Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 8. marts 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-49926/2021-VLR
(4. afdeling)
Far
(advokat Thomas Kaehne Ghiladi)
mod
Mor
(advokat Line Lindgaard-Kjeldsen, beskikket)
Familieretten i Randers har den 15. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8516/2021-RAN).
Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Far, har gentaget sine påstande for familieret-ten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 ophæves og tillægges ham alene, subsidiært at parterne bibeholder fælles forældremyn-dighed over Barn 1, men at hun skal have bopæl hos ham.
Mor, har påstået dommen stadfæstet.
Mor har fri proces under anken.
2
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Far har forklaret, at han bor og arbejder samme sted. Han har ikke haft kontakt til Barn 2 efter familierettens dom. Han har haft kontakt med Barn 1. De har haft samvær flere gange, og hun har også ringet til ham, hvor de har snakket godt. I januar måned snakkede de i telefon ca. 1½ time. Han rin-ger også til hende. Hun var på besøg hos ham i weekenden sammen med sin kæreste og dennes ven. Barn 1 opholder sig fortsat meget hos sin kæreste. Han og Barn 1 bliver mere og mere fortrolige. Hun fortæller ham fx om skolen. Aftalen er, at hun skal gå i skole tre dage om ugen, og det mener han, at hun følger.
Foreholdt konklusionen i epikrisen, ekstrakten side 104, hvoraf det fremgår, at Barn 1 er i stor risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, og at det vurde-res vigtigt at få sat ind med en indsats i kommunalt regi, har han forklaret, at han ikke har hørt mere om det - hverken fra kommunen eller Mor.
Foreholdt at det endvidere er anført, at der opleves en uheldig dynamik mellem mor og Barn 1, har han forklaret, at det er sjældent, at han oplever, at Barn 1 er på tværs, når hun er hos ham. Da er hun oftest en glad pige. Barn 1 og hendes kære-ste hjælper hinanden rigtig meget.
Han mener, at det vil være bedst for Barn 1, at han har den fulde forældremyn-dighed over hende, fordi han vil være der for hende, og han vil også være bedre til at hjælpe hende end Mor. Han vil sætte regler for Barn 1, og han er god til at forklare hende, hvorfor der er regler, og når han fx siger nej til noget. Det vil helt sikkert være bedst for hende, hvis han har forældremyndigheden. Hun vil respektere de regler, han har. Hvis Barn 1 ikke kan komme i skole, vil han køre hende, og han vil også hente hende. Han har nogle gange taget fri fra arbejde for at hjælpe hende.
Hans og Mors samarbejde gik galt, da Barn 2 blev anbragt. Han har svært ved at stole på Mor. Han tror, det vil blive svært for dem at samarbejde. Han vil bakke op om eventuelle støtteforanstaltninger, som kommunen måtte foreslå. Det er vigtigt for ham, at Barn 1 får den hjælp, hun har brug for.
Han og Mor taler ikke sammen. Han taler ikke om sine bekymringer omkring Barn 1 med Mor, men han taler med Barn 1 om det. Han taler ikke med Barn 1's skole.
Han har fortsat ikke råd til at hjælpe med at betale for udredningen af Barn 1.
Hvis Barn 1 skal bo hos ham, vil han fastsætte regler for, hvornår hun skal være hos sin kæreste. Han vil acceptere, at Barn 1 overnatter hos kæresten i nogle wee-kender.
3
Mor har forklaret, at hun bor samme sted sammen med sin kæreste. Hendes kæreste har store børn, der er flyttet hjemmefra. Barn 2 bor hos sin mormor som netværksanbragt. Barn 2 ønsker ikke at have kontakt med sin far. Hun ved ikke hvorfor.
Det er rigtigt, at Barn 1 har haft samvær med sin far efter familierettens dom. Hendes kæreste og en af dennes venner var med. Barn 1 har været bekymret for, at Far vil snakke om samvær med hende. Barn 1 har det ikke godt med, at foræl-drene har en verserende retssag, for hun ønsker at få lov til at gøre, det hun vil. Hun opholder sig meget hos sin kæreste, og det accepterer hun. Barn 1 er nogle weekender hos hende. De er dagligt i telefonisk kontakt. De har fået et bedre forhold, og de skændes ikke mere. Barn 1 har fundet ud af, at hun kan meget me-re, end hus troede. Barn 1 går stadig på Skole. Barn 1 skal møde 3 dage om ugen, men det bør efter hendes opfattelse sættes op til 4 dage, for det vil Barn 1 godt kunne klare. Det er meningen, at hun skal trappes op til 5 dage, men det er nok ikke realistisk for tiden. Hun skal snart have et møde med Barn 1's skole, for hun mener, at der er nogle ting, der skal justeres. Hun har et godt samarbejde med skolen. Det er muligt, at Barn 1 kan komme til psykologsamtaler og få en person, der kan komme hjem til hende og hjælpe hende med fx at gå ud at handle. Barn 1 tager letbanen til og fra skolen, selv om det er svært for hende at køre med offentlig transport. Hun synes, at Barn 1 er i god trivsel. Barn 1 har ve-ninder.
Hun synes, at Barn 1 er blevet mere tilfreds med sit samvær med sin far efter fami-lierettens dom. Hun taler ikke med Far om Barn 1, for hun frygter, at han bliver lige så stædig som med Barn 2. Barn 2 er autist, men Far ville ikke give sit samtykke til netværksanbringelse af ham. De måtte derfor i Familieretshuset for at få det på plads.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter parternes forklaringer har de fortsat ikke et samarbejde, og det er efter forklaringerne ubetænkeligt at lægge til grund, at der heller ikke er udsigt til, at de ville kunne samarbejde.
Med denne bemærkning og af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræ-des det, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er op-fyldt, og at det er bedst for Barn 1, at hun får bopæl hos sin mor. Det, der er kom-met frem for landsretten, herunder om at Barn 1 nu har kontakt med sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
THI KENDES FOR RET:
4
Familierettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.