Tvist bl.a. om, hvorvidt hæk mellem ejendomme var placeret i skel

Retten i Glostrup

DOM

Afsagt den 29. november 2010 i sag nr. BS 10G-1241/2007:

Sagsøger

Adresse 1

By

mod

Sagsøgte

Adresse 2

By

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag har Sagsøger over for Sagsøgte nedlagt følgende påstande:

frifindelse for en af Hvidovre Hegnsyn afsagt kendelse af 26. februar 2007, samt

principalt:

sagsøgte skal anerkende, at den tidligere opsatte hæk mellem ejendommene Adresse 1 og Adresse 2 var placeret i skel, subsidiært:

sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har vundet hævd på at placere hækken mellem ejendommene på den linje, hvor den tidligere hæk var placeret.

Sagsøgte har over for den første påstand påstået stadfæstelse af Hegnsynets kendelse. Over for den principale anden påstand har sagsøgte erklæret sig enig i, at hækken var placeret i skel. Over for den subsidiære anden påstand har sagsøgte påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøger ejer ejendommen Matrikel nr. 1, og sagsøgte ejer ejendommen Matrikel nr. 2, der ligger syd for sagsøgers ejendom.

Sagen drejer sig om skellet mellem de to ejendomme.

Der er enighed om, at der oprindeligt har været en ligusterhæk i skellet som fælleshegn, og at hækken blev fjernet i 2002, hvor sagsøgte lod opsætte et lamelhegn som eget hegn.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

Sagsøger har under sagen blandt andet forklaret, at da han købte sin ejen-dom, var der mod syd en 60-70 cm bred ligusterhæk. Den forløb i en nogen lunde lige linie. I det østlige hjørne stod den helt tæt op ved et udhus på hans grund. Hækken blev klippet behørigt, og den fejlede ikke noget. Den var tæt, så man ikke kunne kigge igennem den, ihvertfald om sommeren.

Baggrunden for, at han rekvirerede skelforretningen i 1978 var, at sagsøgte fjernede nogle træer og i den forbindelse havde haft en gravko stående inde på sagsøgers grund. Det ene af træerne, et kastanietræ, havde også stået i skel. Problemet da var skellet i hjørnet mod vest, ud mod vejen. Siden var der løbende uoverensstemmelser mellem dem, blandt andet om, hvorvidt sagsøger støjede for meget, når han holdt fest.

En søndag i juni 2002, hvor han havde været hjemmefra om formiddagen, var hækken klippet ned i forskellige højder, efter hans opfattelse nærmest flået i stykker, og man var ved at sætte et lamelhegn op på sagsøgtes side af hækken. Dagen efter gik han ind for at tale med sagsøgte om det. Sagsøgte erkendte, at hun nok burde have talt med sagsøger om det, inden de gik i gang med arbejdet, og det endte med en aftale om, at sagsøgte for egen reg-ning satte lamelhegn op hele vejen fra carporten op til sagsøgers udhus i det østlige hjørne, og at sagsøger skulle fjerne resterne af hækken.

hegnet, der vender ind mod hans ejendom, idet sagsøgte havde malet den an-den side, så der var løbet noget igennem ind på siden mod sagsøger, og så malede sagsøger den side.

Sagsøgte har blandt andet forklaret, at allerede kort efter, at hun og hendes senere afdøde mand flyttede ind, opstod de første kontroverser mellem dem og sagsøger i anledning af, at sagsøgers hund gennem den åbne hæk hele ti-den løb ind og besørgede i sagsøgtes have. Da de i 1978 lavede en carport, skulle der fjernes 4 store kastanietræer, der stod på deres egen grund, og i forbindelse med det arbejde blev det nødvendigt at arbejde inde på sagsøgers side af skellet, og ved en fejl blev et grantræ på sagsøgers grund ødelagt. Sagsøgte og hendes mand betalte straks den erstatning, som de ved det efter-følgende hegnsyn blev pålagt.

Hækken havde hele tiden været meget åben. Den var efterhånden blevet me-get bred, 70-90 cm, og den væltede ind mod hendes side. Den var særlig åben lige ud for sagsøgers havestue. Hun syntes, at det var ubehageligt af hensyn til sit privatliv i haven. Derfor besluttede hun at opsætte et lamel-hegn som eget hegn på sin side af hækken. Hun havde ingen intention om at fjerne hækken. Hun var godt klar over, at det var et fælleshegn. Hun klippe-de den til efter bedste evne på sin side for at få plads til hegnet, som hendes

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

svigersøn hjalp med at opsætte. Da sagsøger kom ind til hende i anledning af opsætningen af hegnet, var han stærkt ophidset. Der blev noget råben og skrigen, og det er muligt, at hun i ophidselsen har sagt noget med, at han kunne gøre, hvad han ville. Hun har ikke selv fjernet noget af den oprindeli-ge hæk. Hun har på intet tidspunkt accepteret den måde, hvorpå sagsøger har disponeret over den del af hendes ejendom, der ligger på sagsøgers side af lamelhegnet, med plantning af hæk, befæstigelse, beplantning, opsætning af havelamper med mere; men hun har ikke orket at gøre indsigelse på grund af risikoen for yderligere konfrontationer.

Der er under sagen desuden afgivet forklaring af sagsøgers søn, Vidne 1 og sagsøgers tidligere samlever, nuværende veninde, Vidne 2, samt af sagsøgtes samlever, Vidne 3, og sagsøgtes svigersøn, Vidne 4.

Af sagens bilag fremgår, at i 1978 anmodede sagsøger landinspektør Person 1 om at afsætte skellet mellem ejendommene.

Den 22. november 1978 fremsendte landinspektør Person 1 et rids over afsætningen af skellet og udtalte, at opmålingerne viste, at hækken mellem ejendommene var plantet i skel. Ridset udviser skellet løbende i lige linie mellem et genfundet gammelt skelrør i det sydøstlige hjørne af grunden og et nyafsat skelrør afsat i hjørnet mod sydvest.

I juli måned 2005 foretog landinspektørfirmaet LE34 på sagsøgtes anmod-ning besigtigelse og opmåling med henblik på at afmærke skellet.

Landinspektør Person 2 sendte den 18. juli 2005 en skrivelse til sag-søger, hvori hun meddelte, at hun havde konstateret, at der ikke var fuld-stændig overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og den fore-tagne skelafmærkning, og at hun derfor ikke måtte foretage endelig afmærk-ning, men blot havde afmærket det vestlige skelpunkt med en træpæl med et søm i og det østlige med et søm i en stolpe. Hun bemærkede, at der ikke var grund til at betvivle måloplysningernes anvendelighed; men at hun var usik-ker på, om der fra sagsøgers side kunne være tale om hævdserhvervelse ved-rørende et areal af Matrikel nr. 2.

Da sagsøger protesterede, måtte LE34 opgive at foretage endelig skelaf-mærkning.

Den 16. maj 2006 skrev sagsøgte til Hvidovre kommunes Hegnsyn under overskriften " uenighed om skeldragning"og bad Heg nsynet om at vurdere sagen.

Henvendelsen blev fulgt op af en skrivelse af 5. juli 2006, hvori sagsøgte udtrykkeligt anmodede om hegnsyn.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

Hegnsynet indkaldte sagsøger til syn på hegn ved skrivelse af 31. august 2006, hvori som sagsøgtes påstand anføres, at der er klaget over, at sagsøger i 2002 har fjernet en fælles hæk og udvidet sin have til et opsat eget hegn på sagsøgtes ejendom, og at sagsøger har udøvet hærværk på det omtalte eget hegn ved at påføre det en anden farve ved "løbere".

Synet fandt sted den 21. september 2006.

Ifølge hegnsynsprotokollen var begge parter mødt. Det anføres, at sagsøgte oplyste, at skellet lå ca. 55 cm (nord) for det eget hegn, der var opsat på hen-des ejendom, mens sagsøger bestred dette, idet han var af den opfattelse, at der kun var tale om 30-40 cm.

Hegnsynet bemærkede herefter, at da enighed om skellets placering ikke kunne opnås, udsattes sagen med frist 4 uger på at få en landinspektør til at afsætte skel. Rekvirenten skulle være sagsøger.

Den 12. januar 2007 skrev Advokat på vegne sagsøger til Hegnsynet og protesterede mod, at der var indkaldt til nyt syn den 26. febru-ar 2007, idet han henviste til, at en egentlig skelforretning ikke sås afholdt. Han anmodede derfor om, at hegnsynet blev udsat indtil videre på afvikling af skelforretning.

Den 1. februar 2007 skrev Advokat påny til Hegnsynet og frem-satte forskellige betragtninger om Hegnsynets kompetence samt anmodede om, at der istedet blev afholdt et forligsmøde.

Den 26. februar 2007 blev afholdt nyt hegnsynsmøde. Sagsøgte var repræ-senteret ved sin samlever, der også havde været til stede ved det første hegnssyn, og sagsøger var mødt sammen med sin advokat.

I hegnsynsprotokollen bemærkes, at hegnsynet var blevet udsat 3 gange på anmodning fra sagsøger,og at Hegnsynet ikke havde modtaget nogen skri-velse fra sagsøger om skelberigtigelse, men selv havde rekvireret erklæring fra landinspektør Person 3, hvoraf det fremgår, at landinspektø-ren efter sine opmålinger ikke havde fundet grundlag for at ændre de fore-tagne skelafmærkninger.

Den erklæring fra landinspektør Person 3, der refereres til, er stilet til sagsøger og dateret 21. november 2006. I erklæringen oplyser land-inspektøren, at tidligere foretaget afmærkning var fremfundet og påvist af sagsøger. Landinspektøren havde foretaget opmåling af forholdene på stedet, også af flere naboejendomme og deres hegnsforhold, med efterfølgende sammenlignende analyse heraf og ejendommenes registrerede matrikulære mål, og hans konklusion er, at der ikke var fundet grundlag for, at den af an-den landinspektør foretagne skelmarkering burde ændres. Såfremt sagsøger mente, at skellet skal forløbe på anden måde, henvistes han til at få afprøvet

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

sin påstand efter reglerne om skelsætningsforretninger.

Under hegnsynsforretningen den 26. februar 2007 ville sagsøger ikke aner-kende skelafsætningerne, og Hegnsynet optog sagen til kendelse.

Kendelsen er sålydende:

"Sagsøger, Adresse 1, fjerner beplantning ( minihæk ), befæst-ningsanlæg samt lysstofarmaturer på grundstykket indtil det af naboen op-satte hegn, så der kan etableres et fælles hegn i skel mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2 i henhold til hegnslovens § 7, som afsat af Landinspektør-firmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør Person 3 den 21. november 2006."

Hegnsynet gav sagsøger en frist på 6 uger til at gennemføre de pålagte arbej-der og bestemte, at hver part skulle betale halvdelen af udgifterne til hegnsy-net.

Den 28. februar 2007 skrev sagsøgers advokat til Hegnsynet og påstod sagen afvist fra Hegnsynet, idet han tilkendegav sin utilfredshed med forløbet af forretningen den 26. februar 2007, gjorde gældende, at skelplaceringen ikke var underlagt Hegnsynets kompetence, og at Hegnsynet heller ikke havde haft bemyndigelse til at pålægge sagsøger at lade en landinspektør fastlægge skellet, ligesom han påtalte, at Hegnsynet uden sagsøgers samtykke havde indhentet erklæring fra landinspektør Person 3.

Hegnsynet fastholdt sine afgørelser.

Herefter blev denne sag anlagt den 10. april 2007.

Under sagen anmodede sagsøger om en skelforretning.

Skelforretning blev afholdt den 26. november 2008 af landinspektør Person 4 under deltagelse af begge parter med advokater. Landinspektøren havde i forvejen foretaget opmåling på stedet.

Det lykkedes ikke under skelforretningen at opnå forlig om skellets place-ring, og landinspektøren traf derfor den 13. januar 2009 afgørelse, hvorefter skellet blev fastlagt som forløbende i en ret linie fra et nyafsat søm i en hegnsstolpe i det østlige hjørne til et nyafsat skeljernrør i det vestlige hjørne.

Der er enighed om, at de foreliggende landinspektørerklæringer er overens-stemmende med hensyn til skellets placering.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende, at den af Hegnsynet trufne afgørelse er truffet

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

på et forkert og urigtigt grundlag og behæftet med såvel formelle som mate-rielle fejl. Sagsøgtes påstand under hegnsynet vedrørte i realiteten en skel-dragning, hvilket ikke er Hegnsynets kompetence, men skal afgøres under en skelforretning efter udstykningsloven. Sagsøger har på intet tidspunkt ned-lagt påstand om, at det eksisterende hegn er et fælleshegn. I hegnslovens § 37 er der ikke hjemmel til at pålægge en part at gennemføre en skelforret-

ning,og Hegnsynet har i sin kendelse selvstændigt og uden hjemmel gen-

nemført en skeldragning, alene på grund af en ensidigt indhentet erklæring. Hegnsynets kendelse er således behæftet med mangler i relation til hjemmel, og afgørelsen opfylder ikke de almindelige bestemmelser i hegnslovens § 41.

Sagsøger har yderligere henvist til hævdsreglerne for så vidt angår hækkens placering og anvendelsen af hækområdet og desuden til passivitetsbetragt-ninger under henvisning til, at sagsøgte siden 2002 har accepteret sagsøgers råden over arealet nord for lamelhegnet.

Sagsøger har endelig gjort gældende, at omkostningerne ved skelforretnin-gen skal fordeles mellem parterne.

Sagsøgte har gjort gældende, at Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 er korrekt og skal anerkendes af sagsøger. Det var med rette, at Hegnsynet i ef-teråret 2006 udsatte hegnsynssagen og pålagde sagsøger at få en landinspek-tør til at afsætte skel mellem ejendommene. Sagsøgte har her påpeget, at sagsøger faktisk rettede henvendelse til landinspektør Person 3, men undlod at gøre hegnsynet bekendt med landinspektørens udtalelse, da den gik sagsøger imod. Skellinien er nu afsat ens af flere forskellige landin-spektører, hvor særligt den seneste skelforretning har været særdeles grun-dig, med omhyggelig gennemgang og vurdering af alle foreliggende oplys-ninger. Området mellem lamelhegnet og skellet tilhører sagsøgte, og at sag-søger siden 2002 har disponeret på forskellig vis over området, kan hverken udfra hævds- eller passivitetsbetragtninger danne grundlag for erhvervelse af ejendomsret. Sagsøger er derfor pligtig at fjerne den beplantning med mere, som han uretmæssigt har foretaget på sagsøgtes side af skellinien, således at der kan opsættes fælleshegn i skellinien, og det er dette, som Hegnsynsken-delsen helt korrekt går ud på.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgtes indbringelse for Hegnsynet var blandt andet begrundet i, at sagsø-ger havde fjernet et fælleshegn, og uanset om det under hegnsynet kom frem, at den reelle uenighed mellem parterne gik på skellets placering, finder retten ikke grundlag for at fastslå, at Hegnsynets beslutning om at udsætte sagen på skelforretning har været ugyldig.

Hegnsynet henviser i sin kendelse til skel som afsat af landinspektørfirmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør Person 3.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

Vedrørende skellinien har parterne erklæret sig enige om, at alle foreliggen-de landinspektørerklæringer, herunder også erklæringen vedrørende den for-melle skelforretning, der er foretaget under retssagen, fastlægger skellet ens.

Vedrørende skellets placering bemærker retten desuden, at der er enighed mellem parterne om, at den tidligere hæk var placeret i skel.

Sagsøger har forklaret, at hækken forløb i en nogen lunde lige linie. Det har formodningen for sig, at hækken er plantet i skellet, det vil sige med selve hækstammerne placeret i skellinien.

Omkring fjernelsen af hækken i 2002 har sagsøgte og hendes svigersøn, der personligt opsatte hegnet, forklaret, at de ikke fjernede hækplanter, men ale-ne tilklippede hækken, så hegnet kunne opsættes så tæt som muligt på hæk-ken. Efter forklaringerne under hovedforhandlingen kan det endvidere fast-slås, at det ikke var sagsøgte, men sagsøger, der fjernede hækken, og at det først skete efter, at hegnet var opsat.

Det nyopsatte hegn kan således ikke være opsat direkte i skellinien, men må være opsat i en vis afstand syd for skellinien.

Retten lægger til grund, at skellet ligger i overensstemmelse med landins-pektørerklæringerne.

Ifølge landinspektørernes rids slår lamelhegnet efter udhuset i det sydøstlige hjørne af sagsøgers grund et knæk mod syd for derpå at fortsætte i en lige li-nie ned til det sydvestlige hjørne af sagsøgers grund. Derved fremkommer på den nordlige side af lamelhegnet en smal tilspidset bræmme mellem heg-net og den skellinie, som landinspektørerne har afsat, og som forløber i en lige linie øst-vest.

Denne bræmme hører således til sagsøgtes ejendom.

Sagsøger har rådet over bræmmen ved at foretage beplantning, opsætte be-fæstigelse med mere.

Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 pålægger sagsøger at reetablere forholdene med henblik på, at der kan opsættes et fælles hegn i skellinien. Disse tiltag findes som forudsætningsvise for opsættelsen af fælleshegn at ligge inden for Hegnsynets kompetence efter hegnslovens § 41.

I relation til parternes påstande under sagen finder retten herefter, at sagsøg-tes påstand om stadfæstelse af Hegnsynskendelsen skal tages til følge, mens de øvrige påstande bortfalder som følge af, at der er enighed mellem parter-ne om, at skellet ligger på den linie, hvor den tidligere hæk var placeret, og at et fælleshegn i form af hæk eller andet skal placeres i dette skel.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74

Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte, og der findes ikke grundlag for at pålægge sagsøgte at refundere sagsøger no-gen del af omkostningerne ved skelforretningen.

Sagsomkostningsbeløbet fastsættes med 20.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat. Retten har herved blandt andet taget hensyn til sagens forløb, herunder at forberedelsen har været kompliceret af forhold, som primært skyldes sagsøgers dispositioner.

Thi kendes for ret:

Hvidovre hegnssyns kendelse af 26. februar 2007 stadfæstes.

Sagsøger skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkost-ninger til Sagsøgte.

Dommer

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74