Tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge. Påstand om erstatning

Retten i Hillerød

D O M

afsagt den 21. december 2022

Rettens nr. 9-2643/2022

Politiets nr. 0900-73111-00001-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 2004) og

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 2004)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. juni 2022.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, således at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder,

ved den 5. marts 2022 ca. kl. 05.35, i forening efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse, på A C Hansensvej i Frederikssund, flere gange at have skubbet til Forurettede og slået ham forskellige steder på kroppen og i ansigtet, hvorved Forurettede faldt ned på jorden, hvorefter de tiltalte flere gange sparkede og/eller trampede Forurettede i ansigtet og på kroppen, hvilket blandt andet medførte knusning af flere af Forurettedes ansigtsknogler, hvorefter Forurettede som følge heraf afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte 1 har erkendte sig skyldig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, dog ikke i det i tiltalen anførte omfang. Tiltalte har erkendt overtrædelse af straffelovens § 246.

Tiltalte 2 påstod frifindelse. Han erkendte sig skyldig i vold efter straffelovens § 244 og påstod sig straffri på grund, at han har handlet i nødværge.

Advokat Damgaard nedlagde påstand på vegne af Erstatningspart 1 om erstatning på 2.138.800,06 kr.

Kravet er opgjort således:

Forsørgertabserstatning, EAL §13:

Årsløn 2021 kr. 809.744 x 10 x 30%kr. 2.429.232,00

Aldersfradrag 22%kr. 534.431,04 kr. 1.884.800,96

Overgangsbeløb, jf. EAL § 14a:

Beløbbet i 2022-niveaukr. 179.000,00 

Forsøgertabserstatning i altkr. 2.063.800,96

Torterstatning, jf. EAL § 26akr. 75.000,00

Erstatningsrkav i altkr. 2.138.800,96

Tiltalte 1 erkendte erstatningspligten, men bestred krav på forsørgetabserstatning og overgangsbeløb men anderkendte tort erstatningskravet.

Tiltalte 2 bestred erstatningspligten, men var enig i opgørelsen af torterstatningen, men bestred kravet på forsørgertabserstatning og overgangsbeløb.

Advokat Damgaard nedlagde påstand på vegne af Erstatningspart 2 om erstatning for udgifter til begravelse og mindesammenkonst på kr.

42.672,63 og torterstatning på 192.672,63.

Tiltalte 1 erkendte erstatningspligten og kravet om dækning af begravelseudgifter og udgiften til mindestund, men bestred størelsen af kravet på tort, idet torterstatningen normalt ligger på 75.000 kr.

Tiltalte 2 bestred erstatningspligten, men var enig i opgørelsen kravet for begravelsesudgifter og mindestund og bemærkede at kravet på tort erstatning er for højt. Det bør ikke overstige 100.000 kr., som er torterstatningen ved drab.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, vicestatsobducent Vidne 9, tekniker Vidne 10.

Tiltalte 1 forklarede, at han den 4. marts 2022 om aftenen, og den 5. marts 2022 om morgenen, var i byen i Stenløse. Han var sammen til Tiltalte 2 og to andre kammerater, Vidne 6 og Person 1. De var på en bar/ diskotek. Tiltalte 2 er en af Tiltalte 1's gode venner. De har kendt hinanden længe

og godt. De kender hinanden gennem Tiltalte 1's bror. De to var, i tiden op til hændelsen, sammen 4-5 gange om ugen. Den morgen den 5. marts 2022 tog de fra Stenløse og hjem mod Frederikssund. De kom med toget til Frederikssund ved 5-tiden.

Adspurgt forklarede Tiltalte 1, at det passer fint, at toget kom ind kl. 04.25. Da de kom til Frederikssund station gik de og snakkede og hørte musik. Vidne 6 og Person 1 tog hjem, så det var kun Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tilbage. Person 2 var en bekendt, som også var med toget, men han tog en taxa hjem.

Planen var, at de skulle tage hjem fra Frederikssund station, men planen ændrede sig til, at de skulle hen og lede efter nogle stoffer. Det var en Tiltalte 2 kendte, der havde efterladt nogle stoffer ved Lidl. Det var på Frederikssund station de fandt ud af, at de skulle hen og finde stofferne. På Frederikssund station kastede de med nogle øldåser. De havde det sjovt. Tiltalte 1 følte sig beruset, men han kunne godt huske, hvad der foregik. Han havde inden da taget noget kokain. Det var MDMA de skulle finde ved Lidl. De lyste efter det med lygten i telefonen. De fandt ikke stofferne ved Lidl. De ledte efter det i ca. 20 min. ved Lidl.

Pludselig stod der en og råbte ad dem. Det var Forurettede der råbte. Tiltalte 1 kendte ham ikke, hverken af udseende eller navn. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stod ved indgangen til Lidl, da Forurettede råbte.

Forevist oversigtskortet forklarede Tiltalte 1, at det var ved Lidl de så Forurettede. Forurettede kom over til dem. Forurettede havde en mistanke om, at de havde gang i et indbrud ved Lidl. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 prøvede at forklare Forurettede, at det ikke var deres hensigt. De forklarede Forurettede, at de blot stod og hørte musik og ledte efter noget. Forurettede sagde, at det lignede, at de var i gang med et indbrud. Det nægtede Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Forurettede begyndte at være verbalt grim imod dem. Forurettede ville ringe til politiet. De tiltalte sagde til ham, at det kunne han bare gøre, for de havde ingen hensigt om at lave indbrud. De havde ikke gjort noget ulovligt.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gik hen imod rundkørslen ned mod Netto. Forurettede ville ikke lade dem gå. Forurettede var sikker på, at de var i gang med at lave indbrud. De tiltalte var verbalt grimme overfor Forurettede, og omvendt. Forurettede fulgte efter dem og tog fat i Tiltalte 1. Tiltalte 1 havde en halsedisse på, som Forurettede tog fat i. Forurettede skubbede Tiltalte 1 tilbage og sagde ”du er bare en lille dreng” . Tiltalte 1 sagde ”hvorfor lader du os ikke være så?” Tiltalte 1 havde halsedissen op for munden. Forurettede hev skråt ned i den for at se, hvordan Tiltalte 1 så ud. Forurettede skubbede herefter Tiltalte 1.

De gik ned mod Netto, og Forurettede fulgte efter. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gik tilbage mod Lidl. Tiltalte 1 var sikker på, at Forurettede ringede til politiet, idet han så Forurettede tale i telefon efter han havde skubbet til Tiltalte 1. Forurettede hev i halsedissen, før de gik ned mod Netto. Forurettede skubbede Tiltalte 1 med begge hænder. Forurettede var verbalt grim overfor Tiltalte 2. Tiltalte puffede til Forurettede, fordi han var irriteret

over, at Forurettede skubbede. Forurettede sagde, både før og imens han ringede til politiet, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var bumser og små børn. Forurettede skubbede én gang.

På det tidspunkt syntes Tiltalte 1, at politiet bare skulle komme, så de kunne grine ad situationen og sende de tre parter hjem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde jo ingen hensigt om at lave indbrud.

Tiltalte 1 havde godt lagt mærke til plejehjemsbygningen. På vej ned til plejehjemmet råbte de stadig af hinanden i 10-15 min. Det føltes i hvert fald så længe. Tiltalte råbte ikke rigtig, men han var irriteret over, at Forurettede havde skubbet og talt grimt til ham. Ved plejehjemmet sagde han til Forurettede, hvorfor han var sådan, og at Forurettede havde fået et helt forkert indtryk af situationen. Forurettede slog ham på kinden. Tiltalte fik et chok. Forurettede ville slå igen, men Tiltalte 1 undveg. Tiltalte gav Forurettede et knytnæveslag i hovedet. Forurettede havde ikke forventet det, og snublede over sine egne ben og bankede hovedet ned i jorden.

Forurettede talte ikke længere i telefon med politiet, da han slog tiltalte. Da Forurettede lå nede på jorden, prøvede han at rejse sig op. Tiltalte løb hen og sparkede Forurettede to gange i hovedet. Forurettede var godt på vej til at sidde op, da han sparkede ham i hovedet. Han ramte Forurettede på venstre kindben og kæbe. Sparket var som når man sparker til en fodbold. Da tiltalte havde sparket to gange, så han politiet komme kørende nede ved Netto, hvorefter han begyndte at løbe. Politiet havde ikke blink på før tiltalte løb. Det var en hundepatrulje.

Forurettede lå nede på jorden efter de to spark. Tiltaltes tanker var et andet sted, og han forstod ikke, at det pludselig var så slemt. Han kunne ikke se, om Forurettede blødte. Han løb hen mod parkeringskælderen ved Sillebroen. Han så, at der kom hunde, han gik i panik og sprintede op mod stationen. Han var ved trappen ved tunnellen på stationen, hvor han stoppede op.

Adspurgt forklarede Tiltalte 1, at han ikke vil udtale sig om Tiltalte 2.

Adspurgt om videoklip fra Snapchat på Tiltalte 1's telefon, forklarede Tiltalte 1, at han filmede det, fordi det var i Frederikssund, og han ville gerne kunne genkende Forurettedes ansigt. han tænkte på sin egen sikkerhed i tilfælde af, at han skulle møde Forurettede igen. Han har ikke delt den video med nogen, men gemte den på sin telefon under billeder. Tiltalte har slået Forurettede én gang i hovedet og sparket ham to gange i hovedet. Han har ikke trampet Forurettede i ansigtet eller på kroppen. Han sparkede på kindbenet begge gange.

Adspurgt om han så Tiltalte 2 filme, forklarede Tiltalte 1, at han ikke ville udtale sig.

Tiltalte ringede til sin mor kort inden anholdelsen for at forklare situationen. Situationen gik fra 0-100 på et øjeblik. Han sagde til sin mor, at der var en

mand, der havde slået ham, og bad hende om at hente ham på stationen. Han sagde ikke noget om, at han selv havde slået. Tiltalte nåede at se sin mor komme kørende på p-pladsen ved stationen, men nåede ikke at se hende.

Foreholdt forklaring fra grundlovsforhør af 5. marts 2022, bilag R-1-1, side 722, forklarede Tiltalte 1, at det godt kunne passe, at han har forklaret sådan.

Anklageren dokumenterede

Gennemgang af udlæsning koster 300 – Tiltalte 1's telefon af 1. april 2022, bilag U-1-4-2-1, side 782

Rapport, Transkribering video sikret fra Tiltalte 1's telefon af 4. april 2022, bilag U-1-4-2-2, side 804

Fotorapport, besigtigelse Tiltalte 1 af 5. marts 2022, bilag G-2-1-1, side 388 Forevist video fra Snapchat forklarede Tiltalte 1, at det var korrekt, at det var fra hans telefon. Han sagde det til Forurettede, fordi han var irriteret over, at Forurettede havde skubbet ham.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz om halsedissen, forklarede Tiltalte 1, at det virkede ubehageligt, at Forurettede hev i den. Han forstod ikke, hvorfor Forurettede skulle gøre det. Han havde en mistanke om, at Forurettede var beruset, fordi han var så aggressiv, men han tænkte ikke så meget over det i situationen. Det var Tiltalte 2's ven, der oplyste, hvor MDMA var, og Tiltalte 2 fortalte tiltalte, hvor det var.

Udover at kalde ham og Tiltalte 2 bumser, sagde Forurettede til politiet, at han var ved at tænde af. Tiltalte 1 sparkede kun Forurettede to gange, fordi han gerne ville kunne komme væk derfra. Forurettede havde kun skubbet en gang og slået en gang, så han tænkte at to spark måtte være nok. Han lagde ikke mærke til om Forurettede på noget tidspunkt tabte en sko.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, forklarede Tiltalte 1, at da Forurettede henvendte sig, var hans og Tiltalte 2's toneleje lidt forvirrede over, hvorfor Forurettede skulle være så sur og aggressiv overfor dem. Stemningen mellem ham og Tiltalte 2 var god. De gik og snakkede, hørte musik og grinede. De var fire, der kom til Frederikssund station. Det var Tiltalte 2, Vidne 6, Person 2 og Tiltalte 1. Han og Tiltalte 2 tog ikke hjem, fordi de hyggede sig og grinede hele vejen over til Lidl.

Adspurgt om Forurettedes fremtoning inden han kom hen til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, forklarede Tiltalte 1, at han var meget højtråbende. Forurettede gik helt op i ansigtet på ham og Tiltalte 2 og råbte højt. Forurettedes ansigt rørte næsten deres kasketter. Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2022, bilag G-3-1, side 400, forklarede Tiltalte 1, at han ikke har læst den, men han fik forklaringen læst op.

Foreholdt 4. afsnit i samme afhøringsrapport på side 403, forklarede Tiltalte 1 at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Forurettede gik helt tæt på og konfronterede dem. Han kunne lugte alkohol på Forurettede.

Adspurgt om rettelser til forklaringen under afhøringen, forklarede Tiltalte 1, at det var fordi politiet spurgte mere ind til det. Politiet havde formuleret det anderledes, end hvad der gav mening for ham.

Foreholdt samme afhøringsrapport 2. afsnit på side 404, forklarede Tiltalte 1, at det er korrekt at han har forklaret sådan.

Foreholdt Tiltalte 1's tidligere forklaring vedrørende Tiltalte 2, forklarede

Tiltalte 1, at det kan passe at han har forklaret sådan.

Foreholdt samme afhøringsrapport, 1. afsnit, side 405, forklarede Tiltalte 1, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Adspurgt om at han har ændret forklaring til, at Tiltalte 2 gjorde mere den pågældende aften, forklarede Tiltalte 1, at forklaringen var ændret, fordi det som politiet havde skrevet, ikke gav mening.

Adspurgt om den tidligere forsvarer har talt med Tiltalte 1 om, at han kunne for straf for hændelsen ved at ændre forklaring, forklarede Tiltalte 1, at de ikke havde talt om sagen imellem den første og den anden forklaring.

Adspurgt om at det er en ny forklaring, forklarede Tiltalte 1, at det ikke var en ny forklaring, men at det skulle formuleres anderledes.

Adspurgt om Forurettede inden han slog er verbalt truende forklarede Tiltalte 1, at Forurettede skubbede og hev Tiltalte 1's halsedisse ned og konfronterede ham og Tiltalte 2.

Foreholdt forklaring fra grundlovsforhør, 1. afsnit, 2. linje på side 725, forklarede Tiltalte 1, at han prøvede at forklare Forurettede, at de var mindreårige, og at han ikke skulle slå dem. Forurettede sagde, at han sagtens kunne slå dem, fordi de var meget yngre end ham.

Adspurgt om Forurettede ændrede toneleje og væremåde, da han talte med politiet, forklarede Tiltalte 1, at der var en ændring i Forurettedes adfærd.

Tiltalte 2 forklarede, at det er rigtigt, at de var i byen i Stenløse, og at de tidlig morgen tog tilbage til Frederikssund. De opholdt sig på stationen i noget tid og kastede med nogle øldåser.

De skulle hente nogle stoffer. Tiltalte havde en korrespondance med en, der hedder Person 3, omkring det de skulle finde. De var ca. 20 min. ved Lidl, hvor de ledte efter stofferne. De ledte med lommelygten på telefonen. Stofferne skulle ligge omkring indgangen til Lidl.

Han havde drukket, da de var i byen. Han var ret beruset og havde taget kokain. Han huskede ikke alt fra den aften, men nogle ting kunne han godt huske. Han blev irriteret over, at de ikke kunne finde stofferne ved Lidl. Person 3 tog ikke telefonen, og han var ikke særlig god til at forklare, hvor han havde lagt stofferne. Han prøvede at ringe flere gange, men Person 3 tog

ikke telefonen.

Han havde ikke set Forurettede før. Forurettede råbte ad Tiltalte 1 og ham og beskyldte dem for at lave indbrud i Lidl. Forurettede sagde dumme kommentarer til ham og Tiltalte 1. Tiltalte sagde, at de bare gik og ledte efter noget, og at de ikke lavede noget forkert. Forurettede gik helt op i hovedet på ham og Tiltalte 1 og begyndte at skubbe til Tiltalte 1. Tiltalte huskede ikke om Forurettede sagde noget, da han skubbede til Tiltalte 1. Forurettede gik også op i hovedet på tiltaltes.

Forurettede tog telefonen og lyste op i hovedet på dem begge. De troede, at Forurettede filmede dem. Da Forurettede gik helt op i hovedet på de tiltalte, var der ca. 10 cm. imellem deres ansigter. Forurettede var aggressiv og pustede sig op foran dem. Tiltalte 1 og tiltalte skulle til at gå, men Forurettede gik ind foran dem for at holde dem tilbage. Forurettede skulle til at ringe til politiet.

De fulgtes lidt op ad A. C. Hansens vej. Han kunne regne ud, at det var politiet Forurettede talte med i telefonen. De gik op mod vejen og prøvede at gå væk, men Forurettede gik ind foran dem og blokerede dem. De kunne godt være løbet den anden vej, men han vidste ikke, hvorfor de ikke gjorde det. Han tænkte, at politiet bare kunne komme, så de kunne sige, at de ikke lavede noget galt, men de bare gik og ledte efter noget. Han kunne godt se, at deres adfærd virkede mistænkelig, idet de gik og lyste efter noget.

Da de gik længere ned ad A.C. Hansens vej, begyndte tiltalte at filme, idet han troede, at Forurettede filmede dem. Han filmede det meste af tiden, imens de gik ned mod plejehjemmet. Tiltalte troede, at han filmede, da Forurettede skubbede til Tiltalte 1, men det kan man ikke se på videoen. Tiltalte 1 skubbede på det tidspunkt ikke tilbage. Man kan se på videoen, at Tiltalte 1 lavede nogle bløde puf til Forurettede. Forurettede skubbede ikke tilbage, idet han ændrede adfærd, imens han talte med politiet.

Tiltalte begyndte at filme, da Forurettede ringede til politiet. De udfald der er på videoen, er blandt andet, da Forurettede slog telefonen ud af hånden på Tiltalte 2. Forurettede ramte hånden og telefonen, så hans sygesikringskort mv. røg udover det hele. Tiltalte 2 vidste ikke, hvor Forurettede ramte, men telefonen røg ud af hånden.

Når man har filmet noget tid på Snapchat stopper den selv, og så skal man starte en ny video. Tiltalte 2 vidste ikke, hvorfor optagelserne pludselig stoppede.

Herefter slog Forurettede Tiltalte 1.

Han ville ikke udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 1 slog Forurettede.

Tiltalte har slået Forurettede på skulder/brystregion, da Forurettede talte i telefon. Tiltalte slog på Forurettedes arm så telefonen røg på jorden. Han vidste ikke, hvorfor han råbte ”læg den fucking telefon” . Tiltalte blev irriteret over, at Forurettede blev rolig for at virke uskyldig overfor politiet. Han huskede ikke rigtig, hvad han

tænkte i det øjeblik. Han har ikke slået ham på maven. Han har slået Forurettede én gang, men han huskede ikke, om det var ned knyttet hånd. Han har ikke sparket Forurettede eller trampet på ham. Han huskede ikke, om Forurettede kom ned og ligge. Han vidste ikke, hvorfor Tiltalte 1 tidligere har sagt, at tiltalte har trampet på Forurettede. Han vidste at Forurettede snublede, men han var i det øjeblik ved at samle sin telefon op, så han vidste ikke, hvorfor Forurettede snublede.

Foreholdt forklaring i grundlovsforhør den 5. marts 2022, bilag R-1-1, side 727, sidste afsnit, forklarede Tiltalte 2, at det godt kan være, at han har sagt sådan, hvis det står der.

Foreholdt samme forklaring i bilag R-1-1, side 728, forklarede Tiltalte 2, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. tiltalte har så vidt han kunne huske ikke sparket Forurettede.

Foreholdt side 728, 4. afsnit, forklarede Tiltalte 2, at han kan vedstå det, hvis det står der.

Foreholdt rapport på side 843, bilag U-1-5, forklarede Tiltalte 2, at han har lagt videoen i en gruppe med ca. 7 personer. Han lagde videoerne derind løbende, imens de diskuterede med Forurettede. Det var for at spille smart overfor vennerne at sagde det han sagde.

Opgøret med Forurettede stoppede, da politiet kom. Han og Tiltalte 1 løb derfra samtidig. De løb, fordi de havde lavet vold på Forurettede. De løb op til stationen, hvor de efterfølgende blev anholdt.

Rapport, videosekvenser – kronologisk rækkefølge af 11. maj 2022, bilag U-1-4-3-2, side 840

Rapport, Dubletter – Snapchat af 16. september 2022, bilag U-1-5-2, side 868

Supplerende IT-teknisk erklæring af 5. oktober 2022, bilag U-1-5-5, side 888

Rapport, transskribering af snap video optagelser fra Tiltalte 2's tlf., af 11. maj 2022, bilag U-1-4-3-1, side 822

Forsvareren, advokat Tenna Dabelsteen dokumenterede: Rapport, Gennemlyt af forbedrede lydfiler af 6. juli 2022, bilag A-2-5, side 81

Vedrørende videoer fra Snapchat fra Tiltalte 2's telefon forklarede Tiltalte 2, at det var for Forurettedes eget bedste, at han sagde, at han skulle gå væk. Forurettede var meget ophidset, inden han snakkede med politiet. Han vidste ikke, hvorfor Forurettede ikke blev mere ophidset af at blive skubbet rundt.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen forklarede Tiltalte 2, at de var fire der tog toget tilbage til Frederikssund Station, tiltalte, Vidne 6.

Tiltalte 1 og Person 2. Person 2 tog en taxa kort tid efter de kom til Frederikssund station. Vidne 6 blev tilbage sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 1. De stod ca. en halv time på stationen, hvor de ventede på at få kontakt/oplysninger fra Person 3. Tiltaltes humør var godt, som det havde været hele aftenen.

De havde været i byen på Den Dansende Viking i Stenløse. Tiltalte huskede ikke, hvor meget han drak den pågældende aften. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde købt armbånd, der gav fri bar. De gik fra Den Dansende Viking kl. 4. Der var ingen plan da de stod på stationen, men de fik snakket om, at de ikke gad at tage hjem alligevel, men gerne ville ud at lave noget. Han skrev med Person 3. De vidste ikke, hvad de skulle, men de gad ikke gå hjem.

De ventede ved Føtex, hvor de kunne sidde og få varmen, på Person 3's svar. Vidne 6 gik hjem herfra, da han ikke gad at vente mere. Det var meget koldt den nat. De stod ca. en halv time ved Lidl og ledte.

Den første kontakt med Forurettede var, at Forurettede råbte ad dem og kom hen til dem. Forurettedes fremtoning var sådan ”hvad fanden er det I laver?” Han var lidt aggressiv/truende. Forurettede gik helt op i hovedet på dem. De prøvede at gå væk i starten, men Forurettede gik ind foran dem. Han ville ringe til politiet.

Adspurgt, hvorfor de løb væk efter hændelsen forklarede tiltalte, at da Tiltalte 1 stoppede op, stod tiltalte på den anden side. Han gik tilbage til politiet, da de kom. Han sagde til politiet, at han havde det hele på video, hvilket han så ikke havde, men det var hans opfattelse, at han havde det hele på video. Han vidste ikke, hvor længe der gik, før Forurettede ringede til politiet. Adspurgt om hans egen fremtoning på videoerne, forklarede han, at når han sår dem nu, syntes han, at det var dårlig opførsel. Det var ikke noget han var stolt af. Det var for at spille lidt smart, at han lagde videoerne ud til vennerne.

Han begyndte at filme, fordi han havde en opfattelse af, at Forurettede begyndte at filme. Tiltalte 2 vidste ikke, hvad Forurettedes intention var.

Adspurgt om Tiltalte 2 har skubbet Forurettede, forklarede han, at han ikke huskede at have skubbet Forurettede. Man kunne ikke se på videoerne, om han har skubbet Forurettede.

Adspurgt om at Forurettede slog telefonen ud af hånden på Tiltalte 2, forklarede Tiltalte 2, at Forurettede flere gange forsøgte at slå telefonen ud af hånden på ham. Han huskede, at han samlede sin telefon op, og at han så Forurettede slå Tiltalte 1. Han så Forurettede snuble på et tidspunkt. Forurettede kom ned og ligge og prøvede at komme op igen. Tiltalte løb hen til Forurettede, fordi han var bange for, hvad han kunne finde på at gøre overfor Tiltalte 1. Tiltalte sparkede måske Forurettede et sted, men han huskede det ikke helt.

Adspurgt om han og Tiltalte 1 har trampet Forurettede i ansigtet, forklarede Tiltalte 2, at det kunne han ikke huske, at nogen af dem gjorde. Politiet kom kørende, da han og Tiltalte 1 stod ved Forurettede. De løb begge væk, da politiet kom. Han løb ved siden af Tiltalte 1. Tiltalte 1 har astma og kan ikke løbe så længe.

Adspurgt om det slag Forurettede gav Tiltalte 1, forklarede Tiltalte 2, at han mente at have filmet slaget. Forurettede brugte højre hånd til at slå Tiltalte 1, men han kunne ikke helt huske det. Tiltalte 2 vidste ikke om slaget ramte.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 2 fortalte politiet om videoerne, forklarede han, at det var, fordi han mente at have det hele på video. Han sagde til politiet, at det var selvforsvar. Det var hans opfattelse, at Forurettede var i live, da de løb væk fra ham.

Forevist side 472, H-2-2-1 bekræftede Tiltalte 2, at det var ham.

Foreholdt at han jf. bilag H-2-2, side 471 havde sløve øjne, oplyste han, at han er født med en blodsprængning i venstre øje.

Ved anholdelsen blev de tiltalte sat i hver deres bil. I bilen blev tiltalte sigtet. Han blev efter ca. 30 minutter klar over, at Forurettede var afgået ved døden. Han kunne ikke forstå, at Forurettede var død.

Vidnet Pa. Vidne 1 forklarede, at han kører hundepatrulje. Han fik den pågældende dag en melding over radioen om et slagsmål, der var i gang. De kom kørende fra Nygade og kørte rundt i rundkørslen. De kørte stille og roligt, idet de kun havde en melding om et muligt begyndende slagsmål.

Der var helt mørkt ned ad A.C. Hansens vej. Han nåede at se en skikkelse ved indgangen ind til p-huset. Han sagde til sin makker, at der var en, der løb.

Da han steg ud, kunne han se en person, der kom tilbage og kiggede. Skikkelsen havde noget mørkt om ansigtet. Vidnet tænkte, at skikkelsen ville give sig til kende. Vidnets kollega løb i retning af skikkelsen med sin hund. Vidnet kørte rundt om Sillebroen for at bakke sin makker op. De havde hverken blink eller sirener tændt. De kørte stærkt, indtil før krydset ved rundkørslen. Da han nåede ned omkring findestedet, så han forurettede ligge på jorden. Vidnet stoppede med det samme. Han kunne se at forurettede havde brug for hjælp. Forurettede lå helt stille midt på kørebanen. Vidnet begyndte at snakke til forurettede. Han kunne se, at han virkelig havde brug for hjælp. Vidnet gik i gang med førstehjælp. Han gennemgik forurettede for skader. Der var meget blod i en pøl under hans hoved og meget blod om hans mund. Skaden var hovedsageligt omkring hovedet. Der var ingen reaktion på tale eller smertepåvirkning. Han var bevidstløs. Vidnet gik i gang med hjerte-/lungeredning. Det havde umiddelbart ingen effekt. Der skete ingenting. Der kom lidt rallen fra forurettede, men vidnet vidste ikke, om det var, fordi han rørte ved ham. Der kom hurtigt en ambulance. Vidnet fortsatte med førstehjælp, imens ambulanceredderne gjorde klar til sug. De fik ham op på båren og fortsatte hjerte-/lungeredning. Forurettede blev erklæret død på gerningsstedet. Foreholdt side 11, bilag A-1-2 forklarede vidnet, at lægen har vurderet, at forurettede ikke ville overleve de skader han havde.

Vidnet havde ingen kontakt til de anholdte. Vidnets kollega stod et sted

nærmere ved stationen.

På vej hen til gerningsstedet så vidnet én skikkelse løbe ind. Lyset i p-huset tændte ved sensor, Han kunne se en person komme tilbage. Vidnet var ikke sikker på, om de flygtede fra politiet. Da skikkelsen løb væk igen, vurderede vidnet, at skikkelsen havde set, at det var politiet. Skikkelsen var maskeret med en slags stofmaske.

Foreholdt side 817, bilag U-1-4-3, forklarede vidnet at det nogenlunde var den type maskering skikkelsen havde på.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen forklarede vidnet om side 7, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport, at man ved bevidsthedsundersøgelsen kører en knytnæve hen over brystbenet, og derved kom der en rallen fra forurettede. Forurettede var ikke erklæret død på det tidspunkt. Vidnet kan ikke erklære ham død, det er en læge, der gør det.

Adspurgt om side 18, bilag A-1-3, dispositionsrapport, forklarede vidnet, at han ikke vidste, om det var kl. 06.17 det meddeles, at forurettede ikke overlevede. Før vidnet overlod forurettede til ambulancen, sagde lægen ”det her overlever han ikke” .

Der gik under fem minutter fra de blev kaldt til de var på stedet. De kom fra politistationen i Frederikssund. Turen fra politistationen til centeret tager ca. 3 minutter i alt.

Adspurgt om at han kiggede efter skader på forurettede, forklarede vidnet, at han koncentrerede sig om torsoen, idet det for tiden er meget populært at stikke i folk. Han kiggede generelt for livstruende skader.

Foreholdt side 9, bilag A-1-1, bekræftede vidnet, at have anført at der ikke var sår eller huller.

Adspurgt af anklager, forklarede vidnet at han kl. 05.58 meldte ind, at forurettede var ”pt livløs” .

Vidnet pa. Vidne 2 forklarede, at han er hundefører. Han var på

arbejde den 5. marts 2022 sammen med Vidne 1. De fik en melding om noget mistænkeligt nede ved Lidl. Da de kørte om hjørnet ved rundkørslen, så Vidne 1 nogen løbe ind ved p-huset i Sillebroen. Vidnet løb efter med sin hund. Personen forsvandt for vidnet, men hunden runderede fortsat. Vidnet løb på tværs af p-huset. Hunden gav hals ved tunnellen. Der fandt de en person, som vidnet mener er Tiltalte 1. Der kom en mere frem igennem tunnellen der sagde ”jeg giver op. Jeg overgiver mig” . De sagde ”Han var selv ude om det” . Tiltalte 2 sagde, at han havde filmet det hele. De fortalte begge, at de var blevet skubbet, og at han var selv ude om det. Tiltalte 2 sagde selv, at han havde filmet det. Vidnet vidste ikke, at kollegaen Vidne 1 var i gang med førstehjælp, da vidnet var kommet på en forkert radiokanal.

Vidnet anholdt Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han bad dem begge tie stille. Han spurgte, hvorfor de var løbet, og de sagde ”han var selv ude om det” . Da vidnet kom på den rigtige radiokanal, fandt han ud af at det var alvorligt. De anholdte var påvirkede af alkohol. De var forpustede, men ellers virkede de ikke skræmte eller lignende.

Forevist videoovervågning fra p-kælderen, ca. 22.34. min . inde, forklarede vidnet, at det er ham og hans hund på filmen og de to andre personer ligner dem han anholdt.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at da han traf den ene ved tunnellen, stod personen og talte i telefon med sin mor. Da vidnet bad ham komme med, blev han sur. Der kom endnu en person til tunnellen. Vidnet spurgte ”Hvorfor løber I?” og de svarede ”Han var selv ude om det” . De fortalte det sammen til vidnet. Vidnet kunne ikke sige, hvem der sagde hvad.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, forklarede vidnet, at vidnet blev stående med de anholdte ved tunnellen under hele episoden, og han tilkaldte to biler. Der kom en bil til hver, og de anholdte fik dna-dragter på.

Vidnet anholdt de to, og gjorde dem bekendt med øjemedet, men huskede ikke, om han sigtede dem. Han vidste på det tidspunkt ikke, hvor alvorligt det var.

Han tilbageholdt dem på øjemedet, men på daværende tidspunktvvidste han ikke, hvad de skulle sigtes for.

Vidne 3 forklarede, at hun i marts 2022 var vikar på plejehjemmet beliggende på A. C. Hansens vej. Hun var på arbejde den 5. marts 2022 tidligt om morgenen.

Forevist foto på side 540, bilag J-1-2-1, forklarede vidnet forklarede vidnet, at det var gennem det vindue hun så noget. Hun var igang med sin sidste

runde med tilsyn af beboerne. Ca. kl. 05.30 kunne hun se to mænd, der var i gang med at tæske en anden mand, som havde travlt med at løbe væk. Vidnet var ikke helt henne ved vinduet til at starte med, hun var ca. to døre væk fra vinduet. Da hun så at noget var i gang, gik hun helt hen til vinduet. Hun stod ved stolen på billedet og så to mænd tæske en anden. Hun så ikke deres ansigter. Den ene havde kasket på og den anden havde hættetrøje på. De var ved at tæske den tredje mand.

Det var unge mennesker, der hurtigt løb væk. Manden, der blev tæsket var ældre. De unge mænd brugte deres hænder, og de slog med knyttede hænder på offerets mave og ryg. Den ene gik mod maven og ryggen og den anden mod maven. Manden, der faldt ned, havde travlt med at løbe væk. De to unge løb efter offeret, indtil han faldt ned på jorden. Herefter løb de unge mennesker væk. Den unge mand, der havde hættetrøje på, havde dækket sit ansigt op til næsen, og den anden havde kasket på.

Foreholdt billede på side 810, bilag U-1-4-3, forklarede vidnet, at det ligner den maskerede mand på billedet.

Vidnet så ikke de unge mennekser trampe på manden efter han faldt ned. De tæskede ham. Offeret landede på ryggen.

Vidnet forsøgte at komme ud af en dør for at hjælpe, men døren var låst. Hun så politiet komme og give hjertemassage. Offeret lå stille.

Vidnet huskede ikke præcis om de også brugte benene, men hun huskede, at de brugte hænderne meget.

Oplevelsen var virkelig hård for hende. Hun var meget chokeret. Hun ringede også 112, imens de var i gang med at slå. Hun blev via alarmcentralen stillet om til politiet. Vidnet gjorde ikke andet, hun blev stående. Hun ringede 112 fra en arbejdstelefon. Hun forsøgte at optage hændelsen med sin egen telefon, men det lykkedes hende ikke.

Foreholdt lydklip fra hendes opkald til alarmcentralen, side 72, bilag A 2-2, forklarede vidnet, at det var hende man kunne høre på klippet.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at hun ikke så overfaldet fra starten af. Hun så offeret blive tæsket på en strækning på ca. 10 meter, indtil han faldt. Hun var sikker på, at det var slag de unge mennesker gav offeret. Hun så dem begge løbe væk efter, at manden faldt. Imens manden var i gang med at løbe væk, blev de to unge ved med at tæske ham med deres hænder.

Adspurgt forklarede vidnet, at den ene dreng var mere aktiv end den anden, men hun huskede ikke, hvem af dem det var.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, forklarede vidnet, at hendes vagt var fra kl. 23 til kl. 07. Da hun opdagede episoden, var den i gang, så der er noget af episoden hun ikke har set.

Adspurgt, hvad hun så af slag, forklarede vidnet, at hun specifikt så offeret

blive slået i maveregionen. Hun så ingen slag i hovedet.

Det er korrekt, at vidnet er blevet afhørt tre gange

Foreholdt side 544, bilag J-1-3, første afsnit, sidste linje, forklarede vidnet at hun har oplyst sådan til politiet.

Foreholdt side 546, bilag J-1-3, nederste afsnit, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Offeret var i bevægelse, da han blev slået, indtil han faldt ned på jorden. Vidnet huskede ikke, hvorfor offeret faldt. Hun huskede, at han faldt på siden eller ryggen rigtig hårdt. Da politiet gav førstehjælp, prøvede de at vende ham lidt, hvorefter de gik i gang med hjertemassage.

Adspurgt om hun tidligere har sagt, at den ene unge mand var mere aktiv end den anden, forklarede hun, at det har hun ikke, idet hun ikke har tænkt på at sige det. Hun huskede ikke, hvem af dem, der var mest aktiv.

Adspurgt forklarede vidnet, at de unge mænd løb på samme tidspunkt, da offeret var faldt ned på jorden.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at hendes tidligere afgivne forklaringer til politiet, er blevet læst op for hende, men hun mener ikke, at hun har skrevet dem under.

Vidne 4 forklarede, at hun den 5. marts 2022 tidligt om morgenen blev ringet op af Tiltalte 1. De talte meget kort sammen. Tiltalte 1 sagde, at der var en mand, der havde overfaldt ham, og at vidnet skulle komme og hente Tiltalte 1. Hun spurgte, hvor han var, og Tiltalte 1 svarede, at han var ved Sillebroen. Vidnet kunne høre ham være forpustet. Hun bad Tiltalte 1 løbe væk og gemme sig, indtil hun kom. Tiltalte 1 lød forvirret og bange. Han sagde ikke så meget, andet end, at han var blevet overfaldet, og at hun skulle hente ham. Da vidnet kom frem til det aftalte sted, var Tiltalte 1 tilbageholdt af politiet. Vidnet tænkte, at han var forpustet, fordi han løb, og han har astma. Han havnde ingen inhalator på sig på det pågældende tidspunkt.

Da vidnet ankom, blev vidnet af betjenten bedt om at sættte sig i sin bil. Tiltalte 1 spurgte efter sin inhalator. Den havde vidnet ikke, men hun tilbød ham hendes egen. Tiltalte 1 sagde, at han havde brug for sin inhalator. Vidnet kunne ikke høre, at han havde åndenød, men hun gik ud fra, at han havde brug for den, når han sagde det.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, forklarede vidnet, at hun huskede at Tiltalte 1 sagde, at det var en der havde overfaldet Tiltalte 1.

Foreholdt side 425, bilag G-9-1, midtfor, forklarede vidnet at hun har forklaret som angivet.

Foreholdt side 428, bilag G-9-1-1, tilføjelse i 2. afsnit, forklarede vidnet, at hun godt kunne huske, at Tiltalte 1 omtalte det i flertal som ”dem” .

Vidne 5 har forklaret, at Forurettede var hans mors fætter. De havde en god og tæt relation, men der har været lidt afstand grundet corona. Forurettede var for vidnet en fortrolig legeonkel, der var lidt ældre end vidnet. Forurettede har taget hånd om ham gennem hans opvækst. Han var sammen med Forurettede den pågældende aften. De var på The Legends Bar. Det var et glædeligt gensyn ovenpå corona. De var en gruppe mennesker der hyggede sig på The Legends Bar. De mødtes ca. ved 12-01-tiden om natten. De blev der hele aftenen sammen med Forurettede, indtil The Legends Bar lukkede. Vidnet og hans hustru blev hentet, men Forurettede ville gå hjem. Det sluttede på baren ca. kl. 5.30, hvor de skiltes. Vidnet og hans hustru snakkede efterfølgende om at de snart skulle besøge Forurettede. Det kan godt passe at de gik ca. kl. 5.14.

Forurettede var i fantastisk humør og glad den aften. Han skulle bare hjem og sove. Vidnet huskede ingen konflikter på The Legends Bar, imens de var der. Vidnet kendte Forurettede som et helt igennem godt og varmt menneske, der gerne ville tage hånd om alle mennesker og hjælpe dem. Han havde en retfærdighedsfølelse og kunne godt sige, at en skovl var en skovl og en spade var en spade, men ikke mere end det. Han oplevede som tidligere forklaret, at Forurettede havde en stor retfærdighedssans.

Adspurgt af advokat Kaveeh Piroz har vidnet forklaret, at han ikke har oplevet Forurettede i andre konfliktsituationer. Det forekommer vidnet utænkeligt, at Forurettede ville opsøge en konflikt. Forurettede godt kunne finde på at sige, hvis du var en dum idiot eller noget i den stil, men ikke noget grovere end det.

Vidnet mente ikke, at folk der ikke kendte Forurettede, kunne misforstå Forurettedes adfærd eller hans måde at være på. Forurettede ville ikke opsøge en konflikt, hvis nogen provokerede ham, heller ikke selvom han var beruset. Hvis folk diskuterede, ville Forurettede gå sin vej.

Adspurgt af advokat Tenna Dabelsteen har vidnet forklaret, at på en skala fra 1-10 var vidnet beruset til en 5-6 stykker. Vidnet var mere påvirket end Forurettede. Da de kom ned på The Legends Bar gik vidnet og hustruen lidt rundt, men sluttede de sidste par timer af sammen med Forurettede.

Foreholdt side 347, bilag B 7-1, 3. afsnit, har bekræftede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet, og at der er brudstykker han ikke husker fra den nat.

Vidnet vidste ikke om Forurettede har været udsat for indbrud eller lignende. Foreholdt side 328, bilag D-2-1 har vidnet forklaret, at han ikke kendte til Forurettedes eventuelle anmeldelser i forbindelse med tyveri eller indbrud. Foreholdt at Forurettede til alarmcentralen selv har oplyst, at han fulgte efter drengene, har vidnet forklarede, at hvis der ikke var en konflikt kunne han jo godt det. Vidnet kunne ikke sige noget om det.

Adspurgt om Forurettede var udadreagerende på nogen måde, har vidnet forklaret, at han ikke kender Forurettede på den måde. Vidnet vidste ikke, hvorfor Forurettede havde sagt ”jeg er ved at tænde af” .

Forsvarer, advokat Tenna Dabelsteens vidne, Vidne 6Vidne 6, har forklaret, at hans relation til de tiltalte er, at han har gået i skole med Tiltalte 1 og kender Tiltalte 2 gennem nogle andre venner. Det er rent venskab. Han har også arbejdet sammen med dem. De har en tæt relation, og de er bedste venner alle tre.

De tre var sammen den pågældende aften. De tog hjem om natten ved 4-tiden med toget. Det var vidnet, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 2 der tog toget sammen. Vidnets relation til Person 2 er, at de kender hinanden gennem andre bekendte. Person 2 skulle også hjem til Frederikssund.

Stemningen var god den pågældende aften. De fik noget at drikke, og der var fri bar. Vidnet var rimelig påvirket, og Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde også drukket i løbet af aftenen. De talte med Person 2 på vej hjem i toget. Vidnet huskede ikke, om der var nogen der var trætte af, at de hørte musik og snakkede højt i toget.

Han huskede ikke, om de mødte en Person 4 på et tidspunkt, eller om de mødte andre på stationen.

Foreholdt side 584, bilag J-15-1, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke huskede noget om en Person 4 i toget, der skulle have klaget over larm, men hvis han har sagt det, er det nok sådan.

Vidnet vil ikke beskrive de tiltalte som provokerende.

Han huskede ikke noget om, at nogen var oppe at skændes. De mødte en mand på Stenløse station, som de talte med, men ikke mere end det. Vidnet var med i den gruppe, hvor Snapchat videoerne blev delt.

Foreholdt lydoptaget afhøring forklarede vidnet, at han godt kunne genkende sin egen stemme, men han huskede på nuværende tidspunkt ikke en mand. Han kender Vidne 7, idet hun er hans ven Person 5's storesøster. Vidnet mente også at Vidne 7 var på Den Dansende Viking den pågældende aften. Han huskede ikke om hun var på Frederikssund station.

Forevist video fra ankomsten til Frederikssund station forklarede vidnet, at den sidste mand der står ud, er manden der har klaget over at de stod og sang.

På videoen ser man Person 2, der satte sig ind i taxaen. Det er vidnet med huen på

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at de sad i

kupeen, og at de fulgte efter den klagenede mand ud af toget.

Stemningen var den aften god. De hyggede sig, og havde det sjovt.

Vidnet kender Tiltalte 1 og Tiltalte 2 godt.

Adspurgt forklarede vidnet, at Tiltalte 1 ikke ville være typen der skubbe først, hvis han kom i en konflikt. De er ikke nogen typer, der er i konflikt. De har aldrig haft nogen problemer før.

Vidnets indtryk af, hvad der skete den pågældende aften, er at han er chokeret.

Der var på aftenen ikke vold i luften. De snakkede ikke om, at der var nogen der skulle overfaldes.

Adspurgt af anklager, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 var blevet aggressiv efter broderens død, og vidnet har sagt til Tiltalte 1, at han skulle slappe af og ikke ødelægge sit liv ved at blive aggressiv. Vidnet har bedt Tiltalte 1 tælle til 10, hvis han kom i en konflikt, i stedet for at blive aggressiv.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at det er hypotetisk, at de har snakket om at Tiltalte 1 skal tage den med ro og tælle til 10, hvis han kommer i en sådan situation.

Vidne 7 forklarede, at kun kender de tiltalte. Hun kender dem igennem hendes lillebror, der er jævnaldrende med de tiltalte. Den 5. marts 2022 var hun på Den Dansende Viking i Stenløse, der er en bar. Hun var sammen med sin kammerat Person 6. Hun mødte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på Den Dansende Viking den aften. Vidne 6 var også med. Vidnet tog med Person 6 mod Ballerup fra Stenløse station. Vidnet mente, at hun og Person 6 gik ud fra baren samtidig med de tiltalte, men de stod først på den anden side af peronnen.

De stod og ventede på toget på samme perron. Der var en person der sad inde i ”glasburet” . Vidne 6 konfronterede ham sådan, ”Hvad kigger du på” . Vidnet huskede ikke, hvordan de tre kom over på samme perron, som hende selv.

Vidnet kendte ikke manden i glasburet. De stod et par meter fra manden. Tiltalte 2 og Vidne 6 gik tættere på manden, og sagde, "hvad kigger du på, hvad vil du?". Manden var meget fuld, så de fik ikke rigtig en reaktion ud af ham. Vidnet hørte ikke manden være provokerede eller sige noget.

Tiltalte 1 og Vidne 6 sagde, at manden skulle passe på, hvem kan kiggede dumt på, for ”folk kunne godt finde på at være voldelige” . De stod tæt på manden, og de var maskerede med deres halsedisser op over næsen. Tiltalte 1 deltog ikke i snakken med manden i glasburet.

Foreholdt side 606, bilag J-20-1, afhøringsrapport, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, og at det stemmener overens med hendes opfattelse. Han var en ung fuld dreng, der ikke havde gjort noget galt.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, om de resterende linjer på

side 606, bilag J-20-1, forklarede vidnet at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet bemærkede situationen, men tog den ikke så seriøst. Herefter kom toget og hun og Person 6 tog toget hjem.

Det var minusgrader den pågældende aften.

Vidnet mente, at det var Vidne 6 der startede samtalen og sagde ”folk kan godt finde på at gøre nogle ting ved dig” .

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at hun havde et vist kendskab til de tiltalte. Hun har aldrig oplevet Tiltalte 1 som voldelig. Hun har ikke andre gange oplevet de tiltalte være overfor andre, som de var overfor den unge mand på Stenløse station.

Vidne 8 forklarede, at han den 5. marts 2022 om mogrnen var på vej med S-toget til Frederikssund station. Han havde været i byen og skule hjem. Han sad og prøvede at få fat i en taxa. Ind i toget kom der fire unge mennesker, som var meget støjende, virkede provokerende og søgte en konfrontaion. Da han gik ud af togkupeen gik de unge mennesker efter ham, og blev ved med at larme og søgte en konfrontation. Han sad med ryggen til de de først kom ind i toget. Han talte i telefon og prøvede at få fat på en taxa. De virkede provokerende og prøvede at få en reaktion fra vidnet. De var meget tæt på og råbte helt op i hovedet på ham. Vidnet gik ned i den næste kupé og de unge fulgte efter ham. De havde ikke fat i vidnet på nogen måde. Det svingede lidt hvor tæt de unge var på vidnet. De var ikke helt op i hovedet på ham, men så tæt på som man nu er, når man går igennem en togkupé. De steg af på Frederikssund station. Vidnet gik hen imod taxaen, og en af de unge gik hen og sagde ”Det er min taxa” . De unge mente, at vidnet tog deres taxa.

Foreholdt foto på side 914, bilag V-1-1, forklarede vidnet, at det umiddelbart lignede de fire unge mennesker, men han huskede det ikke så godt.

Forevist videklip overvågning KST 401, DSB, fil 81119611, forklarede vidnet, at det er ham på videoen. Han bevægede sig nedad mod de andre personer på videoen, og det var der det skete.

Adspurgt af forsvarer, advokat Kaveeh Piroz, forklarede vidnet, at han ikke huskede om nogen var mere fremtrædende end andre i gruppen. Han lagde ikke mærke til, hvem af de fire der førsøgte at tage vidnets taxa.

Vidnet vidste ikke om han kunne have misforstået, at de unge ville have en reaktion fra ham. Han følte det sådan, men kunne ikke sige om de havde været så støjende på hele togturen. Deres adfærd kunne godt opfattes drillende.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, forklarede vidnet, at han blev irriteret over, at han ikke kunne høre noget i telefonen, fordi de unge

mennesker larmede.

Vidnet vicestatsobducent Vidne 11 har forklaret, at han er uddannet læge og har speciale i retsmedicin. Har været ansat på Retsmedicinsk Institut i 25 år. Han har i en årrække som yngre læge og senere som overlæge, foretaget mange personundersøgelse af både levende og død personer. Senere er han blevet supervisor og er ikke med til alle obduktioner, men han gennemgår obduktionerne.

Han har læst hele sagen igennem og er bekendt med sagen.

Efter anklageren havde dokumenteret bilag C-2-2, side 251-260 obduktionsrapport sammen med C-2-4 side 300-305 erstatningserklæring med rettelser til obduktionserklæringen, C-2-3 side 296-296, obduktion supplernde foreløbig, C-2-5 side 305 afsluttendenobduktionserklæring har vidnet forklaret, at udtrykket "antages" i forhold til dødsårsagen er højeste grad af sikkerhed for, at det er det, der er dødsårsagen. Selv hvis der vidoe af at en person bliver skudt i hovedet anvendes betegnelsen " antages", idet man aldrig kan være 100 % sikker på dødsårsagen. der er en række ord de kan anvedne, hvis de er mere usikre på årsgen.

Forespurgt om de konstaterede skader på forurettede kan have forårsaget dødsfaldet forklarede vidne, at det som man ser uden på forurettedes ansigt i området fra panden lige over øjnene og ned til overlæben og ud til siderne er omfattende læsioner fra omkring øjnene og ned til munden og udtalt hævelse på grund af underhudsblødninger vævet neden udner.

Ved frilæggelse af ansigtetskelettet, som sker ved obduktion, kunne man konstatere omfattende udtalt blodudtrædning i det bløddelsvæv og de muskler der er i anstigtet og omfattende brud af stort set alle knogler, der er i den midterste del af ansigtet. Når man bryder disse knogler og knuser disse muskler, kommer der en omfattende blødning, og hvis næseblodet løber ned i svælget og hvis man ikke er i stand til at hoste det op løber det ned i lungerne, så drukner man, fordi man af forskellige årsager ikke kan hoste det op.

Det er det man antager, der er sket her, idet man kan følge de udvendige læssioner indvendigt og blodet ned i svælget, der var fyldt op med blod. Ved mikroskop kunne det konstaterers, at der var blod i luftvejene, og at lungerne var opblæste som er tegn på, at de ikke kunne komme af med luften.

Forepurgt hvor længe man kunne leve med de konstaterede skader har vidnet forklaret, at selve skader kunne man leve rimeligt længe med, og havde man været anbragt i afslåst sideleje rethurtigt og måske suget, kunne man have levet længere-længe med dem. Skaderne er ikke i sig selv dødelige, men det er følgerne er gør, at det bliver dødeligt. Så omfattende som skaderne og med direkte adgang til mund og svælg, må man forvente, at der har været en del blod.

Ad knusningsbrud adskiller sig på den måde, at knoglen er knækket i mange dele, og omfattende brud af de enkelte knoglen. Det var et puslespil at stå med alle de dele.

Foreholdt side 316, bilag C-3-2 har vidnet forklaret ad et 3D visualisering af et 3D printet kranie ud fra den CT-scanning, der altid bliver lavet ved obduktioner CT-skanning er den slags røntgenundersøgelse. Derved får de et tydeligt billede af knoglestrukturen i kroppen. Man kan på computeren lave en model, der kan printes på en 3D printer.

Vidnet fremtog 3D-printede kranie og har forklaret, at den øverste del af kraniet manglede, da deres printer ikke kan lave større print, hvilket er uden betydning, da der ikke var brud på toppen af kraniet.

Brudlinjerne er tegnet op med rødt og man kan se hvordan brudlinjerne løber. Kindbenene er brækket. Bare på ded ene kindbensbue er der 4-6 brud og på den anden kindbensbue 6-7- brud. Næsen er helt trykket ind og næsebenet er brækket 3-4 steder. Bruddet fra kæbebenet fortsætter ned i kæbehulerne på begge sider. Der er et brug på højre kæbe, men det sidder på sin plads. Resten af bruddene kaldes knusningsbrud, da knoglerne er tæt på pulveriseret.

Side 360, bilag D-11-1 spørgsmål 1E og svaret på 1E har vidnet forklaret, at han ville have svaret på samme måde, at der har været anvendt en kraft af en svær størrelsesorden. Det er ofte et spørgsmål, der bliver stillet i retten og i stedet for at give svaret i kilonewton, har de delt besvarelsen let, moderat eller svær grad. Hvis man får et blåt mærke ved at støde albuen på bordet, er der tale om let kraft, en flænge eller ved hudafskrabing er der tale om moderat kraft. Det vil også være tilfældet ved en brækket finger. I det her tilfælde med så omfattende knoglebrud i ansigtet som er godt beskyttet af hus og muskler, skal der påføres en vis kraft, men selvfølgelig ikke en kraft, som, hvis man blev ramt af et tog og en lastbil.

I forhold til det stillede spørgsmål om voldens omfang der skal til for at lave de konstaterede skader har vidnet forklaret, at de er vant til at se skader i ansigtet. det er jo hvor de får skader og hvor en næse kan brækkes, men det er sjældent, at de ser, at knoglerne er knuses. Man kan også flade uheldigt på cykel og få brækket kindbenet.

Her kan de se, at knoglerne er flyttet og flået fra hinanden og der er talrige brud til trods for at de sidder en et stærkt muskelhæfte. Det kan man ikke gøre ad en gang. Det kræver, at der har været talrige fysiske kraftpåvirkninger.

Der må være foregået mere end knytnæveslag for at påføre disse brud. Spark og tramp Ved boksning ser man ikke sådanne skader. Det vil sige, at der må være foregået betydeligt mere end knytnævenslag, og når anden mulighed er tramp og spark, så kan der overføres betydelig mere kraft ved spark og tramp. Vi set resultat af, hvis folk bliver sparket, når de ligger ned på ryggen, så vil hovedet ryge frem og tilbage, idet man ofte rammer på siden af hovedet. Hvis man tramper, så er bevægelsen lige op og ned. Hvis

hovedet er fæstet mod underlaget kan hovedet ikke bevæges, som ved et knytnæveslag, hvor man ofte vil stå op og vil kunne bøje bagover. Det kan man ikke hvis hovedet er fæstest mod et fortov eller lignende, og der stemples direkte oppe fra og ned. Det er nok den kraft, der skal til for at lave så omfattende læsioner.

Foreholdt, at de er blevet foreholdt de sigtedes forklaring, hvor den sigtede har forklaret, at han har tildelt fourettede 2 spark i ansigtet, da forurettede var ved at sætte sig og at han har forklaret at den anden sigtede skulle have trampet 4-5 gange i ansigtet på forurettede mens forurettede lå på vejen, har vidnet forklaret, at det kan godt give mening, at den ene tiltalte har sparket to gange fra venstre side, da e kraftigt spark kan brække næsen, og et brud på kæben, men der der ogsåkonstateret underhudsblødninger og hudafskrabninger, som kan meget vel være forårsaget af sparkene.

Foreholdt bilag D-11-1, spørgsmål 2b ad skade optil bag til på højre side af issen læsionen 10 har vidnet forklaret, den læsion ikke har haft betydning for dødens indtræden.

Vidnet bekræftede, at der ikke nogen skader på tænderne eller på issen, volden er koncenteret om næse, nedredel af øjenomgivelserne, overkæben og kindben.

Foreprugt til, at det er anført, at der ikke er påvist afværgelæsioner ha vidnet forklaret, at afværgelæsioner opstår, hvis man øjner en fare. det er ofte ved knivstik, som der ikke er tale om her, at de ser afværgelæsioner.

Hvis man ser f. eks. 2 person komme truende hen imod en med noget i hænderne, som man kan slå eller stikke med, vil man ofte forsøge af værge for sig. Når der ikke er afværgelæsioner betyder som regel, at man ikke har kunne forudse, at der kom et angreb, eller at man ikke har nået at afværge det. Hvis man skal afværge knivstik, vil man holde handenrne beskyttende foran hovedet med håndfladerne udad. hvis man skal afværge et slag vil man ofte vende håndfladerne indad. Hvis forurettede har forsøgt at afværge et angreb ville der også være læsioner som dem i ansigtet på hænderne, og det findes der ikke her.

Adspurgt om man kan blive slået ud eller bevidst løs ved at falde baglæns ned i asfalten og knalder hovedet i underlaget har vidnet forklaret, at læsion 10 er en klassisk skade ved at falde bagover og slå hovedet i asfalten. Alt efter hvor tungt man falder og hvordan man falder og selv om man ikke kan se det på hjerne, så vil der ske en bevægelse af hjernen. Så ved man, at man kan slås bevidstløs ved slag i hovedet og ved anslag mod et underlag. Det er svært at sige om skaden kan forværres af, at man ligger på ryggen og bliver trampet på, men det kan ikke udelukkes og man kan se at det er en ru flade det er sket på.

Side 360, spørgsmål 1F vedørende læsion 3 og om hvilket kraft der skal til for at efterlde de konstaterede mærker i huden, har vidnet forklaret, at der skal ikke så meget kraft til, der behøves ikke at ske brud, men der er

kommet en momental stempling. Det svarer let til en piskning, hvor man bliver udsat for momental kraft for derved sker der det, at den del huden, der rammer, bliver trykket ind, og der kommer ingen blødning her men i huden udenom, som hæver op. det er det der har givet det mærke som ligner et P, og har nok siddet under en sko. Da det formentlig er tilført samtidig med der er sket er brud, har det dog nok været en større kraft, og det var en tydelig stempling i ansigtet.

Side 361, spørgsmål 3, har vidnet forklaret, at man kan sige at det er vold, men har ikke i svaret taget stilling til, om det er nogen, der med vilje har påført de omhandlede skader, men bare at det er et voldstegn. Skaderne så ukarakteristisk ud, og der er ikke afsat mønster, så man kan ikke sige om det er påført et spark.

Side 361 spørgsmål 4, ad brud på riben har vidnet forklaret, at det er

karakteritiske brud, når man forsøger, at genoplive en person, og det er personerne, der har forsøgt at genoplive forurettede, der har påført den form for ”vold” .

Side 362, Spørgsmål 5 ad hvilken betydning den konstaterede hjerte- og hjertekarsygdom kan have haft ved dødens indtræden, har vidnet forklaret, at de har prøvet, at dele det op i to ting. Der er sket noget med en person, og der er noget ved helbredet, der kan have noget med det at gøre.

Det er oplyst, at han er en aktiv mand og at han spillede fodblod. Der ikke noget der tyder på, at det er en svær hjertesygdom, der kunne medføre, at forurettede kunne falde om når som helst. Hans læge har heller ikke konstateret, at han var hjertesyg. Når man har stort hjerte og har forsnævrede kranspulsåre, så er det sværere for hjertet at få ilt nok, når pulsen og blodtrykket stiger fordi man f. eks. prøver at komme væk. Så kan det tænkes, at hjertet siger, at det ikke kan mere. Da blodet jo er løbet ned i lungerne, er der kommet mindre ilt ind til hjertet. Man kan ikke sætte en finger ned og sige, at det præcis er det, men der er sket en fysisk påvirkning og en nedsat iltning af blodet grundet blod i luftvejene.

Der er ikke noget, der indikerer, at forurettede ville være afgået ved døden, hvis han ikke var blevet udsat for vold, da der intet er oplyst om, at han har klaget over ondt i brystet eller at han havde svært ved at trække vejret. En person uden hjertekarsygdomme ville sandsynligvis også, hvis han lå bevidstløs på ryggen og sugede blod ned i lungerne, være afgået ved døden.

Adspurgt af Piroz om at der ikke er konstateret læsioner på forurettedes hænder kunne udelukke, at han har slået på en af de tiltalte, har vidnet forklaret, at det ikke helt kan udelukke, at offeret kan have slået em af de tiltalte, men hvis man har slået med et knytnæveslag af en vis kraft, ville man ofte nok kunne se det, men det kommer også an på om det er en stor

kraftig hånd der er blevet slået med, hvor det måske ikke kan ses på hånden. Det kommer dog an på, hvor man rammer om det er blød muskulatur eller en knogle. Man kan ikke sige, at der ikke er tildelt eller forsøgt tildelt slag, fordi man ikke kunne se noget på hånden.

Adspurgt af advokat Tenna Dabelsteen om der anvendes den samme beskrivelse som ved beskrivelsen af vold og om sær fornsnævring er også her er den sværeste grad har vidnet forklaret, at der heruover anvendes tillukning og næsten tillukning. Her har de konstateret forsnævringen af kranspulsåren er ca. 75 %, der hvor den var mest forsnævret. Forurettede skulle ikke nødvendigvis have skulle haft behandling for det, hvis en læge havde opdaget det inden. Han havde nok fået tjekket blodtryk havde man nok konstateret at det var for højt og det havde man så nok sat ned. Man havde også konstateret, at han havde for højt kolesterol og det havde man nok også sat ned, ville han gætte på, og så ville man have set, hvordan det var gået. Hvis han havde klaget over smerter i brystet eller at han havde problemer med at trække vejret villle man nok være gået videre.

Vidnet ville gætte på, at forurettede formentlig ikke gik til lægen, fordi han havde det godt.

I forhold til promillen er målt til 1,43 på dødstidspunktet. forepsurgt om det kunne have haft en betydning for hans mulighed for at afværge har vidnet forklaret, at jo højere ens promille er, jo sløvere er man i sine reflekser. Her har det også noget at gøre med, hvor vant man er til at drikke alkohol. Der er stor forskel på, hvordan kroppen reagerer på en promille. Da det er oplyst at han kort forinden har kunnet ringe på til 112, ville vidnet skønne, at han ville have kunne beskytte sit ansigt med en sådan promille. Promillen er nok som folk har, når man går hjem fra en fodboldkamp.

Vidnet har et bijob, hvor han tager talrige blodprøver på folk der skal testes for om de har kørt påvirket af alkohol, og der har han set folk der er kommet gående tilsyneladende upåvirket, selvom det har vist sig at de havde en promille på 2.

Foreholdt oplysninger fra sundhed.dk om følgen af indtag af alkohol har vidnet forklaret, at man ikke ville betegne offerets promille som høj. Det var godt at han gik hjem, og det har han kunne. Man behøves ikke at være alkoholiker for at kunne håndtere en høj promille. Vidnet vil antage, at ville kunne se på offeret, at han havde indtaget alkohol.

Adspurgt om forurettede af politiet burde have været lagt i aflåst sideleje har vidnet forklaret, at det kom an på situationen, om man havde lagt ham i aflåst sideleje. Hvis ikke var kontaktbar og hvis man ahvde skønnet at der ikke var hjertelyd, ville det have været forkert at lægge ham i aflåst sideleje. Havde han været vågen, kontaktbar og har rallet burde man have lagt ham i aflåst sideleje. Hvis han kun havde rallet fordi der stod blod i luftvejene, havde det hjulpet noget, men det blod, der var i svælget, skulle man stadig have haft ud. det er åbenbart en person der åbenbart er bevidstløs. Det er en

klassisk følge, hvis man har slået hovedet, at man er bevidstløs. Der har været en hjerterytme, hvis han rallede. Det taler mere for, at man har haft en påvirkning i hjernen og er bevidstløs.

Vidnet kunne ikke sige, om man skulle have ladet være med hjertemassage, det er ikke indenfor hans kompetence.

Jeg tror, at de fleste ville have gjort det samme som politimanden, hvis folk ikke trækker vejret godt nok. Det er vanskeligt for en der ikke er læge at konstatere at have vurderet situationen bedre end politimanden, som påbegyndte hjerte/lungeredning.

Vidnet Tekniker Vidne 10 forklarede, at han er ansat som sportekniker i NKC. Han er civilt ansat i 4 år, og uddannet som cand. scient. og har en phd i biologisk antropologi.

Foreholdt side 217, bilag B-4-1-1 og side 212 bilag B-4-1 har vidnet forklare vidnet, at han fik en cd-rom med de fotos på. De arbejder ud fra billederne og ikke undersøgt tøjet yderligere.

Foreholdt bilag N-6-1-1 foto af forurettedes kind side 678, bilag N-1-4-3, ad KT 34, har vidnet forklaret, at det er billeder de har fået fra obduktionen. KT 39 og KT 40 - de udvælger de bedste fotos til sammenligning. Han har været emd til at skrive erklæringen.

Foreholdt konklusion har vidnet forklaret, at det bliver en punkt 4 i det pågældende tilfælde, fordi de har et overensstemmende sålemønster og str., men ingen detaljer om skoen, der kan sige, om det er den sko. Der skal være slitage, eller særlige kendetegn, der viser at det kun kan være den sko der har sat aftrykket.

Foreholdt side 686, bilag N-1-4-3-1, har vidnet forklaret, at de laver

sammenligningen i et computerprogram på samme måde. Billedet er taget i forbindelse med obduktionen, og sammenlignes med prøveaftrykket. De starter nede fra skalaen og ender på ”Kan ikke udelukkes” .

Foreholdt side 689 bilag N-1-4-3-1, har vidnet forklaret, at det er vidnet der har sat pilene på fotoet. De viser retning af mønsteret på skoen, der tilsvarende ligner aftrykket i ansigtet på billedet. Et sådan aftryk bliver afsat på hud, idet der sker underhudsblødninger omkring der hvor man bliver ramt.

Det er sværere at vurdere et sådan aftryk på hud end for eksempel på et gulv. Det skal forstås sådan, at det er et emne, der har et tilsvarende sålmønster, der svarer til aftrykket, men man kan ikke sige, at det er de sikrede sko, der har afsat aftrykket.

Foreholdt side 684, bilag N-1-4-3-1, har vidnet forklaret, at de laver en direkte sammenligning af den sko de får ind, hvor de laver prøveaftrykket og sammenligner med mønster, størrelse og andre detaljer.

Foreholdt bilag N-6-1-1, har vidnet forklaret, at det aftryk på trøjen ikke svarer til de sålaftryk de har fået ind. Det ligner dog meget et aftryk på en sål. Begrebet ”Intet tyder på” indikerer, at der er mere der tyder på, at det ikke er den sko, end der tyder på at det er den sko.

Adspurgt af forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, har vidnet forklaret, at de har fået billederne fremsendt til politikredsen eller fra obduktionen. Vidnet har kun lavet sammenligningsbilledet imellem billede fra obduktion og sålaftrykket.

Af sagens bilag A-2-1-1 - transkribering af alarmopkald forurettede – fremgår følgende:

"Ved gennemlyt af afdødes alarmopkald var der enkelte rettelser til transskriberingen i bilag nr. A-2-1.

Afdøde, Forurettede, vil i rapporten være anført som Forurettede. Operatør ved alarmcentralen vil i rapporten være anført om OA. Operatør ved politiets vagtcentral vil i rapporten være anført som OP. Sigtede, Tiltalte 2 er anført som Tiltalte 2

Sigtede, Tiltalte 1 er anført som Tiltalte 1

Baggrundssnak mellem afdøde og de to sigtede, vil i rapporten være anført med kursiv.

***

Opkaldet viderestilles til politiets vagtcentral

Tiltalte 2: ” Jeg kommer til at slå dig lige i skalden… lige nu faktisk, ærligt”  Forurettede: ” Ja, selvfølgelig har du ret til at slå mig”

Tiltalte 2: ” Ja, Det har jeg da”

Forurettede: ” Du har ret til at slå mig, det har du, så slå mig”  OP: ”Hallo”

Forurettede: ” Nej, ja lige præcis”

OP: ”Hallo”

Forurettede: ” Ja, lige præcis, ja nemlig”

OP: ”Hallo”

Forurettede: ” Ja ja… ja åbenbart… Ja Det er jeg åbenbart… Nej… Ja helt sikkert”

Tiltalte 2: ” Fucking ..utydelig.. fucking bums mand”

OP: ”Hallo”

Tiltalte 2: ” Du er fucking dum du er”

Forurettede: ” Ja, lige præcis”

Tiltalte 2: ” Fucking gammel og jeg ved ikke hvad”

Forurettede: ” Lige præcis, ja lige præcis”

Tiltalte 1: ” ...utydelig.. jeg står og snakker med dig”

Forurettede: ” Nej, ved du hvad… du står og snakker med en maske på”  OP: ”Hallo”

Forurettede: ”Ja… det har du… Hvad mener du?... hold kæft hvor er du dum mand…”

OP: ”Hallo”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Hallo”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Kan du høre mig?”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Hvorfor svarer du mig så ikke?”

Forurettede: ”Ja hvorfor tror du, de står og sviner mig til” OP: ”Jamen du har ringet til politiet så hvis du har behov for hjælp, så må du svare”

Forurettede: ”Det kan jeg jo ikke, øh… ja det kan jeg nu” OP: ”Så hvorfor har du ringet til politiet?”

Forurettede: ”Lidl Frederikssund”

OP: ”Lidl Frederikssund?”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Og hvad sker der der?”

Forurettede: ”Jamen hvad hedder det, der går nogen rundt, 2 gutter rundt og roder”

OP: ”Hvad siger du?”

Forurettede: ”De går rundt og roder”

OP: ”De går rundt og hvad?”

Forurettede: ”Roder i deres ting”

OP: ”Så der er to der går rundt og roder i deres egne ting?” Forurettede: ”Ja, Nej de… Nu står de selvfølgelig og lader være.. jeg står med to”

Tiltalte 2: ” En gammel mongol, lige der, det en gammel mongol der ringer til panserne”

Forurettede: ” Hold nu kæft mand”

Utydeligt baggrundssnak

Tiltalte 2: ” .. Fucking 40 år gammel mand…”

OP: ”Hvad er det der sker der nede?”

Forurettede: ”De er ved at overfalde mig”

OP: ”Og hvorfor er de det?”

Tiltalte 2: ” Så kom ..utydeligt...ja går og skjuler…”

Forurettede: ”Fordi jeg har taget dem i at gå og rode”

Forurettede: ” Lad være og skub din idiot”

OP: ”Du har taget dem i at gå og rode?”

Råben i baggrunden...

Forurettede: ”Ja”

Operatør ved politiet kalder Hotel17 frem

Forurettede: ” … Politiet…ja”

Tiltalte 2: ” Din fucking mongol mand”

OP: ”Hallo, hvad er det der sker?”

Tiltalte 2: ” Kom slå mig.. Jeg står og filmer dig, kom, gør noget, kom”  Forurettede: ” Ja… du kan høre det… ”

Tiltalte 2: ” Kom gør noget… kom…”

Forurettede: ”Nu skubber de til mig igen”

Tiltalte 2: ” Hvad vil du, kom, så kom”

Tiltalte 1: utydeligt…

Forurettede: ”Ja, nu skubber de til mig igen…. Og nu skubbede de til mig igen…”

Tiltalte 2: ” Ja, så kom, hvad vil du… det er dig der skubber først ..utydelig.. vi har lov til selvforsvar, din fucking lille mongol mand… ”OP: ”Hvad hedder det, vi sender en patrulje, hvor er det du befinder dig helt præcist?”

Forurettede: ”Lidl Frederikssund, og så ned af…op mod…” Forurettede: ” Lad være og skub mand”

Tiltalte 2: ” Hvad fuck mener du, din fucking bums”

Forurettede: ”Jeg er lige ved at tænde af... Nå nu stoppede de” OP: ”Hvor mange er de?”

Forurettede: ”2”

OP: ”Hvad hedder det, det er kun de to og dig, ikke?” Forurettede: ”Jo”

OP: ”Og hvor går de hen af?”

Forurettede: ”Ja nu står de stille og nu kommer de hen imod mig igen” OP: ”Jeg har sendt en patruljevogn inde fra, hvad hedder det Frederikssund”

Forurettede: ”Er der en i Frederikssund?”

OP: ”Der er en patruljevogn i Frederikssund”

Forurettede: ”Hvornår er den her?”

OP: ”Hvad siger du?”

Forurettede: ”Hvornår er den her?”

OP: ”Hvornår den er der?”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Det er en køretid fra Frederikssund politistation, det er ikke særlig mange minutter går jeg ud fra”

Forurettede: ”Okay, ja fint nok”

OP: ”Hvad hedder det, hvis du bare lige bliver i røret her, så kan jeg nemlig guide dem eller sige dem meldinger om hvis der skulle ske noget andet”

Forurettede: ”Ja, ja fint nok. De begge to står og filmer”

Forurettede: ” Lad nu være mand… i er så…”

OP: ”Hvad hedder det, hvad er det der har..”

Forurettede: ”De står og skubber helt vildt”

Tiltalte 2: ” Læg den der fucking telefon din fucking spasser mand, fucking idiot”

Forurettede: ”Kunne du høre det?”

OP: ”Ja, jeg kan godt høre det, står de og skubber eller?” Forurettede: ”Ja, jeg følger efter dem”

OP: ”Og hvad er det der ligesom har startet det her?” Forurettede: ”Jamen jeg så de gik og rodede nede ved Lidl” OP: ”At de går og roder nede ved Lidl?”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Og hvad… når du siger roder, hvad mener du så?”

Utydelig snak i baggrunden

Forurettede: ”Jamen gik og kiggede ind bag ved persienner, eller hvad hedder det, sådan ovre bag ved”

Forurettede: ” Ja ja lige præcis”

Forurettede: ”Jeg synes ikke, det er i orden, at de gik og rodede, så jeg råbte dem an, så…

Ukendt: ”Hvad vejer du? … utydeligt… ”

Forurettede: ” ja ja nej 200”

Tiltalte 1: ” Lad nu være med at følge efter os”

Forurettede: ” Nej hvorfor”

Tiltalte 1: ” Hvorfor skal du følge efter os?”

Forurettede: ” Nej, hvorfor skal jeg følge efter jer?”

Tiltalte 1: ” Hvad er det, vi har gjort? Det er dig, der har gjort noget mod os”

Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Du går over og fucking tager fat i mig… hvad er det… utydeligt”  Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Du tager fat i mig”

Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Du siger det er ulovligt og gå rundt ..utydelig..”  Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Det er dig der kommer over og skubber mig”  Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Det er dig der skubber mig”

Forurettede: ” Hvad har jeg gjort jer?”

Tiltalte 1: ” Det er dig der skubber mig, hvad er det du mener mand? Prøv at høre…”

Forurettede: ” … Det er dig der går og skubber mig… Jeg har ikke skubbet jer”  Tiltalte 2: ” ..utydelig..”

Forurettede: ” Ja, lige præcis”

Tiltalte 1: ” Det er dig, der skubber”

Forurettede: ” Du skubber hele tiden”

Tiltalte 2: ” … utydeligt… Det er for dit eget bedste… Det er for dit eget bedste”

Tiltalte 1: ” Det er selvforsvar... Hvis du ikke vidste det..”  Forurettede: ” Ja helt sikkert”

OP: ”Står i stadig ude foran Lidl”

Tiltalte 2: ” Fucking… ”

Tumult..

Forurettede: ” Hvad fanden skal du slå for? Hvorfor slår du…ej ej… han slog mig 1 gang…

OP: ”Hallo”

Forurettede: ”Ja”

OP: ”Kan du se patruljen?”

Tumult i røret… lyder som en person siger av en enkelt gang.

Lyden af tramp/spark. Der høres minimum 5 gange.

OP: ”Er det foran eller bagved Lidl?”

OP: ”Hallo?”

Operatør kalder Hotel 0917 – håndgemæng og mistet kontakt til anmelder

OP: ”Hallo”

OP: ”Hallo”

OP: ”Hallo”

Opkaldes afbrydes"

Af sagens bilag A-2-4 - rapport - Overfaldets varighed - 112 opkald -fremgår følgende:

"I forbindelse med efterforskning i sagen, gennemgik jeg sagens ind-hentede 112 opkald foretaget af afdøde Forurettede kl. 05:28 og de til sagen sikrede videosekvenser optaget fra Tiltalte 2's mobiltelefon. Lyd-klippet, som nærværende rapport omhandler, er ikke det originale lyd-klip, men den til sagen forbedrede lydfil benævnt:

050322 kl 0528 Tlf nr. Adresse 3600 Frederiksund følger

sig truet del. 2-A

Ved at afspille filmsekvenserne simultant med nævnte lydfil kan følgende dokumenteres.

Filmklippet navngivet

filtered-76FF0B38-E0AB-44F2-B78E-E477C25F9F35.mp4

senere omdøbt til filmklip 13, er sidste video optaget fra telefonen. Filmklippet viser afdøde stå midt på A C Hansens vej omgivet af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 mens 2 biler passerer optrinnet. Filmklippet har en varighed af i alt 26 sek.

Ved at sammenholde og afspille lydfilen og klip 13 simultant, kan det fastslås, at filmklippet starter 04:59 minutter inde i lydfilen og afsluttes 26 sek. senere (05:25 minutter inde i opkaldet). Videoklip 13 begynder med at Forurettede udtalte:

Hvad har jeg gjort jer, Hvad har jeg gjort jer?

**

I den hensigt, at klarlægge hændelsesforløbet, og om muligt fastslå en tidsramme, hvori overfaldet skete, blev lydfilen minutøst gennemgået i perioden efter videoen afsluttes (05:25 minutter inde i 112 opkaldet til opkaldet afsluttes) med følgende resultat:

Tidslinjen er en transskribering af det udtalte og den støj som fremgår af klippet. Tidsangivelse er nedfældet efter lydfilens varighed og ikke den faktiske realtid

Forurettede = Forurettede

P09 = Vagtcentralen.

Ukendt = Tiltalte 2 eller Tiltalte 1.

05:24: Forurettede: ”Jeg er helt sikker”

05:24: Ukendt: ”Det er det da”

05:25: P09: ”Står i stadig ude foran Lidl?

05:25: Klip 13 slutter.

05:26: Ukendt: ”Der er fucking…”

05:27 Der høres et højt smæld

05:28: Forurettede: ”Hvad fanden skal du slå mig”

05:30 Forurettede: ”Hvem slår, ej ej han slog mig en gang 05:32 – 05:41: Der høres en masse støj, men ingen genkendelige stemmer.

05:41: P09: ”Hallo”

05:42: Forurettede: ”Ja” –dette er sidste livstegn fra Forurettede.

05:43: P09: ”kan du se patruljen?”

05:44-05:53 – Der høres en masse tumult efterfulgt af 4-5 smæld/bump lyde i forlængelse af hinanden

05:53: P09: ”er det foran eller bagved Lidl?

05:56: P09: ”Hallo”

05:56 – 05:59: Ganske svag baggrundsstøj

06:08 -06:14 – Helt tavshed. I baggrunden høres Hotel 0917 melde, at de er fremme om 200 meter.

06:14: P09: ”modtaget slut”

06:22 – 07:23 Der høres kun kommunikation ml politifolk i vagtcentralen. Der kunne ikke genkendes

stemmer eller baggrundsstøj som kan tolkes som slåskamp.

07:23: P09: Hallo?

07:31: Hotel 0917 høres melde ind på radioen. Det fremgår ikke tydeligt, hvad som bliver sagt, men det vurderes, at det er hundepatruljen, som meldte deres ankomst til gerningsstedet.

**

Samlet vurdering.

Efter gennemgang af de indhentede videoer og det lydforbedrede 112 opkald, vurderes det, at første slag blev tildelt afdøde ca. 2-3 sek. efter klip 13 sluttede, idet Forurettede udtalte: ” hvad fanden skal du slå mig”

Der høres en del tumult/støj i baggrunden i perioden efter det tildelte slag. Støjen tolkes at være opstået som følge af overfaldet på Forurettede.

Ca. 17 sek. efter videoklippet slutter, høres Forurettede igen udtale ” Ja” , hvilket også er sidste livstegn fra Forurettede. Dette efterfulgt af flere tumultagtige lyde, som udmunder i 4-5 bump/smæld i et kontinuerligt forløb.

Ca. 28 sek. efter videoklippet afsluttes spørges Forurettede af vagtcentralen om ” er det foran eller bagved Lidl? efterfulgt af et "Hallo" kort efter. Intet svar.

Støjen og tumulten ophører ca. 35 sek. efter klip 13 slutter og det vurderes derfor, at overfaldet havde en varighed på et sted ml. 30 og 40 sek. samlet set, eller at afdødes telefon flyttes fra stedet".

Af sagens bilag U-2-2 - rapport - Gennemgang af udlæsning koster 25 -afdødes telefon -fremgår blandt andet følgende:

"...Gennemgang af timeline på udlæsningen viste følgende kort før,

under og efter gerningstidspunktet:

05.03.22

Kl. 05:37:30 Telefonen foretager en automatisk log entries

Kl. 05:27:55 opkald til 112. Varighed 8 minutter og 54 sekunder

Kl. 05:22:42 Foretages søgning på Google om Person 7 vs tv2 Der ses flere søgninger omkring dette emne..."

Af sagens bilag B-2-5-1 - Kriminalteknisk erklæring - fremgår blandt andet følgende:

"... 5 GERNINGSSTEDSUNDERSØGELSE

...

På kørebanen, i det sydgående spor, lå flere effekter som hue (KT 10) og en sko (KT 11) ligesom der lå en blodplamage (foto 7) samt diverse førstehjælpsudstyr (foto I og 5

—

7).

På cykelstien, sydgående retning, lå der et kreditkort (KT 12) udstedt fra Jyske Bank og et sundhedskort (KT 13) som var udstedt til: “Tiltalte 2” . I græsrabatten ud for samme sted sås et hårlignende element (KT 14) (foto 10 — 13)..."

Af sagens bilag C-2-2 - Obduktionsrapport fra Retspatologisk Afdeling -fremgår blandt andet følgende:

KONKLUSION:

Der er ved obduktionen af den efter det oplyste raske, 52.årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist underhudsblødninger,

kvæstningssår og hudafskrabninger i ansigtet og på hovedet (1-10), blodudtrædninger i bløddelsvævet over kraniekuplen, i ansigtet samt i bløddelsvævet på højre side af brystet. Knusningsbrud af næsebenet, begge sider af overkæben, begge kindben og knoglepladerne i bunden af begge øjenhuler samt brud af højre underkæbe.

Læsionerne i ansigtet (1 -9), med blodudtrædninger i bløddelsvævet over kraniekuplen og over ansigtet, knusningsbrudene af ansigts-skellettet samt blodudtrædningene i bløddelsvævet på højre side af brystet var alle friske, opstået i live ved svær stump vold og meget muligt, som i sagen oplyst, ved gentagne slag, spark og tramp mod ansigt og hoved.

Læsionen på venstre kind (3) var mønstret, som muligt ville kunne relateres til et sålaftryk, og kan meget muligt være opstået som følge af

tramp i ansigtet.

Der påvistes ingen læsioner, som havde karakter af afværgelæsioner og ingen læsioner i øvrigt på hænderne.

Der påvistes endvidere rigelige mængder blodig væske i bageste mund-huleafsnit og i svælget samt blod i luftrørsforgreningerne, muligt i spærrende mængde. Der påvistes ingen sikre forandringer af lungevæv-et, som det kan ses ved indsugning af væske i de nedre luftveje. Der vil blive foretaget mikroskopisk undersøgelse med henblik på yderligere undersøgelse af lungevævet.

Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på brystet (11), på

højre hånd (12) og på venstre fod (13). Læsioneme var friske og opstået i live ved let stump vold, meget vel i forbindelse med tumult eller fald med anslag i forbindelse med det passerede.

Af tegn på sygdom påvistes svært forstørret hjerte, svære forkalknings-forandringer af hjertets kranspulsårer med forsnævringer op til 75 % af karrenes lysning, moderate forkalkningsforandringer af legemspulsåren og halspulsårerene, fedtlever samt choknyrer.

Der påvistes svært blodopstemte og væskedrivende lunger.

Som følge af behandling sås såkaldte hjertestarterpads på brystet samt blodårekateter på venstre side afhalsen og i venstre albuebøjning. I relation hertil sås en sparsom mængde blodudtrædninger i omkring-liggende bløddelsvæv. Der påvistes brud af brystbenet samt brud af 2.-6. ribben fortil på begge sider. Omkring bruddene sås sparsomme blodudtrædninger.

Dødsårsagen er ikke oplyst, men de påviste svære læsioner i ansigtet, muligt i kombination med indsugning af blod i lufivejene, hos denne af svær hjerte- og hjertekarsygdom lidende mand, kan have medvirket til dødens indtræden.

Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til retskemisk og mikroskopisk undersøgelse. Når resultatet af de supplerende undersøgelser foreligger, vil supplerende erklæring blive fremsendt.

Der er endvidere sikret materiale til DNA-profilanalyse samt foretaget sporsikring fra mundslimhinden, penis og endetarm. Materialet fra sporsikringen er medgivet Nordsjællands Politi.

...

Af oplysninger fra egen læge fremgår, at nu afdøde angiveligt var sund

og rask og ikke fik receptpligtigt medicin. Han blev senest set i konsultationen i 2016, hvor han fik konstateret forhøjet blodtryk.

...

CT-skanning

Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen fandtes bløddelshævelse sva rende til hele ansigtet, strækkende sig fra øverste del af panden og ned til hagen, knusningsbrud af næsebenet, begge overkæber, begge kindben samt knoglepladerne nedadtil i begge øjenhuler. Lodretforløbende, ikke forskudt brud fortil af højre underkæbe samt brud af venstre 5. ribben fortil.

Forkalkningsforandringer af hjertets kranspulsårer samt fortætninger fortil i begge lunger.

...

Der ses ingen tegn på sygdom.

Af tegn på vold ses:

1.Fortil og midt på toppen af issen, en mørkerødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 1,6 x 0,1 cm.

2.Nedadtil på forsiden af venstre øremusling, en mørkerødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,1 cm i diameter.

3.I venstre øjes øjenomgivelser, fra undersiden afvenstre øjenbryn, og strækkende sig nedover hele venstre kind, i et samlet område der måler 12 x 9 cm, flere sammenflydende, mørkerødlige underhudsblødninger, som er dels skarpt, dels diffust afgrænsede. Nedadtil på kinden, i et området, der samlet måler 5 x 5 cm, ses underhudsblødningene med et mønstret udseende, bestående af 0,1 cm brede, stribeformede og parallelt beliggende underhudsblødninger, med en indbyrdes afstand på 0,3 cm, samlet dannende et vandretliggende “P” . Den buede del i “P” et ses beliggende mod næsen og den vandrette del af “P” et ses strækkende sig bueformet op mod øjets yderste del. I relation til denne, ses et rødligt kvæstningssår, der måler 0,8 x 0,5 cm. Afstanden mellem “P” et og den øvre bueformede del, måler 2 cm.

4.Opadtil og fortil på næseryggen, i et område der måler 3 x 2 cm, tre mørkerødlige kvæstningssår, hvoraf det største måler 0,6 x 0,2 cm og det mindste 0,1 cm i diameter.

5.Den nedre del af næsen, med en uskarpt afgrænset, mørkerødlig underhudsbiødning, der måler 5 x 3 cm.

6.I højre øjes omgivelser, fra oversiden af øjenbrynet, og strækkende sig ned over forsiden af højre kind, i et samlet område der måler 12 x 8 cm, flere sammenflydende, mørkerødlige underhudsblødninger. I underhudsblødningen ved øvre og nedre øjenlågs ydre øjenkrog, ses tre rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, hvoraf den største måler 0,8 i diameter og det mindste 0,4 x 0,3 cm. Over højre øjenbryn ved øjenkrogen, ses et vandret forløbende, let gabende, rødligt kvæstningssår, der måler 3 x 1 cm.

7.På venstre side af over- og underlæben, i et samlet område der måler 2,5 x 2 cm, ses på overlæben, en rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 1,5 x 1 cm og på underlæben, et rødligt kvæstningssår, der måler 1,3 x 0,8 cm.

8.På venstre side af hagen, i et område der måler 3 x 2 cm, tre rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, hvoraf den største måler 2,2 x 0,2 cm og den mindste 1,5 x 0,2 cm.

9.Nedadtil på højre side af hagen, strækkende sig nedover midterste del af højre kæberand, i et område der måler 4 x 3 cm, to stregformede, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, der måler 2,3 x 0,3 og 1,8 x 0,3 cm.

10. Opadtil og bagtil på højre side af issen, i et område der måler 11 x 6

cm, to uskarpt afgrænset, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, hvoraf den største måler 7 x 6 cm og den mindste 2,2 x 1,5 cm.

11. Opadtil på forsiden af brystet, lige under højre kraveben, i et

område der måler 8,5 x 2 cm, to uskarpt afgrænsede, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, hvoraf den største måler 2 x 1 cm og den mindste 1,5 x 1 cm.

12. Nedadtil på lillefingersiden af højre håndryg, i et område der måler

4 x 1,5 cm, to rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, hvoraf den største måler 1,3 x 0,3 cm og den mindste 0,5 x 0,2 cm.

13. På ydersiden af venstre fodryg, en rødlig, ikke skorpedækket

hudafskrabning, der måler 0,7 x 0,3.

Af følger efter behandling ses såkaldte hjertestarterpads på brystkassen samt blodårekateter på venstre side af halsen og i venstre albuebøjning.

Af særlige kendetegn ses et hvidligt ar på højre underarm samt spredte,

hvidlige ar på begge underben.

Indvendig undersøgelse

Kraniet åbnes. Bagtil på højre side af issen, i relation til den under den udvendige undersøgelse be skrevne læsion i 10, ses i bløddelene over kraniekuplen, en mørkerødlig blodudtrædning, samlet målende 10 x 9 cm. I bløddelsvævet over venstre tindingeben, ses mørkerødlige blodudtrædninger, målende 5 x 4 cm. Der er ingen brud af kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjemehinder, der er glatte og blanke. Hjernen vejer 1643 gram. På undersiden af lillehjernen, svarende til kanten af den store åbning i bunden af kraniet, det såkaldte foramen magnum, ses antydningen af en trykfure.

Hypofysen og hypofysegruben er normale. Der vil blive foretaget neuropatologisk undersøgelse.

Ansigtsskelettet fridissekeres. I bløddelsvævet, svarende til hele ansigtet, strækkende sig fra øverste del af panden, ud til begge øregange og ned over hagen, ses sammenflydende, mørkerødlige blodudtrædninger. Der ses knusningsbrud af begge kindben, overkæbe, næsebenet og bunden af begge

øjenhuler med talrige knoglefragmenter. Fortil på ydersiden af højre kæbeknogle, ses en omvendt y-formet brudlinje uden knogleforskydning. Der er ingen læsioner af tænderne...."

Af sagens bilag C-2-3 - supplerende obduktionsrapport fra Retspatologisk Afdeling -fremgår blandt andet følgende:

"...I tilslutning til obduktionen foretaget den 07-03-2022 er der foretaget følgende supplerende undersøgelser:

Retskemisk undersøgelse:

Resultatet af den retskemiske undersøgelse fremgår af vedlagte erklæring fra Retskemisk Afdeling,j.nr. R2202824-1.

Af erklæringen fremgår, at der ikke er påvist almindeligt forekommende narkotika, smertestillende midler, psykofarmaka eller sovemedicin.

Der påvistes i blodet en alkoholpromille på 1,43.

Mikroskopisk undersøgelse;

Ved mikroskopi afvæv fra lungerne sås flere små luftvejsforgreninger med indhold af blod og akut luftoverfyldning, som det kan ses ved vanskeliggjort vejrtrækning som følge af indsugning af blod i luftvejene. Desuden fandtes kroniske betændelsesforandringer, muligt forenelig med hvad der ses ved bindevævssygdominen Sarkoidose.

Ved mikroskopi af væv fra hjertet sås svær forstørrelse af muskulaturen i venstre hjertekammer samt spredt bindevævsomdannelse, meget vel som følge afforhøjet blodtryk.

Leveren sås let fedtomdannet og med forandringer muligt forenelig med hvad der ses ved bindevævssygdommen Sarkoidose.

Neuropatologisk undersøgelse:

Resultatet af den neuropatologiske undersøgelse foreligger endnu ikke, men resultatet af denne skønnes næppe at bidrage yderligere til vurdering afdødsårsagen.

KONKLUSION:

Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med obduktionsfundene må dødsårsagen antages at være de påviste svære læsioner af ansigtet og ansigtsskelettet og følgerne heraf, herunder indsugning af blod i de øvre og nedre luftveje med indre spærring og kvælning til følge. Nu afdøde led af svær hjerte- og hjertekarsygdom, som kan have haft en betydning ved dødens indtræden.

Når resultatet af den neuropatologiske undersøgelse foreligger, vil afsluttende erklæring blive fremsendt..."

Af sagens bilag C-2-5 - afsluttende obduktionsrappart fra Retspatologisk Afdeling -fremgår blandt andet følgende:

Neuropatologisk undersøgelse:

Neuropatologisk undersøgelse blev foretaget på Diagnostisk Center, Neuropatologisk Laboratorium, Rigshospitalet.

Der påvistes let væskeoverfyldning af hjernen, men ingen tegn på blødning eller betændelse. Af kroniske forandringer påvistes lette forkalkningsforandringer af hjernens blodkar.

KONKLUSION:

Når resultatet af de supplerende undersøgelser sammenholdes med obduktionsfundene må dødsårsagen fortsat antages at være de påviste svære læsioner af ansigtet og ansigtsskelettet og følgerne heraf, herunder indsugning af blod i de øvre og nedre luftveje med indre spærring og kvælning til følge. Nu afdøde led af svær hjerte- og hjertekarsygdom, som kan have haft en betydning ved dødens indtræden..."

Af sagens bilag D-11-1 - spørgetema - Retspatologisk afdeling - fremgår blandt andet følgende:

"... Spørgsmål 1e:

Begge sigtede var på gerningstidspunktet iført kondisko med

gummisåler. Hvilken kraft skal der anvendes for at påføre skaderne på ansigts-knoglene?

Svar 1e:

Det er ikke muligt, at angive et specifik mål på den kraft, der skal anvendes for at påføre skaderne på ansigtsknoglene, men idet der er påvist knusningsbrud med talrige knoglefragmenter skønnes det, at der har været anvendt en kraft af en svær størrelsesorden.

Spørgsmål 1f:

For så vidt angår læsion 9, hvilken kraft skal der anvendes for at efterlade et muligt sålaftryk i ansigtet?

Svar 1f:

Der henvises til instituttets tilsendte erstatningserklæring, hvor læsion 9 i konklusionen er rettet til læsion 3.

Den påviste mønstrede underhudsbiøcining, kan opstå ved selv let kraftanvendelse.

...

Spørgsmål 2a:

Hvordan er læsion 10 og de indvendige fund i relation hertil opstået?

Svar 2a:

Læsion 10 skønnes opstået ved fald med anslag mod et ru underlag, idet der på huden påvistes en hudafskrabning.

De påviste blodudtrædninger over venstre tindingeben kan muligt være opstået som følge af læsion i 10, om end det ikke kan udelukkes, at de kan være opstået i forbindelse med de påførte læsioner i højre side af ansigtet (6).

Spørgsmål 2b:

Hvilken betydning — hvis nogen — har denne læsion haft for dødens indtræden?

Svar 2b:

Ingen.

Spørgsmål 3:

Af obduktionserklæringen dateret 30. marts 2022 s. 7 fremgår:

“Opadtil på højre side af brystet, strækkende sig ned mod venstre armhule, ses i bløddelsvævet, en mørkerødlig blodudtrædning, der samlet måler 10 x 10 cm. Nedadtil på venstre side af brystet, ses i

bløddelsvævet, en mørk rødlig blodudtrædning, målende 5 cm i diameter.

Spørgsmål 3a:

Er disse skader påført ved vold eller på anden vis?

Svar 3a:

Disse læsioner er påført ved vold.

Spørgsmål 3b:

Hvis påført ved vold er så mest sandsynligt, at dette er sket ved slag, spark eller tramp?

Svar 3b:

Det kan ikke sikkert skelnes hvorvidt de påførte læsioner er sket ved slag, spark eller tramp, idet slag, spark og tramp alle kan medføre læsioner som beskrevet.

Spørgsmål 4:

Af obduktionserklæringen dateret 30-03-2022 s. 8 fremgår:

“Der ses brud afbrystbenet mellem 3. og 4. ribben samt brud af2.-6. ribben fortil på begge sider. Omkring bruddene ses sparsomme blodudtrædninger.”

Spørgsmål 4a:

Er disse skader påført ved vold eller på anden vis f.eks. i forbindelse med forsøg på genoplivning af afdøde?

Svar 4a:

På baggrund af læsionemes anatomiske lokalisation og at der påvistes sparsomme blodudtrædninger, skønnes læsionerne at være opstået som følge af forsøg på genoplivning.

...

Spørgsmål 5a:

Hvilken betydning — hvis nogen — kan den konstaterede hjerte- og hjertekarsygdom have haft ved dødens indtræden?

Svar 5a:

Generelt har kroppen på hændelsestidspunktet været udsat for øget belastning i forbindelse med påførsel af svær stump vold, indsuget blod i luftvejene og formentlig svær ophidselse Den påviste hjerte- og hjertekarsygdom kan have haft en betydning for dødens indtræden, idet hjertemuskulaturens iltbehov på hændelsestidspunktet meget muligt overstiger de svært forsnævrede kranspulsårers forsyningskapacitet til

hjertemusklen, og der dermed kan være opstået en iltmangeltilstand i hjertemuskulaturen.

Spørgsmål 5b:

Har det fundne betydning for dødsårsagen? I bekræftende fald hvilken?

Svar 5b:

De påførte læsioner og følgerne heraf må anses for at være den primære dødsårsag. Det kan dog ikke udelukkes, at den påviste hjerte- og hjertekarsygdom har fremskyndet dødens indtræden. Der henvises til svar til spørgsmål 5a...."

Af sagens bilag N-4-1-1 - erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelse -fremgår blandt andet følgende:

"... KONKLUSION 1)

Prøver/effekter sikret af politiet

g) KT nr. 69: Et stykke stof

Ifølge fremsender sikret fra: KT 50 : Oversido af venstre strømpe

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-03607-3, taler for, at den større mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stam-mer fra Forurettede, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede.

h) KT nr. 70: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 52 : Højre bukseben, forside v. bukse-bensåbning

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-03607-3, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammen-ligning med nære slægtninge til Forurettede..."

Af sagens bilag N-4-2-1-1 - erklæring vedrørende retsgenetiske under-søgelser - fremgår blandt andet følgende:

"...a) KT nr. 57: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 41 : Udsiden sål,

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-03607-1, taler for, at den større mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra Forurettede, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtningen til Forurettede.

b) KT nr. 60: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 42 : Indsiden af sål.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-03607-1, taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.

c) KT nr. 61: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 44 : Udsiden af sål. Stænk. Op til 3 mm.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekter, jf. erklæring C2022-03607-1, taler for, at den større mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra Forurettede, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtningen til Forurettede.

d) KT nr. 62: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 44 : Oversiden

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekter, jf. erklæring C2022-03607-1, taler for, at den større mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra Forurettede, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske

befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtningen til Forurettede..."

Af sagens bilag G-10-1-1 - Personundersøgelse af Tiltalte 1 fremgår blandt andet følgende:

"... Undersøgelsen viste:

En efter det oplyste 17-årig dreng med aldersvarende udseende. Legemsbygningen var normal og ernæringstilstanden over middel. Højden 173 cm og vægten 109 kg. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer eller medicin, idet balanceevnen, pupiller eller taleevnen var upåvirket. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på hallucinationer, vrangforestilling eller akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes ingen tegn på vold.

...

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 05-03-2022, kl. 13:30 af Tiltalte 1Tiltalte 1. CPR nr. (Født 2004) fandtes en efter det oplyste 17-årig dreng med udseende svarende til alderen. Legemsbygningen var normal, og ernæringstilstanden over middel. Han fremstod ikke påvirket af medicin eller euforiserende stoffer.

Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen.

Der fandtes ingen punktformede blocdudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Der fandtes ingen tegn på vold.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

Der er ikke vedlagt bilag til denne erklæring.

...

Der sås blodtilsmudsning på venstre sko og muligvis på venstre sok..."

Af sagens bilag G-11-1 - retskemisk erklæring vedrørende Tiltalte 1 -fremgår det, at der den 5. marts 2022 kl. 11:55 blev taget en urinprøve og kl. 14:10 en blodprøve. I urinprøven blev der påvist stoffet Cocain,

Benzoylecgonin og Ethanol med mindsteværdi på 0,13 promille alkohol. I blodprøven blev der påvist stoffet Tetrahydrocannabinol med en koncentration på 0,0011 mg/kg.

Af sagens bilag H-7-1-1 - Personundersøgelse af Tiltalte 2 - fremgår blandt andet følgende:

"...Undersøgelsen viste:

En efter det oplyste 17-årig dreng med udseende svarende til alderen. Legemsbygningen var normalt og ernæringstilstanden middel. Højden var 174 cm, vægt 64 kg. Undersøgte fremstod ikke påvirket afalkohol, euforiserende stoffer eller medicin, idet balanceevnen, pupiller og taleevnen var

upåvirkede. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på hallucinationer, vrangforestillinger eller akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes aftegn på vold:

1.

^.

På håndrygsiden af højre 3

^.

finger, på mellemknoen, en rødlig, ikke

skorpedækket hudafskrabning, målende 0,3 cm i største udstrækning. Der sås omkringliggende blodtilsmudsning.

2.På håndrygsiden af venstre hånd, mellem 2. og 3. fingers grundkno, en brunrødlig,skorpedækket hudafskrabning, målende 1,1 x 0,2 cm.

3.Håndrygsiden af højre underarm, en gullig underhudsblødning målende 2 x 1,5 cm.

...

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 05-03-2022, kl. 14:1 5 af Tiltalte 2Tiltalte 2, CPR nr. (Født 2004) fandtes en efter det oplyste 17-årig mand med udseende svarende til alderen. Legemsbygningen var normal og ernæringstilstanden middel. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller

euforiserende stoffer. Undersøgte fremstod rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Af tegn på vold påvistes en hudafskrabninger på højre 3. finger (1) og

mellem venstre 2. og 3. grundkno (2) samt en underhudsblødning på højre underarm (3). Læsion 1 var frisk, opstået ved let, stump vold, meget vel i forbindelse med det angiveligt passerede. Læsion 2 og 3 var af ældre dato,

opstået ved let, stump vold forud for det angiveligt passerede.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

Til denne erklæring medfølger 1 , i alt 1 sides bilag.

...

Undersøgtes højre sko var blodtilsmudset..."

Af sagens bilag H-9-1 - retskemisk erklæring vedrørende Tiltalte 2Tiltalte 2 - fremgår det, at der den 5. marts 2022 kl. 10:12 blev taget en urinprøve. I urinprøven blev der påvist stoffet Cocain, Benzoylecgonin og Ethanol med mindsteværdi på 1,17 promille alkohol.

Af sagens bilag N-1-4-3 - Rapport sammenligning af fodtøj og aftryk fremgår blandt andet følgende:

..."3.0 Konklusion

KAN IKKE UDELUKKES

Ved sammenligningen kan det ikke udelukkes, at aftrykket sikret under KT 39 på hættetrøjen KT 28 er afsat med fodtøjet KT 4 i (koster 212). Se foto 3 og 4 i fotomappe, dokument nr. 44.

KAN IKKE UDELUKKES

Ved sammenligningen kan det ikke udelukkes, at aftrykket på afdødes ansigt sikret under KT 40 (“A”) er afsat med fodtøjet KT 41 (koster 212) eller KT 42 (koster 213). Se foto 5, 6 og 7 i fotomappe, dokument nr. 44.

KAN IKKE UDELUKKES

Ved sammenligningen kan det ikke udelukkes, at aftrykket på afdødes ansigt sikret under KT 40 (“B”) er afsat med fodtøjet KT 43 (koster 309) eller KT 44 (koster 310). Se foto 5, 8 og 9 i fotomappe, dokument 44.

...

NKC følger den harmoniserede konklusionsskala, udarbejdet og anbefalet af Working Group Marks i European Network of Forensic Science Institutes (ENFSI).

1. Identifikation: Hvor værktøjet/fodtøjet er identificeret til at have

afsat sporet/aftrykket.

2. Stærkt indicium: Hvor flere ting peger på, at sporet/aftrykket er

afsat med værktøjet/fodtøjet.

3. Indicium: Hvor enkelte ting peger på, at sporet/aftrykket er afsat

med værktøjet/fodtøjet.

4. Kan ikke udelukkes: Hvor det ikke kan udelukkes, at sporet/aftrykket

er afsat med værktøjet/fodtøjet på grund af sporets/aftrykkets eller værktøjest/fodtøjets beskaffenhed.

5. Intet tyder på: Hvor der ikke er fundet anledning til at tro, at sporet/

aftrykket er afsat med det mistænkte værktøj/fodtøj.

6. Udelukkelse: Hvor det er udelukket, at sporet/aftrykket er afsat med

værktøjet/fortøjet.

...

7.0 Undersøgelse

...

KT 34 er fotooptagelser fra obduktion 7/3-2022.

KT 39 er fotooptagelser af jakke/hættetrøje KT 28. Fotos er optaget både med almindeligt lys og speciallys. Det bedst egnede billede (foto 2C i fotomappe dokument nr. i 1) er udvalgt til sammenligning.

KT 40 er fotooptagelser af afdøde optaget 10/3-2022. Fotos er optaget både med almindeligt lys og speciallys. Det bedst egnede billede er udvalgt til sammenligning. Aftrykkene er afsat på hud, hvorved der er fremkommet underhudsblødning. De mørke underhundsblødninger fremstår ved siden af hvor kanten/fladen af sålen har ramt huden, da blodet bliver presset væk fra hvor selve trykket er. Der er identificeret to aftryk, benævnt hhv. “A” og “B” , se foto 5 i fotomappen dokument 44.

KT 41 er en sort højre sko afmærket ARKK i størrelse 44. Skoen fremstår med moderat slid.

KT 42 er en sort venstre sko afmærket ARKK i størrelse 44. Skoen fremstår med moderat slid..."

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har - vedrørende Tiltalte 1 - i udtalelse af 18.

august 2022 blandt andet oplyst følgende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Kriminalforsorgen anbefale, at der indhentes mentalundersøgelse forud for endelig dom.

Såfremt tilsynsforanstaltning kommer på tale, skal Kriminalforsorgen anmode om at få sagen forelagt på ny, så Kriminalforsorgen kan udtale sig om et eventuelt tilsynsbehov.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Kriminalforsorgens begrundelse:

For så vidt angår mentalundersøgelse lægges ved vurderingen vægt på de indhentede oplysninger og vurderingen fra psykiatrisk speciallægekonsulent.

For så vidt angår samfundstjeneste lægges ved vurderingen vægt på Tiltalte 1's misbrugsproblematik, hans psykiske tilstand og adfærd præget af stor vrede. Han har et stort støttebehov, særligt i relation til samspillet med andre mennesker.

Et sådan støttebehov kan ikke rummes i på et samfundstjenstested."

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af den Retspsykiatriske erklæring af 25. november 2022 fremgår blandt andet:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var påvirket af alkohol og rusmidler på gerningstidspunktet. Der er dog ikke mistanke om, at en såkaldt abnorm rustilstand skulle have foreligget.

Observanden er vokset op med sine forældre og en tvillingebror under almindelige og gode forhold, og han gennemførte almindelig skolegang, der afsluttedes med 9. klasse afgangseksamen med jævne middelkarakterer. Efterfølgende begyndte han uddannelse til mekaniker, som han droppede af uklar årsag kort før sin brors trafikulykke og død. Ved varetægtsfængslingen pga. den påsigtede kriminalitet arbejdede han som nedriver for at tjene penge til at følge sin brors drøm om at uddanne sig til autolakerer. Observanden har altid været hjemmeboende, og efter forældrenes skilsmisse for et par år siden boede han hos moren og kunne komme og gå hos faren, hvor han ordnede knallerter og kørte

motocross med sine venner.

Observanden har røget hash, siden han var 15 år. Der har været perioder uden misbrug. Han har prøvet kokain og ecstasy et par gange, men aldrig prøvet andre former for euforiserende stoffer. Han har aldrig haft et alkoholmisbrug. Han har været afholdende under beskyttende rammer siden tidspunktet for det påsigtede, ligesom han ikke har misbrugt i fængslet.

Observanden har siden tidlig alder haft temperamentsproblemer, men mistanke om PTSD og hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (ADHD) er afvist i forbindelse med udredning i børne- og ungdomspsykiatrisk regi, da observanden var 17 år gammel. Der fandtes nogle symptomer på PTSD, men disse var med uklart debuttidspunkt og ikke sikkert relaterede til den beskrevne belastning i form af brorens død. Man stillede diagnoserne ”andre belastningsreaktioner” , ”skadeligt brug af cannabinoider” og ”tab af følelsesmæssig kontakt (brors død)” . Han har indgået i et psykoterapeutisk forløb både før og efter brorens død.

Ved herværende undersøgelse samarbejder observanden efter bedste evne, men giver dog et lidt apatisk indtryk. Det er ikke muligt at skabe nogen form for gensidighed i samtalen, og evnen til empati synes kun glimtvis tilstede. Talen er i normalt tempo, men monoton med lidt særpræget intonation, og sproget er simpelt. Der er ingen koncentrations- eller hukommelsesproblemer, og han fremstår lavt normalt begavet. Han frembyder en samlet og relevant tankegang, om end refleksions- og abstraktionsniveau lader noget tilbage at ønske. Han forekommer hverken ængstelig, tvangspræget, depressiv eller manisk, lige såvel som han ikke frembyder psykotiske symptomer. Dette indtryk genfindes ved den psykologiske testning, hvor der samlet set findes en lavt normalt begavet mand (samlet IQ-score på 79), uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt er han som det primære præget af en begrænset evne til at reflektere over og sætte ord på egne tanker og følelser samt en gennemgående indifference.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf, til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han for

varetægtsfængslingen arbejdede som nedriver i Virksomhed A/S. Han ville spare op til en pratikplads som autolakeer. Han har færdiggjort 9. kl. og taget grundforløb som tømrer.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold

forklaret, at han inden varetægtsfængslingen også arbejde hos Virksomhed A/S som nedriver på fuld tid sammen med Vidne 6 ig Tiltalte 1. Det var for at snuse til arbejdsmarkedet. Han vil gerne være skiltetekniker, og hans mors samlever har skaffet ham en læreplads.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. marts 2022.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. marts 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de fremkomne oplysninger finder retten det sandsynligt, at både de tiltalte og Forurettede har haft en god aften i byen med venner.

De tiltalte har selv bagefter indset, at det godt kunne se påfaldende ud, at de gik og lyste med deres telefoner ved indgangen til Lidl ved 5-tiden om morgen.

Forurettede ringede af denne grund den 5. marts 2022 kl. 05.28 til 112. Det kan lægges til grund ved de tiltaltes forklaringer og det efterfølgende forløb, at Forurettede anråbte dem ud fra den antagelse om, at de var i gang med et indbrud. Retten finder, at det ikke var en kritisabel handling fra Forurettedes side.

Af oplysningerne i det transkriberede og afspillede alarmopkald fremgår det, at der ved opkaldets begyndelse var en meningsudveksling mellem Forurettede og de tiltalte i baggrunden, hvor Forurettede har kaldt de tiltalte for nasserøve. Herefter finder retten, at det var de tiltalte, som svinede Forurettede til, og at Forurettede som reaktion herpå forsøgte at tale dem efter munden for at undgå en konfrontation. Forurettede gav over for operatøren udtryk for, at han var bange for, at de var ved at overfalde ham. I baggrunden høres, at formentlig Tiltalte 2 gav udtryk for, at han ville komme til at slå forurettede, og at han talte nedsættende til og om forurettede. Forurettede fortalte på dette tidspunkt operatøren, at han fulgte efter de tiltalte, hvilket man kan høre, at Tiltalte 1 gav udtryk for, at det skulle forurettede lade være med.

På de viste Snapchat videoer fremtrådte Forurettede afvæbnende med den ene hånd i lommen, mens han med den anden hånd holdt telefonen op til øret. Hans fremtræden var rolig, og han lod sig ikke provokere af diverse tilråb fra Tiltalte 2 eller skub og tilråb fra Tiltalte 1, hvorimod de tiltalte fremtrådte tiltagende ophidsede.

De tiltaltes forklaring om, at Forurettede slog Tiltalte 1 forud for, at Tiltalte 1 slog ham, finder retten ikke understøttet af de lægelige fund

ved personundersøgelsen af Tiltalte 1, hvor der ikke blev fundet tegn på vold, eller ved Vidne 3's forklaring, idet det ifølge vidnets forklaring var de tiltalte, der på dette tidspunkt fulgte efter Forurettede, der forsøgte at løbe væk fra stedet, mens han blev slået på kroppen af begge de tiltalte. Tiltaltes forklaring om vold begået af Forurettede tilsidesættes herefter.

På denne baggrund finder retten finder, at de tiltalte ikke har været udsat for et uretmæssigt angreb eller et nært forestående angreb fra forurettedes side, hvorfor betingelserne for nødværge ikke har foreligget, og at den af dem udøvede vold heller ikke grænser til at være omfattet af straffrihedsgrunde, eller at den er udført i en tilstand af ophidselse fremkaldt af forurettede. Forklaringen om, at Forurettede skulle have slået telefonen ud af hånden på Tiltalte 2 kan ikke føre til et andet resultat.

Ud fra politiets observation, da første vogn ankom, og de tiltaltes forklaringer sammenholdt med Vidne 3's forklaring, finder retten det bevist, at de tiltalte forlod gerningsstedet samtidigt. Retten finder på denne baggrund, at volden er udøvet efter fælles forståelse.

Tiltalte 1 har erkendt, at han gav Forurettede et knytnæveslag i ansigtet, der medførte, at han snublede og faldt ned på vejen, og at tiltalte derefter har sparket forurettede 2 gange i ansigtet med samme kraft, som man sparker til en fodbold, mens forurettede var ved at sætte sig op, og at tiltalte herved har overtrådt straffelovens § 246 jf. § 245, stk. 1, idet forurettede afgik ved døden som følge heraf.

Tiltalte 1 har i grundlovsforhøret forklaret, at Tiltalte 2 kom ham til hjælp ved at trampe forurettede nok fire gange i hovedet. Under hovedforhandlingen har tiltalte ikke gentaget sin forklaring om medtiltalte, idet han afviste at udtale sin om sin ven.

Tiltalte 2 har i retten forklaret, at han har slået forurettede på skulder og brystregionen, og at han kun har slået ham en gang.

Retten lægger til grund, at Forurettede blev erklæret død kort efter ankomsten af politi, redning og lægen.

Ifølge vicestatsobducent Vidne 11 må dødsårsagen antages at være de ved obduktionen påviste svære læsioner af ansigtet og ansigtsskelettet og følgerne heraf, herunder indsugning af blod i de øvre og nedre luftveje med indre spærring og kvælning til følge. På grund af de påviste knusningsbrud med talrige knoglefragmenter skønnede han, at der har været anvendt en kraft af en svær størrelse, hvilket er den højeste grad af anvendt kraft i deres graduering af vold.

På baggrund af det ovenfor anførte og på grundlag af, at der er fundet blod og dna som med den fornødne sandsynlighed hidrørte fra forurettede på de tiltaltes sko og tøj, samt resultatet af den sammenlignende undersøgelse af sålerne på de tiltaltes sko med aftryk afsat i ansigtet på forurettede, finder retten det bevist, at de tiltalte ved farlig og rå vold ved slag, spark og tramp centreret i midten af forurettede ansigt indenfor maksimalt 30 sekunder har påført Forurettede så betydelig skader i ansigtet, at han som en uagtsom følge kort efter afgik ved døden.

Retten finder ikke, at forurettedes hjertelidelse har haft betydning for, at døden indtraf.

Retten finder herefter de tiltalte skyldige i den rejste tiltale ved i forening af have have begået den i tiltalen beskrevne vold, idet retten finder, at den af medgerningsmanden udøvede vold ikke er gået ud over det påregnelige.

Retten har ved straffastsættelsen som formildende omstændighed lagt vægt på, at de tiltalte var under 18 år på gerningstidspunktet, og som skærpende omstændighed, at volden blev begået i forening.

Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 6 år.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

De tiltalte skal in solidum inden 14 dage til Erstatningspart 1 betale 2.138.800 kr. og til Erstatningspart 2 betale 192.672 kr.

Erstatningen forrentes fra den 12. december 2022.

Dommer

2 dengang 17-årige drenge idømt 6 års fængsel for dødsvold

Dom afsagt: 21. december 2022

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på nu 18 år fra Frederikssund idømt 6 års fængsel for vold med døden til følge ved at have slået og derefter sparket og trampet forurettede, en 52-årige mand fra Frederikssund, i ansigtet, da han lå værgeløs på vejen. Som følge af skaderne afgik han ved døden kort efter på gerningsstedet

Sagsnummer: SS 2643-2022

Sagen kort fortalt

Tiltalte 1, født i 2004, og Tiltalte 2, født i 2004, var tiltalt for ved den 5. marts 2022 ca. kl. 05.35, i forening efter fælles forståelse i Frederikssund flere gange at have skubbet til og slået forurettede på kroppen og i ansigtet. Forurettede faldt ned på vejen. Da han lå på vejen, havde de tiltalte flere gange sparket og/eller trampet forurettede i ansigtet og på kroppen. Volden medførte knusning af flere af forurettedes ansigtsknogler, hvorefter forurettede som følge heraf afgik ved døden.

Tiltalen var vold med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245.

Tiltalte 1 erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, dog ikke for den vold, som blev begået af Tiltalte 2. Tiltalte 2 erkendte simpel vold og påstod frifindelse på grund af nødværge.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at de tiltalte efter fælles forståelse var skyldige i vold med døden til følge efter straffelovens § 246. jf. § 245, stk. 1. Retten fandt det ikke bevist, at der forelå nødværge

Retten fandt endvidere, at forurettede ikke havde fremprovokeret overfaldet, og at han døde som følge af den vold, som de tiltalte havde begået mod forurettedes ansigt, idet volden havde knust flere af hans ansigtsknogler. Blødningen fra disse skader gjorde, at forurettede, som på det tidspunkt var bevidstløs, blev kvalt af blodet, der løb ned i lungerne.

Anklagers påstand om straf var fængsel i 7 år.

De tiltalte blev fundet skyldige i vold med døden til følge som beskrevet i tiltalen. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år for begge de tiltalte. Dommerne lagde vægt på konklusionen af obduktionen af forurettede, en lydfil fra alarmopkaldet, Tiltalte 2's snapchat videoer, og at et vidne havde set, at de tiltalte forfulgte forurettede, mens de slog på ham. Retten lagde endvidere vægt på resultatet de

kriminaltekniske undersøgelser af dna-spor fra forurettede på de tiltaltes tøj og sko og sammenligning af sålaftryk i forurettedes ansigt med slåerne på de tiltaltes sko.

Sagen var en domsmandssag, idet nævningesag var fravalgt, og dommerne var enige om dommens resultat.

De tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Hillerød den 21. december 2022.