Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Lukkede døre
Det forbydes offentligt at gengive parters navne, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre parters
identitet.
Afsagt den 20. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer og Tine Vuust).
2. afd. kære nr. S-2485-10:
Anklagemyndigheden
mod
1) Mistænkte 3
(født Dato 1 1964)
2) Mistænkte 2
(angiveligt født Dato 2 1945)
(advokat Allan Lund Christensen, besk.)
Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 30. juli 2010 (SS 90-16660/10), hvorefter anmodning om ransagning på Adresse 1, 2100 København Ø, ikke blev taget til følge.
Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift.
Efter indholdet af udlændingelovens § 40, stk. 8, sammenholdt med retsplejelovens § 795, stk. 1, er det ikke en betingelse for ransagning med henblik på fastlæggelse af udlændinges identitet, at der pågår efterforskning vedrørende et strafbart forhold.
- 2 -
Herefter og efter oplysningerne i øvrigt, herunder om, at kvinden var i besiddelse af et tog-kort udstedt til en person med bopæl på adressen, findes der bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Betingelserne for ransagning af lejligheden er derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 8, og retsplejelovens § 793, stk. 1, jf. § 795, stk. 1, hvorfor
b e s t e m m e s :
Det tillades polititjenestemænd fra Rigspolitiet - eventuelt under medvirken af polititjene-stemænd fra Københavns Politi - at foretage ransagning af Adresse 1, 2100 København Ø.