalte 1 om det. Da de talte om det, var han vist ikke flyttet ud af lejligheden, men han var der ikke så tit, fordi han det meste af tiden opholdt sig hos sin ex-kærestes forældre og hos en kammerat i Bydel 1.
Det var nemmere for ham at tage på arbejde fra Vidne 14's forældre, fordi transporttiden var kortere. Han arbejdede i By 6. Vidne 14's forældre boe-de i By 3. Der kørte en bus direkte til hans arbejde.
Hans ven i Bydel 1 hedder Person 1. Tiltalte overnattede der ret ofte. I perioder var det 2-3 gange om ugen og i andre periode færre gange. Hans lejlighed blev mest brugt til opbevaring og til sikkerhed for, at han havde et sted at tage hen, hvis han f.eks. blev uvenner med Vidne 14. Omkring den 18. november 2022 overnattede han flest dage om ugen hos Vidne 14 på hendes kollegieværelse. Hun fik kollegieværelse lige efter sommerferien 2021. Det kan godt passe, at det var i august. Han havde ikke nøgle til Vidne 14's kollegi-eværelse. Hvis han ikke skulle på arbejde eller havde tidligere fri, lånte han hendes nøgle. Ellers blev han bare ”bippet” ind. Der var kun én nøgle til kol-legieværelset. Han prøvede at sende en ansøgning til kollegiet om at få et væ-relse selv, men han fik ikke noget svar.
Efter august sov han et par gange i lejligheden på Adresse 1. Fra starten af
side 23
sommerferien og frem til anholdelsen var han ikke mange gange i lejligheden på Adresse 1. Når han var der, var det oftest for at hente og skifte tøj. Han var der typisk i kort tid, hvis han skulle vente på en kammerat. Mens han ventede, kunne det godt være, at han satte sig til at spille PlayStation. Der var ret rodet i hans lejlighed. Det havde der ikke været hele tiden. Han var lidt doven, så opvask kunne godt stå der i lang tid. I lejligheden på Adresse 1 havde han tøj, lidt møbler, tv og sin PlayStation. Han havde kun en taske med tøj og lidt fornødenheder med på kollegiet, ellers var hans ting i lejligheden. Møblerne på kollegieværelset var Vidne 14's. I lejligheden på Adresse 1 var nogle af tingene Vidne 14's, bl.a. en combiovn. Hun havde også noget tøj i lejligheden.
Han overnattede i lejligheden fra den 30. eller 31. oktober 2021 efter en me-get lang arbejdsdag, der sluttede ud på natten. Han blev kørt hjem til Adresse 1 og overnattede der. Han mener at kunne huske, at Vidne 14 var i byen, så han kunne ikke komme ind på kollegiet. Han ville bare sove, så han tog til Adresse 1. Da han sov i lejligheden, var der meget rodet, også mere rodet end da han så den sidst. Der var flere fyldte skraldeposer, og der var mere skrald generelt. Der var sorte skraldeposer med snor i toppen. Der var skrald over alt, cigaretskodder og chipsposer. Skodderne var fra cigaretter, som han ikke ryger. Tiltalte 1 ryger dem vist heller ikke.
Han kan ikke huske, hvornår han var der forud for, at han overnattede der, men det var vist 1-2 uger tidligere. På det tidspunkt var der også rodet, men ikke så meget. Han lagde mest mærke til to blå/hvide papkasser, der var fyldt med skrald. Det var ikke hans.
Der er blevet fundet en togafgift dateret den 2. november 2021 udstedt til ham, så han formoder, at han har været i lejligheden efter den dag, men han kan ikke huske det. Måske har han været oppe i lejligheden for at skifte jak-ke, men han kan ikke huske det. Han har fået mange togafgifter, så han hus-ker ikke den dag specifikt. Han var måske på vej hjem til sin kammerat i Bydel 1, for der stod Bydel 1 på togbøden. Måske har han været i lej-ligheden, dagen efter han fik bøden, altså den 3. november. Han kan ikke huske, at han har været i lejligheden efter dette.
Hans telefonnummer på det tidspunkt var Tlf nr. 4. Politiet fandt telefon-en på ham, da han blev anholdt. Der var ikke andre end ham, der brugte tele-fonen. På arbejdet kunne der godt være andre, der valgte musik på hans tele-fon, men han havde den altid på sig. Han efterlader aldrig sin telefon.
Adspurgt om han havde været i området omkring lejligheden uden at være i lejligheden forklarede tiltalte, at Adresse 1 ligger i By 1. Han gik ture med sin ex-kæreste i området. Nogle gange gik de fra lejligheden gennem nogle hestefolde, til en skole og derfra til By 1 Centret og stationen. De gik ikke altid ind i lejligheden, når de gik ture. Hans frisør ligger i By 1, og han handler i By 1 Centret.
side 24
Tiltalte mener ikke, at han har fortalt om gåturene, da han blev indenretligt afhørt.
Foreholdt retsbog af 2. februar 2023, (bilag E-3-5, ekstrakt 2, s. 8), hvoraf fremgår ” Fra perioden lidt før sommeren 2021 og frem til anholdelsen i no-vember 2021 var han i lejligheden et par gange. Det var maksimalt 10 gan-ge. Han kom heller ikke i øvrigt i området omkring lejligheden. Det tætteste var By 1 Station, men den ligger langt fra lejligheden. Adspurgt om det vil være fair at sige, at han har været i lejligheden, hvis han har været i om-rådet omkring lejligheden, bekræfter tiltalte dette. Han har i hvert fald ikke haft andre grunde til at være i nærheden. Han mener, at han sidste gang var i lejligheden den 31. oktober 2021” , forklarede tiltalte, at han først nu er kommet i tanke om at han har gået ture i området. Han har ikke været forbi lejligheden hver gang. Når han var i lejligheden, var det for at skifte tøj eller at vente på nogen venner.
Tiltalte blev forevist, Rapport, Gennemgang af historiske teleoplysninger for Tlf nr. 4 – Tiltalte 2 (bilag F-3-4, ekstrakt 1, s. 1.658), hvoraf fremgår blandt andet:
” Det er ganske sandsynligt at omhandlede telefon har befundet sig på eller nær Adresse 1 i By 1, hvad angår de tidspunkter ovennævnte telefon-master og celleretninger benyttes. Der henvises til det originale Excel-ark med den fulde telefonhistorik, hvorfra nedenstående er ”sakset” .
Det vil sige, at det er tale følgende datoer og tidspunkter: 5. oktober 2021 fra kl. 18.21 til kl. 22.41,
19. oktober 2021 fra kl. 14.27 til kl. 17.14,
26. oktober 2021 fra kl. 19.54 til kl. 19.55,
31. oktober 2019 fra kl. 04.18 til kl. 13.00,
3. november 2019 fra kl. 07.28 til kl. 15.49”
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har været i By 1 den 5. oktober 2021, men det kan godt passe, at han har været der i 4 timer. Han kan ikke huske, om han var i By 1 den 19. oktober 2021. Det kan måske godt passe, at han har været i By 1 i 3 timer. Han kunne godt være i By 1 for at vente på sin kammerat. Det kan godt have varet flere timer.
Det kan godt passe, at han var i lejligheden den 31. oktober 2021 fra kl. 04.18 til kl. 13.00. Det var den nat, han sov i lejligheden. Det kan godt passe, at han var der til kl. 13.00.
Han kan ikke huske, om han var i lejligheden den 3. november 2019 fra kl. 7.28 til kl. 15.49, men det kan godt passe. Han mener dog kun, at han var i
side 25
lejligheden for at gå i bad og skifte tøj. Han mener ikke, at han var der en hel dag.
Tiltalte blev forevist, Rapport, Gennemgang af lokationer (bilag K-3-1-1, ekstrakt 1, s. 2.031), hvoraf fremgår blandt andet:
” Telefonen har været, eller været meget tæt på adressen på følgende dato-er:
19/10/2021 kl. 13:30-17:09 (UTC+2)
26/10/2021 Kl. 18:14-19:52 (UTC+2)
31/10/2021 Kl. 01:16-13:01 (UTC +2)
09/11/2021 Kl. 00:40-06:28 (UTC+1)”
Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have været i lejligheden den 9. november 2021. I tiden før sin anholdelse havde han travlt med at forberede sig til eksamen. Han skulle til eksamen, en uge efter han blev anholdt. Han sad ikke i lejligheden og læste. Han husker ikke at have været i lejligheden til en fest den 9. november 2021.
Tiltalte havde lånt lejligheden ud til Tiltalte 1, men der var åbenbart andre, der også havde adgang til den. Han kender Tiltalte 1 gennem fælles venner. Han har kendt ham i 6-7 år. Han vil mene, at de er rimelige tætte venner. Tiltalte 1 havde brug for et sted at slappe af, og tiltalte havde en lejlighed, som han stort set ikke brugte. Det kan godt passe, at det var i august 2021, at de aftalte det, men han kan ikke huske det. Aftalen med Tiltalte 1 var, at han fik lov at bruge lejligheden, og at tiltalte ville lægge nøglen, så både han og Tiltalte 1 kunne komme ind i lejligheden. På det tidspunkt kunne tiltalte ikke finde sin ekstra-nøgle. Hans ex-kæreste havde en nøgle. Han havde kun sin egen nøgle og kunne derfor ikke give Tiltalte 1 nogen. Nøglen skulle lægges i elmålerskabet eller i lanternen foran hans hoveddør. De havde ikke rigtig nogen aftaler om, hvordan Tiltalte 1 måtte bruge lejligheden. Tiltalte 1 havde brug for et pusterum, da han havde kæreste og en stor familie. Tiltalte 1 kunne bruge lejligheden, når han havde lyst, han skulle ikke spørge ham først.
Da han lavede aftalen med Tiltalte 1, havde han en ekstra nøgle et eller andet sted i lejligheden midt i alt rodet. Han kunne ikke huske, hvor han havde lagt den. Han havde glemt, at Vidne 14 havde en nøgle til lejligheden. Han havde i alt tre nøgler til lejligheden.
Tiltalte fandt ud af, at der var andre, der brugte lejligheden, da han så skod-der fra smøger, som hverken han selv eller Tiltalte 1 røg. Det lagde han mærke til, da han overnattede i lejligheden. Han talte med Tiltalte 1 om, at der skulle ryddes op i lejligheden, men han kan ikke huske, hvornår det var. Noget af skraldet var hans. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 1 om, at der var andre, der brugte lejligheden. Han spurgte Tiltalte 1, om han ville hjælpe med at rydde op. Da han fandt skodderne, mente han, at der var blevet holdt fest i lejligheden. Han spurgte ikke Tiltalte 1 om det. Der var højst sandsynligt nogle personer, der vidste, hvor hans nøgle var. Han ved ikke, hvem de var. Han
side 26
tænkte ikke så meget over, hvem der havde brugt hans lejlighed. Han var ik-ke ok med, at nogen brugte hans lejlighed, men han ville ikke rodes ud i pro-blemer. Han har nogle psykiske problemer og har nemt ved at bukke under, når han presses. Der var ikke nogen, der havde presset ham. De, der havde fået adgang til hans lejlighed, turde han ikke sige noget til. Han blev ved med at lægge nøglen til Tiltalte 1 i elmålerskabet.
Tiltalte kan huske, at politiet var med henne på kollegieværelset, da han blev anholdt. De nøgler, der blev fundet, var hans. Forevist bilag F-1-43, ekstrakt 1, side 1.126, foto af nøglebundt, forklarede tiltalte, at det er hans nøgle-bundt. Der var to nøgler i bundet. Den ene nøgle var til vaskerummet på Adresse 1. Den anden nøgle ligner hans hoveddørsnøgle, men han kan ikke huske, om han på det tidspunkt havde fundet ekstranøglen. Han mener, at hans nøgle lå i elmålerboksen på Adresse 1.
Da han aftalte med Tiltalte 1, at Tiltalte 1 kunne låne lejligheden, havde han kun den ene nøgle, som han lagde i elmålerskabet. Han kan ikke huske, hvornår han fandt ekstranøglen og satte den i sit nøglebundt. Han tænkte ikke over at fjerne nøglen fra elmålerskabet. Han kan ikke huske, at han havde fundet ekstranøglen.
Tiltalte havde ikke nogen ide om, at Tiltalte 1 skulle være kriminel eller havde kontakt til nogle kriminelle. Han kan godt huske, at han blev spurgt om det af politiet. Han forklarede dengang til politiet, at Tiltalte 1 havde været indblan-det i noget før hen. Da han blev indenretlig afhørt, forklarede han også, at der var en misforståelse i afhøringsrapporten. Det var, før han lærte Tiltalte 1 at kende, at der havde været noget. Tiltalte havde hørt, at der havde været no-get kriminelt, men han ved ikke, om det er rigtigt. Tiltalte har ikke set tidli-gere set forklaringen, som den fremgår af afhøringsrapporten, men han fik den læst op til den indenretlige afhøring.
Foreholdt fra afhøringsrapport af 18. november 2021 (bilag C-3-1, ekstrakt 1, s. 296), hvoraf fremgår blandt andet: ” Adspurgt om afhørte havde kendskab til, om Tiltalte 1 var involveret i kriminalitet, svarede afhørte, at det var han på et eller andet plan. Afhørte vidste ikke, hvad det drejede sig om, men Tiltalte 1 hang indimellem meget ud i By 2 og nogle gange på Bydel 2. Nogle gange kunne man slet ikke komme i kontakt med ham” , forklarede tiltalte, at han har forklaret om, at Tiltalte 1 var i By 2, og hans kæreste boede vist på Bydel 2. Tiltalte 1 har vist familie boende i By 2, men han er ikke sikker. By 2 og Bydel 2 havde ikke noget med kriminalitet at gøre. Det må være politiet, der har misforstået noget.
Foreholdt samme bilag, hvoraf fremgår, ” Afhørte accepterede, at det var vilkårene, hvis man ville være venner med ham. Så vidste man bare, at han lavede noget, men afhørte ønskede ikke at blande sig i det. Afhørte kunne godt være venner med Tiltalte 1, selvom han godt vidste, at han måske var involveret i noget kriminalitet” , forklarede tiltalte, at han ikke mener at
side 27
have forklaret sådan. Han kan ikke huske det. Så længe han har kendt Tiltalte 1, har han haft fast arbejde, og der har ikke været noget kriminelt.
Tiltalte havde ingen overvejelser om, at lejligheden ville blive brugt af andre, når han lånte den til Tiltalte 1. Tiltalte har ikke set de tasker eller våben, der blev fundet i lejligheden. Han har ikke rørt ved våbnene, patronerne eller taskerne. Han har ikke set eller rørt ved taskerne. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 ikke havde sagt til ham, at der var våben, da han opdagede det. Tiltalte 1 har været en god ven og ville nok ikke have, at han skulle bekymre sig om det. Tiltalte 1 vid-ste, at han havde psykiske problemer.
Tiltalte har set rester af kokain på sofabordet, men han kan ikke huske hvor-når. Det var hvide pletter på glassofabordet. Tiltalte kan huske, at han har set et enkelt rundt rør. Han kan ikke huske, om der var kokain i. Han tænkte, at der var nogen, der havde taget kokain og have efterladt skraldet. Han kan ik-ke huske, hvornår han så det, eller om han så det flere gange.
Han blev afhørt den 18. november 2021. Han talte kort med sin forsvarer, Advokat 2, i telefonen og blev afhørt, uden forsvareren var til stede. Advokat 2 kom dagen efter til grundlovsforhøret.
Foreholdt, afhøringsrapport af 18. november 2021, bilag C-3-1, ekstrakt 1, s. 298), hvoraf fremgår blandt andet: ” Afhørte blev gjort bekendt med, at der var blevet fundet indpakning til kokain og kokainrester forskellige steder i lejligheden. Afhørte oplyste, at han havde set små poser med kokainrester smidt rundt omkring i lejligheden efter, at Tiltalte 1 havde fået lov til at låne lejligheden” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have forklaret så-dan til politiet. Han kan ikke huske, at han har set små poser. Han mener kun, at han har set små plastikrør.
Foreholdt samme rapport, hvoraf fremgår blandt andet: ” Afhørte havde før-ste gang set efterladenskaber fra kokain og kokainindpakning i juli/august måned. Afhørte oplyste, at der havde været små kokainrester på sofabord m.m.” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har sagt, at han så det i juli/august måned, men det kan godt passe, at han har set kokainrester. Han ved ikke, om det passer med, at det var der, at Tiltalte 1 fik lov at låne lej-ligheden. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 1 om kokainrester, men det mener han ikke, at han gjorde. Han tænkte, at der var nogen, der havde taget kokain til eget brug. Det kommer ikke ham ved, hvad folk tager.
Foreholdt samme rapport, hvoraf fremgår blandt andet: ” Adspurgt om afhør-te havde snakket med Tiltalte 1 om det her kokainaffald, svarede afhør-te, at det havde han på et tidspunkt. Han havde sagt til Tiltalte 1, han skulle rydde op efter sig. De havde ikke talt mere om det” , forklarede tiltalte, at han ikke mener at have forklaret sådan til politiet.
Foreholdt samme rapport, hvoraf fremgår blandt andet : ”Afhørte fik forevist
side 28
et billede af en sølvfarvet digitalvægt, en sølvbakke med kokainrester og små plastikrør. Afhørte mente, at sølvbakken var hans, men han havde ikke set den med kokainrester og plastikrør. Det var ikke hans, og han havde ikke set det før” , forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret så-dan til politiet. Han har ikke set en pose med rør. Han har set et par enkelte rør, 2-3 maximalt 4 rør. Det havde ikke noget med kokain at gøre, da han talte med Tiltalte 1 om at rydde op.
Adspurgt til afhøringsrapport af 22. marts 2022 (bilag C-3-2, ekstrakt 1, s. 301) forklarede tiltalte, at rapporten ikke er gennemgået med ham, og at han ikke har gennemlæst eller underskrevet den.
Foreholdt fra rapportens, side 304, hvoraf fremgår blandt andet: ” Han oply-ste, at han tidligere havde set noget sort gummi beklædt med plastikfilm fly-de i lejligheden, men at han ikke vidste, hvad det stammede fra. Det var blandt andet dette gummi, som han havde bedt Tiltalte 1 om at rydde op. Han havde set det en af de sidste gange, han havde været i lejligheden.” , forkla-rede tiltalte, at han ikke har sagt noget om gummi. Han har sagt noget om plastik og skrald. Der blev talt om noget indpakning, men han kan ikke hus-ke, om han havde set det. Det kan godt passe, at han har talt med Tiltalte 1 om, at han skulle hjælpe med at rydde op. Tiltalte havde bedt om Tiltalte 1's hjælp. Tiltalte kan ikke huske, om han har set andet end papkasserne, der ikke var hans. Der var meget skrald og rod over det hele. Den sorte kuffert var ikke hans. Han så, at den var i lejligheden. Han kan ikke huske, hvornår han så den. Tiltalte ved ikke, hvis kuffert det var, men den var vist væk, sidste gang han var i lejligheden. Han tænkte, at kufferten skulle bruges til ferie. Han tænkte ikke over, hvorfor den var i lejligheden. Han ved ikke, om han troede, at det var Tiltalte 1's kuffert. Han spurgte ham ikke om det.
Tiltalte mener, at han gav omkring 3.000 kr. om måneden i husleje for lejlig-heden. Han fik lærlingeløn og fik udbetalt omkring 9.-10.000 kr. Tiltalte hav-de søgt værelse på kollegiet, men det blev ikke til noget. Tiltalte ved ikke, hvem der har været i lejligheden udover Tiltalte 1 og tiltalte selv. Han har ikke undersøgt det nærmere.
Tiltalte har ikke rørt ved nogen våben. Det er hans lejlighed, og hans dna er over det hele. Måske kan dna være overført fra andre ting i lejligheden. Til-talte kender ikke Vidne 2 og Vidne 1, men han ved, at de begge har tilstået, at de har haft noget at gøre med de våben, der lå i hans lejlighed. Tiltalte ved ikke, hvordan det er foregået, at våben blev lagt i hans lejlighed. De har ikke fælles bekendte.
Adspurgt af sin forsvarer, advokat Martin Leth, har tiltalte forklaret, at han er blevet spurgt om Tiltalte 1 i den indenretlige afhøring, og der forklarede han det samme.
Når politiet har spurgt, om han ville afgive forklaring, har han afgivet forkla-
side 29
ring og været til afhøring. Tiltalte mødte selv op på politistationen, da han ik-ke havde noget at skjule. Han vidste ikke, at han skulle anholdes. Han blev sigtet for besiddelse af våben. Han lod sig afhøre, selvom der ikke var forsva-rer til stede. Han talte kort med Advokat 2 i telefonen og blev rådet til at udtale sig. De havde ikke talt sammen før, og de havde ikke gennemgå-et sagsakter. De vidste ikke, hvad sagen drejede sig om.
Det telefonnummer, der er nævnt i sagen, havde han haft i flere år. Han har haft andre gamle telefonnumre, men han kan ikke huske hvornår. Han har ik-ke haft en SKY-telefon. Han har ikke haft våben i hænderne, og hvis han fik et i hænderne, ville han ikke vide, hvad han skulle gøre ved det. Tiltalte brød sammen, da han fik at vide, hvad der havde været i lejligheden. Han havde ik-ke haft mistanke om, at der var våben i hans lejlighed. Det eneste han kunne se var, at der måske havde været fest i lejligheden. Han havde ikke nogen mistanke om noget.
Tiltalte 2 har supplerende, foreholdt, Udtrækningsrapport – Cel-lebrite Reports, (bilag F-2-11-41, ekstrakt 1, s.1.526, besked fra Facebook Messenger, sendt 9. november 2021 kl. 00.39), hvoraf det fremgår: [” Tiltalte 2” ]: ”Er der nogen hjemme hos mig lige nu ?” forkla-ret, at han ikke kan huske at have skrevet beskeden. Beskeden giver ikke nogen mening for ham.
Foreholdt, Rapport af 4. januar 2022, gennemgang af lokationer (bilag K-3-1-1, ekstrakt 1, s. 2.031), forklarede han, at det ikke giver mening, hvis han skulle have sendt beskeden og have været ved lejligheden kl. 00.40. Hvis han var ved lejligheden, hvorfor skulle han så spørge, om der var nogen hos ham. Han kan ikke huske at have været i lejligheden den 9. november 2021. Det var hans lejlighed, så han havde ikke betænkeligheder ved at tage dertil. Tiltalte 1 var hans ven, så han kunne også komme der, hvis Tiltalte 1 var der. Det var fortsat tiltaltes lejlighed.
Den første afhøring, som han var til hos politiet, var på By 2 Politi-gård. Politiet sagde, at han var anholdt og spurgte ham om en masse ting. Han var samarbejdsvillig. Han fik beskikket Advokat 2, som han tal-te kort med i telefonen. Han husker ikke at have talt med politiet om gen-nemlæsning af politirapporten.
Forevist, Afhøringsrapport af 18. november 2021, (bilag C-3-1, ekstrakt 1, s. 293, formregler), hvoraf fremgår, at ” Afhørte ønskede at gennemlæse sin forklaring” , forklarede han, at han ikke kan huske at have gennemlæst for-klaringen. Han kan ikke huske at have sagt til politiet, at han ønskede at gen-nemlæse sin forklaring. Han talte ikke med sin forsvarer om det.
Adspurgt af advokat Martin Leth og forevist, Foreløbig fotomappe af Ran-sagning Adresse 1, By 1, (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 84, bille-de 3), forklarede tiltalte, at det var lang tid før hans anholdelse, at der sidst
side 30
var gjort rent i lejligheden. Det var måneder, før han blev anholdt. Sengen til højre er der, hvor Vidne 14 og han sov. Forevist, samme rapport, s. 85, billede 4, badeværelse, forklarede han, at toiletartiklerne i vognen var tiltaltes. Håndklæderne, der lå på gulvet, er nogle han har brugt.
Forevist, samme rapport s. 86, billede 5, køkken, forklarede tiltalte, at det rod, der står på køkkenbordet, er nogle af hans ting. Det er ting, han har rørt ved. Forevist, samme rapport s. 87, billede 6, 1-værelses lejlighed, forklarede tiltalte, at han godt kan huske at have set indpakningen, der ligger på gulvet. Tøjet på tøjstativet er Vidne 14's. Det, der ligger i en bunke på gulvet, er hans.
Forevist, samme rapport s. 90, billede 9, Indpakning til 1. kg kokain blokke, forklarede vidnet, at han mener at have set indpakningen. Det, der ligger ne-denunder, er hans tøj. Det sorte er foret fra hans bukser.
Forevist, samme rapport, s. 94, billede 12, Engangshandsker, blå, fundet på radiator, forklarede tiltalte, at de grønne poser, der står foran radiatoren, er madaffaldsposer til affaldssortering. Det er nogle poser, han har fået udleve-ret til lejligheden. Selve affaldsposerne kan godt være, at han har rørt ved.
Forevist, samme rapport, s. 95, billede 13-14, Sort kuffert af mrk. Samsonite – Indpakning til kokain fundet inden i, forklarede tiltalte, at han mener, at han har set kufferten før, men har ikke rørt ved den.
Forevist, samme rapport s. 105, billede 28-29, Grøn taske fundet i hjørne op til køkken indeholdende maskinpistol, forklarede tiltalte, at tøjet, der ligger på gulvet, hovedsageligt er hans tøj, men der er også noget af Vidne 14's tøj.
Forevist, Fotomappe med kosternumre – Ransagning Adresse 1, By 1, (bilag B-3-2-1, ekstrakt 1, s. 150, Foto nr. 40), forklarede tiltalte, at det tøj, der ligger på gulvet, hovedsageligt er hans. Det var snavset tøj.
Foreholdt, at Vidne 14 forklarede under sin afhøring, har forklaret, at han skulle hjælpe en ven i nød, forklarede tiltalte, at han havde ment, at han hav-de lånt sin lejlighed ud til en kammerat. Ikke til en person i nød. Da han kom til afhøring, vidste han ikke, hvad sagen drejede sig om.
Politiassistent Vidne 3 har forklaret, at han arbejder som politimand og har gjort det i 18 år. De sidste 3 år har han arbejdet hos NSK, der hoved-sageligt har sager vedrørende narkotika, våben og kriminelle bander. Den 15. november 2021 anholdt han Tiltalte 1 i forbindelse med en politi-mæssig efterforskning. Tiltalte 1 kom kørende i en matsort BMW, og de bragte ham til standsning, Vidnet rettede henvendelse til Tiltalte 1, der var fører af bilen. Tiltalte 1 havde røde øjne. Der var en anden person i bilen, Person 2. De spurgte, om Tiltalte 1 var påvirket, da det så sådan ud. De rekvirerede en patruljevogn med narkometer, da de havde mistanke om, at Tiltalte 1 havde kørt i hashpåvir-ket tilstand. Tiltalte 1 virkede lidt nervøs. Han observerede, at Tiltalte 1 havde en
side 31
mobiltelefon, som han prøvede at skjule mellem sine ben. Han fandt det mis-tænkeligt, at han prøvede at skjule en telefon mellem sine ben.
Tiltalte 1 og passageren Person 2 var stået ud af bilen. Person 2 blev bortvist fra stedet, mens de ventede på narkotesten. Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at de ville ransage bilen. Vidnet kiggede under passagersædet og konstaterede, at der lå en pistol. Da vidnet fandt pistolen, stoppede han straks ransagningen og anholdt Tiltalte 1. Tiltalte 1 fik at vide, at hans bil skulle undersøges nærmere. Tiltalte 1 virkede presset, græd en smule og spurgte ind til, hvad der skulle ske. Vidnet sagde, at bilen skulle undersøges nærmere, før han kunne sige, hvad der skulle ske. Mens vidnet undersøgte bilen, stod Tiltalte 1 ved førerdøren. Vid-net lod pistolen ligge, for at den kunne blive sikret på den korrekte måde. Der skulle mundbind, handsker og specielle dna-poser til at sikre evt. spor. Hans vigtigste opgave blev at få Tiltalte 1 til at blive på stedet, så han ikke stak af.
Der kom et narkometer med en patrulje fra Vestegnens politi, og de testede Tiltalte 1. En anden patrulje kom til stedet og sikrede pistolen og fortsatte ran-sagningen af bilen. Vidnet havde ikke mere med ransagningen at gøre. Da passageren, Person 2, blev bortvist fra stedet, var pistolen ikke fundet endnu. Person 2 blev efterfølgende anholdt. Det var vidnet ikke med til.
Lejligheden på Adresse 1 i By 1 blev ransaget samme dag som an-holdelsen af Tiltalte 1. Der var ingen, der åbnede døren til lejligheden, så de re-kvirerede en låsesmed. Vidnet fandt en person fra ejendommen, der kunne være vidne til ransagningen, når beboeren ikke var hjemme. Lejligheden var en etværelseslejlighed på omkring 30 kvm. Der var et lille køkken og et ba-deværelse. Der var ekstremt beskidt og rodet, og der var meget ulækkert. Der lugtede forfærdeligt. Rodet bestod af alt muligt – tøj, stole, møbler og affald. Det så ud som om, at det hele var kastet rundt i lejligheden.
De fandt noget emballage, som efter deres erfaring stammede fra kokainblok-ke på 1 kg. Det siger han, fordi de er pakket på en bestemt måde. Det har han set i andre sager, som han har været efterforsker på. Det er kendetegnet ved tape og plastik i flere lag. Den slags emballage lå rundt omkring i lejlig-heden. Der var også gummihandsker flere steder i lejligheden og kokainrester på sofabordet. De fandt små pølsemandsposer.
Lejligheden bar præg af at være et sted, hvor kokain blev delt op til at sælge af. Det var på grund af den meget emballage, digitalvægte og små plastrør. Kokainresterne var hovedsageligt på sofabordet, men også spredt ud over det hele. De mente, at det var et ”stash” .”Stash” dækker over et sted, hvor man opbevarer narkotika og pakker det om til salgsklare portioner. Vidnet vil ikke mene, at det var et sted, hvor man ”bare” tog kokain. Det begrunder han med den store mængde emballage, som de fandt.
Hans vurdering er, at det er usikkert at bruge de steder, som man bruger til
side 32
opbevaring, til også at indtage kokain. Det kunne være farligt, hvis de forker-te fik at vide, hvor de store mængde kokain kunne findes. Lejligheden adskil-te sig fra misbrugslejligheder, hvor der bliver taget stoffer. I den slags lejlig-heder er der som regel ikke emballage.
De fandt våben i lejligheden. Det var ikke ham, der som sådan foretog ran-sagningen. Han stod sammen med vidnet til ransagningen. Han skaffede dna-poser til de ting, som de andre betjente fandt, og passede på de ting, der blev fundet. Vidnet, der overværede ransagningen, blev mere og mere rystet, som ransagningen skred frem, og der blev fundet våben.
Vidnet var med til at ransage kollegieværelset Adresse 5. Det er et kollegieværelse på Ejendom, som Tiltalte 2 fortalte, at han boe-de på sammen med sin kæreste. Tiltalte 2 sagde, at han boede derude, og de ransagede for at finde beviser. De fik fat i en låsesmed, da Tiltalte 2 ikke havde nøgle til kollegiet. Det var kun Tiltalte 2's kæreste, der havde nøgle. Det var et lille bitte værelse. De fandt noget af Tiltalte 2's tøj og nogle af hans toiletartikler. De fandt også hans arbejdscomputer. Tiltalte 2 udpegede sin jakke, hvor de fandt nøgler, der passede til lejligheden på Adresse 1. Det var ikke muligt at teste nøglen, da låsesmeden havde boret låsen ud, men nøglen blev sammenlignet med den nøgle, de fandt i et elmålerskab i Adresse 1. Tiltalte 2 påviste selv de ting, der var hans. De var spredt lidt over det hele. Der var også meget rodet på kollegieværelset. Værelset bar præg af, at Tiltalte 2 boede der fast.
Vidnet har være med til at undersøge Tiltalte 1's telefon. På telefonen har de fundet noget, der hedder ”Snapchat Memories” . Han har i den forbindelse udarbejdet rapport af 7. maj 2022, bilag F-2-11-40, ekstrakt 1, s. 1.502, Bil-leder fra SNAPCHAT memories (minder) fundet på Tiltalte 1's iPhone SE 2020 koster A1/1.
Tiltalte 1 ønskede ikke at oplyse koden til telefonen, og at den derfor blev lagt til teknisk efterforskning, som i løbet at ½ år fik adgang til den. De gennemgik ”Snapchat memories” . Heri fandtes fotos og et lille filmklip. Det viste sammentælling af mange penge. De lagde mærke til flere forskellige ting på fotoet, bl.a. spisebordet med specielt mønster, bordpynt og en radia-tor. De mente, at bordet stod hos medtiltalte Vidne 2, fordi de ved ransagning hos Vidne 2 kunne se, at der stod et langt spisebord med samme mønster, og bl.a. at stolene lignede dem, der var på fotoet.
Disse fotos er fundet på Tiltalte 1's mobil, som forklaret under snapchat. Han ved ikke, om de er sendt eller modtaget.
Forevist fotos i ekstrakt 1, s. 1.633 og frem, bilag F-2-28, Sammenligning af billeder fra Tiltalte 1's telefon og billeder fra ransagningen af Adresse 6, By 2, bekræftede vidnet det, der er anført i rapporten
side 33
om, hvor fotoene er fra. På baggrund af sammenligning af det aflange spise-bord, spisebordsstolene, plastikdugen på spisebordet, radiatorens placering, bordpynten på spisebordet og stikkontakterne på væggen bag spisebordet, var det deres opfattelse, at de gennemgåede fotos, som de havde fundet på Tiltalte 1's telefon, var optaget hos Vidne 2.
Forevist bilag F-2-11-29, ekstrakt 1, s. 1.479, foto fundet på Tiltalte 1's telefon og bilag F-2-11-30, ekstrakt 1, s. 1.481, forklarede vidnet, at de to fotos er undersøgt nærmere. Hans undersøgelsen gik ud på at undersøge, hvor fotoe-ne var optaget. Forevist bilag F-10-7, ekstrakt 1, s. 1.940, billeder af penge på fryser og kælderrum, forklarede vidnet, at fotoene på s. 1.941 er taget fra en SKY-profil, som efter deres opfattelse tilhører Vidne 1. Da de ran-sagede hos Vidne 2, fik de mistanke om, at fotoene stammede fra Vidne 2's bopæl, og de fik lavet undersøgelse vedr. gulvet og kælde-ren. Gulvet er hos Vidne 2, og det er Vidne 2's kælderrum.
Forevist bilag F-10-7, ekstrakt 1, s. 1.944, billede af penge kælder, forklare-de vidnet, at de ud fra undersøgelser mente, at fotoene er taget hjemme hos Vidne 2 med Tiltalte 1's telefon. Fotoene på s. 1.941, er fra SKY-profilen. Det ikke er de samme fotos, som blev fundet på Tiltalte 1's telefon (s. 1.944), men de er optaget samme sted.
Adspurgt af advokat Luise Høj har vidnet forklaret, at det var vidnets politi-faglige erfaring, der gjorde, at han mente, at Tiltalte 1 så nervøs ud. Passageren, som de lod gå, sad på det sæde, som de fandt våbnet under. Vidnet mener, at lejligheden på Adresse 1 blev brugt til at opbevare og pakke narkotika om. Han har set mange gange, at der bliver brugt lejligheder, som er meget svinske, til at ompakke narkotika.
Foreholdt bilag B-3-1, ekstrakt 1, s. 78, ransagningsrapport af 16. november 2021, hvoraf fremgår, ” Lejligheden bar præg af at være en misbrugslejlig-hed, idet den fremstod meget beskidt og rodet ligesom der lå rester af koka-in flere steder i lejligheden” , forklarede vidnet, at han har forklaret, at der var meget svinsk og uhumsk, men at det efter hans opfattelse ikke var en lej-lighed, der fremstod som en, der blev taget stoffer i. Der var rester af kokain på sofabordet. Han kan huske, at der var et stykke pap, som var foldet på midten, og små rør til at hælde op i portioner. Når vidnet ser et sofabord med kokainrester, kan rummet både være brugt til fest eller til at pakke narkotika om. Vidnet ved ikke, hvorfor der var en nøgle frit tilgængeligt i et elmåler-skab udenfor, når man opbevarede våben og narkotika i lejligheden.
På fotoene fra Vidne 2's lejlighed kan han ikke identificere nogle personer. Forevist bilag F-10-7, ekstrakt 1, s. 1.946, billeder af penge på gulv, forkla-rede vidnet, at han ikke selv har foretaget undersøgelser om, hvordan fotoe-ne er taget.
Vidne 4 har forklaret
side 34
side 35
Vidne 5 har forklaret
side 36
Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at han er er ansat i Køben-havns Politi i det, som tidligere hed Afdeling Særlig Efterforskning Øst. De sidste 10 år har han arbejdet specielt med våben- og narkosager. Han var med til efterforskningen af denne sag. Pistolen, der blev fundet i bilen, blev sikret efter deres forskrifter. Det var vidnet, der sikrede pistolen. Vidnet ik-lædte sig sterile engangshandsker og mundbind, og pistolen blev udtaget og lagt i en DNA-pose. Den blev derefter håndteret på politistationen, da de kom retur med den. Vidnet husker ikke, om han på stedet sikrede, at pistolen var afladt, eller om han i denne situation først gjorde det på stationen. Aflad-ningen foregår ved, at man tager magasinet ud og derefter trækker slæden til-bage for at se, om der er en patron i kammeret. Til sidst bliver der sat en plast-anordning i for at sikre mod affyring. Afladningen skal ske, før pistolen bliver sendt til DNA-undersøgelse. Vidnet lader patronerne sidde i magasinet for ikke at sporforurene og for at sikre eventuelle DNA-spor.
Det er politiets afdeling NKC, der afprøver våben, prøveskyder, foretager af-tørring for DNA-spor og laver en fotorapport.
Pistolen bliver lagt i en DNA-pose, der er steril og ikke har været brugt tidli-gere. Han er opmærksom på, at DNA kan afsmitte fra ham selv eller andre,
side 37
og derfor ifører han sig sterile handsker. I denne sag var det nemt at håndte-re, da våbnet lå frit og ikke var indpakket. Hvis våbnet havde været indpak-ket i f.eks. en våbenkasse, så ville han have skiftet handsker efter at have håndteret kassen, sådan at der ikke var risiko for afsmitning af DNA fra kas-sen til selve våbnet.
Vidnet var med til efterfølgende at ransage på Adresse 1 i By 1. Politiet mistænkte, at der var våben og narko på adressen. De tog til adressen og tilkaldte en låsesmed, da døren ikke var åben. De fik tilkaldt et vidne, der kunne overvære ransagningen, da der ikke var nogen hjemme på adressen.
Lejligheden mindede ham om en misbrugslejlighed. Det flød med affald og madrester. Der lå narkoindpakning, og der lugtede af hash. De startede der-for med at lave fotodokumentation af lejligheden for at kunne vise, hvordan lejligheden så ud, inden de startede ransagningen. Der lå indpakning til flere kilo kokain. De fotodokumenterer for at undgå evt. erstatningskrav, og det er nemmere at skrive ransagningsrapporten ud fra fotos. Der lå en del ting.
Han kan ikke huske, hvor de startede. Det var en 1-værelses lejlighed, som de undersøgte fra den ene ende til den anden. De plejer at starte i et hjørne og bevæge sig fremad. Vidnet ransagede med handsker på. Når der var et fund, evt. narko eller våben, skiftede vidnet handsker, inden han sikrede fun-det i en DNA-pose.
Det gik hurtigt op for dem, at der var en del våben i lejligheden. De fandt 2 sportstasker, der var ”proppet” med våben. Taskerne lå under et bord. Der var tøj oven på taskerne. Taskerne blev sikret. Som han husker det, blev der også fundet nogle pistoler og våbendele i et skab, herunder en en lyddæmper. De valgte i dette tilfælde at aflade våbnene på politistationen, da der var rig-tig mange våben. Der var også en risiko for DNA-afsmitning, hvis våbnene blev håndteret på stedet. Det var vidnet, der håndterede kosterne.
Vidnet fandt taskerne under bordet. Taskerne var rimelig tunge. Han kunne se, at der var mange våben. Han lod våbnene ligge i taskerne og sikrede de fyldte taske. Våbnene blev først taget ud af taskerne på stationen. Hvis de skulle håndtere våbnene på så lille et område, ville der kunne ske sporforure-ning, hvis der var DNA fra andre, som havde opholdt sig i lejligheden eller fra polititjenestemændene.
Ved de pistoler, som var i en våbenkasse, skiftede han handsker efter at have åbnet kassen og kom derefter pistolerne i DNA-poser. Der var våben, som var pakket ind i håndklæder. De blev håndteret på samme måde. Nogle af våbnene lå i fryseposer, som også blev lagt i DNA-poser. De anvendte DNA-poser blev destrueret, når de kom til stationen. Våbnene blev pakket om og lagt i nye DNA-poser, og det blev sikret, at der ikke var patroner i kamme-ret. De skiftede handsker, hver gang de havde fat i nye dele af våbnet.
side 38
Lejligheden var meget beskidt og rodet. Der var en del indpakning til hash og kokain, og der lå en digital vægt, kokainrester, engangshandsker, en masse cigaretskodder, gamle madrester og pizzabakker.
Som regel kommer kokain i 1-kg klodser, der er indpakket i nogen tape-lig-nende pakker. Det lignede for ham kokainindpakninger, som han har set tidli-gere i forbindelse med sit arbejde. I flere tilfælde kunne han også se kokain-rester på selve indpakningen. Han mener, at de fandt pulverrester – kokain – på en digitalvægt og vist også på bordet. Det var ikke sådan, at der lå 100 g. Lejligheden bar præg af, at der blev taget kokain.
Forevist Foreløbig fotomappe af ransagningen Adresse 1, By 1, billede 9, (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 90) forklarede vidnet, at det ligner indpakning til 1 kg kokain, og det var hans umiddelbare indtryk. Det skulle undersøges, om der var rester af kokain.
Forevist samme fotomappe, billede 11 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 92) forkla-rede vidnet, at han ikke kan erindre billedet. Han synes, at det ligner indpak-ning til kokain, og at der er rester af hvidt pulver.
Vidnet stod selv for håndtering af våbnene. Han gennemgik ikke lejligheden for narkotika eller narkotikaindpakning.
Vidnet blev foreholdt Foreløbig ransagningsrapport Adresse 1, By 1 af 16. november 2021 (bilag B-3-1, ekstrakt 1, s. 79, 8. afsnit) hvoraf fremgår : ”Der blev derudover fundet indpakning til ikke under 2 kg. Kokain. Derudover en mindre mængde hash” .
Hertil forklarede vidnet, at vurderingen var baseret på den indpakning, de u-middelbart havde fundet og sikret i lejligheden. Der kunne godt have været yderligere indpakning til kokain i lejligheden. Kokain kan være indpakket i flere lag, som kan være blevet skilt ad og ligge spredt.
Adspurgt af advokat Luise Høj har vidnet forklaret, at der ikke var behov for skift af handsker, da han sikrede pistolen i Tiltalte 1's bil. Bildøren var åben, da han kom til stedet, så han kunne fremtage våbnet.
Da han kom til lejligheden, var der, som han husker det, kokainrester i de tomme indpakninger udover på digitalvægten og bordet. Vidnet kan ikke huske, om der var andre borde end sofabordet, hvor der var kokainrester. Det kan godt have været sådan.
Man kan ikke sige noget generelt om farven af indpakninger på kokain, som lige er kommet ind i landet. Antallet af lagene i indpakningen af en klods ko-kain varierer også. Det kan man ikke sige noget generelt om.
side 39
Han havde handsker på, da han ransagede tasken. Da han fandt tasken, luk-kede han den til, umiddelbart efter at han så, at der var våben i. Dette gjorde han for at sikre mod sporforurening af DNA.
Forevist foreløbig fotomappe af ransagningen Adresse 1, By 1, billede 21-22 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 101), forklarede vidnet, at foto-ene ser ud som om, de er taget på skrivebordet på politistationen.
Forevist samme fotomappe, billede 23-24 (bilag B-3-2, ekstrakt 1, s. 102) forklarede vidnet, at disse fotos er taget i lejligheden. Han erindrer ikke at have taget våbnene op af tasken. Han kan ikke svare på, om en af hans kolle-ger har haft våbnene op af tasken. De kan været taget op for at konstatere, om der var flere våben i tasken.
Adspurgt af advokat Martin Leth har vidnet forklaret, at sportstaskerne med våbnene lå under et bord. Der lå noget tøj oven på taskerne. Vidnet kan ikke huske, om det var ham, der åbnede taskerne i lejligheden, men han gjorde det i hvert fald på politistationen. Han kan ikke svare på, om hans kolleger konk-ret skiftede handsker undervejs i ransagningen, men efter forskrifterne skal der skiftes før håndtering af hvert fund. De var tre eller fire betjente til ran-sagningen. Der var én, som stod for sikring af kosterne, og én, der tog fotog-rafier. Han foretog de fleste sikringer af våbnene i lejligheden. Han kan ikke med sikkerhed sige, om kollegerne rørte ved noget uden at skifte handsker.
På ny forevist foreløbig fotomappe af ransagningen Adresse 1, By 1, billede 9 (bilag B-3-2, ekstrakt 1 s. 90) forklarede vidnet, at han mener, at det ser ud som indpakning til kokain. Det ligner noget folie, der er kørt mange gange rundt om et paplignende materiale. Det var baseret på hans erfaring som efterforsker, at han vurderede, at det var indpakning til ko-kain.
Politiassistent Vidne 7 har forklaret, at hun har arbejdet i politiet i 25 år. De sidste 10 år har hun været beskæftiget med organiseret kriminalitet, og de sidste 7 år har hun primært arbejdet med efterforskning af sager om narko og våben.
En kokainblok er en firkantet, aflang, flad blok, hvor kokainen er presset hårdt sammen. Det er den måde, kokainen ser ud, når den bliver indsmuglet. De har set kokainblokke mange gange i andre sager, og de vejer altid 1 kg. inden for plus/minus 10 gram. Hun har personligt set kokainblokke mange gange. Pølsemandsposer er noget, man ser, når der bliver solgt til ”forbru-geren” .
Vidnet blev af anklageren forevist ”kokainblok dummy” og forklarede hertil, at det foreviste svarer meget godt til størrelsen af en 1 kg. blok kokain. Kokainblokke er pakket ind på en særlig måde, hvor der på den yderste del af indpakningen er et kendetegn. Det kan være et stempel, bogstav, mærke
side 40
eller tal. Kokainen er ofte pakket ind rigtig mange gange. Kokainen ses oftest vakuumpakket i plastik, hvorefter der er et lag sort tyndt elastisk gummi og derefter en ydre indpakning, hvor man kan se mærket/logoet. Der kan være flere mellemlag af gummi. Det yderste lag er ofte lavet af plastik. Den ydre indpakning vil man kunne genkende, fordi den har et ”varemærke” .
Mellemlagene ligner hinanden, men den inderste indpakning er ”smurt ind” i kokain. Den vil være helt hvid i alle revner og folder, fordi det er den, som har været i tæt kontakt med kokainen.
Vidnet var ikke i lejligheden på Adresse 1, men har været med til under-søgelse af nogle af kosterne, der blev fundet i lejligheden.
Forevist Fotomappe med kosternumre – Ransagning Adresse 1, By 1 (bilag B-3-2-1, ekstrakt 1, s. 118, foto nr. 3), forklarede vidnet, at hun har undersøgt to skraldeposer. Det var almindelige grønne madaffaldspo-ser, der var lukket med en knude. Den ene, koster B 1/37, var fyldt med ind-pakning fra kokain og plasthandsker. Der var ikke madaffald eller andet al-mindeligt skrald i. Da hun gennemgik indholdet i posen, så det ud, som om nogen havde samlet flere kokainindpakninger og kommet i posen. Hun prø-vede at skelne, hvilke slags indpakning der var i den første skraldepose. Hun kan ikke huske præcist, hvor meget indpakning hun fandt i hver af de to po-ser, men hun har dokumenteret det undervejs. Hun havde samme oplevelse med den anden skraldepose, koster B1/38. Der var heller ikke almindeligt skrald i. Det var plastik, sort gummi, nogle ydre indpakninger og gummi-handsker, som lå i skraldeposen. Muligvis lå der nogle fryseposer i, men det kan hun ikke huske.
Vidnet blev foreholdt Rapport af 29. november 2021, indhold fra koster B1/ 37, affaldspose (bilag F-1-3, ekstrakt 1, s. 892), hvoraf fremgår blandt andet:
” Indholdet fra B1/37 blev gennemgået og flere dele fik tildelt særskilte ko-sternumre:
B1/57: Grå/grøn plastpose med knude
B1/58: Ydre indpakning til 1 kg. kokain Mærke 1
B1/59: Ydre indpakning til 1 kg. kokain Mærke 1
B1/60: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt - testet som Kokain
B1/61: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - ingen rester af hvidt pulver indeni
B1/62: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt - testet som Kokain
B1/63: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - ingen rester af kokain in-deni.
side 41
Alle koster blev sikret særskilt med henblik på udfindelse af DNA. Under-tegnede var iført mundbind og hansker (handskeskift ved hver koster)”
Hertil forklarede vidnet, at hun var iført handsker og mundbind for at for-hindre afsmitning af DNA.
Hun tog fotografier af alt, hvad der lå i affaldsposen.
Forevist Fotomappe, indhold koster B 1/37 (bilag F-1-3-1, ekstrakt 1, s. 893-894) foto nr. 2 forklarede hun, at der nederst til venstre ligger det, hun har omtalt som en inderste indpakning. Til højre i affaldsposen kan man se en ydre indpakning og ane det sorte gummi, som bliver brugt ved mellemlagene.
På foto 4 (ekstrakt 1, s. 895, koster B 1/58) kan man se yderste indpakning med mærket – logoet – Mærke 1 på. Da hun undersøgte det, var den skåret op og sammenkrøllet. Hun samlede indpakningen på foto 5 (ekstrakt 1, s. 896), så mærket var tydeligere. Den ydre indpakning var helt blank indvendig. På foto 6,7 og 8 (ekstrakt 1, s. 896-897) kan man se, at der ikke var rester af kokain.
Det var ret tydeligt for hende, at den indpakning ikke havde været i direkte kontakt med kokain.
På foto 9 (ekstrakt 1, s. 898, koster B 1/59) kan man se en anden ydre ind-pakning magen til den tidligere.
På foto 10 (ekstrakt 1, s. 898) kan man se sort gummi, der oftest udgør den mellemste indpakning. Det er lidt elastisk.
Forevist foto 11 (ekstrakt 1, s. 899) forklarede vidnet, at indpakningen var helt blank indvendigt, så den havde ikke været i direkte kontakt med kokai-nen.
Forevist foto 12 (ekstrakt 1, s. 899, koster B 1/60) forklarede hun, at det er en indvendig indpakning, som efter hendes vurdering har ligget inde i en ydre indpakning. Der var kokainrester, som man kan se på fotoet se i højre hjørne.
På foto 13 (ekstrakt 1, s. 900) kan man se rester af hvidt pulver i indpaknin-gen. Hun testede pulveret, som viste, at det var kokain. Testen bliver blå, hvis det er kokain, hvilket man kan se på foto 14 (ekstrakt 1, s. 900). Hun forsøgte at affotografere, hvor meget kokain der var i indpakningen på foto 16 (ekstrakt 1, s. 901). Kokainen kunne ses alle steder i den inderste indpak-ning. Der var rester i alle revner. Det var tydeligt, når hun sad med indpak-ningerne. Den inderste indpakning var helt mat. Det var ikke en lille ”knast” , der kunne være tabt.
Forevist foto 19 (ekstrakt 1, s. 903, koster B 1/61) forklarede hun, at den
side 42
indpakning ikke har været i direkte kontakt med kokain, for den var helt blank. Da der ikke er noget mærke/logo på, var der efter hendes opfattelse tale om den midterste indpakning.
På foto 20 – 22 (ekstrakt 1, s. 903-905, koster B 1/62) forsøgte hun at doku-mentere, at der ses kokainrester i revner og kanter. Det var svært at affotog-rafere, så man kunne se tydeligt, hvor meget det reelt var. Foto 23 er et nær-billede af det samme.
Hun kan ikke huske, hvor mange indre indpakninger hun fandt i den anden affaldspose.
Vidnet blev forehold Rapport af 23. november 2021, indhold koster B 1/38 (ekstrakt 1, bilag F-3-2, s. 1.649) hvoraf fremgår, at
” Koster nr. B1/38 er en affaldspose med indhold fundet under ransagning d. 15. november 2021 på
Adresse 1, By 1 – se bilag B-3-1 og B-3-2.
Indholdet fra B1/38 blev gennemgået og flere dele fik tildelt særskilte ko-sternumre:
B1/46: Grå/grøn plastpose med knude
B1/47: Ydre indpakning til 1 kg. kokain Mærke 1
B1/48: Ydre indpakning til 1 kg. kokain Mærke 1
B1/49: Hvide plastikhandsker – formodes 2 stk. hvoraf den ene er lagt in-deni den anden
B1/50: Frysepose indeholdende sort gummi-indpakning samt koster B1/49 B1/51: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt
B1/52: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt
B1/53: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt
B1/54: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt
B1/55: Indvendig indpakning fra 1 kg. kokain - med rester af hvidt pulver indvendigt”
Hertil forklarede vidnet, at hun så må have fundet fem indvendige pakker til kokain i den affaldspose. Der blev fundet to ydre kokainindpakninger på gul-
side 43
vet og nogle indvendige indpakninger ved ransagningen Vidnet har gennem-gået dem alle. Hun mener, at hun gennemgik i alt syv ydre indpakninger. Der blev fundet 5 mærket Mærke 1 og 2 mærket Mærke 2.
Forevist Rapport af 16. december 2021, Fund af ydre emballage til 7 kg. ko-kain – Adresse 1, By 1 (bilag F-1-21, ekstrakt 1, s. 1.018), forklarede vidnet, at hun har gennemgået de syv ydre indpakninger på samme måde.
Der blev også fundet syv indre indpakninger og fire, som hun vurderede var mellemlag, fordi der ikke var kokainrester i.
Forevist Rapport af 16. december 2021, Fund af indre emballage til min. 7 kg. kokain – Adresse 1, By 1 (bilag F-1-23, ekstrakt 1, s. 1.030), forklarede vidnet, at det er hende, der har udfærdiget rapporten. Vid-net har set lignende emballage før. Det er hendes vurdering, at det var embal-lage til kokain baseret hendes tidligere erfaringer.
Hun undersøgte også en digitalvægt og en ”sølvbakke” for hvide pulverre-ster. Kosterne blev derudover undersøgt for dna og fingeraftryk. Testen vi-ste, at det var kokainrester.
Vidnet foretog en undersøgelse af, hvordan Tiltalte 1's BMW var blevet beskrevet i tidligere politirapporter. Da Tiltalte 1 blev anholdt, var bilen sort. Hun kunne se, at bilen havde været beskrevet som blå i tidligere politi-rapporter. Hun konstaterede også, at Vidne 2 og Vidne 1 var ble-vet truffet i bilen hver for sig. Det var sket en enkelt gang for hver af dem. Vidnet mener, at det var i 2020 og 2021, at de var blevet antruffet, da bilen blev stoppet.
Vidnet blev forevist Rapport af 28. april 2023, Nærmere undersøgelse vedr. Tiltalte 1's BMW Reg. nr. (bilag F-2-16, ekstrakt 1, s.1.556), hvoraf fremgår blandt andet:
”D. 10. november 2020 blev Vidne 1 truffet i køretøjet ved grænseo-vergangen ved Frøslev Grænse. Truffet sammen med Person 4 (reg. LTD By 2) og Person 5
….
D. 30. april 2021 blev Vidne 2 truffet i køretøjet i forbindelse med indrejse til Danmark ved grænseovergangen i By 7. Truffet sammen med bla. Tiltalte 1”
Hertil forklarede vidnet, at oplysninger er udfundet af politiets system POL-SAS.
Hun har udfærdiget rapporter med sammenligning af våben fundet på fotos fundet på Tiltalte 1's telefon og de våben, der blev fundet i lejligheden. De
side 44
mindede umiddelbart om hinanden, og da det blev systematisk gennemgået, fandt hun mange sammenfald herunder med slidmærker. Det var samme vå-ben og ikke bare samme type af våben.
Adspurgt af advokat Luise Høj og forevist Fotomappe, Indhold af koster B 1/37, Foto nr. 27 (ekstrakt 1, s. 907) forklarede vidnet, at plastikken og den sorte gummi ikke blev undersøgt nærmere, men den blev fundet i affaldspo-sen. Det var ikke almindeligt husholdningsaffald. Hun har ikke noteret det særskilt i sin rapport. Det var bare plastik og sort gummi. Der var mere klar plast end sort indpakning. Hun kan ikke huske, hvor meget ”restplastikken” fyldte, men måske var det ca. 1/3 del af posens indhold, men hun husker det ikke. Det sorte var gummi, som i hendes optik havde været en del af mellem-pakningen.
Forevist Fotomappe, Fotos af indhold fra koster nr. B1/38 – affaldspose med indhold fundet Adresse 1, By 1, Foto 7 (bilag F-3-2-1, eks-trakt 1. s. 1.650) forklarede vidnet, at der midt i indpakningen kan ses det, som hun har beskrevet som kokainrester.
Forevist samme Fotomappe, Foto 8 (ekstrakt 1, s. 1.654, koster B1/52) for-klarede vidnet, at det var svært at fotodokumentere kokainresterne, så derfor gjorde hun meget ud af at beskrive det i sin rapport.
Forevist samme Fotomappe, Foto 9 (ekstrakt 1, s. 1.655 koster B1/54) for-klarede hun, at man ikke kan se på fotoet, hvor der er rester af kokain.
Forevist samme Fotomappe, Foto 10 (ekstrakt 1, s. 1.655, koster B1/55), forklarede vidnet, at hun mener, at hun har lavet en anden rapport, hvor foto-dokumentationen er af bedre kvalitet.
Adspurgt om de fyldte indpakninger af kokain, som vidnet har erfaring med, forklarede hun , at når der bliver konfiskeret indsmuglet kokain, har kokain-blokkene alle vejet 1 kg. inden for nogle få gram. Pakkerne kan variere i længde, bredde og højde. Hun ved ikke, hvor sikker den test, hun foretog af indholdet, er. Det er en Marquis-test.
Der er som udgangspunkt tre lag indpakning på kokainblokke, men det er forskelligt, om mellemlaget består af et eller flere gummilag. Hun har set op til fire yderligere mellemlag. I de fleste indpakninger, som hun har håndteret, har der været et eller to ekstra mellemlag. Den inderste del er plastik, som er viklet mange gange rundt om selve kokainen. Når man pakker den del ud, fremstår den som én indpakning.
Vidnets gennemgang af de grønne affaldsposer foregik på politistationen. De havde ikke været åbnet, før de kom ind på politistationen. Tingene lå blandet sammen inde i affaldsposerne.
side 45
Adspurgt af anklageren og forevist Fotomappe, Fotos koster nr. B1/55 – fundet d. 15. november 2021 i en affaldspose (B1/38) i lejligheden beliggen-de Adresse 1, By 1, Inderste emballage til 1 kg. Kokain, foto 3 og 4 (bilag F-1-17, ekstrakt 1. s. 977-978) og sammenholdt med ekstrakt 1, s. 1.655, foto 10, forklarede vidnet, at man på foto 3 og 4 tydeligt kan se de kokainrester, der er dårligt affotograferet på foto 10.
Politiassistent Vidne 8 har forklaret, at han har arbejdet i politiet i 22 år. De sidste 12 år har han efterforsket organiseret kriminalitet i det, som i dag hedder NSK. Han efterforsker primært sager om narkotika og våben. NSK bruger historiske teleoplysninger i deres efterforskning, og han har væ-ret med til at gennemgå historiske teleoplysninger i denne sag. Formålet har været at sandsynliggøre to personers færden, gøren og laden ud fra, hvor deres telefoner har været placeret. Konkret har formålet været at finde ud af, om de to personers telefoner har været nær ved Adresse 1 i By 1. Han husker ikke, hvilke telefonnumre der tilhører hvem af de tiltalte, men han har undersøgt to telefoner, der tilhørte dem hver især.
Forevist Rapport af 9. december 2021, gennemgang af historiske teleoplys-ninger for Tlf nr. 4 – Tiltalte 2, (bilag F-3-4, eks-trakt 1, s. 1.657), forklarede vidnet, at hans undersøgelse af Tiltalte 2's tele-fon viste, at den kun i begrænset omfang havde været nær Adresse 1 set i forhold til, at det skulle være hans bopæl. I hvert fald overnattede telefonen ikke på adressen.
En mobiltelefon benytter en telemast, som typisk har tre celler og tre celleret-ninger. Hvis en telefon er gået på en telemast i nærheden af Adresse 1 med en celle, der peger over mod Adresse 1, er det sandsynligt, at telefonen har befundet sig nær Adresse 1. Hvis telefonen var længere væk, ville telefon-en gå på en anden mast. En telefon ”hopper på” den mast og den celle, hvor der er plads. Det er før set, at man ”hænger” på en anden mast, hvor man er startet. Han undersøgte, hvilke master det var sandsynligt, at de tiltaltes mo-biltelefoner var ”hoppet på” , hvis de var på Adresse 1. Han fandt tre master, som dækkede Adresse 1. Han husker ikke, hvad masterne hedder.
Forevist samme rapport (bilag F-3-4, ekstrakt 1, s. 1657-1658) forklarede vidnet, at skemaet har han sakset ud af et Excel-ark, der udgjorde den samle-de telehistorik. Han har sakset det ud, der var relevant for undersøgelsen. ”A-nummeret” er udtryk for den telefon, som ringer op eller skriver til ” B nummeret” . ”Cellid” er navnet på den celle, som telefonen har benyttet.
”Adresse” er der, hvor cellemasten er registreret. ”Grader firstcell” er celle-retningen på den celle på masten, der vender mod adressen. Man kan af ske-maet se, at telefonnummeret har benyttet telemasten, Område 2 og Område 3, celleretning 120 og 330. Så vidt vidnet husker står de 2 master på hver sin side af Adresse 1.
side 46
Han mener ikke, at der er registreringer mellem de tidspunkter, der fremgår af skemaet, men han må henvise til det fulde ark. De tog udgangspunkt i en afhøring af Tiltalte 2, der fortalte, hvornår han havde været der, og det, han oplyste, passede meget godt med telehistorikken.
Vidnet bemærkede vedrørende teksten over skemaet, at det er en fejl, at da-toerne den 31. oktober og 3. november er angivet at være i 2019. Det er ret-teligt i 2021. Når han har anført, at telefonen har været på Adresse 1 i disse tidsrum, er det, fordi telefonen er gået på master dækkende Adresse 1 i hvert af ydertidspunkterne uden i den mellemliggende periode at være hoppet på andre master. Disse oplysningerne kan findes i det fulde ark. Han undersøgte også telefonen i forhold til en opholdsadresse i By 3, hvor Tiltalte 2's kæreste havde adresse. Telehistorikken viste, at tele-fonen ”overnattede” på adressen i By 3.
Adspurgt af advokat Martin Leth har vidnet forklaret, at Tiltalte 2's forklaring om, at han ikke overnattede i lejligheden så tit, stemte over-ens med telehistorikken. Han kan ikke sige, om den sidste registrering i ske-maet [ekstrakt 1, s. 1.660] den 3. november 2021 kl. 16.45, er sidste gang telefonen hoppede på masterne ved Adresse 1. Han må henvise til det fulde ark. Der blev rekvireret telehistorik frem til datoen for anholdelsen. Han kan ikke sige, hvor langt en mast rækker. Det afhænger af, om den er placeret på landet eller i en byzone, hvor telemaster står tæt sammen. Telehistorikken kan ikke sige, om telefonen i de anførte perioder har været andre steder hen-ne, men den er ikke gået på andre master.
Forevist Rapport af 14. januar 2022 Gennemgang af telehistorik Tiltalte 1 i forhold til Adresse 1 i By 1, (bilag F-2-2, ekstrakt 1, s. 1.257) forklarede vidnet, at han undersøgte, om Tiltalte 1's telefon kunne påvise en tilknytning til området omkring Adresse 1. Det var de samme telema-ster og celler, undersøgelsen tog udgangspunkt i.
Resultatet af gennemgangen af telehistorikken var, at telefonen var i området sporadisk og kortvarigt. Det var ikke hver dag og ikke om natten. Telefonen var der heller ikke i flere timer ad gangen. Han mener, at telehistorikken dækkede en periode på omkring et halvt år forud for anholdelsen. Han kan ikke huske konkrete datoer eller antallet af dage, hvor telefonen hoppede på master ved Adresse 1. Han må henvise til rapporten.
En telemast kan godt have celler fra flere teleselskaber. Hvis det teleselskab, som telefonnummeret benytter, ikke er tilknyttet en mast, går telefonnumme-ret ikke på masten, men hopper en anden mast, som teleselskabet er tilknyt-tet, medmindre der er aftaler mellem teleseskaberne.
Han har lavet optælling baseret på de regneark, NSK fik fra teleselskabet. Han optalte det antal gange, telefonen var gået på master, som dækkede Adresse 1.
side 47
Foreholdt, at det af rapport (bilag F-2-2, ekstrakt 1, side 1.257) fremgår, at telehistorikken dækkede fra 14. januar 2021 til 15. november 2021, forklare-de vidnet, at de så har modtaget telehistorik for et år fra anmodningen.
Vidnet blev forevist samme rapport (bilag F-2-2, ekstrakt 1, s. 1.258) hvoraf det blandt andet fremgår:
” Hvad angår Adresse 8 anvendes primært en startcelleretning på 60 grader. Dette 342 gange ud af 359 gange. De øvrige gange anvendes en celleretning på 300 og 180 grader.
Hvad angår Adresse 9 anvendes primært en celleretning på 120 grader. Dette 103 gange ud af 127 gange. De øvrige gange anvendes en celleret-ning på 240 og 0 grader.
Hvad angår Adresse 10 anvendes en celleretning på 170 grader 5 ud af 8 gange. De øvrige gange anvendes en celleretning på 50 grader.”
Hertil forklarede han, at det er en beskrivelse af, hvilke celleretninger telefon-en mest gik på ved de undersøgte master. Han medtog alle celleretninger i optællingen, også de retninger, der pegede væk fra Adresse 1, fordi te-lefonen godt kan hoppe på, hvis man kører til og fra stedet. Det kan også være udtryk for, at man bare er kørt forbi området.
Forevist samme rapport, Adresse 8, 60 grader [google map kort] (bilag F-2-2, ekstrakt 1, s.1.258-1.259) forklarede vidnet, at den markerede trekant er den celleretning, der peger over mod Adresse 1, og det er de master, der er tættest på adressen.
Der var seks dage i november 2021, hvor telefonen befandt sig i nærheden af adressen.
Anklageren dokumenterede fra samme rapport (bilag F-2-2, ekstrakt 1, s. 1.259-1.261) vedrørende antallet af registreringer fra oktober 2021 til febru-ar 2021.
Når han i sin rapport har skrevet, at telefonen har været på Adresse 1 to gange – f.eks. den 1. og 2. juli 2021 – så er det, fordi telefonen i den mellem-liggende periode er registreret som hoppet på en anden telemast.
Teledatakontrol går ud på at sikre, at telemasten reelt er placeret på den ad-resse, hvor den er registreret. Han foretog teledatakontrol på den undersøgte master.
Adspurgt af advokat Luise Høj forklarede vidnet, at han ikke har en tillægs-uddannelse i teleteknik, men er uddannet i deres afdeling, De har specialister
side 48
ansat, så de bliver sidemandsoplært. Noget er almen viden. Han kan ikke sva-re på konkret på, hvor langt en celle kan række.
Teleselskaber indgår aftaler om, at de kan købe eller leje sig ind hos de andre master. En telefon vil som regel gå på master, der er tilknyttet det selskab, hvor man er kunde. Hvis der er en aftale om brug af masteceller, fremgår det af det samlede arket. De tre master, der blev undersøgt, tilhørte det telesel-skab, som Tiltalte 1's telefonnummer var registreret til.
Der er forskel på belastningen af telemaster på land og i byen. Adresse 1 i By 1 er ”halvvejs ude på landet” . Der er ikke mange telemaster i det om-råde, og de var ikke så belastede af teletrafik. Han vil skyde på, at telema-sterne ved Adresse 1 har mindre end halvdelen af den trafik, som telema-ster beliggende i København har.
Adspurgt hvorfor der i det samlede ark er blanke felter i ”maste/celle” og fo-revist dettes linje 46 (bilag P-2-1, elektronisk bilag) forklarede vidnet, at der vil være blanke linjer, hvis der f.eks. ringes til Tiltalte 1, mens hans tele-fon er slukket, eller hvis opkaldet går på telefonsvarer uden, at telefonen hopper på en mast.
Forevist samme bilag, linje 328 (bilag P-2-1, elektronisk bilag) forklarede vidnet, at hvis Tiltalte 1's telefon ikke er registreret som gået på en mast, er op-kaldet ikke skrevet ind i rapporten. Vej 1 ligger nordøst for Adresse 1.
Det er nogen af registreringer, der har været af så kort varighed, at han ikke har kunnet konkludere, om det har været en forbikørsel eller et kort ophold. Det fremgår af rapporten. Han husker ikke, hvor Tiltalte 1 arbejdede. Vidnet kan ikke sige, om ”Vejkryds” i By 1 er meget trafikeret, og om man risikerer at sidde i trafik-kø i 15 minutter i området omkring Adresse 1. Det vil i så fald kunne figurere som et kort ophold.
Man kan ud fra telehistorik se, om telefonen har været i området. Det er ikke på baggrund af telehistorikken muligt at sige, om telefonen var i lejligheden.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han har søgt på serienumrene på alle de fundne våben i politiets systemer. Der var ingen af våbnene, der var kendte i forvejen i politiets registre.
Politiassistent Vidne 9 har forklaret, at han er ansat i politiet. Han arbejder som efterforsker i NSK, og han var med til at sikre den lyserøde eller lilla trolley/kuffert den 15. november 2021. Han åbnede den i sin bil umiddelbart efter, at den var sikret. Han havde meget arbejdsplads i sin bil. Den blev fun-det i en grøn affaldscontainer, der var placeret i forbindelse med parkerings-pladsen på Adresse 1. Kufferten havde hjul og var forholdsvis ny at se på. Der var ikke nogen bagagetags på, og hjulene var ikke synligt slidte. I kuffer-
side 49
ten var der nogle olierede klude.
Forevist Rapport af 15. november 2021, Fund af trolley/kuffert, ”fotos af te-lefonen” (bilag B-1-1, ekstrakt 1, s. 18) forklarede han, at den røde cirkel-markering var findestedet for kufferten. Markeringen har dog forrykket sig lidt.
Forevist samme rapport (ekstrakt 1, s. 19-20) forklarede vidnet, at det er kufferten, som blev fundet. De to fotos er taget inde på kontoret.
Forevist samme rapport (ekstrakt 1, s. 21) forklarede han, at det er sådan indholdet så ud, da han åbnede kufferten. Der var nogle klude og nogle po-ser. Han tog fotos af indholdet.
Forevist Rapport af 4. januar 2022, gennemgang af lokationer (bilag K-3-1-1, ekstrakt 1, s. 2.031) forklarede vidnet, at han har undersøgt Tiltalte 2's telefon for lokationsdata i forhold til at afdække, hvornår han havde været i lejligheden på Adresse 1. En iPhone registrerer hele tiden sin lokation. Der er mange af de registrerede lokationer, den ”smider ud” igen automatisk, men hvis man kommer samme sted mange gange, vil den lagre lokationsdata for dette sted. Det er noget, telefonen gør automatisk, og det kræver ikke en brugerindstilling. Den logger hele tiden. Telefonen vil, hvis du er 8 timer samme sted på daglig basis, kalde lokationen for arbejde eller hjem. Den gemmer de steder, man kommer tit. Det var de data, som han undersøgte. Han noterede stien, hvor lokationen for Adresse 1 blev lagret.
Vidnet blev forevist samme rapport (bilag K-3-1-1, ekstrakt 1 s. 2.031), hvoraf fremgår blandt andet:
“ 19/10/2021 Kl. 1330-17:09
“private/var/mobile/Library/Caches/com.apple.routined/Local.sqlite-wal” (I tabellen ZRTLEARNEDLOCATIONOFINTERESTVISITMO)
26/10/2021 Kl. 18:14-19:52
“private/var/mobile/Library/Caches/com.apple.routined/Local.sqlite-wal” (I tabellen ZRTLEARNEDLOCATIONSOFINTERSTVISITMO)
31/10/2021 Kl. 01:16-13:01
“private/var/mobile/Library/Caches/com.apple.routined/Local.sqlite-wal” (I tabellen ZRTLEARNEDLOCATIONSOFINTERSTVISITMO)
09/11/2021 Kl. 00:40-06:28
“Private/var/mobile/library/caches/com.apple.routines/cache.sqlite” (I tabellen ZRTCLLOCATIONMO)”
side 50
Hertil forklarede vidnet, at det er de tidspunkter, hvor telefonen havde lagret, at den var på lokationen Adresse 1. Telefonen lagrede, hvornår den an-kom, og hvornår den forlod stedet. Lokationen er GPS-baseret med bredde og længdegrad. Telefonen er et lavspændingsmodul, og det er inden for en radius af 50 meter af Adresse 1 på de nævnte tidspunkter. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke er et sammenfald mellem masteoplysninger og telefon-ens lokationsdata. Han ved ikke så meget om telemaster. Han er bekendt med, at en telemast kan dække i op til 10-15 km afstand, og hvis der er man-ge på den nærmeste mast, kan man blive hængende på en anden mast. Hvis telefonen er sat på flytilstand, går den ikke på nogen master.
Adspurgt af advokat Martin Leth forklarede vidnet, at han er uddannet politi-mand og har arbejdet med IT siden 2015. Han har ikke nogen kandidatgrad, men har taget kurser og har en masse øvelse. Radiussen på 50 meter er en sikkerhedsmargin. De 50 meter er sat lidt højt for at være på den sikre side. Sikkerhedsmarginen er baseret på test og forsøg lavet på andre iPhones. Der er regnet baglæns.
Vidnet blev forevist Rapport af 4. januar 2022, gennemgang af lokationer (bilag K-3-1-1, ekstrakt 1, s. 2.031) og Rapport af 9. december 2021, gen-nemgang af historiske teleoplysninger for Tlf nr. 4 – Tiltalte 2 (bilag F-3-4, ekstrakt 1, s. 1659, 3. november 2021). Hertil forklarede han, at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor den 3. november 2021 ikke er med i hans rapport.
Adspurgt af anklageren har han forklaret, at han undersøgte Tiltalte 1's telefon. Han blev bedt om at undersøge, om nogle fotos fundet på telefonen var taget fra telefonen eller modtaget fra en anden kilde. Det kan undersøges i en database på telefonen. Hvis fotografiet er taget med telefonen, fremgår der langt flere informationer, end hvis det er modtaget fra en anden kilde, herunder hvis det er et screenshot. Hvis et foto er taget med telefonens ka-mera, vil databasen angive lysindstilling, og om det er taget med for-kamera eller bag-kamera. Databasen vil nogle gange skrive, at fotografiet er taget med telefonen. Hvis et foto er modtaget, vil det ikke figurere i databasen el-ler være mangelfuldt registreret. Det gælder også, hvis fotoet er gemt fra en sms eller en mms.
Forevist Rapport af 24. maj 2022, Undersøgelse af billeder (bilag K-2-6, eks-trakt 1, s. 1.992) forklarede vidnet, at brugeren ikke har adgang til at tilgå databasen, og man kan ikke som bruger ændre i databasen. Han konkludere-de, at fotos underbilag 1-13 var taget med telefonen, mens fotos underbilag 14 og 15 sandsynligvis er taget med telefonen. Når han anfører ”er taget” , er det med 100 procent sikkerhed. Sandsynligvis er med en anden form for sik-kerhed. Han har i rapporten tilføjet lokationen, som databasen har lagret, da det enkelte foto blev taget.
side 51
Forevist samme rapport (bilag K-2-6, ekstrakt 1, s. 1.992), hvoraf fremgår:
”IMG_1424.HEIC
Underbilag 1
Metadata tilknyttet billedet er korrekte.
Billedet er taget med bagkameraet.
Fra tabellen ZREVERSELOCATIONDATA, sås adressen: Adresse 11, By 2.”
Hertil forklarede vidnet,, at han har tilføjet adressen Adresse 11, By 2, baseret på telefonens GPS-lagring. Fotoet er taget med telefonen, og telefonen angiver stedet, hvor fotoet er taget.
Forevist samme rapport (bilag K-2-6, ekstrakt 1, s. 1.994), hvoraf fremgår:
” Billede ”A”
Underbilag 14
Telefonen registrerer at den er i området omkring Adresse 12, By 1 i
tidsrummet:
15/10/2021 kl. 11:34:08
15/10/2021 kl. 11:43:29
Exifdata tilknyttet billedet:
DateTimeOriginal: 15/10/2021 11:37:52
Metadata tilknyttet billedet:
Optagelsestid: 15/10/2021 11:37:52
Billedet lageret i telefonens filsystem:
Oprettelsestidspunkt: 15/10/2021 11:38:13”
Hertil forklarede vidnet, at fotoet sandsynligvis er taget med telefonen, men analysen er behæftet med en usikkerhed. han kan ikke med sikkerhed sige, at det er taget med telefonen. Fotoet er taget i området omkring Adresse 12 den 15. oktober 2021. Fotoet er taget kl. 11.37.52 og lagret i telefonens filsystem kl. 11.38.13. Det tidsmæssige forløb taler for, at fotoet er taget med telefonen. Exifdata kan være noget, der er tilknyttet til billedet, inden for det tidsrum han har nævnt i rapporten 11.34 – 11.43.
Adspurgt forklarede han, at Photospicker er et program, der følger med tele-
side 52
fonen. Photospicker bestemmer, hvilke fotos en tredje parts applikationer har adgang til. Foto underbilag 14 blev fundet i Photospicker som en thumbnail. Det indikerer, at fotoet er taget med telefonen.
Vidnet var inde og kigge på telefonens ”tidslinje” for at se, hvad der var sket på telefonen på tidspunktet, hvor fotoet blev lagret. Der blev ikke fundet en besked eller data om, at telefonen var blevet brugt til at surfe på nettet. Det var hans samlede analyse, som førte til konklusionen om, at det sandsynligvis var taget med telefonen.
Det var de samme forhold, som gjorder sig gældende for foto underbilag 15. Fotoet er er taget 16 sekunder før, at det blev lagret på telefonen. Det er samme overvejelser vidnet har gjort med det billede.
For fotos underbilag 1-13 var det lagret, at de var taget med bagkameraet, og det passede med metadataene. Det ville ikke stå som lagret, hvis fotoet var modtaget.
Adspurgt af advokat Luise Høj, har vidnet forklaret, at de konklusionsskala-er, han har anvendt, kommer fra Kriminalteknisk Center. Kriminalteknisk Center har defineret, at ”er” anvendes, når noget teknisk og analytisk sikkert. ”Sandsynligvis” er i konklusionsskalaen lige under ”sikkert” .
Forevist Udtrækningsrapport – Cellebrite Reports (bilag F-2-11-26, ekstrakt 1, s. 1.472) forklarede vidnet, at de ikke anvender de tidsregistreringer, der figurerer under ”oprettet” , ”ændret” , ”tilgået” og ”ændret”
Adspurgt forklarede vidnet, at der findes apps, hvor man kan tage fotos og se dem med det samme i appen og sende det videre. Det kan man f.eks. med Snapchat. Hvis fotoet skulle lagres inden for få sekunder hos modtageren, ville det kræve, at modtageren havde applikationen åben og lagrede umiddel-bart efter modtagelsen. Tidsforløbet er ikke det eneste moment i hans analy-se.
Appen udveksler billeder, der er i kamerarullen. Der er privatlivssikkerhed, så derfor kan man sige til appen, at det ikke er alle billeder, den må få adgang til. Appen udveksler billeder, hvis man har givet tilladelse til appen om at bruge alle billeder. Vidnet ved ikke, om det går begge veje. Vidnet ved ikke, hvilke app, der er brugt i det konkrete tilfælde.
Våbentekniker Vidne 10 har forklaret, at han har arbejdet i poli-tiet 42 år, heraf de sidste 33 år i Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC. De sidste 20 år har han arbejdet udelukkende med våben.
Han undersøger våben, der bliver sendt ind fra politikredsene. Når et våben modtages, starter undersøgelsen i våbenkælderen. En våbenmekaniker under-søger og beskriver det indleverede samt prøveskyder det. Derefter bliver der
side 53
udfærdiget en våbenrapport. Der bliver f.eks. skrevet, om der er fejl og mangler på det indsendte våben, og hvilket mærke og model våbnet er. De foretager en gennemgribende undersøgelse af våbnet og prøveskyder det. Det er standard.
I deres rapporter er KT et effektnummer. Hver del de undersøger får eget KT nummer, som bliver tildelt, når de modtager våbenet til undersøgelse.
Forevist Kriminalteknisk erklæring af 20. januar 2022, KT 11 - Lyddæmper (bilag V-1-2-1, ekstrakt 1, s. 2698), hvoraf fremgår: ”Lyddæmperen er ca. 22,5 cm. Med gevind og en diameter på ca. 3,5 cm. Lyddæmperen kan på-monteres og sandsynligvis anvendes på pistolen” , forklarede vidnet, at lyd-dæmperen kan sidde på våbnet, og sandsynligvis også på andre våben. Det er ikke vidnet, men hans kollega Person 6, der har skrevet erklærin-gen. Han har godkendt og bekræftet erklæringen. Han kan ikke svare på, hvorfor der er brugt ordet ”sandsynligvis” . Lyddæmperen kunne anvendes med pistolen.
Forevist samme rapport, ekstrakt 1, side 2697, hvoraf fremgår: ”KT 6 – pla-stæske indeholdende 1 stk. delvist omdannet gas- og signalrevolver, 1 stk. pistol, 2 magasiner og 50 stk. patroner:
Delvist omdannet gas- og signalrevolver er undersøgt, prøveskudt og beskre-vet af våbentekniker Person 7 i våbenrapporten, dokument nr.: 8. Heri fremgår det blandt andet at tromleudløseren ikke umiddelbart var virksom, hvorfor denne blev skruet af og på, hvorefter den kunne oplades og affyres, med ammunition i kaliber 9 mm R/P.A. Knald, på normal vis” , for-klarede vidnet, at der på en signal- og gaspistol/revolver sidder en blokering i løbet, som gør, at pistolen/revolveren ikke kan affyre et projektil. Man kan omdanne den ved at fjerne blokeringen i løbet eller ved at sætte ny pibe på, hvorefter den kan bruges som et skarpt våben. En revolver var søgt omdan-net til et skarpt våben, men patronen passede ikke i tromlen. Revolveren kunne derfor ikke affyre skarpe skud, men kun løse skud.
En skarp pistol kan omdannes til gas- og signalvåben. Det var et af de våben, som de fandt, blevet. Det konstaterede de på baggrund af et stempel på våb-net. Det var herefter blevet lavet om til et skarpt våben igen. En gas- og sig-nalpistol må man gerne besidde, men er den blevet omdannet til et våben, der kan affyre skarp ammunition, er den ulovlig.
Våbenmekanikeren, der undersøger og laver våbenrapporten, undersøger, om den fundne ammunition passer til de våben, der blev fundet. Man kan se, at al ammunitionen passer med de våben, der er indsendt. Konklusionen er, at de våben, der er indleveret, er omfattet af våbenlovens bestemmelser.
Adspurgt af advokat Luise Høj og forevist erklæring vedrørende KT6 – om-dannet gas- og signalrevolver (bilag V-1-2-1, ekstrakt 1, s. 2697 øverst), for-
side 54
klarede vidnet, at det er en våbenmekaniker, der har undersøgt våbnet. Det er en faguddannet person, der har skruet tromlen af og på. Det er våbenmekani-keren, der gennemgår våbnet i forhold til, om der er fejl og mangler. Hvis det ikke kan affyres, undersøger man, hvad der skal til, for at det kan affyres.
Forevist erklæringen vedrørende KT 5 – sort lyddæmper og KT 11 – lyd-dæmper (bilag V-1-2-1, ekstrakt 1, s. 2696 og s. 2698) forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad ordet ”sandsynligvis” dækker over. Der er som regel et udvendigt gevind på lyddæmpere, og det kræver, at der er et tilsvarende ind-vendigt gevind på våbenløbet, hvis det skal kunne monteres.
Anklageren dokumenterede:
Våbenrapport af 2. december 2021, (bilag V-1, ekstrakt 1, s. 2678 (våben A1/4 – våben i bil).
Vidnet forklarede, at det er et omdannet våben. Det har oprindeligt været en ”knald-pistol” . Den ligner en Glock 25, men er det ikke. Det er en efterlig-ning.
Anklageren dokumenterede:
Kriminalteknisk Erklæring af 17. januar 2022, (bilag V-1-1, ekstrakt 1, s. 2680),
Våbenrapport af 6. december 2021, (bilag V-1-2, ekstrakt 1, s. 2682),
Våbenrapport af 6. december 2021, (bilag V-1-2, ekstrakt 1, s. 2684).
Vidnet forklarede vedrørende erklæringen om våbnet KT6 -B1/6 (bilag V-1-2, ekstrakt 1, s. 2685), at våbnet ikke kunne affyres, idet udboringen i kam-meret ikke er lykkedes. Våbnet vil derfor ikke kunne affyres med skarp am-munition.
Vidnet forklarede vedrørende erklæringen om våbnet KT 15 - B1/22 (bilag V-1-2, ekstrakt 1, s. 2691), at våbnet godt kunne skyde, men der var fejl på våbnet efter 9 skud. Hvis man tog et andet bundstykke, fungerede våbenet uden fejl.
Vidnet forklarede vedrørende erklæringen om våbnet KT16 - B1/24 (bilag V-1-2, ekstrakt 1, s. 2692) at det ikke genladede, som det skulle, ved brug af de fundne patroner KT 22 og KT 23 af mærket Geco. Patronerne kunne godt affyres. Vidnet var ikke med til at prøveskyde våbnet. Adspurgt til forskellen mellem enkeltskud og bygeild, forklarede vidnet, at ved enkeltskud skal man trykke på aftrækkeren hver gang, ved bygeild holder man aftrækkeren inde, og så skyder pistolen patronerne af en efter en, indtil magasinet tomt.
Retsgenetiker Vidne 11 har forklaret, at han arbejder på Rets-medicinsk institut på Københavns Universitet. Han har været retsgenetiker i
side 55
17 år og arbejder med DNA. DNA er et molekyle, som indeholder informati-oner, og kan beskrives som en slags opskrift på en organisme. Når man un-dersøger DNA, undersøger man på specifikke områder længden af DNA’et, som kan variere, og på den baggrund kan man lave en DNA-profil. DNA va-rierer fra person til person, men man kan ikke kalde det unikt. Enæggede tvillinger har som udgangspunkt samme DNA. Det, de beregner, er sandsyn-ligheden for, at en anden person end den, som de har fået et ”match” på, kan have afsat sporet.
De får tilsendt effekter til undersøgelse fra politikredsene. Det kan være man-ge forskellige effekter, der er sikret evt. på gerningssteder. De sørger først for, at alt papirarbejdet er i orden. De kigger på rekvisitionen om, hvad der ønskes undersøgt. De ser, hvilken karakter det tilsendte har, og om det er spyt, blod eller lign. Det første, de gør, er at dele materialet op i to dele. De undersøger alt to gange og laver to forskellige prøver af alt. Prøverne skal være overensstemmende. Det er for at undgå, at noget bliver forbyttet. Først undersøger de, om der er DNA på materialet. Man kan i teorien lave DNA-profil på en enkelt celle, men det gør de ikke. Jo færre celler der er, jo større er sandsynligheden for, at det kan være misvisende. Hvis der er nok celler, kan de udfærdige en DNA profil på sporet. Er der ikke nok, bliver der ikke lavet nogen profil.
Forevist, Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 10. december 2021, KT30 (bilag L-1-3-0, ekstrakt 1, s. 2134), hvoraf fremgår, ”Der blev påvist dna fra menneske i materialet. Der var ikke tilstrækkeligt dna til dna-profilanalyse” forklarede vidnet, at det er et eksempel på, at de konstaterede, at der var dna, men ikke nok til en troværdig profil.
Hvis der er tilstrækkelig med DNA, kan de sige, hvor mange personer der mindst er DNA fra.
Forevist, Resultater af dna-profilanalyse, (bilag L-1-3-0, ekstrakt 1, s. 2141), forklarede vidnet, at talLene er de omtalte længdemålinger af DNA’et. Man arver DNA fra sin far og mor og har derfor maksimalt 2 tal i hver gruppe. Hvis der i en gruppe er 6 tal, er der derfor mindst DNA fra 3 personer. De kan ikke udtale sig om præcist hvor mange personer, men det er mindst 3 personer. De bruger i det tilfælde formuleringen mere end 2 personer i deres erklæringer.
Man kan se på en profil, hvilket køn personen er. Hvis der i kolonnen ”Amelogenin” er noteret et Y, har mindst én mand bidraget til DNA-profilen.
Når de vurderer, om DNA-profilen fra et spor passer med den prøve fra en fokusperson, som de har modtaget, kigger de på, om alle tallene i fokusper-sonens DNA-profil går igen i DNA-profilen fra sporet. Hvis ingen af tallene fra personen passer på sporet, taler det imod, at personen har bidraget til sporet. Hvis tallene genfindes, taler det for, at fokuspersonens DNA har bi-
side 56
draget til sporet. Det kan være, fordi personen har bidraget til sporet, eller fordi personen er uheldig, at blandingssporet tilfældigvis indeholder alle per-sonens DNA-tal – men stammer fra andre. De laver en brøk, hvor de bereg-ner sandsynligheden for hypotesen og forholdet mellem de to sandsynlighe-der.
Likelihood-kvotienten varierer fra meget lav til meget høj. En Likelihood på 1 til 1.000.000 er det højeste, de bruger i Danmark. Er brøken 1:1 vil det be-tyde, at sporet lige så godt kunne være afsat af enhver anden.
Forespurgt om tallet 1 til 1.000.000 betyder, at der i Danmarks befolkning kan være 6 andre gerningsmænd, forklarede han, at DNA-beviset altid skal ses i sammenhæng med sagens øvrige beviser. En anden med lignende profil kan være et barn der ikke kan have haft med sagen at gøre. Derfor skal DNA altid ses sammen med sagens øvrige omstændigheder. Man taler nogle gange om forhåndsodds. Hvis retten er i tvivl om, at en tiltalt har bidraget til sporet, bliver retten, hvis en erklæring angiver sandsynlighed på 1:100, hundrede gange mindre i tvivl, end retten var i forvejen.
Når de har et DNA-spor, er den konkrete fremgangsmåde sådan, at de får en rekvisition, hvor der er en mistænkt, en fokusperson, som de skal sammenlig-ne med. De gør kun, hvad de bliver bedt om. Hvis der ingen fokusperson er, kan politiet søge, om der er DNA-match på personer i politiets registre. Hvis der er match, vil de af politiet blive bedt om at lave en sammenligning. Refe-renceprøver er den DNA-profil, som repræsenterer en person. De får tilsendt et papir med et mundskrab på, som de laver DNA profilen ud fra. De laver ikke selv undersøgelser af, om der kunne være andre hits end dem, som de har fået oplyst af politiet. Det må de ikke.
DNA kan afsættes på mange måder. Når man færdes rundt omkring, afsætter man DNA. Man har det på hænderne, i spyt, blod og hår. Man afsætter DNA de steder, man opholder sig, og på de ting man er i kontakt med. Det kalder de primær afsmitning. Sekundær afsmitning er, når man ikke selv har haft di-rekte kontakt med genstanden. Hvis man f.eks. giver hånd til en anden per-son, der derefter rører en kuglepen, kan ens DNA overføres til kuglepennen. Hvis man tager en andens handske på, kan DNA også overføres. Hvis hæn-derne er vasket meget grundigt, vil de ikke afsætte særlig meget DNA. Våde ting afsætter nemmere DNA end tørre ting.
Overfladen er også en faktor. DNA kan sammenlignes med snavs. DNA sid-der bedre fast på porøse, nubrede overflader. DNA vil alt andet lige fore-trække nubrede overflader frem for glatte overflader, men en porøs, nubret overflade kan godt overføre DNA til en glat overflade, men det er mere sandsynligt den anden vej.
Politiet bruger og tager nye plastikhandsker på løbende, når de undersøger ting, for ikke at afsætte deres eget DNA og for ikke at overfører DNA fra en
side 57
genstand til en anden. Handskerne, som politiet bruger, er glatte handsker, der ikke tager særlig godt imod DNA. Hvis der evt. kommer blodplet på handskerne, vil der selvfølgelig kunne være afsat DNA på handskerne og fra handskerne.
Adspurgt af advokat Luise Høj forklarede vidnet, at hvis man sveder inde i sådanne gummihandsker, kommer der ikke DNA ud igennem handskerne, idet de er uigennemtrængelige. Har man våde hænder, vil man have større tendens til at afsætte DNA inde i handsken, men der kommer ikke DNA uden på handsken, hvis man sveder i handsken. Når man tager handskerne af, kan man godt komme til at afsætte DNA på ydersiden. Man kan ikke sige, hvor lang tid DNA kan sidde på flader. DNA kan sidde, til det bliver fjernet, og det vil f.eks. ske ved rengøring. Hvis det er udenfor, kan regnvejr skylle DNA væk.
Vidnet kan ikke sige, hvor mange der har bidraget til en DNA-blandingspro-fil. Jo flere personer, der mindst har bidraget, jo mere mudret bliver det. Sta-tistisk kan de lave beregninger på, hvordan det passer med et antal personer, men det er ikke nøjagtigt – det vil være det, som stemmer bedst. Når der er tale om blandings-DNA fra mange mennesker, kan det ikke lade sig gøre med en rimelig sikkerhed.
Forevist bilag F-2-5, Rapport af 9. februar 2022, (bilag F-2-5, ekstrakt 1, s. 1275), hvoraf fremgår ” Forespurgt oplyste Vidne 11, at det ikke var muligt at fastlægge, hvor mange dna-profiler der kunne være tale om i alt, idet der var tale om blandingsprofiler i pågældende journalnumre. Vidne 11 mødte gerne op i Retten for forklare dette nærmere omkring dette” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Der findes muligheder for at komme det nærmere, men det er ikke noget de gør, fordi det er behæftet med stor usikkerhed.
Vidnet blev forevist mail fra Advokat 1 af 3. februar 2022, (bilag F-2-5, ekstrakt 1, s. 1276), hvoraf fremgår: ” Der er i sagen indhentet ganske mange fingeraftryk og DNA-undersøgelser. Jeg skal – som tidligere nævnte for dig i telefonen – venligst anmode om en rapport, der beskriver hvor mange forskellige DNA/fingeraftryksprofiler, der som minimum er fastlagt i sagen. En sådan opgørelse kan belyse, hvor mange forskellige per-soner, der kan formodes at have haft deres gang i lejligheden i Adresse 1”
og mail af 13. februar 2022 fra Advokat 1 (bilag F-2-5-1, eks-trakt 1, s. 1278) hvoraf fremgår: ” I Operation Purple er der indhentet gnas-ke mange DNA-prøver, som er fremsendt til RGA. Jeg kender ikke antallet, og er ikke bekendt med, om jeg har modtaget testresultatet for samtlige prø-ver. Af de allerede foreliggende testresultater, ses der at foreligge DNA spor, som med varierende sandsynlighed kan henføres til forskellige perso-ner. Jeg ønsker oplyst: 1) Hvor mange DNA spor – som ikke er blandings-profiler - er der i alt konstateret i sagen? 2) Hvor mange af disse kan – med
side 58
varierende sandsynlighed – henføres til samme personer ?”
Hertil forklarede vidnet, at man kan tælle op, i hvilket omfang man har fun-det unikke profiler. Det er umuligt at svare på, hvor mange personer det dre-jer sig om i forhold til blandingsprofiler.
Adspurgt af advokat Martin Leth forklarede vidnet, at DNA kan være i hud-celler, hår, blod og spyt. De hår, som kroppen selv afstøder, er der ikke ret meget DNA i.
Det er svært at undgå at afsætte DNA. Man skal have hårnet, mundbind, handsker osv. på. Hvis man opholder sig meget et sted/område er det sands-ynligt, at man afsætter meget DNA.
Afsmitning fra en effekt til en anden kan ske alt efter, hvordan overfladerne er. Hvis tøj ligger op ad hinanden kan DNA komme fra det ene til det andet stykke tøj. Hvis det er til ting med glat overflade, er det vanskeligere med af-smitning, men det er teoretisk muligt.
Man kan ikke pege på en primær årsag til, at DNA nedbrydes, men DNA vil f.eks. nedbrydes tørre, solrige steder. Nedbrydning af DNA kan sammenlig-nes med processen ved fødevarer. Det kan fryses ned og tørres ud og holde eller blive bevaret længe. Bliver det ikke udsat for sollys, så kan DNA være næsten uforgængeligt, og hvis DNA opbevares korrekt, er levetiden meget lang.
Adspurgt af advokat Luise Høj har vidnet forklaret, at når de tager forbehold for ”nære slægtninge” mener de biologiske helsøskende, forældre og børn.
Vidne 12 har forklaret, at hun ved, hvem Tiltalte 2 er, men at hun ikke kender ham. Hun har hilst på ham en enkelt gang. Han er na-bo til hendes nabo. Hun bor på Vej 4. Der er en svalegang, hvor hun bor. Det var ikke ofte, at hun så Tiltalte 2. Hun var lige flyttet ind januar 2021 og hilste dengang på ham en enkelt gang. Hun mødte i øvrigt meget sjældent Tiltalte 2. Da politiet kom, havde hun ikke set ham i et par måne-der. Der så tomt ud i hans lejlighed, og der stod en skraldepose udenfor. Vid-net har en enkelt aften hørt larm fra svalegangen, men hun ved ikke, om det kom fra Tiltalte 2's lejlighed.
Foreholdt afhøringsrapport af 26. januar 2022, (bilag C-9-1, ekstrakt 1, s. 400), hvoraf fremgår: ” Afhørte mente ikke, at hun havde set Tiltalte 2 siden sommerferien. Det var også et par måneder siden, at der havde været lys og aktivitet i hans lejlighed” , bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var i hvert fald lang tid, at hun ikke havde set Tiltalte 2 ved lej-ligheden. Det passer meget godt med sommerferien. Hun har ikke efter som-merferien set andre personer ved lejligheden.
side 59
Foreholdt samme rapport, hvoraf fremgår: ” Afhørte mente, at der have væ-ret adskillige andre personer i Tiltalte 2's lejlighed i den tid, hvor hun ikke havde set ham. Altså fra sommerferien og frem til, at al aktivitet i hans lej-lighed blev indstillet for et par måneder siden. Disse personer havde alle været af anden etnisk herkomst end dansk. Der var tale om mørklødede ara-biske mænd, som hun ikke kunne genkende” , forklarede vidnet, at politiet må have misforstået det. Hun har set andre personer i lejligheden, men det var i den periode, hvor hun også så Tiltalte 2. Som hun husker det, har hun ikke hørt til fester fra Tiltalte 2's lejlighed.
Vidnet havde observeret en anden person end Tiltalte 2 tage en nøgle i el-boksen ved Tiltalte 2's lejlighed. Personen lukkede sig ind i lejligheden. Vid-net kan ikke huske, hvornår det var.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun kun så den anden person, som lukkede sig ind i Tiltalte 2's lejlighed, bagfra, så hun kan ikke beskrive ansigtet. Personen havde mørkt hår og mørk jakke på. Vidnet sad sammen med sin veninde på svalegangen og drak kaffe. Personen havde vist også en mørk rygsæk på. Personen var nok af anden etnisk oprindelse end dansk. Han havde mørkt hår, mørke øjne, lidt høj og slank.
Foreholdt samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår: ” Denne mand havde føl-gende signalement: A. Mand, anden etnisk end dansk, arabisk af udseende, mørk i huden, sort hår, fuldskæg, høj og slank. Han var iført en sort dunjak-ke” , bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det er lang tid siden, men det passer meget godt.
Adspurgt af advokat Luise Høj har vidnet forklaret, at hun ikke er blevet spurgt, om hun ville komme til en fotokonfrontation hos politiet.
Retskemiker Vidne 13 har forklaret, at hun er retskemiker på Ret-smedicinsk Institut. Hun arbejder primært med undersøgelse af beslaglagt narkotika og vurdering af nye narkotiske stoffer. Hun tester beslaglagt nar-kotika i forhold til, hvilket narkotika det drejer sig om, og hvilken koncentra-tion det har. Instituttet ligger ved Rigshospitalet, men hører under Køben-havns Universitet.
I den konkrete sag blev de bedt om at undersøge, om der var spor af stoffer i emballagen, og om at lave en vurdering af, hvor meget af stoffet der kunne have været i emballagen.
Der var spor af kokain på de emballager, de undersøgte. De fandt både synli-ge spor af hvidt pulver og ”swipede” med vatpinde. Instituttet anvender ikke Marquis test. De laver kromatografi, der adskiller stoffer efter deres egensk-aber, herunder stoffernes kogepunkter. Kromatografien vil afsløre, om det er et blandingsprodukt. Herefter foretager de massespektometri, der undersøger de enkelte stoffer. Massespektometrien er en adskilt proces og kan specifikt
side 60
udpege de enkelte narkotiske stoffer. Deres test er meget grundigere og me-get mere specifik end politiets Marquis test. Den er også mere følsom, så man kan finde stofrester i meget lavere mængde, og testen vil ikke have no-gen signifikante falske positive. Marquis test og andre farvetest er ikke så sikre, og hun har oplevet, at de har fået stof ind til analyse på baggrund af en farvetest, hvor politiet mener, at stoffet f.eks. er amfetamin, men hvor det er påvist at være et helt andet stof. En Marquis test vil vise falske positive i et par tests ud af 100.
De fandt kokain på emballagen. Alle de undersøgte tomme emballager kunne lukkes sammen til en firkantet form. De var lidt forskellige, men generelt havde de form som en mursten eller en madpakke med lidt runde hjørner. De tørrede af indvendigt på emballagen. Instituttet får relativt ofte lignende tom emballage ind til undersøgelse, hvor der påvises kokain. Hun har også haft kokainblokke inde til undersøgelse, og de har haft en tilsvarende form. Blok-kene kan variere lidt i højde og længde.
Når hun skal vurdere, hvor meget kokain en tom emballage har indeholdt, handler det basalt om rumfanget og dermed emballagens højde, bredde og længde.
Forevist anklagerens ”kokainblok dummy” forklarede vidnet, at den passer med størrelsen af de kokainblokke, Instituttet får til undersøgelse.
Hun undersøger helt lavpraktisk emballagen ved at måle den med en lineal fra hjørne til hjørne. Målingen kan være lidt usikker, da materialet er lidt elastisk. Hun prøver at strække lidt i materialet, når hun måler emballagen, fordi et elastisk materiale forventeligt vil trække sig sammen, når der ikke længere er indhold i. Når højden, længden og bredden er målt, kan hun regne volumen ud på den blok, der har ligget i emballagen. Udregningen forudsætter, at blokken skulle have skarpe hjørner, hvilket ikke afspejler virkeligheden. Det-te giver en mindre usikkerhed. En yderligere usikkerhedsfaktor er kokainens massefylde, som afhænger af, hvor hårdt kokainen er presset sammen. Hun trækker på Instituttets erfaring. De har haft kokainblokke til undersøgelse, de vejer dem altid, og de vejer altid 1 kg. plus/minus 10 gram. De emballager, hun undersøgte i dette tilfælde, svarede til et 1 kg blokke. Det er ikke ofte, at Instituttet modtager fyldte kokainindpakninger. Oftest undersøger de tomme emballager. Nogle af de kokainblokke, hun har undersøgt, har været pakket ind. De har været pakket ind i flere lag. Inderst er der husholdningsfilm eller noget tyndt plast, og derefter er der et mellemlag af noget gummiagtigt, som materialemæssigt minder om en cykelslange, men i tyndere kvalitet. Uden på mellemlaget har der været et yderligere plastlag og til sidst gaffatape eller an-den hård tape som det yderste lag, og som er påført et logo. Det er helt nor-malt, at der er logo på emballagen. Logoet kan også være presset ind i selve kokainblokken.
Forevist Retskemisk erklæring af 14. oktober 2020 (bilag F-1-20, ekstrakt 1,
side 61
s. 1.006) bekræftede vidnet, at det er en affotografering af en kokainblok, hun har undersøgt i en anden sag. Instituttet blev bedt om at tage fotos undervejs i udpakningen. En kokainblok kan godt se sådan ud. De varierer i farve og fremtoning. Mærke 3 var den pågældende kokainbloks logo. Forevist samme erklæring (F-1-20, ekstrakt 1, s. 1.007-1.010) forklarede vidnet, at fotografierne viser de lag, som viste sig ved udpakningen. På det sidste foto kan man se, at logoet også er presset ind i selve kokainblokken
Adspurgt af advokat Luise Høj og forevist samme erklæring (bilag F-1-20, ekstrakt 1. s. 1.008) forklarede vidnet, at instituttet i den sag ikke undersøg-te, om der var afsmitning af kokain i emballagelagene. De havde selve kokainblokken.
En blok kan variere lidt i størrelse, men de fleste måler ca. 13 x 20 x 3,5 cm. Hun har også lavet undersøgelser af hash. Hashblokke har ikke rigtigt samme form. Hash kommer i plader, som er tyndere. Hashpladerne pakkes nogle gange sammen oven på hinanden, men pakkerne passer ikke helt med målene med en kokainblok. Instituttet får ikke meget hash ind til analyse, formentligt fordi den er let at kende på lugten. Vidnet er blevet spurgt før, og i den for-bindelse gennemgik hun Instituttets data, og der var ingen observationer i deres fotoarkiv af hashpakker, der lignede kokainblokke i form og størrelse. Instituttet undersøger langt mere emballage fra kokain end fra hash.
Specialkonsulent Vidne 15 forklarede, at hun arbejder som specialkon-sulent i National Enhed for Særlig Kriminalitet i daglig tale NSK. Hun be-skæftiger sig primært med behandling af data blandt andet fra SkyECC og Encro-chat. Hun er kandidat i matematisk modellering. NSK har arbejdet med data fra SkyECC og Encro-chat i ca. 2 år, og hun har været med i hele perioden.
Hun har lavet en rapport, hvor hun har beskrevet behandlingen af de Sky-ECC data, der var indhentet til brug for Midt- og Vestsjællands Politis efter-forskning [bilag Z-0-1, ekstrakt 1, s. 2.717ff]. De modtog rå data fra Frank-rig – chatdata – og hendes opgave var at sortere data, således at det bliver brugbart for efterforskerne. Man kan sammenligne det med en bog, hvor si-derne ligger hulter til bulter og skal sættes i orden, så de danner en læsbar bog. De anvender kode til at foretage sorteringen. De gennemgår data efter sorteringen i forhold til det, der er modtaget. De anvender flere kontrolpunk-ter, herunder kolonnenavne. Formålet med kontrollen er at sikre, at koden foretager en korrekt sortering. Hvis det fejler i deres kontrol, går de ind og tilpasser deres kode. Hvis det ikke fejler, tjekker de efter databehandlingen, om sorteringen ser ud, som de forventer. De ser efter, om der er noget, der ser mærkeligt ud. Under databehandling laver programmet også kontrol, og svarene på datakontrollen kommer ud som en datapakke, de videresender. Når de har behandlet data, laver de en nøgle, så det kan ses, hvor hvert speci-fikt data kommer fra.
Der er i rapporten nogle opmærksomhedspunkter. Datafilen skal åbnes i
side 62
Windows 10 notesblok for at sikre mod fejltolkning af linjeskift. Der gøres også opmærksom på, at det ikke er muligt at afgøre tidszonen, og man derfor ikke sikkert kan angive dato og tid. Der står angivet dato og tid, men de kan ikke sige, om det er dansk tid, og det gør hun opmærksom på i rapporten. Et SkyECC Id kan være brugt i forskellige enheder – telefoner – og derfor er lokationsdata ikke et sikkert udtryk for, hvor et SkyECC Id har opholdt sig. Data kan heller ikke fortælle, hvilken tidsperiode SkyECC har været brugt i enheden/telefonen. Den kan godt være brugt i flere telefoner.
Der er ikke forskel på indhentelse af data for SkyECC fra før og efter vare-deklarationen, men der er lidt forskel på mappestrukturen for det materiale, som de sender til efterforskerne. Den nuværende mappestruktur er mere intu-itiv, men der er ikke forskel på indholdet.
Varedeklarationen var ikke godkendt på det tidspunkt, hvor hun først be-handlede data i sagen. Derfor lavede hun sin egen beskrivelse af opmærk-somhedspunkter i rapporten.
Adspurgt af advokat Luise Høj og foreholdt samme rapport vedrørende u-fuldstændige data, (bilag Z-0-1, ekstrakt 1, s. 2.724) forklarede vidnet, at det ikke er muligt at sige, om det modtagne materiale er fuldstændigt. NSK har oplevet, at de har fået fremsendt flere datapakker efterfølgende. Adspurgt om NSK har oplevet i anden sammenhæng at have fået tilsendt flere datapak-ker 6 måneder efter, at det første datamateriale i en sag var modtaget, forkla-rede vidnet, at det godt kan passe. Hun kan ikke svare nærmere på spørgsmål om årsager til, at data kan dukke op og blive fremsendt senere. Vidnet henvi-ste til sin tavshedspligt.
NSK behandler data på samme måde, selvom de ved, at materialet kan være ufuldstændigt.
Indstillingen af enheden/telefonen kan have indflydelse på dato- og tidsregist-reringen i data. Brugeren kan have indstillet den selv. Hun kan ikke umiddel-bart pege på andre usikkerhedsmomenter ved dataene end dem, hun har be-skrevet i rapporten.
Vidne 14 har forklaret, at hun kender Adresse 1 i By 1. Hun var på et tidspunkt kæreste med Tiltalte 2, og de opholdt sig meget i lejligheden, mens de var kærester. De blev kærester i 2019, men i starten boede Tiltalte 2 i en anden lejlighed. Vidnet havde ikke adresse på Adresse 1, men var i lejligheden hver dag. De boede nær-mest sammen. Hun havde sin officielle adresse hos sin mor.
Da vidnet fik et kollegieværelse i By 3, var de mest hos hende på kollegie-værelset. Hun fik vist kollegieværelset den 1. oktober 2021. De boede der sammen, indtil Tiltalte 2 blev anholdt. Vidnet stoppede med at komme i lej-ligheden på Adresse 1, fordi hun havde fået sit eget kollegieværelse. Før
side 63
oktober 2021 havde hun adresse hos sine forældre, så hun var der, hvis hun ikke var sammen med Tiltalte 2. I en periode op til hun flyttede på kollegiet, var de ikke særlig tit i lejligheden. De var mest hjemme hos hendes forældre. Det var nemmere i forhold til at komme i skole, så det blev bare sådan Derfra skulle de kun med en bus. De begyndte at opholde sig mest hos hendes for-ældre i sommeren, op til hun fik sit kollegieværelse. Vidnet kom ikke i lejlig-heden Adresse 1, efter hun havde fået sit kollegieværelse. Hun spurgte Tiltalte 2, om de skulle hente tøj eller hente andre ting i lejligheden, men han sagde, at det skulle han nok selv finde ud af. Tiltalte 2 havde en stor brun taske og en grå rygsæk hos hende. Han havde kun hverdagsting hos hende. Hun tilbød også at hente tøj og andre ting for ham, men han sagde, at det skulle han nok selv få styr på. Vidnet tænkte ikke mere over det. Hun havde nøgle til lejligheden og havde ting i lejligheden Adresse 1. Vidnet og Tiltalte 2 havde købt nogle fælles møbler og service, der var i lejligheden, og halvdelen af hendes tøj var der stadigvæk. Hun tænkte, at de havde hver der-es lejlighed og kunne opholde sig hos hinanden, når de havde lyst. Vidnet vidste ikke på daværende tidspunkt, at der var nogen, der brugte lejligheden på Adresse 1. Den dag Tiltalte 2 blev indkaldt af politiet til afhøring, spurgte hun ham gentagne gange om, hvad det handlede om, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor han skulle indkaldes. De talte sammen hele dagen om det. Tiltalte 2 sagde bare, at der var en, der brugte lejligheden, hvis han var i ”nød” . Han sagde ikke andet om det. Hun fik først at vide, at der var en an-den, som brugte lejligheden, den dag Tiltalte 2 blev anholdt.
Da vidnet flyttede hjem til sin mor, kom Tiltalte 2 der regelmæssigt. Han overnattede der også, men han boede der ikke. Hun var mere hos sin mor, fordi hun havde et værelse der, og det var tættere på hendes skole. Der var ikke noget galt med lejligheden på Adresse 1, men der var ikke særlig me-get plads. De gik ”i nakken på hinanden” , så hun fik lidt frirum ved at ophol-de sig hos moren. De boede sammen indtil sommeren 2021 Tiltalte 2 var tit hjemme hos hende. Tiltalte 2 flyttede mere eller mindre med ind i hendes kollegieværelse.
Lejligheden på Adresse 1 var en helt normal lille lejlighed. Lige inden for døren var der et the-køkken og et kæmpe rum. På den ene side var der en so-vesofa, og overfor var der et tv-bord. De havde nogle tøjstativer, hvor der hang tøj på, fordi de havde for lidt skabsplads. De havde ikke så meget gulv-plads, da det var en studielejligheden. Der var ting over det hele, så der skul-le ikke så meget til, at der rodede. Der var lidt bunker rundt omkring. Hun har ikke haft oplevelsen af, at lejligheden blev brugt til noget ulovligt. Der kom ikke andre i lejligheden dengang, hun boede der med Tiltalte 2.
Vidne 1 har forklaret, at han ikke kender Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Han har set Tiltalte 1 før i Vestre Fængsel. De er ikke rigtige bekendte, da han ikke har noget personligt forhold til Tiltalte 1 og ikke har hans telefonnummer.
Vidnet har aldrig været i lejligheden på Adresse 1. Han havde rådighed
side 64
over våbnene, der blev fundet på Adresse 1. Det foregik via en telefon, som han var i besiddelse af. Der blev købt våben, som blev solgt videre Han udstedte bare ordrerne. Han kan ikke huske, hvornår de blev købt, men det var i slutningen af 2021 før november måned. Han mener, at det var cirka en måned, før de blev fundet. Han talte med en, som sørgede for logistikken med opbevaring af våbnene. Vidnet vil ikke udtale sig om navn på personen. Han kender ikke noget til, at Vidne 2 har haft noget at gøre med det. Han kan ikke udtale sig om, det var Vidne 2, han talte med om våb-nene. Han bad den anden person om at skaffe et opbevaringssted. Personen vendte tilbage og oplyste, at han havde fundet et sted. Vidnet vidste ikke, hvor det var, men han fik at vide, at det var et sikkert sted. Det var det ene-ste, han var interesseret i. Han husker ikke rigtigt, om det var en lejlighed. Han husker ikke at have fået bynavnet at vide. Der var udgifter til ”husleje” vedr. opbevaring af våben. Det blev taget fra profitten fra salg af våbnene. Vidnet havde kun kontakt med denne person.
Når våbnene blev solgt, skulle der betales til ham, der havde hjulpet vidnet. Hvis han selv tjente 10.000 kr. på en pistol, fik personen ca. 3.000 kr. Det kom også an på prisen af våbnet. Han brugte en krypteret SKY-telefon til kommunikation om våbnene. Han havde fået at vide, at den var sikker, og at politiet ikke kunne følge den. Han kan ikke huske sit kaldenavn på SKY. Fo-reholdt navnet ”Kaldenavn 4” forklarede han, at han ikke kan huske, om det var ham, der var ”Kaldenavn 4” . Man kunne skifte navn, som man ville.
Foreholdt dombogsudskrift af 14. september 2022 (bilag E-10-3, ekstrakt 1, side 859), hvoraf fremgår, at ” Foreholdt bilag Z-10-1, s. 2646, har tiltalte forklaret, at han benyttede profilen "Kaldenavn 4", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.
Vidnet har ikke været bekendt med at der er skiftet stashsted i By 1. Fo-reholdt Rapport af 16. marts 2022, Beskeder på SKY-profilerne tilhørende Vidne 1 i relation til By 1 og til ”fætter” , besked den 26. februar 2021 11.58.24, (bilag Z-1-2, ekstrakt 1. side 2753), hvoraf fremgår blandt andet: ” Det kun Tiltalte 1 der må vide By 1 stash” , forklarede vidnet, at be-skeden ikke siger ham noget.
Vidnet blev foreholdt Rapport af 21. marts 2022, Beskeder på SKY-profiler-ne tilhørende Vidne 2 og Vidne 1 i relation til ”fætter” -beskeder den 4. marts 2021, fra kl. 18.30.58 til kl. 20.12.00, (bilag Z-1-2-1, ekstrakt 1, side 2756) hvoraf fremgår blandt andet:
” Jeg har min fætter fra By 1 klar bror”
” Ham med blå bil bror”
…
” Jeg har klar bror”
” Stash og løber”
side 65
…
” Ham med blå bil og hans vent”
” Vent”
” Ven”
…
” Hans ven er stash”
Hertil forklarede vidnet, at beskederne ikke siger ham noget. Det er længe si-den.
Han havde ikke relation til bandemiljø eller LTF – heller ikke, da han købte våbnene. Han har været med til at lukke afdelinger af LTF. Han mener ikke, at han har været med i LTF, men det mener politiet. Man skulle sige, at man var banderelateret for at komme i bandeexit.
Han har talt nogle mennesker om, at de skulle se at komme ud af miljøet – det er sådan, at han har været med til at lukke afdelinger. Han ved ikke, om det er lykkedes at få folk ud af LTF. Han har læst en artikel om, at LTF i By 8 og By 2 var lukket. Han var bekendt med, at LTF havde af-deling i By 2.
Våbenopbevaringen havde ikke noget med LTF at gøre. Det var ren forret-ning for at tjene penge. Vidnet tænkte, at det var folk med tilknytning til det kriminelle miljø, der købte våben hos ham. Alle kunne købe. Vidnet har ikke hørt, at våbnene skulle flyttes fra lejligheden, eller at de ikke kunne være der mere.
Adspurgt af advokat Luise Høj har vidnet forklaret, at han har set Tiltalte 1 i Vestre Fængsel. Tiltalte 1 har ikke ham bekendt noget med hans forretning at gø-re. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 1 havde noget at gøre med lejligheden. Han hus-ker, at han i grundlovsforhøret kun blev sigtet vedrørende våben. Han tæn-ker, at det var derfor, at sigtelsen vedrørende besiddelse af 7 kg kokain blev frafaldet af anklagemyndigheden. Han kan ikke huske, om han har udtalt sig efter grundlovsforhøret. Han har ikke været til afhøring. Da han fik sin dom, vidste han, at sigtelsen for kokain ville blive påtaleopgivet.
Adspurgt af advokat Martin Leth har vidnet forklaret, at han ikke kender Tiltalte 2.
Vidne 2 har forklaret, at han ikke har været i lejligheden Adresse 1, By 1. Han var en 3. mand, der skaffede et opbevaringssted. Han fik kontakt til en, der havde kontakt til en anden, der fortalte, at han havde et opbevaringssted. Det var Vidne 1, der bad ham om at skaffe opbeva-ringssted. Det var våben, de skulle opbevare. Han kan ikke huske, hvornår Vidne 1 bad om det. Vidnet havde ikke noget med lejligheden at gøre, så han ved ikke, hvornår politiet fandt den. Han fandt først ud af det, da han blev
side 66
sigtet.
Han kan ikke huske, hvornår han var med til at skaffe opbevaringsstedet. Vidne 1 sagde, at han havde nogle våben, han skulle have opbevaret. Han vil ikke udtale sig om, hvem han talte med om at skaffe et opbevaringssted. Personen sagde, at han havde skaffet et opbevaringssted. Han ved ikke, hvor det var, eller hvad det var for et sted. Han ved ikke, om det var et hus, en lejlighed el-ler en kælder. Han fik først at vide, hvor våbnene havde været, da han blev sigtet. Vidnet har ikke sikret sig, at det var et sikkert sted. Han stolede på den person, han havde kontakt til. Vidne 1 fik at vide, at der var et opbevarings-sted, og han satte Vidne 1 og den person, som havde skaffet stedet, sammen, så de kunne tale sammen. Det var telefonisk, at de kunne tale sammen. Derefter ved han ikke, hvad der skete.
Vidnet havde ikke noget med stedet at gøre, så han fik ikke at vide, om det var et sikkert sted, eller om der var problemer. Han har ikke hørt om, at der skulle skaffes et nyt opbevaringssted til våbnene.
Vidnet kender Tiltalte 1 lidt. Han kender ikke Tiltalte 2. Han har set Tiltalte 1 før. Tiltalte 1 plejede at gå rundt i deres kvarter med de ”små” i By 2. De ”små” er nogle, der er yngre end vidnet. Han kender ikke Tiltalte 1 person-ligt, men har set ham før.
Ordet ”Fæt” – betyder fætter. Fætter er meget normalt at bruge i deres kul-tur, men det betyder ikke, at de er fætre, men kan betyde, at man kommer fra samme område, eller er venner. ”Fæt” er slang, ligesom Bro. Vidnet blev fo-revist Extraction Report – Cellebrite (bilag S-7-1-9, ekstrakt 1, s. 2622-2623 beskeder sendt 11. november 2020 kl. 9.59 til 12. november 2020 kl. 15.04), hvoraf det fremgår:
[” Vidne 2” ]: ”Fætt jeg ringer til dig når de er stået op” [”Tiltalte 1” ]: ”Tam fæt”
[” Tiltalte 1” ]: ”Fæt ring lige til mig når du har tid” [”Vidne 2” ]: ”Fætt hva sker der”
Hertil forklarede vidnet, at ”fætt” bare er et ord. Tiltalte 1 er ikke hans fætter. Han ville kunne kalde enhver for fætt. Han har en søster, der hedder Navn 2 til efternavn, men det er tilfældigt, at hun hedder Navn 2 til efternavn. Navn 2 er almindeligt, ligesom det danske efternavn Jensen. De er ikke i familie med Tiltalte 1. Vidnet og Tiltalte 1 kommer fra samme landsby og kender lidt til hinandens familier.
Vidnet har benyttet en SKY telefon. Han brugte den til de ting, han blev dømt for.
side 67
Vidnet blev foreholdt, Rapport af 21. marts 2022, Beskeder på SKY-profi-lerne tilhørende Vidne 2 og Vidne 1 i relation til ”fætter” , beskeder den 4. marts 2021, fra kl. 18.30 til kl. 19.28, (bilag Z-1-2-1, ekstrakt 1, side 2756) hvoraf fremgår, at
” Jeg har min fætter fra By 1 klar bror”
” Ham med blå bil bror”
Hertil forklarede vidnet, at det ikke kun var ham, der brugte SKY-telefonen. Der var to andre, der også brugte den. Vidnet brugte den til det, han var dømt for. Han har ikke skrevet beskederne. Han kan ikke oplyse, hvem fæt-ter er. Beskederne siger ham intet. Det er ikke ham, der har skrevet dem. Vidnet har ikke været i LTF, men han er blevet registreret som bandemedlem på baggrund af Vidne 1. Der er ikke nogen LTF’ere i hans område, hvor han bor. Dem han kalder ”små drenge” er ikke i LTF - de går i skole. Vidnet er bekendt med, at Vidne 1 var med i LTF, men ellers kendte han ikke andre i By 2, der var med i LTF. Vidnet fik ikke penge for at skaffe opbeva-ringssted. Det var en tjeneste han gjorde Vidne 1. Vidnet ved ikke, om perso-nen, der havde stedet, skulle have penge for opbevaring. Vidnet har ikke selv rørt våbnene.
Vidnet ved ikke, at der er fundet DNA fra ham i lejligheden på Adresse 1. Han er bekendt med, at hans DNA var på et magasin fra lejligheden, men han ved ikke, hvordan det er kommet der. Han kan ikke huske, at han har rørt et magasin.
Adspurgt af advokat Luise Høj forklarede vidnet, at så vidt han ved, havde Tiltalte 1 ikke noget med lejligheden at gøre. Vidnet var sigtet for besiddelse af 7 kg kokain i lejligheden på Adresse 1. Da han mødte i retten til sin tilståel-sessag, vidste han, at sigtelsen vedr. kokain blev frafaldet. Der var aftale om, at sigtelsen med kokain blev frafaldet, og han ville blive behandlet ”mildere” . Vidnet fik den samme dom som bagmanden, 10 år, så derfor ankede han strafudmålingen.
Øvrige oplysninger
Der har bl.a. været dokumenteret udtrækningsrapporter fra Tiltalte 1's mobiltelefon, herunder af kommunikation, noter, fotos og snapchat memori-es, udtrækningsrapport fra Tiltalte 2's mobiltelefon af kommunika-tion, rapport om udlæsning af Vidne 2's mobiltelefon, ransag-ningsrapporter og fotomapper fra ransagning på Adresse 1, rapporter om fund i lejligheden på Adresse 1, fotomapper af fund i lejligheden på Adresse 1 samt rapporter om undersøgelser af disse fund, fotomappe og rapporter fra ransagning af Reg. nr., rapporter om gennemgang af historiske teleoplysninger og lokationer vedrørende Tiltalte 2's mobiltelefon, rapport om sammenligning af nøgler, våbenrapporter og krimi-naltekniske erklæringer vedrørende våben, erklæringer vedrørende retsgene-
side 68
tiske undersøgelser, kriminaltekniske erklæringer vedrørende finger- og håndtryksundersøgelse, retskemiske erklæringer, rapporter vedrørende sky chat, varedeklaration af 20. juni 2022 om anvendelse af data sikret fra SKY ECC, ransagningsrapporter og fotomapper fra ransagning af Adresse 2, Ejendom, Adresse 5.
Personlige forhold
Tiltalte 1 er tidligere straffet med
dom af 14. maj 2020 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufo-riserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og dom af 1. juli 2021 med 10 dagbøder af 1.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 4, stk. 1. Førerretsfrakendelse i seks må-neder fra den 1. juli i2021, i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 128.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. november 2021.
Tiltalte 2 er tidligere straffet med
dom af 17. august 2021 efter straffelovens § 285, jf. § 276, og bekendtgø-relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A. nr. 1. Fængsel i 60 dage. I medfør af § 56, stk. 1, betinget med prøve-tid på 1 år.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har lejligheden på Adresse 1. Han er i gang med kokkeuddannelse. Han har en læreplads i en kantine på en produktionsskole. Han har god kon-tak med søskende, mor og papfar.
Tiltalte 2 er blevet mentalundersøgt til brug for sagen. Af Retspsy-kiatriske erklæring af 19. september 2022 fra Retspsykiatrisk Klinik fremgår af konklusionen følgende:
"...
Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tids-punktet for det påsigtede forhold. Han er normal begavet og lider ikke af epi-lepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var ikke påvirket af al-kohol eller rusmidler på gerningstidspunktet.
...
Ved herværende undersøgelse findes observanden normal begavet, men uden nævneværdig reflektionsevne, ligesom han hverken forekommer ængstelig, tvangspræget, depressiv eller manisk. Han frembyder ikke psykotiske symp-tomer. Dette er i overensstemmelse med den psykologiske undersøgelse, der finder ham normal begavet og uden tegn på psykose. Personlighedsmæssigt
side 69
vurderes han primært præget af en begrænset selvindsigt og - bevidsthed.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pt., som mere formålstjenelige end straf, til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.
..."
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. no-vember 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
Forhold 1, 2 og 3
Retten bemærker indledningsvist om lejligheden på Adresse 1, at Tiltalte 2 var lejer af den, og at det kan lægges til grund, at han i august eller september 2021 aftalte med Tiltalte 1, at Tiltalte 1 måtte benytte lejligheden, og at Tiltalte 2 derefter placerede en nøgle til lejlighe-den i elmålerskabet uden for lejligheden.
Om våben og ammunition (forhold 1)
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra p.a. Vidne 3 og p.a. Vidne 6 om ransagningen af lejligheden på Adresse 1, og for-klaringen fra våbentekniker Vidne 10, samt efter de våben-tekniske erklæringer, kan det lægges til grund, at der den 15. november 2021 i lejligheden var et våbenlager, således som det er beskrevet i tiltalen, dog så-ledes at et enkelt af våbnene, en delvist omdannet gas- og signalrevolver mrk. Blow/Zira Silah, ikke kunne skyde med skarp ammunition.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2, lægger retten tillige til grund, at våbenlageret var Vidne 1's, og at det var anskaffet med henblik på videresalg til personer i det kriminelle miljø.
Vidne 1 har om opbevaringsstedet forklaret, at han ikke selv har væ-ret i lejligheden, men at han tog kontakt til en person, der skaffede et opbe-varingssted. Der var udgifter til "husleje". Hvis han selv tjente 10.000 kr. på en pistol, fik personen ca. 3.000 kr. Vidne 2 har forklaret, at han af Vidne 1 blev bedt om at skaffe et opbevaringssted til våben. Han fik kontakt til en, der havde et opbevaringssted, og sørgede for, at Vidne 1 kom i kontakt med denne person.
Om kokain (forhold 2)
side 70
Efter bevisførelsen, herunder fotos af og tekniske erklæringer om emballagen fundet i lejligheden, sammenholdt med forklaringerne fra p.a. Vidne 7 og retskemiker Vidne 13, og i øvrigt sammenholdt med fund i lejligheden af vægt og kokainrester på bord mv., finder retten det bevist, at der i tiden op til den 15. november 2021 har været opbevaret ikke under 7 kg kokain i lej-ligheden.
Om hash (forhold 3)
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at der i lejligheden tillige blev opbevaret 268,5 gram hash.
Det er herefter et spørgsmål, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i besiddelse af disse effekter, som anført i tiltalen.
Tiltalte 1
Tiltalte 1 har selv forklaret, at han kom i lejligheden i perioden frem til 15. november 2021, også uden at Tiltalte 2 var til stede. Han har forklaret, at han i lejligheden så, at der var hvide pulverrester på sofabordet, og at der var rod og skrald i hele lejligheden. Han har forklaret, at han først så våbnene den 11. november 2021, i hvilken forbindelse han tog billeder af dem for at vise dem til en, som han kendte, som også kom i lejligheden, for at få våbnene fjernet. Han har også forklaret, at han har handlet med hash, men ikke har noget at gøre med den hash, der blev fundet i lejligheden ved ransagningen. Den 15. november 2021 forsøgte han at rydde op i lejligheden ved at putte ting i skraldeposer, som han efterfølgende efterlod i lejligheden.
Retten lægger efter bevisførelsen i sagen til grund, at Vidne 1 og Tiltalte 1 kender til hinanden, og at Vidne 2 og Tiltalte 1 tillige ken-der hinanden og hinandens familier.
På Tiltalte 1's telefon er der bl.a. fundet fotos fra oktober 2021 af et stør-re pengebundt i Tiltalte 1's pengeskab, fotos af adskillige kilo hash i lejlig-heden på Adresse 1, og noter fra oktober 2021 om adresser og mængder, ligesom ordet "Pulver" bl.a. er anvendt. Tiltalte 1 har bl.a. forklaret, at disse noter angik handel med hash, og at han har leveret hash, men ikke haft noget med kokain at gøre. Der er på hans telefon desuden fundet to fotos af en pose med ca. 51 gram af et materiale, der ligner kokain, på en digitalvægt. Disse to fotos er oprettet på telefonen den 15. oktober 2021. Vægten er overensstemmende med den digitalvægt, som ved ransagningen blev fundet i lejligheden på Adresse 1. Oplysninger fra telefonens gps-data indikerer, at telefonen omkring optagelsestidspunktet befandt sig nær lejligheden på Adresse 1.
To skraldeposer, som blev fundet i lejligheden den 15. november 2021, og som Tiltalte 1 har forklaret, at han fyldte med henblik på oprydning, inde-holdt næsten udelukkende indpakning til kokainblokke.
side 71
På telefonen er yderligere fundet de fotos af våbnene, som Tiltalte 1 har erkendt at have taget den 11. november 2021. På disse fotos ses våbnene fo-tograferet individiuelt og delvist udpakket. Billederne er optaget med flere ti-mers mellemrum fra kl. 15.08 og til kl. 20.15.
På Tiltalte 1's telefon er tillige fundet en kommunikation via chattjenesten Signal, hvorefter Tiltalte 1 den 15. november 2021 umiddelbart før an-holdelsen, og mens han var i lejligheden på Adresse 1, kommunikerede med en profil, benævnt "Kaldenavn 1", om skydevåben og ammunition. Under den-ne kommunikation benævnte han bl.a. nogle af skydevåbnene som "vores", ligesom han indgik aftale om at gøre den ene pistol med kaliber 7.65 klar til afhentning samme dag eller dagen efter.
Der er ved en samlet vurdering af bevisførelsen herefter et sikkert grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han bare forsøgte at få våb-nene væk fra Tiltalte 2's lejlighed, og lægge til grund, at Tiltalte 1 har haft en aktiv rolle i forbindelse med opbevaringen og videreformidlin-gen af våbnene til det kriminelle miljø.
Der er tillige et sikkert grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han ikke kendte til opbevaring af kokainen og blot foretog oprydning af skrald, og lægge til grund, at Tiltalte 1 havde en aktiv rolle i videre-formidlingen af kokainen.
Det bemærkes om forhold 1, at forholdet må anses som begået i forening og efter fælles forudgående aftale, forståelse eller accept med Vidne 1 og Vidne 2, samt jf. det nedenfor anførte tillige med Tiltalte 2. Der foreligger ikke oplysninger, der godtgør, at der skulle være flere pt. uidentificerede medgerningsmænd.
Idet retten efter bevisførelsen må lægge til grund, at Tiltalte 1 anså alle våbnene for funktionsdygtige, findes han herefter skyldig som anført i forhold 1, idet der dog henset til det ovenfor anførte om våbnene, for så vidt angår den delvist omdannede gas- og signalrevolver mrk. Blow/Silah, er tale om forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a.
Med disse bemærkninger finder retten herefter Tiltalte 1 skyldig i besid-delse af våbenlageret, som beskrevet i forhold 1, af kokainen som beskrevet i forhold 2 og af hashen som beskrevet i forhold 3.
Tiltalte 2
Tiltalte 2 har forklaret, at han i perioden efter august 2021 kun i meget begrænset omfang kom i lejligheden. Han havde lagt nøglen i elmå-lerskabet, da han kun havde denne ene nøgle til lejligheden, hvorfor han ikke kunne give en nøgle til Tiltalte 1. Han har forklaret, at han ikke kendte til hverken våben eller stoffer i lejligheden. Han har dog forklaret, at han så, at der blev mere og mere rodet i lejligheden, at der var kokainrester på sofa-
side 72
bordet, og at han kunne konstatere, at der kom andre end ham selv og Tiltalte 1, hvilket dog ikke gav ham anledning til at fjerne nøglen fra elmålersk-abet eller i øvrigt foretage sig noget.
Efter teleoplysningerne og sammenholdt med oplysningerne i sagen i øvrigt lægger retten til grund, at Tiltalte 2 var i lejligheden den 5. okto-ber 2021 mellem ca. kl. 18.21 og kl. 22.41, den 19. oktober mellem ca. kl. 14.27 og kl. 17.14, den 31. oktober 2021 mellem ca. kl. 04.18 og kl. 13.00 og den 3. november 2021 mellem ca. kl. 7.28 og kl. 15.49. Det kan endvide-re lægges til grund, at han den 9. november 2021 kl. 00.39 skrev til Tiltalte 1 via messenger "Er der nogen hjemme hos mig lige nu?", og at hans telefon derefter ifølge en analyse af gps-data på telefonen befandt sig nær lejligheden på Adresse 1 den 9. november 2021 mellem kl. 00.40 og kl. 06.28.
På baggrund af erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling lægger retten til grund, at der er fundet dna, som med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte 2 på den sorte Hummeltaske, som indeholdt våben, på top og bund af en frysepose, indeholdende en pistol med magasin med patroner, som lå i denne taske, og på de nederste patroner i magasinet, som var isat denne pistol. Dna, som også med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte 2, blev fundet ved aftørring af en anden pistol med magasiner og løse patroner, som havde ligget i en anden frysepose i Hummeltasken. Desuden blev der fundet dna, som med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte 2 på aftrækkeren på en pistol, som blev fundet i et skab i lejligheden, liggende nede i en frysepose.
Idet der ved anholdelsen af Tiltalte 2 blev fundet en ekstra nøgle til lejligheden i hans nøglebundt, og i øvrigt sammenholdt med forklaringen fra Vidne 14 om, at hun havde en nøgle til lejligheden på Adresse 1, tilsidesætter retten Tiltalte 2's forklaring om, hvorfor han lod en nøgle ligge tilgængeligt i elmålerskabet, som helt utroværdig.
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, og henset til, at lejligheden i øvrigt helt åbenbart bar præg af, at den blev anvendt til opbevaring af kokain, finder retten det bevist, at Tiltalte 2, som fortsat kom i lejligheden, vid-ste, at hans lejlighed blev anvendt til et kriminelt formål, herunder til opbeva-ring af store mængder kokain, våben og ammunition. Når han under disse omstændigheder stillede sin lejlighed til rådighed for denne anvendelse, findes han skyldig som anført i tiltalens forhold 1, 2 og 3, idet retten finder, at han i hvert fald må have anset det som overvejende sandsynligt, at våbnene blev besiddet med henblik på videreoverdragelse til personer i det kriminelle miljø. Han har tillige indset og forholdt sig accepterende til muligheden for, at der udover kokain blev opbevaret hash i lejligheden. Også for ham finder retten grundlag for at anse besiddelsen af den delvist omdannede gas- og signalpi-stol for at være forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a.
side 73
Det bemærkes endeligt, at det ved vurderingen af skyldsspørgsmålet ikke kan tillægges nogen betydning, om Tiltalte 2 modtog vederlag for at stille lejligheden til rådighed.
Forhold 4
I forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 1 blev der under passagersædet i den bil, som han var fører af, fundet en pistol isat magasin med 3 skarpe skud, således som beskrevet i tiltalen.
Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at bilen tilhørte Tiltalte 1's far, men blev anvendt af Tiltalte 1. Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke kendte til pistolen, og at han havde lånt bilen ud i weekenden til en kam-merat, som han ikke har ønsket at oplyse identiteten på.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i besiddelse af pistolen som anført i tiltalen. Retten har herved lagt vægt på, at pistolen blev fundet i Tiltalte 1's bil, som han var fører af, at han i lejligheden på Adresse 1 var i besiddelse af et våbenlager med skydevåben og ammunition, og at han kort forud for anholdelsen netop havde gjort en pistol klar til afhentning, og i samtalen med "Kaldenavn 1" via chattjenesten Signal om pistoler i samme forbin-delse omtalte, "Der er den jeg havde". Retten har også lagt vægt på, at der ved aftørring af kanter og ru overflade på pistolen er fundet dna-materiale, som er beregnet til at være 8.800 gange mere sandsynligt at observere, hvis det stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke det stammer fra ham.
Forhold 5
Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i dette forhold.
Forhold 6
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i besiddelse af 1,6 gram kokain på Adresse 2 og har forklaret, at der var tale om besiddel-se til eget forbrug. Kokainen blev fundet i et pengeskab på hans værelse. Ved hans erkendelse, og da der ikke er forhold, der heroverfor godtgør, at denne kokain var besiddet med henblik på videreoverdragelse, finder retten ham skyldig i overensstemmelse med hans tilståelse.
Derfor bestemmes:
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er i forhold 1 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. tildels § 21, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i forhold 2 og 3.
Tiltalte 1 er skyldig i forhold 4 - 5.
side 74
Tiltalte 1 er i forhold 6 skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70.
Sanktionsspørgsmålet
Straffastsættelsen
Tiltalte 1:
Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og til dels stk. 3, jf. til dels § 21, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, straffelo-vens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bi-lag 1, liste B, nr. 59 og nr. 70, samt færdselslovens § 117 a, stk. 1.
Der er afgivet 10 stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 11 år, og 2 stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 12 år.
Alle voterende har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på mængden af ko-kain og stoffets farlige karakter. Der er endvidere lagt vægt på antallet og karakteren af våbnene, herunder at et af våbnene var en fuldautomatisk ma-skinpistol.
I skærpende retning er lagt vægt på den aktive rolle, som Tiltalte 1 har haft i forbindelse med besiddelsen, og at han tillige har besiddet et våben med isat magasin med ammunition på offentligt tilgængeligt sted.
Efter længden af fængselsstraffen skal der ikke idømmes en bøde for over-trædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 1, ved siden af fængselsstraffen, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4.
Flertallet finder herefter, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 11 år.
Mindretallet stemmer af de samme grunde for, at straffen passende kan fast-sættes til fængsel i 12 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 11 år.
Tiltalte 2:
Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste
side 75
B, nr. 70, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. straffelovens § 61.
Straffen omfatter også den betingede straf på 60 dages betinget fængsel i dommen af 17. august 2021, jf. straffelovens § 61.
Der er afgivet 1 stemme for at Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 10 år, 6 stemmer for at straffen fastsættes til fængsel i 9 år, og 5 stemmer for at straffen fastsættes til fængsel i 8 år.
Alle voterende har ved strafudmålingen ligesom for Tiltalte 1 navnlig lagt vægt på mængden af kokain og stoffets farlige karakter. Der er endvidere lagt vægt på antallet og karakteren af våbnene, herunder at et af våbnene var en fuldautomatisk maskinpistol. I formildende retning er lagt vægt på, at Tiltalte 2's medvirken navnlig har bestået i at have stillet sin lejlig-hed til rådighed.
Mindretallet på 1 stemme voterer af disse grunde for, at straffen passende fastsættes til fængsel i 10 år.
De resterende voterende har i formildende retning tillige lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at Tiltalte 2 har modtaget betaling for sin med-virken, og at disse voterende finder, at det efter oplysningerne om Tiltalte 2's personlige forhold kan lægges til grund, at han har været særligt disponeret for at give efter for udefrakommende pres.
Mindretallet på 6 stemmer voterer af de disse grunde for, at straffen passen-de kan fastsættes til fængsel i 9 år.
Mindretallet på 5 stemmer voterer af de samme grunde for, at straffen pas-sende kan fastsættes til fængsel i 8 år.
Der træffes afgørelse efter retsplejelovens § 216, stk. 2, således at straffen fastsættes til fængsel i 9 år.
Konfiskationspåstandene
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte konfiske-res en række effekter i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 1 har påstået frifindelse over for konfiskationen af en iPhone SE2020.
Retten lægger til grund, at der på telefonen er fundet fotografier af dele af de af forhold 1 omfattede våben, fotos af narkotika og kontantbeløb, ligesom der på telefonen er fundet noter vedrørende narkotikahandel og Signalkor-
side 76
respondance vedrørende videreoverdragelse af våbnene. Retten finder heref-ter, at betingelserne for at foretage konfiskation af telefonen efter §75, stk. 2, nr. 1, er opfyldt.
Idet retten bemærker, at der ikke har været bevisførelse om, at den tomme dåse Red Bull eller den lilla kuffert/trolley har været brugt eller været be-stemt til at bruges til de i forhold 1-4 strafbare handlinger, tages konfiskati-onspåstanden efter § 75, stk. 2, i øvrigt til følge i det nedenfor anførte om-fang.
Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om udbyttekonfiskation hos Tiltalte 1 på 100.000 kr. og hos Tiltalte 2 på 70.000 kr. efter straffelovens § 75, stk. 1. Bestemmelsen tager sigte på at ramme den økonomiske fordel, gerningsmanden har opnået ved en strafbar handling, og indeholder en almindelig skønsmæssig adgang til konfiskation af udbyttet ved den strafbare handling. Det følger af straffelovens § 76, stk. 1, at konfiskatio-nen skal ske hos den, som udbyttet er tilfaldet.
Begge de tiltalte har påstået frifindelse.
Vidne 1 har forklaret, at der var udgifter til ”husleje” til personen, der stod for opbevaringsstedet for våbenlageret, og at hvis han selv tjente 10.000 kr. på en pistol, fik personen ca. 3.000 kr. Ingen af de våben, som er omfattet af tiltalen, nåede at blive solgt. Der er i denne sag ikke sikre informationer om fortjenesten på salget af kokainen, som ifølge Tiltalte 1 nok koster 500 kr. for et gram, herunder ikke om de tiltaltes andel i fortjenesten. Ved bedømmelsen af Tiltalte 1 og Tiltalte 2's udbytte i forbindelse med videreoverdragelsen af kokainen og besiddelsen af våbenlageret med henblik på videreoverdragelse må der herudover tages hensyn til deres rolle og til, at udbyttet må antages at være delt med andre medgerningsmænd.
Der er afgivet 11 stemmer for at foretage konfiskation hos Tiltalte 1 med skønsmæssigt udbytte af 50.000 kr. og for at frifinde Tiltalte 2 for påstanden om udbyttekonfiskation.
Der er afgivet en stemme for at tage anklagemyndighedens påstand om ud-byttekonfiskation af 100.000 kr. hos Tiltalte 1 og af 70.000 kr. hos Tiltalte 2 til følge.
Flertallet udtaler herom:
Tiltalte 1 er fundet skyldig i at have en aktiv rolle i forbindelse med opbe-varingen og videreformidlingen af våbnene og i videreformidlingen af kokai-nen. Der er på Tiltalte 1's telefon fundet fotografier af betydelige penge-beløb. Det har på denne baggrund en klar formodning for sig, at han har modtaget en form for betaling for sin bistand i forbindelse med opbevaringen og videreformidlingen. Henset hertil og til den foreliggende usikkerhed om udbyttet, finder flertallet, at der kan foretages udbyttekonfiskation hos Tiltalte 1 med skønsmæssigt 50.000 kr.
side 77
Tiltalte 2 er fundet skyldig i at have stillet sin lejlighed til rådighed for opbevaring af store mængder kokain, våben, ammunition og 268,5 gram hash. Henset til hans rolle, usikkerheden om udbyttet herunder ved salget af kokainen, og i mangel af konkrete beviser for, at der er tilgået ham et veder-lag for hans medvirken, finder flertallet ikke, at det med tilstrækkelig sikker-hed kan fastslås, at han personligt har haft et udbytte af de strafbare handlin-ger. Flertallet stemmer på denne baggrund for at frifinde Tiltalte 2 for den nedlagte påstand om udbyttekonfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1.
Mindretallet udtaler herom:
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige i at have medvirket til opbevaringen af et våbenlager med henblik på videreoverdragelse til et krimi-nelt miljø, besiddelse af 7 kg kokain med henblik på videreoverdragelse og besiddelse 268,5 gram hash. Det har en klar formodning for sig, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har modtaget betaling for deres medvirken. Jeg finder i betragtning af de økonomiske værdier kokainen og våbnene har repræsenteret, at det må lægges til grund, at Tiltalte 1 har haft et udbytte på ikke under 100.000 kr. og Tiltalte 2 på ikke under 70.000 kr. for deres medvirken til de strafbare handlinger. Jeg stemmer derfor for, at der foretages udbyttekonfiskation hos dem i overensstemmelse med anklagemyn-dighedens påstand.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 11 år.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 9 år.
Hos de tiltalte konfiskeres
en sort sportstaske (koster B1/1),
en blå våbenkasse indeholdende lyddømper, rensebørste og ammunitions-æske med 24 stk. patroner kaliber .22 mrk. Winchester (koster B1/2), en våbenkasse indeholdende halvautomatisk pistol mkr. HS model XD-9, kaliber 9x19 mm, 1 stk. magasin og ammunitionsæske mrk. Magtech med 40 stk. patroner kaliber 9x19 mm (koster B1/3),
en 4-liters frysepose indeholdende en revolver mrk. Crvena Zastava og 6 stk. patroner kaliber 357. magnum (koster B1/4),
en lyddæmper (koster B1/5),
en våbenkasse indeholdende halvautomatisk pistol mrk. HS model XD-9, kaliber 9x19 mm, en delvist omdannet gas- og signalrevolver mrk. Blow/ Zira Silah, kaliber .38, 2 magasiner og ammunitionsæske med 50 patroner kaliber 9x19 mm (koster B1/6),
side 78
en 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Unique
og magasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm, en 4.- liters frysepose inde-holdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava kaliber 7,65 mm og magasin isat 8 patroner kaliber 7,65 mm (koster B1/7), en 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. Crvena Zastava, kaliber 7,65 mm, magasin isat 8 stk. patroner kaliber 7,65 mm og 6 løstliggende patroner kaliber 7,65 mm (koster B1/8) , en 4-liters frysepose indeholdende en halvautomatisk pistol mrk. FN Browning model 1910-22, magasin og 5 stk. patroner kaliber 7,65 mm (koster B1/13),
1 par grå arbejdshandsker (koster B1/14),
lyddæmper (koster B1/15),
flere blå brugte plastikhandsker (koster B1/19),
grøn plastpose indeholdende 147 patroner kaliber 7,65 mm (koster B1/ 21),
halvautomatisk riffel model US Karabin kaliber .30 (koster B1/22), 2 sorte viskestykker (koster B1/23),
maskinpistol model Stengun kaliber 9x19 mm (koster B1/24), en grøn sportstaske (koster B1/25),
magasin (koster B1/26) ,
gul plastpose indeholdende 47 stk. patroner kaliber .30 US carabin, 1 stk. patron kaliber .45 og 1 stk. patron kaliber .38 (koster B1/27), indpakning, poser mv. til narkotika (koster B1/28-B1/33, B1/37, B1/38, B1/46-B1/48, B1/51-B1/55, B1/57-B1/63),
sølvbakke med rester af kokain (koster B1/34),
sort digitalvægt med rester af kokain (koster B1/35), pose med mindre plastikrør (koster B1/36),
ammunitionsæske indeholdende 9 stk. patroner kaliber 9x19 mm (koster B1/42),
grøn plastpose indeholdende ammunitionsæske med 48 stk. patroner, kali-ber 9x19 mm (koster B1/43),
ammunitionsæske indeholdende 50 stk. patroner kaliber 9x19 mm (koster B1/44),
grøn plastpose indeholdende 50 stk. patroner kaliber .30 AUTO, 3 stk. patroner med fuldkappet projektil kaliber 7,65 mm og 3 stk. patroner med forniklet projektil kaliber 7,65 (koster B1/45),
hvide plastikhandsker (koster B1/49),
268,5 gram hash (koster B1/39)
Hos Tiltalte 1 konfiskeres
en omdannet gas- og signalpistol mrk. Ekol model Gediz kaliber 9 mm -Glock 25 (koster A1/4),
magasin med 3 skarpe patroner kaliber 9 mm kort/.380 Auto (koster A1/ 5)
2 plastikrør som indeholdt kokain (koster A1/205.1), 1,6 gram kokain (koster A1/205.2),
side 79
iPhone SE2020 (koster A1/1),
kørekort udstedt til Tiltalte 1 (koster A1/7),
pengeskab (koster A1/205),
500 kr. (koster A1/205.3).
Hos Tiltalte 1 konfiskeres yderligere 50.000 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder sådan at de hver især skal betale salær til eget forsvar.
Dommer