Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr. 1). Påstand om konfiskation

Retten i HolstebroStraffesag1. instans8. juni 2010
Sagsnr.: 16656/22Retssagsnr.: SS-870/2010-HOL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Holstebro
Rettens sagsnummer
SS-870/2010-HOL
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16656/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HOLSTEBRO

D O M

afsagt den 8. juni 2010

Rettens nr. 6-870/2010

Politiets nr. 4100-84172-00072-09

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1971)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. marts 2010.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr. 1) ved den 26. juni 2009 ca. kl. 22.30 på "Country Festival", Strandvejen 55, Nykøbing Mors, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en foldekniv med en klinge på 7,6 cm samt 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf på 7 dage.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af foldekniven og dolkene i medfør af straffelovens § 75, stk. 2 hos tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har tidligere den 15. februar 2010 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Sigtede forklarede, at han på det i retsmødebegæringen nævnte tids-punkt var til Country festival på den anførte adresse. Han går meget op i at klæde sig ud i det rigtige cowboyudstyr. Det var første gang, han var til den pågældende festival. Han har dog deltaget i andre festivaler rundt omkring i Danmark. For at kunne deltage i den pågældende fe-

Std 75284

Side 2/4

stival, skulle man betale entré og man kunne deltage i det omfang, man ville. Han var klædt på i cowboyudstyr, blandt andet med revol-verkopi og de i sigtelsen nævnte knive. Han havde på daværende tids-punkt en revolverkopi, som kunne skyde med løst krudt. Den store dolk sad i hans bælte og var fuldt synlig. Det skal nok passe, at klin-gen er 27 cm lang. Dolken med en bladlængde på 10,8 cm sad bag hans bæltespænde, således at skaftet var synligt. Der er tale om en håndsmedet jonglerkniv. Han bruger den blandt andet, når han optræ-der i et show sammen med sin svigerfar, hvor de jonglerer til musik. Kniven er ikke skarp. Den var skarp, da han købte den, men han har efterfølgende rundet æggen. Foldekniven havde han i lommen på sine chaps. Det er korrekt, at politiet på et tidspunkt kom hen til ham, og han viste dem med det samme knivene. Det er hans indtryk, at det var vagterne, der havde tilkaldt politiet. Da politiet kom, var han i festtel-tet, hvor det nok skal passe, at der befandt sig 7-800 personer. Han var på dette tidspunkt ved at drikke sin anden fadøl i løbet af dagen. Han mener således ikke, at han var påvirket. Der var også andre tilstede fra en klub, som han er medlem af ved "Forening". Disse var også fuldt påklædt. Han er dog ikke klar over, om de også havde knive på sig. Da politiet kom, oplyste han, at han havde en blankvåbentilladelse , som imidlertidig lå derhjemme. Det er sigtedes opfattelse, at våbentilladels-en også omfatter de pågældende knive. Begge hans våbentilladelser er efterfølgende inddraget. Han har efterfølgende som følge af, at hans våben tilladelser er blevet inddraget, afleveret den nævnte revolverko-pi til politiet."

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han kan vedstå sin tidli-gere afgivne forklaring. Han har senere over for politiet dokumenteret, at han er i besiddelse af en blankvåbentilladelse. De pågældende knive blev alene båret til pynt, og han havde ikke tidligere været ude for, at det skulle være et problem at bære de pågældende knive, når han var ude med sin fore-ning, der hedder "Forening". Chaps er nogle bukseben, som spændes udenpå de almindelige bukser. Han har i ca. 12 år været medlem af den på-gældende forening, og har deltaget i en 2-3 festivaler på årsbasis. Forenin-gens formål er at få udført nogle shows mv., hvor de enkelte medlemmer har cowboyudstyret i orden. Tiltalte foreviste en række fotos af foreningens ud-klædte medlemmer. Han var af den opfattelse, at blankvåbentilladelsen også gav ham ret til at bære den pågældende kniv mv. på de festivaler, han deltog i. Over halvdelen af festivaldeltagerne i Nykøbing var i et eller andet om-fang iført cowboybeklædning. Der var tale om musik på stedet, ligesom der også var mulighed for at købe diverse madvarer, samt drikkevarer. En del gæster var også berusede.

Vidne, Viborg, har som vidne forklaret, at han er formand for Forening og at han har kendt tiltalte i ca. 12 år. Der har for-nylig været afholdt en generalforsamling. Foreningens formål er at fremme cowboy- og countrylivet i Danmark, hvor medlemmerne er iført diverse

Side 3/4

cowboyudstyr, ligesom de også er i besiddelse af løsskudsvåben. Nogle medlemmer er desuden i besiddelse af forskellige dolke og knive. Dette af-hænger lidt af, hvilken rolle man spiller i foreningen. Tiltalte er således en cowboy fra prærien og er som følge heraf udstyret med både chaps og kniv. Vidnet har tidligere været ude for, at politiet konkret har forbudt foreningens medlemmer at bære kniv, og dette giver ingen problemer, idet man i så fald, lader de pågældende knive blive hjemme på bopælen.

Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han er selvstændig tømrer-mester. Han bor i eget hus med ægtefælle, og har i ægteskabet 4 fællesbørn, ligesom der derudover er tale om 2 bonusbørn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter tiltaltes egen forklaring og erkendelse samt de foreliggende op-lysninger lægges til grund, at tiltalte på den omhandlede festival bar en fol-dekniv med en klinge på 7,6 cm og 2 dolke med bladlængder på henholdsvis 27 cm. og 10,8 cm.

Tiltalte har under sagen anført, at der i sagen foreligger et anerkendelsesfor-mål, og der som følge heraf ikke er tale om en overtrædelse af våbenlovgiv-ningen. Tiltalte har henvist til, at han er i besiddelse af en blankvåbentilla-delse, og at han er medlem af Forening, hvor tiltalte som en naturlig del af denne forenings aktiviteter var udstyret med flere knive under festivaldeltagelsen.

Efter en samlet bedømmelse af de nærmere omstændigheder finder retten ik-ke, at tiltaltes besiddelse af de pågældende knive på countryfestivalen, som er et offentligt tilgængeligt sted, havde et anerkendelsesværdigt formål i vå-benlovens forstand.

Retten finder derfor, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Det følger af våbenlovens § 10, stk. 2, at der skal idømmes tiltalte en fæn-gelsstraf, medmindre der foreligger særlig formildende omstændigheder, hvor der kan idømmes en bødestraf.

Under hensyn til knivenes art, herunder ikke mindst dolken med en blad-længde på 27 cm., til den omstændighed, at tiltalte havde knivene på sig, samt til at tiltalte befandt sig som gæst på en festival, og at der ikke var tale om en forglemmelse fra tiltaltes side, må retten afvise, at der foreligger sær-lig formildende omstændigheder.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 dage, jf. våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4 (tidligere § 43, stk. 4), jf. § 15, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 14, stk. 1 nr. 1)

Side 4/4

Konfiskationspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelo-vens § 72, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 dage.

Hos tiltalte konfiskeres en foldekniv og 2 dolke.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 16657/22
Rettens sags nr.: SS-1399/2010-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolstebroHOL
DDB sags nr.: 16656/22
Rettens sags nr.: SS-870/2010-HOL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-84172-00072-09
Påstandsbeløb