Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 30. november 2009 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Jan Uffe Rasmussen og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
7. afd. kære nr. B-3011-09:
Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger
Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger
(advokat Carl Gustaf Jespersen)
mod
CMI Entreprise ApS
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 29. oktober 2009, hvorved advokat Carl Gustaf Jespersen på vegne af Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger har kæret Hillerød Rets ken-delse af 16. oktober 2009 (BS 10-1547/2009), hvorved bestemtes, at kærendes begæring om afsigelse af udeblivelsesdom ikke tages til følge.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 2. november 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
- 2 -
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 blev der indført adgang til, at en part eller en rettergangs-fuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, jf. retsplejelovens § 32c.
Af retsplejelovens § 406, stk. 1, fremgår, at forberedelsen i sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39 sker efter reglerne i kapitel 33, med de ændringer, der fremgår af § 406, stk. 2 – 6. Det forberedende møde i henhold til retsplejelovens § 406, stk. 1, kan der-for finde sted ved anvendelse af telekommunikation.
Idet indkaldelsen til det forberedende den 16. oktober 2009 i overensstemmelse med rets-plejelovens § 406, stk. 4, jf. § 360, stk. 3, indeholdt oplysning om retsvirkningerne af ude-blivelse, og idet der ikke foreligger oplysninger om, at indkæredes udeblivelse skyldes undskyldelige omstændigheder, finder landsretten, at der er hjemmel til, såfremt betingel-serne i øvrigt er opfyldt, at afsige udeblivelsesdom, hvorfor
b e s t e m m e s :
Den påkærede afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten til afgørelse af kærendes anmodning om udeblivelsesdom.
Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning.
- 3 -
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.