Kendelse
RETTEN I SVENDBORG
Udskrift af retsbogen
Den 4. februar 2010 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. R4-2/2009
Politiets nr. 2300-71281-00056-08
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede
CPR nr. (Født 1969)
Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag.
Advokat Kjeld Danielsen var mødt som beskikket forsvarer.
Sigtede blev fremstillet.
Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at fængslingsfristen for-længes i 4 uger på det hidtidige grundlag.
Forsvareren protesterede mod forsat varetægtsfængsling, idet dette vil være i strid med Menneskerettighedes Konventionen artikel 5, stk. 3, og retspleje-lovens § 768, og § 768a, stk. 1, nr. 2.
Forsvareren gjorde nærmere gældende, at sagen mod sigtede, der har været varetægtsfængslet siden den 31. december 2008, burde have været fremmet til hovedforhandling. Sagen har været færdigefterforsket siden april/maj må-ned 2009, og det er ikke rimeligt, at sigtede forsat skal være varetægtsfængs-let, særligt under hensyn til at sagen mod sigtede kun afventer ankebehand-ling af sagen mod Person 1. Det er urimeligt, at sigtede - på grund af anklagemyndighedens taktiske overvejelser - forsat skal afvente an-klageskrift og hovedforhandling. Sagen mod sigtede burde have været be-handlet samtidig med sagen mod Person 1, og det er ikke sig-tedes risiko, at denne mere hensigtsmæssige måde at behandle sagskomplek-set på, ikke er valgt. Det er stærkt belastende for sigtede at være vare-tægtsfængslet med brev- og besøgskontrol i 13 måneder, og der er ikke sær-lige omstændigheder, der kan begrunde dette.
Vedrørende sagsforløbet bemærkede forsvareren videre, at det ikke er rime-
Std 75235
Side 2/3
ligt, at han med så kort varsel skal stå med 6 ledige dage i sin kalender, som han ikke kan benytte til andre berammelser. Han havde reserveret dagene 2. 4. og 5. februar 2010, hvor sagen mod Person 2 skulle have været be-handlet, og dagene 15. 16 og 17 februar 2010, hvor denne sag skulle have været hovedforhandlet. Anklagemyndigheden har først 14 dage inden beram-melserne meddelt, at der ikke ville blive indgivet anklageskrift. Han påføres derved et tab, som statskassen må godtgøre ham.
Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.
Retten afsagde
Kendelse:
Det er rettens opfattelse, at der, i overensstemmelse med de tidligere afsagte kendelser, stadig er begrundet mistanke om, at sigtede er skyldig.
Det kan lægges til grund, at sagen har været færdigefterforsket i hvert fald si-den oktober 2009, hvor hovedforhandlingen blev forhåndsberammet.
Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen endnu ikke er klar til indgivelse af anklageskrift, idet hovedforhandlingen ikke kan gennemføres, før efter der er afsagt endelig dom i sagen mod Person 1. Denne sag ankebe-handles i landsretten først i juni måned 2010.
Under disse omstændigheder er det rettens opfattelse, at en forsat vare-tægtsfængsling af Sigtede ikke er rimelig, jf. retsplejelovens § 768.
Det er tillige rettens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige om-stændigheder, at Sigtede kan varetægtsfængslet i en sammen-hængende periode over 1 år, jf. retsplejelovens § 768a, stk. 1, nr. 2.
Det bemærkes herved, at der bør gives anklagemyndigheden ret frie hænder til at planlægge gennemførsel af et større narkokompleks, men at der i denne sag er en urimelig lang sagsbehandlingstid over for Sigtede.
Derfor bestemmes:
Sigtede løslades.
Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om fængsling og an-modede om, at kære tillægges opsættende virkning.
Forsvareren protesterede mod, at kære tillægges opsættende virkning.
Retten besluttede i medfør af retsplejelovens § 969, stk. 2, at tillægge kære
Side 3/3
opsættende virkning.
Forsvareren anmodede i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 3, om at kære-målet behandles mundtligt, og at der sker en behandling i landsretten samti-dig med kæremålet vedrørende Person 2.
Retten besluttede, at der under hensyn til sagens forløb skal fastsættes en kompensation til forsvarer, advokat Kjeld Danielsen som følge af, at han har været forhindret i at disponere over sin kalender. Beløbet fastsættes skøns-mæssigt til 15.000 kr., med tillæg af moms, som skal betales endeligt af stats-kassen.
Sagen udsat.
Retten hævet kl. 14.00
Dommer
Dommer