Dom
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 15. maj 2023
Rettens nr. 99-534/2023
Politiets nr. 4100-73341-00032-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 2002
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 7. februar 2023, tillægsanklageskrift nr. 1 af 3. februar 2023 og tillægsanklageskrift nr. 2 af 3. maj 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 252, stk. 1,
ved den 12. juli 2022 ca. kl. 12.25, som fører af uregistreret motocross-motorcykel med Stel nr., af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at have ført køretøjet mod færdselsretningen ad gågaden i Herning, med en sådan hastighed, at flere fodgængere måtte undvige køretøjer, hvilket udgjorde en nærliggende fare for disses liv eller førlighed,
2.
færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1,
ved den 12. juli 2022, ca. kl. 13.20, at have ført uindregistreret motocross-motorcykel ud for Herningcenteret, Merkurvej 1 i Herning, efter at have ind-taget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færd-selssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.
3.
straffelovens § 121,
ved den 12. juli 2022 ca. kl. 14.05, under transport i politiets patruljevogn,
Std 75272
side 2
med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale, at have overfaldet det tjenestegørende politipersonale politibetjent Forurettede 1 og politibetjent Forurettede 2 under udførelsen af deres hverv, idet tiltalte udtale til po-litipersonalet: ”små svin” eller lignende,
4.
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1,
ved den 12. juli 2022 ca. kl. 12.30, at have ført uregistreret motocross-mo-torcykel med Stel nr., ad Østergade ud for nr. 17 i Herning uden at have erhvervet kørekort til stor motorcykel,
5.
færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1,
ved den 12. juli 2022 ca. kl. 12.30, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågi-venhed, så der ikke opstår fare eller ulempe for andre, at have ført uregistre-ret motocross-motorcykel med Stel nr., ad Østergade i Herning, og kørt på baghjulet af motorcyklen over en strækning på mindst 10 meter,
6.
færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1,
ved den 12. juli 2022, ca. kl.12.30, at have ført uregistreret motocross-motorcykel med Stel nr., i gågaden ad Østergade i Herning mod færdselsretningen,
7.
færdselslovens § 118, jf. § 81, stk. 1,
ved den 12. juli 2022, ca. kl.12.30, at have ført uregistreret motocross-motorcykel med Stel nr., ad Østergade i Herning uden at anvende fastspændt styrthjelm,
8.
køretøjsregistreringsloven nr. 186 af 01. marts 2020 § 20, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse nr. 2115 af 25. november 2021 § 76, stk. 1, jf. § 19, stk. 1, nr. 1,
ved den 12. juli 2022, ca. kl.12.30, at have ført uregistreret motocross-mo-torcykel med Stel nr. ad Østergade i Herning, selv om køretøjet ikke var registreret i Danmark, eller selv om køretøjet ikke var fremstillet til syn og godkendt inden det blev taget i brug,
side 3
9.
færdselslovens § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1,
ved den 12. juli 2022, ca. kl.12.30, som ejer/varig bruger af uregistreret motocross-motorcykel med Stel nr., at have ført køretøjet i Herning, selv om der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet.
10.
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,
ved den 19. november 2022 ca kl. 02.00 Ud for McDonalds på Silkeborgvej 7 i Herning, at have slået Forurettede 3 flere gange i ansigtet med flad hånd og en gang i nakken med knyttet hånd.
11.
færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, jf. § 4, stk. 1,
ved den 24. august 2022 ca. kl. 19.00 at have ført personbil Reg. nr. ad Chr. Ydes Vej i sydlig retning ved Tietgensgade i Herning, med mindst 72 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må over-stige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert i 5 år, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5, jf. stk. 3 og § 126, stk. 1, nr. 2 og 4, jf. § 128, stk. 2.
Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6 med et indrejseforbud fastsat i medfør af samme lovs § 32.
Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
side 4
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af hos tiltalte uregistreret mo-tocross-motorcykel med Stel nr. i medfør af færdsels-lovens § 133 a, stk. 2, subisidiært stk. 1 og mere subsidiært straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2-4, 6-9 og 11. Tiltalte er-kendte sig delvist skyldig i forhold 10, idet tiltalte har erkendt flere slag med flad hånd i ansigt og en gang i nakken. Tiltalte har nægtet sig skyldig i for-hold 1 og 5.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der blev den 12. juli 2022 kl. 14.20 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der påvist tilstedeværelse af kokain, alprazolam og THC i blodet.
Tiltalte er straffet ved
bødevedtagelse af 29. august 2019 med dagbøder for blandt andet overtræ-delse af straffelovens § 293, stk. 1,
bødeforlæg af 27. januar 2020 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer,
bødeforlæg af 12. maj 2020 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 276,
bødeforlæg af 12. maj 2020 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer,
bødeforlæg af 4. juni 2020 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2,
bødeforlæg af 18. marts 2021 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer,
ankedom af 21. juni 2021 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffe-lovens § 244, stk. 1 og § 291, stk. 1 og våbenloven. Tildelt advarsel om ud-visning og
dom af 14. januar 2022 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffe-lovens § 123. Tildelt advarsel om udvisning og prøveløsladt 27. maj 2022 med reststraf i 42 dage med prøvetid indtil 27. maj 2024.
side 5
Udlændinge- og Intregrationsministeriet har i udtalelse af 14. april 2023 blandt andet anført:
"Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte blev født i Danmark den Dato og tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) samme dag.
Den 2. november 2002 fik pågældende tilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 med gyldighed til den Dato. Denne tilladelse er senest den 21. december 2020 forlænget indtil den 21. december 2024.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den Dato, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.
Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt
umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.
....
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 16. september 2022.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
.. Er født og opvokset i Danmark,
.. Har færdiggjort folkeskole,
side 6
.. Har gået på frisørskole, arbejdet 4 år som tjener og er pt. i gang
med tømreruddannelsen,
.. Behersker mundtlig og skriftlig dansk,
.. Har mistanke om, at han lider af diabetes,
.. Er ugift og uden børn,
.. Har hele sin familie i Danmark i form af forældre, tre brødre,
onkel og to fætre,
.. Har ikke familierelationer i Tyrkiet, men har besøgt landet på
ferie et par gange,
.. Kan tale og forstå tyrkisk, men kan ikke læse eller skrive
sproget."
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2-4, 6-9 og 11. Til-ståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 10 dog alene med flere slag med flad hånd i ansigt og en gang i nakken. Herefter og efter anklagemyndighedens påstand, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 10 i overens-stemmelse med det erkendte.
På baggrund af video og vidneforklaringerne til forhold 1, lægger retten til grund, at tiltalte kørte gennem gågaden men i lav fart uden gene for fodgæn-gere. Retten finder det derfor ikke bevist, at tiltale har kørt med en sådan ha-stighed gennem gågaden, at flere fodgængere måtte undvige, og at dette ud-gjorde nærliggende fare for disses liv eller førlighed. Tiltalte frifindes derfor i forhold 1.
Vidne 1 har forklaret, at han på afstand af 50-75 meter og alene bagfra så, at motorcrossen løftede sit fordæk over en strækning. Henset til disse omstændigheder finder retten ikke, at der mod tiltaltes forklaring om, hvordan styret på en motorcross hæver sig under acceleration, er ført det til domfældelse nødvendige bevis, hvorfor tiltalte frifindes i forhold 5.
Straffen fastsættes som en fællesstraf til fængsel i 3 måneder og en tillægsbø-de på 15.100 kr., jf. straffelovens § 121, og § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 118, jf. § 4, stk. 1, § 118, jf. § 81, stk. 1, § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, jf. § 4, stk. 1, samt køretøjsregistre-ringsloven nr. 186 af 1. marts 2020 § 20, stk. 1, jf. § 2, jf. bekendtgørelse nr. 2115 af 25. november 2021 § 76, stk. 1, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
side 7
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på forholdenes karakter herunder særligt at der er tale om en 1. gangs overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1.
Straffen omfatter også reststraffen på 42 dage ved prøveløsladelsen den 27. maj 2022, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år og 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5, jf. stk. 3 og § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.
Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6 for at udvise tiltalte er opfyldt. Da udvisning i midlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. § 24 b, stk. 1.
Retten har lagt vægt på sagens karakter og den idømte straf sammenholdt med, at tiltalte er født og opvokset i Danmark, og at han ikke har nogen til-knytning til Tyrkiet. Tiltalte er omfattet af associeringsrådets afgørelse nr. 1/ 80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet og EMRK art. 8, hvilke bestemmelser efter en konkret og samlet afvejning taler afgørende imod en udvisning til trods for, at tiltalte tidligere er idømt advarsler om udvisning.
Tiltalte er ikke tidligere straffet for ligeartet kriminalitet i nattelivet, men er dog straffet for ligeartet kriminalitet uden for nattelivet. På den baggrund og på baggrund af den straf som forhold 10 isoleret er bedømt til, finder retten at betingelserne for om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt til at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed er opfyldt, jf. straffelovens § 79 c. Retten tager derfor anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte i 3 måneder idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk til følge.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 3 måneder.
Tiltalte skal betale en bøde på 15.100 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år og 6 måneder fra endelig dom.
side 8
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte idømmes forbud mod i en periode på 3 måneder fra endelig dom i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer