Sagen drejer sig om Sagsøgerens krav på vederlag for brug af rettigheder i forbindelse med sagsøgtes tilrådighedsstillelse af TV og radio på sagsøgtes hospitaler med videre.

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 1. september 2023

Sag BS-4136/2021-VLR

(12. afdeling)

Copydan Verdens TV

(advokat Erik Nyborg)

(advokat David Neutzsky-Wulff)

mod

Region Midtjylland

(advokat Mette Lindskoug)

Landsdommerne Astrid Bøgh, Thomas Tordal-Mortensen og Mette Hartmann Andresen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Viborg den 11. september 2019. Ved kendelse af 29. januar 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt brug af radio og tv på Region Midtjyllands hospi-taler udgør overføring til almenheden og dermed er ophavsretligt beskyttet, og i givet fald om hvilket vederlag Region Midtjylland skal betale til Copydan Ver-dens TV for brug heraf.

Påstande

Sagsøgeren, Copydan Verdens TV, herefter Copydan, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Region Midtjylland, skal betale 13.914.668 kr. med procesrente fra den 11. september 2019 af 1.428.029,90 kr., fra den 2. maj 2022 af 4.882.177,14 kr., fra den 11. november 2022 af 5.636.692 kr. og fra den 18. april 2023 af 1.967.769 kr.

2

Copydan har endvidere nedlagt påstand om, at Region Midtjylland skal aner-kende at være forpligtet til at betale 94.168,60 kr. for brug af tv mv. i hospitals-boliger for 2023 senest den 3. juni 2023.

Over for Region Midtjyllands selvstændige anerkendelsespåstand om Region Midtjyllands retransmission og øvrig brug af danske public service-tv-kanaler på hospitaler har Copydan påstået frifindelse.

Over for Region Midtjyllands påstand om afvisning af anerkendelsespåstanden har Copydan påstået frifindelse.

Region Midtjylland har over for til Copydans betalingspåstand påstået frifin-delse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Over for Copydans anerkendel-sespåstand om pligt til at betale for brug af tv mv. i private boliger på hospita-lernes område (hospitalsboliger) har Region Midtjylland påstået afvisning.

Region Midtjylland har herudover nedlagt selvstændig påstand om, at Copy-dan skal anerkende, at Region Midtjyllands retransmission og øvrig brug af danske public service-tv-kanaler på hospitaler ikke udgør overføring til almen-heden og dermed ikke er ophavsretligt beskyttet.

Copydans betalingspåstand er opgjort som følger:

Første halvår 2019 for hospitalsbrug:kr. 1.526.372,00

Reduktion for ”Copydan-vederlag” kr. -14.642,10

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -77.760,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.428.029,90 

Andet halvår 2019 for hospitalsbrug:kr. 1.615.701,00

Reduktion for ”Copydan-vederlag” kr. -14.642,10

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -77.760,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.517.358,90 

Første halvår 2020 for hospitalsbrug:kr. 1.740.141,00

Reduktion for ”Copydan-vederlag” kr. -15.293,88

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -82.080,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.636.827,12 

Andet halvår 2020 for hospitalsbrug:kr. 1.831.305,00

Reduktion for ”Copydan-vederlag” kr. -15.293,88

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -82.080,00

3

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.727.991,12 

Første halvår 2021 for hospitalsbrug:kr. 1.902.985,00

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -71.136,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.825.909,00 

Andet halvår 2021 for hospitalsbrug:kr. 1.940.839,00

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -71.136,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.863.763,00 

Første halvår 2022 for hospitalsbrug:kr. 2.027.375,00

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -74.415,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.947.020,00 

Andet halvår 2022 for hospitalsbrug:kr. 2.048.124,00

Reduktion for TV2 Danmarkkr. -74.415,00

Reduktion for TV2 Charlie kr. -5.940,00 

Subtotal kr. 1.967.769,00 

I alt kr. 13.914.668,00 

Sagsfremstilling

Copydan er godkendt af Kulturministeriet som forvaltningsorganisation for op-havsmænd og andre rettighedshavere, jf. ophavsretslovens § 50, stk. 4, i forbin-delse med brug af deres frembringelser ved blandt andet viderespredning gen-nem radio- og tv-kanaler.

I relation til Copydans opkrævningspraksis er der i 1996 udarbejdet retnings-linjer for fællesantenneanlæg med mere end 25 tilslutninger samt anlæg tilslut-tet hybridnettet. Af disse fremgår følgende:

”. . .

Institutioner

Følgende institutioner betaler (indtil videre) for én tilslutning pr. insti-tution:

- plejehjem

- hospitaler

4

- fængsler

- skoler

- kostskoler

firmaer, herunder erhvervslejemål

- biblioteker

Institutioner

For nedennævnte institutioner betales for hver tilslutning:

- beskyttede boliger, herunder ældreboliger

- sygeplejeboliger

- funktionærboliger

- pensionistboliger

Kollegier og ungdomsboliger

For kollegier og ungdomsboliger gælder det, at der opkræves kabelve-derlag for det mulige antal tilslutninger i fælles storkøkkener og sam-lingslokaler. Dette er gældende, selvom antal mulige TV-tilslutninger i ovennævnte lokaler er mindre end 26, såfremt det totale antal tilslut-ninger til fællesantenneanlægget overstiger 25.

…”

Det fremgår af Copydans vejledning for 2013 om indrapportering, priser og vilkår blandt andet:

”Hvorfor skal jeg ind rapportere til Copydan Verdens TV? Et kabelanlæg kan ikke distribuere tv til foreningens medlemmer uden først af have en aftale med de rettighedshavere, der står bag de enkelte tv-kanaler. Via foreningen Copydan Verdens TV får dit kabelanlæg ret til at distribuere nabolandskanalerne fra Sverige, Norge og Tyskland samt øvrige tv-kanaler. Copydan Verdens TV varetager rettighederne til nabolandskanalerne samt helt eller delvist rettighederne til en lang række øvrige tv-kanaler i dit kabelanlæg. Copydan Verdens TV gør det nemt ved, at rigtig mange rettigheder samles et sted, så dit kabelanlæg via en aftale og faktura får afregnet for en stor mængde tv-indhold

…

Boligtyper, hvor der kun betales for i alt én tilslutning: Biblioteker*

Firmaer*

Erhvervslejemål*

Fængsler*

5

Hospitaler*

Institutioner (ved institutioner forstås tilslutninger fra offentlige enhe-der, som har pasningsformål)

Kollegier uden afløb*

Plejehjem*

Restauranter/butikker*

Skoler/kostskoler

Hoteller*

Kursus- og feriecentre*

Vandrehjem*

…

*Uddybning:

Hospitaler: Betaler for én tilslutning/abonnement pr. hospital, medmin-

dre der er tale om et kommercielt drevet anlæg fx ved, at patienterne selv betaler for brug af tv på hospitalet. I disse tilfælde skal ejeren af an-lægget kontakte Copydan Verdens TV og indgå en særskilt aftale.”

I slutningen af 2014 sendte Region Midtjylland en overordnet aftale om etable-ring af en fælles regional TV platform i offentligt udbud. Det fremgår af ud-budsbetingelserne blandt andet:

”…

1.2 Formål med Leverancen

Dette udbud skitserer krav til de skærme på enestuer ("bedside termi-naler") som skal anvendes på DNU/DNV samt i Viborg, og på sigt i an-dre af Region Midtjyllands institutioner.

Skærmene skal anvendes som informationscenter på de enestuer, som er planlagt på DNU/DNV. Tv-platformen skal (foruden enestuerne) og-så kunne anvendes i auditorier, vagtværelser, venterum, møderum mv. Endvidere skal tv kunne integreres i infoskærme (picture in picture). Endelig vil der også være behov for at kunne vise tv på de eksisterende matrikler, der er indrettet med flersengsstuer.

…”

I udbudsmaterialets Kontraktbilag 1, Kravspecifikation, Delaftale 2, fremgår det desuden af pkt. 1.9 under beskrivelse af krav:

”Du bedes beskrive hvorledes sekundære rettigheder håndteres. Det vægtes positivt, såfremt leverandøren kan håndtere og afregne se-kundære rettigheder til Copydan og KODA” .

Den 17. marts 2015 blev der holdt et møde mellem Copydan og Danske Regio-ner. Det fremgår af referatet af 31. marts 2015 fra mødet blandt andet:

”…

6

I mødet deltog:

Vidne 1, Person 1, Person 2, Person 3, Person 4 og Person 5.

Fra Copydan: Person 6 og Vidne 2

Oplæg fra Copydan og drøftelse

Copydan orienterede om, at de gerne vil have dialog og aftaler med re-gionerne, da de opfatter, at de bruger mange administrative ressourcer på at kontakte og afholde møder direkte med hospitalerne.

Copydan har ikke et fuldstændigt overblik over eksisterende aftaler. Men som hovedregel vurderede de, at hospitaler, der har boliger til-knyttet, betaler for re-transmission. Copydan oplyste, at knap 30 hospi-taler har aftaler herom. Der er angiveligt ikke indgået andre typer af af-taler. (oversigt vedlagt).

Copydan vurderer, at der er behov for to typer af aftaler:

1.Re-transmission af tv-signalet til sengestuer, kontorer mv., hvor Co-pydan som hovedregel har alle rettigheder (bortset fra musik samt TV2 Danmark ift. flow-rettigheder.).

2. Den offentlige visning i venterum, cafeer o.lign., hvor Copydan som

hovedregel repræsenterer de danske kanaler og nabolandenes kana-ler mens de kommercielle kanaler repræsenterer de øvrige udbyde-re.

Ifølge Copydan udgør satelit- og kabeldirektivet det retlige grundlag, da det fremgår af direktivet, at retransmission gælder tvungen kollektiv aftaleret. Copydan har rettighederne hertil, så uorganiserede rettigheds-havere skal henvende sig til det godkendte forvaltningsselskab. (Copy-dan)

Endvidere fremgår det af Ophavsretsloven, at der skal betales for ret-tighederne til at bruge tv-signalet flere steder på hospitalet. Vederlaget gælder allerede ved mere end to tv-apparater.

Det blev aftalt, at Copydan sender notat om, hvilke rettigheder de re-præsenterer samt vedrørende offentlig visning.

Copydan ønsker i udgangspunktet aftaler, der er nemme at administre-re, og de er opmærksomme på, at hospitalerne ikke har tv som primær opgave. Det kan eksempelvis dreje sig om en fælles rammeaftale for alle regioner eller aftaler med de enkelte regioner. I udgangspunktet er det et ønske, at antal og størrelse af tv-apparater skal indgå i modellen. Vedrørende prissætningen orienterede de om, at prisen er ca. 1/10 ved re-transmission ift. offentlig visning. Som konkret priseksempel nævnte de, at priserne for offentlig visning er ca. 12 kr. pr. tomme svarende til ca. 500 kr. pr. måned for et 42 tommers fjernsyn. Mens prisen for re-transmission koster ca. 30-40 kr. om måneden for et tv-apparat. (afhæn-gig af størrelse og antal kanaler).

…

7

Sammenlignelige områder

Fængslerne betaler alene for re-transmission, og de betaler ikke til MPLC. Der betales op til 50 kr. om mdr. pr. tv-apparat. Arresthuse lidt billigere grundet mindre tv- pakker. Kammeradvokaten har udarbejdet et responsum ift. området.

Plejehjem mv. Her er situationen den, at der betales for re-transmission. Der er ikke indgået aftale om offentlig fremvisning. Der er ikke indgået aftale med KL. Aftalerne er decentrale med det enkelte plejehjem.

Efterfølgende intern drøftelse

Region Midtjylland vil rekvirere responsum fra Kammeradvokaten og sende det rundt i kredsen.

…

Der var enighed om, at vi har behov for – på vores side af bordet – at finde frem til en fælles forståelse vedrørende ”offentlig fremvisning” . Samt at vi skal overveje en fælles advokat til at hjælpe os hermed. (Evt. med Mette Lindskoeg?).

…”

Region Midtjylland indgik den 18. december 2015 på baggrund af det offentlige udbud to delaftaler med Atea A/S om etablering af en fælles regional TV plat-form. Af delaftale 1, kontraktbilag 1, Kravspecifikation TV Platform, pkt. 1.3, fremgår det, at det var et mindstekrav, at opsætningen af TV platformen skulle kunne håndtere failover, således at to datacentre kunne supplere hinanden i til-fælde af fejl.

Af delaftale 2, Kontraktbilag 1, Kravspecifikation, pkt. 1.1, fremgår det, at det var et mindstekrav, at leverandøren skulle tilbyde en basispakke med radio- og tv-kanaler bestående af blandt andre DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ultra, DR Ra-masjang, TV2, TV2 Østjylland og TV2 Midt Vest. Det var ifølge pkt. 1.2 et mindstekrav, at leverandøren foruden tv-basispakken skulle kunne tilbyde mu-lighed for tilkøb af supplerende kanaler. Under pkt. 1.9 fremgår det af tilbuds-givers besvarelse, at såfremt tilladelsen kunne gives fra Koda/Copydan, kunne leverandøren håndtere og afregne sekundære rettigheder til Copydan og Koda.

Af tilbudslisten fremgår videre, at der var regnet med 4.000 bokse til sengestu-er, og den samlede kontraktsum i henhold til delaftale 1 udgjorde 19.240.000 kr. Det fremgår herudover, at prisen for en basispakke var 15,25 kr. pr. måned, og at TV2 Charlie, TV2 Zulu, TV2 News, TV Fn + HD samt TV2 Sport kunne tilkø-bes for henholdsvis 14,50 kr., 18 kr., 17,50 kr., 10 kr. og 15 kr. pr. måned.

I forhandlerens varebeskrivelse under delaftale 2 er det under kanaloversigt, pkt. 6, anført, at der ikke er ”betaling til Koda og Verdens TV i øjeblikket, men der forhandles mellem sundhedssektoren i Danmark og Koda samt Verdens TV

8

– der vil derfor senere komme en udgift, men størrelsen kan ikke oplyses fra parterne, da der forhandles pt.”

Af Kontaktbilag 5, Spørgsmål og svar, fremgår under pkt. 2.7, at der den 16. januar 2015 blev stillet følgende spørgsmål:

”Delaftale 1, pkt. 1.3:

Der stilles krav om failover, hvis der anvendes hovedstation med feks. Parabol.

Betyder det at der skal leveres 2 komplette hovedstationer?”

Besvarelsen af 26. januar 2015 lyder således:

”TV løsningen er væsentlig for patienternes opfattelse af deres indlæg-gelse. Derfor skal der være fail-over mellem data-centrene, så hvis et af systemerne tages ned for vedligeholdelse, opgradering eller ved fejl, skal TV kanalerne kunne leveres fra anden station. Kravet er, at vi skal kunne holde de væsentligste dele af TV og radio service kørende, selv-om systemet eller et helt data-center tages ud af drift. Om det kræver to fuldstændige komplette hovedstationer kan vi ikke udtale os om. Hvis der er begrænsninger i løsningen skal dette specificeres.”

Copydan og Region Midtjylland indgik i 2016 ”Aftale om benyttelse af tv og radio på hospitaler” med virkning fra den 1. januar 2016 (i det følgende kaldet hospitalsaftalen). Det fremgår af hospitalsaftalen blandt andet:

”…

1.BAGGRUND

På baggrund af Copydan Erhvervs drøftelser med regioner/hospitaler om modtagelse af radio og TV og de af Copydan Erhverv repræsente-rede rettighedshavere etableres hermed et samarbejde, hvorefter hospi-taler i en samlet aftale kan få adgang til de af Copydan Erhverv repræ-senterede rettigheder. Aftalen skal være let at administrere, og økono-misk afbalanceret, således der tages særligt hensyn til hospitalernes for-hold.

Aftalen omfatter hospitalernes brug af flow-tv rettighederne i DR’s tv-kanaler, TV 2’s kanaler og TV 2’s regionskanaler, samt alle naboland-skanaler og lokal-tv kanaler. Nabolandskanaler er karakteriseret som public service tv-kanaler fra Sverige, Norge og Tyskland…

…

Nærværende aftale dækker både retransmission og offentlig fremførel-se af kanalerne nævnt nedenfor. Aftalen omfatter også Kodas rettighe-der i kategorierne 1 og 2, som er beskrevet nærmere nedenfor.

9

Aftalen tilbydes til hospitaler m.v. og er gældende fra kalenderåret 2016 og frem.

…

3.OMFATTEDE RETTIGHEDER

…

Der skelnes mellem 2 kategorier for brug på hospitaler.

Kategori 1

Brug af tv og radio i patientstuer, sengestuer og tv-stuer, herunder også tv-apparater i kontorer, træningslokaler, undervisningslokaler, aktivi-tetsrum, behandlingsrum og lignende. Der afregnes et fast beløb pr. tv-apparat for retransmission.

Kategori 2

Brug af tv i lokaler hvor seerne primært er andre end de indlagte pa-tienter og personalet. Det kan f.eks. være kiosker, vagtlæge, venterum, skadestuer, venteområder og receptioner ved ambulant behandling, re-staurationer og andre venteværelser. Der afregnes et beløb pr. tv-appa-rat (relateret til tv-apparatets størrelse) for retransmission og offentlig fremførelse.

Aftalen omfatter alene flow-tv og flow-radio rettigheder. On demand tv-tjenester, premium tv-kanaler og lignende er ikke omfattet.

For kategori 1 omfatter Aftalen:

Rettighederne inkl. tv-stationens rettigheder til retransmission i DR’s tv-kanaler, TV 2 Danmark, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 SPORT, alle 8 TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD, ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2 Norge) og lokal-tv kanaler samt radiokanaler.

Herudover omfattes de udestående rettigheder i kommercielle tv-kana-ler (undtagen TV 2 Danmark og TV 2 Networks kanalerne jf. ovenfor), som tv-stationerne ikke selv har. Ved eventuel brug af kommercielle tv-kanaler på Hospitalet f.eks. TV3 og 3+ fra Viasat eller Kanal 4, Kanal 5 eller 6’eren fra Discovery SBS skal Hospitalet derfor selv indgå en sepa-rat aftale med disse tv-stationer.

For kategori 2 omfatter Aftalen:

Rettighederne inkl. tv-stationens rettigheder til retransmission i DR’s tv-kanaler, TV 2 Danmark, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, alle 8 TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD, ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2 Norge) og lo-kal-tv kanaler samt radiokanaler.

…

4.PRISER

For kategori 1 betales 65 kr. pr. måned pr. tilslutning (tv-skærm).

10

For kategori 2 betales efter antal skærme og størrelsen af tv-skærmene. Prisen er 15,38 kr. pr. tomme. For at sikre en let administration lægges det administrativt til grund, at Hospitalets tv-skærme på disse områder gennemsnitligt er 40 tommer, dvs. betalingen er 615,20 kr. pr. måned pr. skærm. Såfremt det måtte vise sig, at den gennemsnitlige skærm-størrelse er større vil der ske en fremadrettet regulering (dog normalt ikke efterregulering).

…

5.FAKTURERING

Et hospital faktureres 4 gange pr. år (en gang pr. kvartal, kvartalsvis forud) første gang baseret på det antal tilslutninger i kategori 1 områder og antal skærme i kategori 2 områder, som Hospitalet har oplyst Copy-dan om ved indgåelse af Aftalen, se bilag 1. Hospitalet rapporterer lø-bende til Copydan eventuelle ændringer i antal tilslutninger i patient-områder og antal skærme på fællesarealer opgjort månedsvist på bag-grund af primo måned tal. ….

…

Krav på betaling af vederlag forrentes fra den sidste rettidige betalings-dag til betaling sker med morarenter efter rentelovens regler. Der kan endvidere pålægges rimelige gebyrer, som kan begrundes i det merar-bejde en misligholdelse giver anledning til.

Priserne er anført i 2016-priser eksklusiv eventuel moms (p.t. momsfri-taget). De månedlige vederlag (prisen pr. tilslutning og prisen pr. tom-me) indeksreguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det foregående års lønindeks for virksomheder og organisationer for 3. kvartal, idet der kan rundes op til nærmeste hele antal kroner. Reguleringen af priser der ligger udover lønindekset skal ske med rimeligt varsel af Copydan Erhverv.

6. ØVRIGE BESTEMMELSER

Generelt

Aftalen omhandler de rettigheder i tv- og radiokanaler, som Copydan forvalter på vegne af tv-stationer og øvrige rettighedshavere i henhold til ophavsretslovens regler og som Hospitalet gør brug af, når Hospita-let giver patienter, ansatte, gæster og alle andre som opholder sig på hospitalerne adgang til tv- og radioprogrammer.

Copydan giver, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3 jf. § 2, stk. 4 på veg-ne af repræsenterede rettighedshavere via mandat og i henhold til afta-lelicens, jf. ophavsretslovens § 35, samtykke til den offentlige fremførel-se, som er forbundet med, at tv-programmerne gengives for slutbruger-ne i nærværende aftale.

Fremførelse af tv-kanaler på Hospitalet må ikke ske på biograflignende måde, og der må ikke tages entré eller lignende for fremførelse af de omfattede kanaler. Visning må ikke ske på storskærm.

11

…

Det påhviler Hospitalet at klarere alle nødvendige rettigheder fra ret-tighedshavere og tv stationer som ikke er omfattet af denne Aftale, f.eks. er rettigheder til sportsbegivenheder ikke omfattet af kategori 2 i nærværende Aftale. Således skal Hospital holde Copydan, UBOD, Ko-da og de til enhver tid repræsenterede rettighedshavere skadesløse for eventuelle krav fra 3. mand for uberettiget benyttelse af kanalerne.

Aftalen omfatter brug på Hospitalet. Brug af tv i boliger (f.eks. lægebo-liger/husstande) er ikke omfattet af denne aftalemodel og de nødvendi-ge rettigheder følger principper for almindelige boliger (dvs. afregnes som almindelig tv-kanaler af fx Yousee eller Stofa).

For så vidt angår teknisk signalforsyning af et hospital vil der typisk gennem tv-distributøren blive opkrævet et tilslutningsvederlag pr. ho-spital/lokalitet, hvilket aftales direkte mellem Hospitalet og leverandø-ren og er denne aftale uvedkommende.

…

Varighed

Aftalen gælder indtil den bliver opsagt. Parterne kan opsige Aftalen ved skriftligt varsel på 12 måneder til udgangen af et kalenderår. Afta-len kan tidligst opsiges 12 måneder efter tidspunktet for indgåelsen.

…”

Aftalen er på Region Midtjyllands vegne underskrevet af Person 7, Indkøb & Medicoteknik, Aarhus.

Den 23. september 2016 skrev kontorchef Vidne 1 fra Region Nordjylland til Person 5, Person 2, Person 4, Person 8 og Person 1 følgende mail:

”Kære alle

Jeg har afholdt et telefonmøde med Person 9 fra Copydan.

Jeg redegjorde lidt for historikken herunder, at vi havde mødet med copydan for ca. 1½ år siden – og derefter egentlig har oplevet total tavshed.

Desuden beskrev jeg vores skepsis overfor, om copydan har ret til at opkræve for retransmission og offentlig visning – de skal jo have kamp til stregen.

…

De e til gengæld også gået videre med en strategi, hvor de går løs på de enkelte sygehuse – men de vil helst lande en samlet aftale med os på regions niveau.

12

Han oplyser derudover følgende :

-Region sjælland og region syddanmark har henvist copydan til at lave aftaler med de enkelte hospitaler.

-Region hovedstaden har landet en aftale med rigshospitalet (det vidste vi godt)

-Region midt har lavet en aftale gældende for hele regionen – med tak-ster som man i øjeblikket er i færd med at melde ind i forhold til – med oplysninger om antal tv-apparater. Her skulle man være landet på 65 kr. pr. apparat pr. måned for TV på sengestuer o.l. hvor der ikke er of-fentlig adgang – og 615 kr. pr. apparat pr. måned for apparater i lokaler som er offentligt tilgængelige (ventelokaler mv.)

Han vil meget gerne have et fælles videomøde med os – a la mødet i marts 15 – og jeg har sagt, at jeg mener det er en god ide – og at jeg vil prøve at formå Person 5 til at være vores fælles kontakt med henblik på at få etableret et sådant møde.

Person 9 vil sende mig et notat vedr. Copydans juridiske berettigelse til opkrævningen. Jeg eftersender når jeg modtager.

…”

Der blev den 21. november 2017 afholdt et møde mellem Copydan og repræsen-tanter fra Danske Regioner, herunder Region Midtjylland og Region Nordjyl-land.

Den 28. november 2017 skrev Vidne 1 fra Region Nordjylland følgende til markedschef Person 10 hos Copydan med kopi til blandt andre Vidne 3 fra Region Midtjylland:

”…

I fortsættelse af vores møde den 21. nov. skal jeg hermed opsummere vores synspunkter.

Det er grundlæggende vores opfattelse, at opkrævning fra og indbeta-linger til Copydan foregår på en måde, som er fuldstændig uigennem-sigtig for hospitalerne og dermed regionerne.

I virkeligheden indkøber hospitalerne intetanende diverse TV-signaler og programpakker hos en række forskellige udbydere – som ikke på nogen måde oplyser om, at der ved siden af denne betaling eventuelt skal ske indrapportering og særskilt betaling til Copydan.

Indrapporteringer fra hospitalerne til Copydan foregår sporadisk – nog-le indberetter – nogle indberetter ikke.

Copydan har endvidere ændret hvad og hvor meget, der skal indberet-tes.

Som vi forstår det, skal der til hver af programudbyderne kun betales for 1 tilslutning overhovedet til et hospital (en hospitalsmatrikel) i rela-tion til Copydans rettighedshavere.

13

Men i virkeligheden betaler hospitalerne i vidt omfang Copydan og programudbyderne for langt flere tilslutninger – nemlig indirekte via opkrævninger fra programudbyderne.

Vi kan ikke fra Copydan få nærmere viden om, hvilke beløb Copydan modtager ad disse kanaler fra hospitalerne – og vi kan heller ikke uden videre få det fra programudbyderne – vi er henvist til at gennemgå et væld af fakturaer fra programudbydere.

Jeg kan oplyse, at jeg har talt med Person 11 fra Stofa.

Alt i alt en opkrævningspolitik, som gør det fuldstændig uigennemsku-eligt for store organisationer som regionerne at se, hvad der allerede be-tales.

Alle regioner tager forbehold om tilbagesøgning af beløb indbetalt til Copydan – alene begrænset af almindelige forældelsesregler.

Dette forbehold tages både pga. uigennemskueligheden – men også fordi regionerne samlet anfægter, at Copydan er berettiget til opkræv-ning af afgifter for retransmission/offentlig visning.

Regionerne opfordrer kraftigt Copydan til at skabe orden og gennem-skuelighed i opkrævningssystemet – og Copydan opfordres kraftigt til at lade det ske ad centrale kanaler – eksempelvis til de repræsentanter i regionerne, som deltager i de igangværende drøftelser med Copydan. Copydan bedes således undlade at gå til de enkelte sygehuse med op-fordringer til indrapporteringer og med fremsendelse af opgørelser/op-krævninger o.l.

Copydan bedes fremsende de opgørelser over indbetalinger fra regio-nerne til Copydan for 2016, som der refereredes til under mødet. Videre bedes Copydan fremsende oversigten over de indrapporteringer fra hospitalerne eksempelvis for 2016, som Copydan også henviser til.

Regionerne anfægter som nævnt Copydans berettigelse til opkrævning af beløb for retransmission/offentlig visning.

Hvis parterne skal kunne nå til enighed om fælles aftaler, vil der som minimum fra Copydans side skulle redegøres og dokumenteres som anført ovenfor – så det står klart for regionerne, hvad regionerne løben-de har betalt og dermed allerede betaler til Copydan.

Desuden vil Copydan skulle reducere sine prisforslag dramatisk, hvis sagen skal kunne løses forligsmæssigt – og herunder vil regionerne kræve, at Copydan giver mulighed for differentierede afgiftsniveauer, således som eksempelvis en særligt lav pris om overhovedet nogen, hvis regionerne alene vælger at benytte DR-kanaler – og dermed public service-kanaler – fra programudbydere.

Vi afventer nærmere fra Copydan.

…”

14

Den 14. december 2017 skrev Vidne 3, Region Midtjylland, en mail til Person 10 med kopi til blandt andre Vidne 1 fra Region Nordjylland, hvoraf blandt andet fremgår:

”…

På videomødet den 21. november 2017 gav du udtryk for, at vi i Region Midtjylland ikke alene betalte for vores tv-forbrug iht. vores power-net løsning, henholdsvis Copydan-aftale, men derudover også fortsat hav-de en række decentrale tv-aftaler (Yousee, Viasat m.v.) på forskellige hospitaler, dvs. svarende til det setup, som også de øvrige regioner har.

Jeg var ellers blevet bibragt den opfattelse, at vores power-net løsning, henholdsvis Copydan-aftale, endeligt gjorde op med tv-visningen på hospitalerne, således at det hverken var nødvendigt eller formålstjenligt at have yderligere sådanne decentrale tv-aftaler – og her ser jeg bort fra f.eks. tv-visning i lægeboliger m.v., der netop fortsat kræver individuel-le aftaler (men disse er jo heller ikke omfattet af Copydan-aftalen).

Jeg har derfor undersøgt det lidt nærmere. Og ifølge de oplysninger jeg har fået, er der endnu ikke noget tv-forbrug, som er flyttet over på den nye po-wer-net løsning. Det sker først når de nye hospitalsbyggerier i Århus og Gød-strup gradvist tages i brug i 2018 og frem. Hvis det er rigtigt, er der endnu ik-ke nogen tv-skærme, som er koblet på power-net løsningen, henholdsvis Copy-dan-aftalen!

Ifølge de opgørelser, som vi har fået lavet, betaler vi i omegnen af 3.6 mio. kr. årligt (!) til jer i henhold ovenstående setup. Hertil kommer en betaling til power-net leverandøren. Men samtidig betaler vi også i et eller andet omfang indirekte Copydan-vederlag til jer via de decentrale tv-aftaler, idet der – på samme måde som de øvrige regioner oplever det – på flere af afregningerne fra disse decentrale leverandører er ud-specificeret Copydan vederlag.

Dette er for mig /Region Midtjylland mildest talt noget chokerende, al den stund at vi gik ud fra, at vores power-net løsning, henholdsvis Copydan-aftale, netop endeligt og udtømmende gjorde op med vores tv forbrug og vederlagsbe-

taling! Det betyder imidlertid også, at Region Midtjylland efter alt at dømme har betalt (alt) for meget vederlag til Copydan, idet ovenstående har fundet sted fra Copydanaftalens indgåelse pr. 1/1 2016!

Jeg er derfor nødt til at tage videst muligt forbehold for Region Midtjyl-lands retsstilling, herunder forbehold for tilbagesøgning af og modreg-ning med for meget betalt vederlag.

Ovenstående rejser dog følgende spørgsmål, du du/I snarest bedes be-svare:

…

4.Indebærer Copydan-aftalen, at der udover betaling iht. Copydan løsningen tillige skal ske betaling til tv-udbyder? Hvis ja, for hvad?

15

5.I hvilket omfang har Copydan fra Region Midtjylland modtaget ve-derlag fra decentrale tv-aftaler (Yousee, Viasat m.v.) på hospitaler ud over det, der er afregnet til Copydan i henhold til Copydan-afta-len? Region Midtjyllands retsstilling forbeholdes i enhver henseende

.

…”

Person 10 svarede i mail af 15. december 2017 kl. 12:52 Vidne 3 såle-des:

”…

Som hurtigt svar på dine spørgsmål, så er det os, der leverer ophavsret-tighederne, mens tv-distributørerne leverer teknikken. Den tekniske løsning er en aftale, som I i Region Midtlyjjand indgår, og det kan enten være med PowerNet, som I er i gang med eller via anden tv-distribu-tør/antenneforening. Region Midtjyllands aftale med Copydan hænger således ikke sammen med den tekniske løsning, og om tv-skærmene er koblet på den ene eller anden løsning, har således ikke betydning for betalingen til Copydan.

For så vidt angår betalingen, så har vi i Copydan 2016 modtaget 3.029.800,80 mio. kr. fra jer. Ifølge dine opgørelser har I betalt 3,6 mio. kr. til Copydan. Differencen på ca. 600.000 kr. er ikke indbetalt direkte til os, men kan være betalt til enten YouSee, Stofa, antenneforening eller anden tv-distributør.

Som efterlyst i vores mail af 21. november 2017, så er vi villige til at lave en samlet oprydning, men har brug for jeres hjælp:

”Som sagt på dette og tidligere møder har der været fejl i såvel indrap-porteringer som afregninger og vi har derfor tilbudt en samlet opryd-ning. Ligeledes som nævnt på mødet i dag, har vi brug for jeres hjælp til denne oprydning. Copydan Verdens TV kan nemlig ikke se, hvem der forsyner de enkelte hospitaler med det tekniske signal. Vi har derfor lavet et ark pr. region og skal bede jer hjælpe med at udfylde oplysnin-gerne om, hvem der forsyner de enkelte hospitaler med selve tv-signa-let ind i bygningen og hvilken kontaktperson hos denne signalleveran-dør, som vi kan kontakte. Vi vil med disse oplysninger kunne gå tilbage til de enkelte leverandører og få standset deres eventuelle fejlagtige opkrævning pr. tilslutning og ikke blot pr. signalforsyningsstilslut-ning.”

Vi har vedhæftet arket og beder stadigvæk om oplysningerne, så vi sammen kan komme til bunds.

Her er desuden svar på de spørgsmål, der fremgår af din mail nedenfor:

…

4. Indebærer Copydan-aftalen, at der udover betaling iht. Copydan løs-ningen tillige skal ske betaling til tv-udbyder? Hvis ja, for hvad?

16

Ja. Copydan kan ikke levere selve tv-signalet og den tekniske løsning, og derfor skal der betales for teknikken til en tv-distributør. Derudover skal hospitalet betale ophavsrettighedsvederlag for én tilslutning til tv-distributøren, jf. vejledningen:

http://verdenstv.dk/Libraries/Vejledning_2018/Vejledning_2018.sflb.ash x

5. I hvilket omfang har Copydan fra Region Midtjylland modtaget ve-derlag fra decentrale tv-aftaler (YouSee, Viasat m.v.) på hospitaler ud

over det, der er afregnet til Copydan i henhold til Copydan-aftalen?

Som efterlyst i mailen af 21. november 2017, så har vi brug for hjælp til at undersøge dette. Vi skal således bede om oplysning fra regionerne omkring de forskellige hospitalers tv-distributører (virksomhed/kon-taktperson).

Du må endelig kontakte os igen, hvis du har flere spørgsmål, og vi ser frem til at få det udfyldte ark med oplysning om hospitalernes tv-di-stributører, så vi kan komme videre.

…”

Den 15. december 2017 kl. 14:06 skrev Person 10 en mail til Vidne 1 med kopi til blandt andre Vidne 3, hvori hun besvarede mailen af 28. november 2017. Indholdet svarer i det væsentlige til indholdet af mailen af samme dag til Person 12. Det fremgår videre af mailen, at Copydan foreslog at se fremad i forhold til at lave en fuldstændig oprydning i forhold til fortiden. Copydan ville endvidere sørge for, at der kom orden i tv-distributørernes/an-tenne-foreningernes opkrævningspraksis, ligesom Copydan var villig til at droppe sit tilgodehavende for 2016 mod at få en god fremadrettet aftale, som både Copydan og hospitalerne kunne være tilfredse med.

Den 18. december 2017 opsagde Region Midtjylland hospitalsaftalen til ophør med udgangen af 2018.

Der er enighed om, at Region Midtjylland har betalt i henhold til hospitalsafta-len i dens løbetid i perioden 2016 til og med 2018.

Der blev den 7. marts 2018 holdt et møde mellem Copydan og repræsentanter for regionerne. Den 6. marts 2018 sendte Copydan til mødedeltagerne en over-sigt over, hvad andre betalte for tv-rettigheder omfattet af Copydans forslag til en hospitalspakke. Det fremgår af oversigten:

”  UDKAST

Betaling for andre end hospitaler

Betaling alm tv-abonnement

17

Afhængig af leverandør

YouSee 51,12 kr. (Copydan og Koda) + programafgifter skønnet ca. 45 kr. i alt ca. 96 kr. pr. tilslutning om måneden

Stofa 53,40 kr. (Copyan og Koda) + programafgifter skønnet ca. 58 kr. i alt ca. 111 kr. pr. tilslutning om måneden

Hoteller

40,80 kr. i Copydan (gennemsnit 2018 baseret på 2017-data)

26,89 kr. i TV 2 programafgifter (faktisk gennemsnit for TV 2 Networ-ks/100 % for TV 2 Danmark)

18,18 kr. i Koda/Gramex

I alt betaling = 85,87 kr. pr. tv om måneden

Campingpladser

TV-apparater på fællesarealer fx køkken, omklædningsrum og fitness-rum 567 kr. om måneden pr. tv-apparat + programafgifter (ex Koda og Gramex)

Hytter afregnes som hoteller dvs. 85,87 kr. pr. tv om måneden (inkl. Koda og Gramex)

Fængsler

35,11 kr. i Copydan + 98,55 kr. i programafgifter

I alt 133,66 kr. pr. tv om måneden

Fitnesscentre

2.940 kr. til Copydan (inkl. TV2 og TV2 Networks) pr. center for gen-nemsnitligt 18,5 tv-apparater

I alt 158,92 kr. i gennemsnit om måneden pr. tv (ex Koda og Gramex)

Boliger (pårørende og/eller personale på hospitaler)

Som YouSee/Stofa dvs. betaling alm tv-abonnement. ”

Ved mail af 18. maj 2018 afviste regionerne at indgå aftale med Copydan om brug af tv mv. på hospitaler. Det fremgår af mailen blandt andet:

”…

Vi må desværre konstatere, at regionerne ikke kan imødekomme jeres forslag til betalingsmodel. Alle regioner har vurderet jeres tilbud og

18

meldt tilbage, at tilbuddet ikke kan imødekommes. Afslaget skyldes, at den tilbudte pris efter vores vurdering er for høj.

Vores langvarige forhandlingsforløb har gjort det klart for os, at der i dag hersker manglende gennemsigtighed med de betalinger, der i dag foregår. De regler og vilkår, der gjaldt, da regionerne blev etableret er i nogle tilfælde blevet ændret ensidigt fra jeres side uden nærmere aftale. Dette har resulteret i, at der i dag hersker stor variation i den måde re-gioner og hospitaler betaler for brug af tv. Vi synes, I mangler at kom-me med et regulært tilbud på en ren DR-løsning samt en mulighed for en grundpakke med tilvalgsmuligheder.

Vi har endvidere svært ved at forstå, at jeres model er på et markant hø-jere niveau, end tilfældet er i sammenlignelige lande som Norge og Sverige.

Som følge af den teknologiske udvikling med adgang til tv via internet-tet og egne devices finder vi det problematisk, at I prissætter på et så højt niveau. Der er tale om patienter, der betaler direkte for deres tv-forbrug via egne aftaler. Hospitalerne giver ikke adgang for et nyt pu-blikum og har ingen kommercielle el.lign. interesse i tv-visningen. Vi er indstillede på at drøfte en nærmere afklaring af eventuelle områ-der, hvor der foregår offentlig visning på hospitalerne med henblik på en aftale om dette forbrug.

…”

Der er fremlagt uddrag af ”Fremtidens danske indholdsproduktion” fra Udval-get om finansiering af dansk digital indholdsproduktion fra december 2017 og uddrag af Nordisk Ministerråds analyse ”Nordisk TV på tværs af grænser” fra 2019.

Der er tillige fremlagt en række fakturaer fra tv-distributørerne YouSee, Canal Digital, Viasat og Stofa til Region Midtjyllands hospitaler for årene fra 2016 til 2022, som indeholder opkrævning af vederlag til Copydan og betaling for TV2 Danmark samt TV2 Charlie. Der er enighed om, at disse fakturaer er betalt.

Region Midtjylland har opgjort betalingerne for vederlag til Copydan og beta-ling for TV2 Danmark samt TV2 Charlie i henhold til de ovennævnte fakturaer til et samlet beløb på 1.171.278,04 kr. Copydan har i sin opgørelse af kravet fore-taget reduktion herfor med 718.174 kr., idet der ikke er sket reduktion for Copy-dan-vederlag for 2021 og frem.

Region Midtjylland har med udgangspunkt i nedenstående skema krævet re-duktion for det resterende beløb.

19

Der er som sagens bilag 32 fremlagt et notat af 16. februar 2021 fra Region Mid-

tjylland om status for tv og tablets på regionens ho spitaler til brug for regions-

rådsmødeden 24. februar 2021. Af notatet fremgår blandt andet følgende:

”…

R egionshospitalet Randers

På Regionshospitalet Randers er der 250 TV mens der er 25 tv på ma-tr iklen i Grenaa.

Der ca. 30 tablets i brug i Akutafdelingen til patienter.

På Regionshospitalet Randers kan man se:

DR1 (analog/digitalt)

TV2 (analog/digitalt)

TV2 News (analog/digitalt)

DR2 (analog/digitalt)

TV2 Østjylland (analog/digitalt)

DR Ramasjang (analog/digitalt)

TV2 Sport (analog/digitalt)

TV2 Charlie (analog/digitalt)

TV2 Fri (analog/digitalt)

TV2 Zulu (analog/digitalt)

Østjylland (analog/digitalt)

Infokanal (analog/digitalt)

Folketinget (digitalt)

DR 1 syn (digitalt)

DR 2 syn (digitalt)

I Sundhedshuset Grenaa kan følgende kanaler ses: DR 1 (analog/digitalt)

DR 2 (digitalt)

DR 3 (digitalt)

DR K (digitalt)

DR Ramasjang (digitalt)

DR Ultra (digitalt)

TV2 (analog/digitalt)

Østjylland (digitalt)

ZDF (analog/digitalt)

20

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens har ca. 255 TV-apparater og 15 tablet, der bruges af patienter til at se TV på. Apparaterne anvendes på sengestuer, venteområder og opholdsstuer. De fleste sengestuer har et enkelt TV, men på enkelte afsnit er der et apparat pr. seng. Der er enkelte senge-stuer, der endnu ikke er udstyret med et TV-apparat, men i forbindelse den aktuelle renovering og ombygning på hospitalet, vil disse stuer og-så blive udstyret med et TV - så det på sigt vil være muligt at se TV på alle stuer (med meget få undtagelser hvis nogen).

Hospitalet har følgende to kanalløsninger:

• Hospitalets egen fællesantenne hvor der kan modtages: DR1,

DR2, og TV2

• En nyere "boks-løsning" hvor der kan modtages: DR1, DR2,

RAMASJANG, TV2, TV2 ZULU, TV2 CHARLIE, TV2 FRI, TV2 NEWS, TV2 SPORT, SVT1, SVT2, NRK1, NRK2, NRK3, ZDF, og RTL.

Ca. 90 apparater er på hospitalets egen fællesantenne, men de resteren-de apparater er på den anden løsning.

…

Aarhus Universitetshospital

Hospitalet har i alt 1167 TV og 29 Tablets.

Følgende programmer vises i grundpakken:

DR1

DR2

DR Ramasjang

TV2

TV2 Zulu

TV2 Charlie

TV2 Fri

TV2 News

TV2 Sport

Folketingskanalen

TV4 Sv.

SVT1

SVT2

NRK1

NRK2

NRK3

Sat l

3 Sat

ZDF

RTL

ARD

NDR

Disney Ch. (Kan vises de steder, der ligger børn, uden merpris).

21

Hospitalsenheden Vest (nuværende matrikler).

Antal tv på nuværende matrikler:

Holstebro:319 stk.

Herning:183 stk.

Lemvig og Ringkøbing:10 stk.

I alt512 stk.

Hospitalsenheden Vest har nogle enkeltstående projekter og opgaver som løses med tablets. Hertil har HEV 3 tablets til test i forbindelse med test af en fremtid tablet løsning til Gødstrup.

Der er 3 tablets på Onkologisk Sengeafsnit i test som patienttablets med TV til Gødstrup (PowerNet). Derudover har HEV ca. 20 forskellige tab-lets til forskellige formål, herunder patient spørgeskemaer, kostregistre-ring mv. Disse forventes integreret i en ny samlet løsning i Gødstrup.

Det nuværende udbud af TV kanaler i Hospitalsenheden Vest er ho-

vedsageligt basseret på analog antenneanlæg, hvor kun et begrænset antal kanaler kan tilbydes:

DR1, DR2, DR Ramasjang, TV2 og TV2 News

Den fremtidig kanalpakke i bl.a. Gødstrup, vil være med udgangspunkt i Region Midts TV-pakke, hvilket pt. indeholder: DR1, DR2, Ramasjang

Alle TV2 kanaler (TV2, Midt-Vest, News, Charlie, Zulu, Fri og Sport) Svenske kanaler (Kanal-4, SVT1, SVT2)

Norske kanaler (NRK1, NRK2, NRK3)

Tysk (SAT. 1, 3Sat, ZDF, RTL, ARD, NDR)

Hospitalsenhed Midt

Fordelingen af TV og tablets på matriklerne er følgende:

Viborg

404 TV hvor af 88 er Tablets fra Care-Call og PowerNet

Silkeborg129 TV hvor af 32 er tablets fra Care-Call

Hammel110 TV

Skive53 TV

I alt696 TV

På Hospitalsenhed Midt er der TV i sengestuerne. HEM har både l, 2, 3 og 4-sengsstuer, hvor det er blandet, om det er tablets eller TV. I Aku-thuset er det kun 1 sengs stuer. HEM har flere steder TV i fællesrum, men det er op til den enkelte afdeling om de vil have det.

HEM har 4 forskellige matrikler, med forskellige signaler koblet til ho-spitalerne. Det betyder, at HEM modtager TV fra Boxer, Canal Digital, Yousee og PowerNet.

Hospitalsenheden har et meget forskelligt TV udbud, men DR og Tv2 er med i alle pakkerne. HEM har forsøgt at lave et bredere TV udbud, hvor patienterne har tendens til at være længere.

22

Den "Standard" løsning som der købes ind på pt via "PowerNet" kom-mer med en fast programpakke som bliver leveret via Internettet. Den har følgende kanaler: DR's tv-kanaler, TV 2 Danmark, TV 2 Charlie, TV 2 Fri, TV 2 News, TV 2 Zulu, TV 2 Sport, alle TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD. ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2)

Psykiatrien

I forhold til Psykiatrien kan det oplyses at der samlet set er ca. 289 tv. Fordelingen af TV ift. sengestuer og fællesområder varierer imellem de enkelte afdelinger og afsnit. Som udgangspunkt er der TV i fællesom-råderne. De sengestuer, hvor der ikke er et fast TV, kander som regel tilsluttes et TV. De fleste afdelinger har desuden TV, som kan udlånes til brug i sengestuer.

Anvendelsen af iPads til patienter er begrænset til 7 iPads fordelt på to afdelinger.

Brugen af tv-pakker følger for flere afdelingers vedkommende det so-matiske hospitals udbud. Danske kanaler, som DR l, DR 2og TV 2 samt øvrige kanaler, som forefindes i grundpakkerne er tilgængelige. Nogle steder har man særlige kanaler ift. patientgrupperne. Børne- og Ung-domspsykiatrien har eksempelvis typisk Disney Channel, mens flere af-snit, særligt retspsykiatrien, har tv-kanaler der viser meget sport, f.eks. Kanal 5, Kanal 6, TV3+ og TV3-Sport.

…”

Der er som sagens bilag AE fremlagt notat af 13. oktober 2022 fra Region Midt-jylland om status for tv og tablets på regionens hospitaler i juni 2022. Der er heri anført antal skærme, der benyttes til tv på regionens hospitaler.

Som sagens bilag AP er fremlagt notat af 16. marts 2023 fra Region Midtjylland om status for tv og tablets på regionens hospitaler i december 2022. Der er heri anført antal skærme, der benyttes til tv på regionens hospitaler. Det fremgår af notatet, at der var 23 skærme på Lemvig Sundhedshus, og at Lemvig Sundheds-hus ved en fejl ikke var med i optællingen fra juni 2022.

Region Midtjylland har under sagen opgjort antallet af tilslutninger på sine hos-pitaler i perioden 1. januar 2019 til og med 31. december 2022 som følger:

23

Parterne e r enige om opgørelsen bortset fra 23 tilslutninger, der formentlig be-ror på en f ejl ved den første optælling af tilslutni nger, for så vidt angår Lemvig Sundheds hus.

Det fremgår af udtræk fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, at der i 2019 i gennemsnit var mellem 2.503,6 og 2.853,5 indlagte patienter pr. måned på re-gionens hospitaler. I 2020 var der i gennemsnit mellem 2.361,8 og 2.646 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler. I 2021 var der i gennemsnit mel-lem 2.304,5 og 2.571,8 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler, mens der i 2022 i gennemsnit var mellem 2.376,5 og 2.499,3 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler.

Region Midtjylland har oplyst, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 på regionens hospitaler var 2-3 dage.

Copydans påstand er opgjort på grundlag af taksterne i hospitalsaftalen og an-tallet af indrapporterede skærme uden oprunding til nærmeste krone, men med indeksregulering. For de halvår, hvor der ikke foreligger en indrapportering af antal skærme, har Copydan foretaget en lineær fremskrivning. Opgørelsen er illustreret i nedenstående skema.

24

Under sagen har Vidne 2 fra Copydan udarbejdet en udateret redegø-relse om beregning af rabat indeholdt i hospitalsaftalen vedrørende kategori 1-tilslutninger. Af redegørelsen, der er fremlagt i forbindelse med processkrift af 11. november 2022, fremgår følgende:

”Beregning af rabat indeholdt i hospitalsaftalen

…

Hvad er den omtrentlige rabat, der er indeholdt i hospitalsaftalen?

Den mest nærliggende måde at illustrere, at der i hospitalsaftalen ligger en betydelig rabat er at sammenligne 1) vederlaget i hospitalsaftalen … med 2) de ophavsretlige vederlag, der betales for en almindelig grund-pakke for en tilslutning (privat bolig) tillagt abonnementsvederlaget for TV2’s kanaler (som for private husstande betales gennem abonnement-et til tv-distributøren). En grundpakke er den mindste (og billigste) tv-pakke som sælges af en tv-distributør.

25

Som angivet tidligere i skriftvekslingen … ligger de ophavsretlige ve-derlag for en almindelige grundpakke i niveauet 50-75 kr. pr. måned pr. husstand. For YouSee, der er den største tv-distributør på det danske marked med en markedsandel på ca. 50 %, udgør de ophavsretlige ve-derlag for en grundpakke for 2021 50,84 kr. pr. tilslutning om måneden, for 2022 51,22 kr. pr. tilslutning om måneden og for 2023 57,48 kr. pr. tilslutning pr. måned. Årsagen til den noget højere pris for 2023 er pri-mært, at priserne reguleres efter nettoprisindekset, der er særligt højt fra 2022 til 2023.

Abonnementsvederlagene for TV2’s kanaler varierer. Vederlaget for TV2 Danmark er fast for alle distributører. Prisen for TV2 Danmark er i 2021 19,00 kr. pr. husstand pr. måned, i 2022 20,50 kr. pr. husstand pr. måned og i 2023 22,00 kr. pr. husstand om måneden…

Vederlaget for TV2 Networks kanaler, der også indgår i hospitalspak-ken, varierer mellem de enkelte kanaler, og priserne er ikke på samme måde som for TV2 Danmark faste og afhænger bl.a. af pakkeplacering (prisen fx er lavere i en grundpakke end i en tillægspakke).

Priserne for 2021 fremgår af sagens bilag 15 (Prisliste fra Allente). Det er de laveste priser (ex moms og ophavsretlige vederlag), der er gengivet nedenfor:

TV2 News 19,60 kr. pr. tilslutning pr. måned

TV2 Charlie 16,60 kr. pr. tilslutning pr. måned

TV2 Zulu 20,70 kr. pr. tilslutning pr. måned

TV2 Fri 10,95 kr. pr. tilslutning pr. måned

Hvis der skal foretages en sammenligning af vederlaget i hospitalsafta-len på 77 kr. pr. tilslutning (i 2022-pris) med de vederlag, der betales private husstande, så skal der oven i de ophavsretlige vederlag for en grundpakke lægges de abonnementsvederlag, der betales for TV2’s ka-naler. Dette giver 139,57 kr. om måneden pr. tilslutning i 2022-pris (51,22 kr. + 20,50 kr. + 19,60 kr. + 16,60 kr. + 20,70 kr. + 10,95 kr.). Altså en rabat i størrelsesordenen ca. 62,50 kr. eller 45 %. Der er således en væsentlig rabat indeholdt i hospitalsaftalen. Hertil kommer, at der lig-ger en yderligere rabat i, at der ikke er opjustering af vederlaget under hensyn til, at en betydelig del af tilslutningerne er på tv-stuer, hvor der typisk er flere samlet, herunder også pårørende.

Såfremt der foretages sammenligninger til andre områder såsom fængs-ler og hoteller, så er der … også tale om betydelige rabatter, fordi tarif-fen på hospitalsområdet indeholder både abonnementsvederlagene for TV2-kanalerne og musikrettigheder (Koda og Gramex i relation til ho-teller). Plejehjem behandles som almindelige boligtilslutninger, og der er regnestykket ovenfor derfor også retvisende.

...”

Der er fremlagt udskrift af Copyswedes hjemmeside fra den 21. april 2023, hvoraf det fremgår, at Copyswede har gensidige repræsentationsaftaler med Copydan og Norwaco, som er Copyswedes tilsvarende organisationer i hen-

26

holdsvis Danmark og Norge. Det fremgår videre af samme udskrift blandt an-det følgende:

”…

Retransmission

The TV channels licensed through Copyswede are those where the broadcaster has not purchased the rights of retransmission from the dif-ferent authors, performers and producers who in some way have con-tributed to the contents of the channel. Such is the case for a large num-ber of Nordic and continental European radio and TV channels.

…”

Af en udskrift af hjemmeside fra Copyswede fra den 19. maj 2022 fremgår blandt andet følgende:

”…

Företag, skolor, myndigheter och övriga institutioner

Sveriges Televisons kanaler

I dagsläget debiteras en administrativ avgift på 500 kr/år för att vida-resända SVT:s kanaler. Detta pris gäller för närvarande. Prissätningen för SVT:s kanaler är under beredning.

Utländska tv-kanaler

För upp till två utländska tv-kanaler jämsides med SVT1, SVT2 och TV4 betalar företaget/skolan/myndigheten eller institutionen 3,90 kr per an-slutning och månad. För varje ytterligare tv-kanal därutöver blir det 1,30 kr per anslutning och månad. Minimiavgiften är 500 kr per år.

…

Interimistisk licens för offentligt fremförande inom vård och omsorg Den icke prejudicerande licensavgiften är 100 kr per kvartal och vår-dindrättning för SVT:s och TV4:s kanaler. I det här avseendet betyder vårdindrättning inte per vårdhuvudman, utan per avdelning/insti-tution.

…”

Der er desuden fremlagt udskrift af Norwacos hjemmeside fra den 21. april 2023, hvoraf det fremgår, at Norwaco repræsenterer grupper af udenlandske rettighedshavere i Norge og samarbejder tæt med en række udenlandske TV-selskaber. I oversigten over Norwacos samarbejdspartnere er blandt andre nævnt Copydan og Copyswede.

Der er tillige fremlagt ”Avtale om videresending av Kringkastingskanaler i overføringsnett” mellem Norwaco og UBON, kaldet rettighedshaverne, på den ene side og distributøren på den anden side. Aftalen fremstår også som be-nævnt ”Fellesavtalen 2022” . Af aftalens pkt. 4.2 fremgår det, at aftalen ikke om-

27

fatter offentlig fremførelse. Af aftalens pkt. 7.4 om vederlag for særskilte kunder fremgår det blandt andet under ”Sykehus, eldrehjem og HVPU-boliger m/felles bespisning/husholdning” , at vederlaget for fire tilslutninger i patientrum, bebo-errum for ældre samt fysisk og psykisk handicappede svarer til én ordinær til-slutning. Foranstående gælder dog ikke tilslutninger i fælles opholdsrum og rum, som benyttes af ansatte i de pågældende institutioner.

Der er herudover fremlagt oversættelse af tariffer fra VG Media Gesellschaft zur Verwertung der Urheber- und Leistungsschutzrechte von Sendeunterneh-men und Presseverlegern mbH for hospitaler, klinikker og lignende institutio-ner. Tarifferne er offentliggjort den 26. juli 2018.

Region Midtjylland har udarbejdet en sammenligning af årlig betaling pr. til-slutning for patientstuer (kategori 1) på hospitaler i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark for 2022. Det fremgår heraf, at der i Norge betales 4,39 kr., i Tys-kland 44,64 kr., i Sverige 154,44 kr. og i Danmark 902,16 kr. Den gennemsnitlige pris for Norge og Sverige udgør 79,42 kr.

Region Midtjylland har udarbejdet en tilsvarende sammenligning af årlig beta-ling pr. tilslutning for tv i fællesrum (kategori 2) på hospitaler i Tyskland, Nor-ge, Sverige og Danmark for 2022. Det fremgår heraf, at der i Norge betales 17,56 kr., i Tyskland 44,64 kr., i Sverige 154,44 kr. og i Danmark 8.889,60 kr. Den gen-nemsnitlige pris for Norge og Sverige udgør 86 kr.

Forklaringer

Vidne 2, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 1 har afgivet forklaring.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er tidligere direktør for Copydan. De seneste 7-8 år har han arbejdet som konsulent for Copydan. Hans arbejde består i at forhandle aftaler og behandle strategiske ledelsesmæssige spørgsmål. Han har også tidligere været ansat som vicedirektør i Koda. Han er uddannet jurist og har arbejdet i Advokatfirma, der er se-kretariat for UBOD og tilsvarende organisationer i Norge og Sverige. Han har også bidraget til arbejdet i en lang række udvalg nedsat af kulturministeren.

Tysklands tv-marked er meget anderledes end tv-markedet i Danmark. Tys-kland er et stort land, hvor tv-markedet hovedsageligt er finansieret af rekla-mer. Dette gælder også for public service-tv stationerne. Reklamefinansieringen påvirker måden, hvorpå licenser udstedes, herunder fordelingen af indtægter-ne. Man har ikke i Tyskland en organisation, der svarer til Copydan. Det tyske VG Media, der nu hedder Korinth Media, repræsenterer et udsnit af de tyske kommercielle tv-stationer, men ikke de største, som er ZDF og ARD. De to har mange kanaler og til sammen et budget på ca. 10 mia. euro om året. Korinth

28

Media repræsenterer alene tv-stationernes egne rettigheder og ikke de under-liggende rettigheder, som tilhører billedproducenterne og de kreativt medvir-kende, f.eks. skuespillere og journalister. Disse rettighedshavere er i Danmark samlet i ca. 30 organisationer og repræsenteres af Copydan. Korinth Media har en interesse i et lavt vederlag for brug, da programmerne er reklamefinansiere-de og derfor skal være tilgængelige for det størst mulige publikum. Brugerne må derfor ”tåle” mange reklamer i tv.

Lovgrundlaget i Norge er ikke det samme som i Danmark. I Norge har tv-sta-tionerne ikke ret til vederlag for brug af tv i det offentlige rum. Endvidere re-præsenterer Norwaco, der forvalter rettigheder i Norge, ikke rettigheder til of-fentlig fremførelse, men kun rettigheder til retransmission. Hertil kommer stør-re markedsmæssige forskelle. TV2 Danmark og DR har 80 procent af seerne. NRK og TV2 Norge har også de fleste seere, men TV2 Norge håndterer rettig-hederne anderledes end i Danmark. TV2 Norge erhverver alle rettigheder til retransmission af indhold på deres kanaler. Dette indebærer, at Norwaco ikke opkræver vederlag for TV2 Norge eller for rettigheder, der indgår i TV2 Norges kanaler for retransmission. I Norge opkræver man betaling for adgang til selve tv-signalet for så vidt angår kommercielle tv-stationer. Hvis et hospital ønsker adgang til TV2 Norges kanaler, skal hospitalet betale et abonnement. Kanalerne er krypteret, og derfor får hospitalerne et dekoderkort, når der er købt abonne-ment. NRK kan efter den norske lovgivning ikke selv opkræve vederlag. Un-derliggende rettighedshavere kan selv opkræve vederlag for offentlig fremfø-relse. Norwaco forvalter ikke rettigheder på dette område, men alene for re-transmission. Norwaco opkræver i realiteten vederlag i et meget beskedent om-fang. Derfor er forholdene i Danmark ikke sammenlignelige med forholdene i Norge, og Copydans forvaltning af rettigheder har et helt andet omfang end Norwacos.

I Sverige er de to største tv-distributører SVT og TV4. De repræsenteres ikke af Copyswede og indgår ikke i Copyswedes licenser. SVT opkræver ikke vederlag for deres egne rettigheder. SVT står således helt uden for Copyswedes forvalt-ning af rettigheder. For TV4 er situationen identisk med situationen for TV2 Norge. TV4 erhverver således selv alle rettigheder. TV4 og Copyswede er dog uenige om, hvorvidt TV4 har erhvervet alle rettigheder. Konflikten er løst ved, at TV4 betaler en interventionsbetaling til Copyswede for retransmission. Copy-swede opkræver et midlertidigt vederlag hos SVT på grund af uenighed om ve-derlagets størrelse. Copyswede opkræver ikke betaling for TV4’s rettigheder, da TV4 honoreres gennem aftaler med tv-distributørerne. Det fremgår af prislisten fra Allente, der tidligere hed Canal Digital, at hospitaler i Sverige skal betale 470 kr. for en basispakke til tv-stuer og andre fællesrum. Prisen for sengestuer er formentlig lavere, men han kender den ikke. TV4’s markedsmodel ligner TV2 Norge for så vidt angår erhvervelse af rettigheder. Finansieringsmæssigt er det svenske marked også mere reklamefinansieret end det danske marked. For så

29

vidt angår husstande licenserer Copyswede reelt alene nabolandskanaler og ik-ke SVT eller TV4. På det svenske marked betyder nabolandskanaler meget min-dre end i Danmark, da man i Sverige ikke har samme tradition for at se nabo-landskanaler. På hospitalsområdet i Sverige opkræves et symbolsk vederlag på 100 kr. i kvartalet pr. institution. En svensk højesteretsdom om afspilning af musik på hospitaler har fastslået, at dette er offentlig fremførelse og ikke re-transmission. Copyswede opkræver kun vederlag for retransmission og ikke offentlig fremførelse. De svenske pendanter til Koda og Gramex opkræver ve-derlag fra hospitaler i Sverige for afspilning af musik.

Det fremgår af Copydans vejledning fra 2013, at der kun betales vederlag for én tilslutning pr. hospital. Denne tilgang blev ændret af flere grunde. For det første begyndte tv på hospitaler at blive mere udbredt. Tv-skærme blev billigere, og det blev lettere at få signalerne frem. For det andet begyndte Copydan for 8-10 år siden generelt at opkræve vederlag for brug af tv i det offentlige rum, f.eks. hos bilforhandlere, butikker og restauranter. For det tredje indså Copydan, at hvis Copydan ikke opkrævede vederlag, ville man få et system, hvor betaling af vederlag ville komme til at ske gennem tv-distributører for de krypterede kana-ler. En stor del af rettighederne ville i givet fald blive leveret gennem tv-distri-butørerne, men Copydan ville gerne fortsætte med stå for den samlede løsning for rettighedshaverne. Copydan har taget område for område med i vederlags-opkrævningen, herunder hos fængsler og hoteller. Det har derfor været natur-ligt at fortsætte på hospitalsområdet.

Mødet den 17. marts 2015 mellem Danske Regioner og Copydan var initieret af Copydan og blev afholdt i regionernes bygning i Nordhavn. Det var et indle-dende møde med orientering om området og Copydans planer herfor. Det blev på mødet drøftet, om Copydan skulle sende et notat til Danske Regioner om of-fentlig fremvisning og de rettigheder, som Copydan repræsenterede. Koda hav-de en parallel drøftelse om musik med regionerne og havde udarbejdet et notat, som var sendt til regionerne. Copydan henviste til dette notat. Han havde ikke et udkast til aftale med til mødet. Han fik det indtryk, at regionerne opfattede det som et vanskeligt tilgængeligt område. Samtalen med regionerne fortsatte ikke i dette regi. Der var i stedet kontakt mellem Copydan og enkelte hospitaler og nogle af distributørerne. Det var på denne baggrund, Copydan indgik hospi-talsaftalen med Region Midtjylland. Den endelige aftale omfattede mere end oprindeligt planlagt, da det gik op for Copydan, at der skulle leveres en bredere løsning. Derfor blev der taget kontakt til UBOD, der repræsenterede DR og na-bolandskanalerne, for at høre, om TV2 og TV 2’s otte kommercielle kanaler kunne komme med i aftalen. Meningen var, at Copydan skulle levere en ydelse, der omfattede alle rettigheder inkl. levering til ”hele kroppen” af det tv, der kunne ses i Danmark. Copydan tog også kontakt til Koda og aftalte med Koda, at Kodas rettigheder og dermed Gramex’ rettigheder kom med i aftalen, både for så vidt angår retransmission og offentlig fremførelse.

30

Han ved ikke, hvem der ønskede at få nabolandskanalerne med i hospitalsafta-len. Der var en dialog med hospitalerne og drøftelser med PowerNet, der var interesseret i også at få disse kanaler med i pakken. Han husker ikke, hvem Co-pydan forhandlede med hos regionen. Der blev efterspurgt en almindelig grundpakke svarende til en husstandsgrundpakke, og det blev der forhandlet om. Copydan tilbød ikke en ren DR-løsning, da ønsket fra regionen herom efter Copydans mening var taktisk begrundet. Regionen ønskede bare en bedre afta-le og havde ikke et reelt ønske om en ren DR-pakke. Mere end 50 % af danske tv-seere ser TV2’s kanaler. Havde regionen haft et reelt ønske om kun at distri-buere DR’s kanaler, ville Copydan have lavet en sådan aftale. Efter ophavsrets-lovens § 35 kan en ren DR-løsning kun opnås via Copydan, medmindre man klarerer rettighederne enkeltvis.

I forbindelse med fastsættelse af priserne i hospitalsaftalen flyttede Copydan nogle kategori 2 tilslutninger til kategori 1 for at gøre det mere attraktivt at vise tv på hospitalerne. Nabolandskanalerne kom med, da disse har en særlig rolle i Danmark – specielt for den ældre del af befolkningen, som der er flest af på hos-pitalerne. Endvidere blev skærmstørrelsen fikseret til 40 tommer. Det var vig-tigt for Copydan, at der var konsistens mellem de vederlag, der omfattede pri-vate husstande, og de vederlag, der omfattede non-households så som fængsler og hoteller, da Copydan har ligebehandlingsforpligtelse over for rettighedsha-verne. TV2’s abonnementsvederlag blev også omfattet af aftalen, og der blev ta-get hensyn til, at musikrettigheder også var kommet med i hospitalspakken.

Hospitalsaftalen omfattede alle rettigheder til DR’s kanaler, TV2 Danmark, TV2’s otte kommercielle kanaler, TV2’s regionskanaler og nabolandskanaler samt radiokanaler. Disse kanaler udgør tilsammen ca. ¾ af danskernes tv-for-brug og 85% for den ældre del af befolkningen. Det var ikke nødvendigt for re-gionen at indgå nye aftaler med eller fortsætte de eksisterende aftaler med tv-distributørerne. Tv-distributørerne skulle alene levere den tekniske signalforsy-ning, der sikrede, at kanalerne kom ud til hospitalerne, men det var netop det, som PowerNet skulle løse. Der burde ikke være sket en rettighedsklarering i af-talerne med tv-distributørerne. Tv-distributørerne var ikke berettiget til at op-kræve vederlag på vegne af Copydan. Copydan har ikke været vidende om, at tv-distributørerne opkrævede vederlag på Copydans vegne, da denne opkræv-ning er sket direkte mellem hospitalerne og tv-distributørerne. Hospitalerne kunne med rette have ladet være med at betale disse vederlag. Tv-distributører-ne indberettede alene antallet af tilslutninger til Copydan, som ikke af indberet-ningen kunne udlede, om der var opkrævet vederlag hos et hospital.

Efter at hospitalsaftalen var blevet opsagt, var der forhandlinger mellem Copy-dan og regionerne. Der var et møde den 7. marts 2018 i Aalborg. Copydan hav-de en fornemmelse af, at regionerne manglende viden om tariffer og betalinger.

31

Det ville Copydan gerne oplyse nærmere om, da Copydan selv syntes, at afta-len var rimelig, god og relevant. Copydan ønskede også på mødet at drøfte samspillet med tv-distributørerne. I Copydans nye set up ville regionen for en normal tv-pakke skulle betale et lavt fee til PowerNet og 65 kr. for alle rettighe-der. Der ville ikke herudover skulle betales vederlag til tv-distributørerne, og hospitalerne ville derfor opnå en besparelse. Copydans nye hospitalsaftale var derfor en samlet løsning, der var billigere end de tidligere. Regionerne afviste imidlertid pure at indgå i substansdrøftelser om sammenhængen mellem de enkelte elementer i prisfastsættelsen. Copydan blev blot stillet over for et krav om at reducere betalingsniveauet til noget, der nærmest var symbolsk. Ellers ville regionerne ikke betale under henvisning til, at der ikke skete rettigheds-krænkelse. Han sendte dagen før mødet en oversigt over sammensætning af priser for andre end hospitaler med forslag om at gennemgå den for at øge vi-densniveauet hos regionerne, men der var ikke en reel vilje til at forstå tv-mar-kedet hos regionerne.

Han kan bekræfte, at han har lavet notatet om beregningen af rabat indeholdt i hospitalsaftalen, og at oplysningerne i notatet er korrekte. Han ved ikke, om han har en del af æren for det stigende vederlag til Copydan. Hovedårsagen er, at der er kommet flere kanaler, og at der sker indeksering. Der er i Danmark syv store og 5-10 små tv-distributører ud over antenneforeningerne.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han siden 2006 har været administrerende direktør i Copydan. Han er også direktør for KulturPlus, AVU-me-dier og Arkiv. Der er 30 medarbejdere i alt på tværs af de fire organisationer.

Copydan administrerer alle typer af rettigheder for tv-underholdning undtagen komponisters rettigheder, som Koda administrerer, og tv-stationernes rettighe-der, som UBOD administrerer. Copydan har et tæt samarbejde med både Koda, Gramex og UBOD. Tv-producenterne kan enten forbeholde sig deres rettighe-der eller lade dem administrere af en overordnet forvaltningsorganisation for tv-producenter, PRD. PRD har ladet deres rettigheder administrere af Copydan. Copydan er et af de mest udviklede selskaber, der forvalter rettigheder efter op-havsretslovens § 35. Alle rettighedshavere inden for området er administreret af rettighedshavernes fagorganisationer, der har overladt det til Copydan at admi-nistrere rettighederne samlet. De kan således ikke forvalte rettighederne selv. Her adskiller Danmark sig fra andre lande. Lovgiver har siden år 2000 ad flere omgange udbygget området for § 35-rettigheder og moderniseret området for kollektiv forvaltning som i ingen andre lande. Tv-stationerne kan på denne bag-grund ikke tilegne sig rettighederne. I Norge og Sverige er lovgivningen ikke moderniseret på samme måde, og her eksisterer et andet rettighedshaverbille-de, der er mere opdelt. Rettighederne er her ikke lagt til eksklusiv forvaltning, men kan overdrages. Han kan bekræfte Vidne 2's forklaring om tv-markedet i henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland. SVT og TV2 Norge

32

opkræver selv vederlag, mens det tyske marked er meget opdelt og har mange forskellige aktører og ingen samling som i Danmark.

Copydan ændrede over tid ordningen fra at opkræve vederlag for én tilslutning til at opkræve vederlag pr. tv-skærm. Tidligere var det ikke så almindeligt som nu at have et tv-apparat alle steder, og ophavsretslovens § 35 er som nævnt ble-vet moderniseret, så den nu omfatter en videre brug. Tv-distributørerne be-gyndte også at opkræve vederlag på plejehjem for hvert enkelt værelse. Copy-dan indså, at det kollektive system måtte begynde at være aktiv med at opkræ-ve vederlag. Ellers ville andre, f.eks. de kommercielle aktører, overtage opkræv-ningen i stedet for Copydan.

Tv-distributørerne har ikke ret til at opkræve vederlag for Copydan. Den enkel-te virksomhed skal selv indgå særskilt aftale med Copydan. Copydan har ingen mulighed for at konstatere, om afregningerne fra tv-distributørerne til deres kunder indeholder bidrag til Copydan. Tv-distributørerne indrapporterer kun antallet af tilslutninger til deres kabelanlæg til Copydan. De afregner ikke for den brug, der sker inde i institutionen. Copydan kan ikke ud fra tv-distributø-rens indrapportering se, om det er et hospital eller et fængsel, der er tilsluttet.

Hvis retransmission og fornyet offentlig visning for så vidt angår public servi-ce-tv kanaler ikke kræver tilladelse fra rettighedshaverne og dermed Copydan, ville der efter hans opfattelse være tale om ekspropriation over for rettigheds-haverne af et trecifret millionbeløb.

Copydan har gensidige repræsentationsaftaler med Copyswede og Norwaco, men kun på en delmængde af rettighedsforvaltningen.

Vidne 3, juridisk specialkonsulent i Region Midtjylland, har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist og har været advokat, før han kom til regionen midt i januar 2016. I regionen arbejder han hovedsageligt med entre-prise og kontrakter samt lidt udbudsret. Regionens juridiske kontor er placeret i Viborg og har 40-45 jurister ansat, som arbejder inden for forskellige specialer. Ophavsret og tv-markedet er et område, som man kun sporadisk beskæftiger sig med. I efteråret 2016 kom han med i regionernes tværfaglige gruppe, der havde kontakt til og forhandlinger med Copydan. Han afløste Person 3, der var generalist inden for offentlig ret, og Person 4, der havde speciale inden for sundhedsret. Han fik referatet af videomødet med Co-pydan den 17. marts 2015. Kammeradvokaten har på hans forespørgsel oplyst, at der ikke blev udarbejdet et responsum.

Hospitalsaftalen trådte i kraft den 1. januar 2016. Han ved ikke, hvordan aftalen blev til. Da han startede i den tværregionale gruppe, der undersøgte problem-stillingen med betaling for at vise tv på hospitaler, og som Vidne 1 stod i

33

spidsen for, fik han at vide, at der var planlagt et sonderingsmøde med Copy-dan. Regionens hospitaler havde hver især aftaler med forskellige tv-distributø-rer som f.eks. YouSee, Stofa og Viasat om levering af tv-signal. På et tidspunkt i løbet af første halvår af 2017 fortalte Person 5 fra Danske Regioner, at Region Midtjylland havde en aftale med Copydan. Han vidste på dette tids-punkt intet om denne hospitalsaftale og blev meget overrasket, da regionerne havde etableret den tværregionale gruppe, som arbejdede med netop dette om-råde. Aftalen er underskrevet af regionens afdeling for Indkøb og Medicotek-nik, der tager sig af udbud af varer og tjenesteydelser, typisk medicoteknisk udstyr og andet hospitalsudstyr. Kontoret er placeret i Aarhus. I visse tilfælde rekvirerer Indkøb og Medicoteknik juridisk bistand, men ikke i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Indkøb og Medicoteknik har selv håndteret også større aftaler. Indkøbskontorets medarbejdere ved ham bekendt ikke noget om op-havsret og har næppe henvendt sig til Copydan for at indgå aftale om at betale for en ydelse, som hospitalerne hidtil ikke havde betalt for.

Han har fundet flere ting i hospitalsaftalen, ”der stritter” . Hvis han havde haft aftalen til gennemsyn, ville han blandt andet have sørget for at få præciseret bestemmelserne om krav om skadesløsholdelse, rimelige gebyrer og andre punkter om økonomien, som efter hans opfattelse ikke er indkapslet i aftalen for regionens vedkommende. Han ville også være faldet over beskrivelsen i af-talens punkt 3 af, hvad aftalen omfattede, idet hospitalet selv skulle indgå en separat aftale med visse tv-stationer. Det er således uklart, hvad regionen købte, og navnlig hvad regionen ikke købte. Afsnittet om kroneoprunding under punkt 5 om fakturering har han ikke set før i nogen kontrakter, når der samtidig skulle ske indeksregulering. Han ville herudover have studset over, at regionen hver måned skulle tælle skærme op. Betalingspligten angik antallet af skærme. Dette antal ændrede sig løbende og på daglig basis. Derfor var regionen forplig-tet til at optælle skærmene og indberette dette til Copydan, så snart der skete en ændring. Dette forekom ham at være meget upraktisk.

Han sendte mail af 14. december 2017 til Person 10 efter et videomøde mel-lem Copydan og regionerne i november 2017, hvor Person 10 nævnte, at re-gionen havde PowerNet-løsningen. Det var en teknisk løsning, der gjorde det muligt at få tv-signalet ind på hospitalerne, og som på sigt skulle udrulles på samtlige hospitaler i regionen. Løsningen var på dette tidspunkt dog endnu ik-ke sat i drift. Det skete først, da første del af Skejby blev taget i brug, og Gød-strup blev først klar til at tage løsningen i drift i 2022. Det undrede ham, at Person 10 kædede Copydan-aftalen sammen med PowerNet-løsningen, når Po-werNet-løsningen ikke var taget i brug. Endvidere kunne Copydans tilbud om en ”one-stop-shop” -løsning ikke opfyldes, idet regionen havde en række aftaler med tv-distributører, som regionen blandt andet betalte Copydan-vederlag til. Han var derfor ikke i tvivl om, at der var tale om en dobbeltbetaling, og han bad derfor om at få oplyst, hvad regionen betalte for.

34

Person 10 skrev den 15. december 2017 til ham, at Copydan var villig til at lave en samlet oprydning, men Copydan ryddede ikke op som lovet. Der skete fortsat dobbeltbetaling inden for kontraktperioden. Regionen betalte således vederlag til både Copydan og tv-distributørerne. Efter hospitalsaftalens ophør opkræver tv-distributørerne fortsat Copydan-vederlag hos regionen. Regionen sendte ikke de oplysninger om regionens tv-distributører, som Person 10 bad om i mailen. Det var ikke praktisk muligt for regionen at indsamle disse oplysninger, da regionen ikke havde indgået skriftlige aftaler med tv-distribu-tørerne. Det enkelte hospital havde blot bestilt det, som hospitalet havde haft brug for, hvorefter hospitalet modtog en faktura. Det var ikke muligt for regio-nen at finde de enkelte fakturaer i økonomisystemet på grund af den måde, som økonomisystemet fungerer. De ville godt have kunnet oplyse, hvilken tv-distributør de enkelte hospitaler modtog signaler fra, men ikke kontaktperso-nerne i hverken regionen eller hos tv-distributørerne. Det ville dog under alle omstændigheder have krævet et stort arbejde. Desuden syntes regionen, at det var mærkeligt, at det var regionen, som skulle dokumentere dobbeltbetalingen, når nu Person 10 havde tilbudt at rydde op. Regionen meddelte ikke syge-husene, at de ikke måtte betale Copydan-vederlag til tv-distributørerne, da re-gionen ikke ville risikere at få lukket tv-signalerne ned.

Han opsagde på regionens vegne hospitalsaftalen med Copydan. Opsigelsen havde direktionens bevågenhed og var også godkendt af direktionen. Der skul-le være en sikker betalingshjemmel for at afholde udgiften. Regionen havde undersøgt retspraksis fra EU-domstolen og vurderede på denne baggrund, at dette ikke var tilfældet.

Det er ikke muligt for regionen at tælle skærme tilbage i tid, da hverken regio-nen eller de enkelte hospitaler systematisk registrerede antallet af skærme. Re-gionen ville have skullet optælle skærmene manuelt, og det ville kun have givet et øjebliksbillede. Han vidste ikke, at regionen til brug for regionsmødet den 24. februar 2021 havde lavet en optælling af skærme.

Det var hans beslutning, at regningerne for tv i hospitalsboligerne i Herning og Holstebro oprindeligt ikke skulle betales. Han var i tvivl om, hvorved tv i ho-spitalsboliger adskilte sig fra tv på hospitaler, og derfor stillede han betalingen i bero. Han havde en drøftelse med Vidne 2 fra Copydan herom, og ef-ter en nærmere undersøgelse var det hans opfattelse, at regionen nok skulle betale for tv i de private hospitalsboliger. Han fik dog ikke meldt denne beslut-ning ud, og derfor blev det et tema i retssagen, om der skulle betales for tv i de private hospitalsboliger. Det var svært for ham at få overbevist økonomiafde-lingen om, at der kunne ske betaling uden en faktura, sådan som det er sket under sagen.

35

Vidne 1, tidligere kontorchef i Region Nordjylland, har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist. Han havde været advokat, inden han i 2005 blev ansat i Nordjyllands Amt og siden Region Nordjylland. I 2010 eller 2011 blev han kontorchef for regionens juridiske afdeling, der bistod regionens for-skellige enheder med juridisk rådgivning. De rådgav ikke ret meget om op-havsret. Hans ansættelse i Region Nordjylland ophørte den 31. december 2022.

Han blev involveret i spørgsmålet om hospitalers betaling til rettighedshavere for at vise tv i 2011 eller 2012. Der var tale om en fælles regional udfordring, og derfor samarbejdede Region Nordjylland med de andre regioner på både på chef- og medarbejderniveau. Det var ham, der i denne sag havde ”førerkasket-ten på” sammen med Person 5, der var konsulent hos Danske Regio-ner og havde indsigt i området. Der var en jurist fra hver af de andre regioner med i deres uformelle netværk. I Region Midtjylland havde han formentlig kon-takt med Person 3, der nu er død. Person 4 var nok Person 3's kollega i Region Midtjylland.

Mødet mellem Copydan og regionerne den 17. marts 2015 var et videomøde, der var præget af Copydans udgangspunkt om, at regionerne blot skulle klappe hælene sammen og acceptere det, som Copydan kom med. Han husker ikke mødet i detaljer, men indtrykket af det var, at regionerne forsøgte at få klarlagt hjemmelsgrundlaget for, at Copydan kunne opkræve betaling fra regionerne for at vise tv på hospitaler. Det var et forsøg på at få noget mere på skrift i forhold til berettigelsen af Copydans krav. Selvom det ifølge det interne notat fra mødet blev aftalt, at Copydan skulle sende et notat om, hvilke rettigheder Copydan repræsenterede, og hvad hjemmelsgrundlaget var, modtog regionerne aldrig et sådant notat, og de fik aldrig en fyldestgørende redegørelse. Han husker heller ikke at have fået et notat fra Koda om, hvordan Koda praktiserede betaling for afspilning af musik på hospitaler. De havde kontakt til mange forskellige aktø-rer, herunder tv-distributører, som de betalte til, for at blive klogere på pro-blemstillingen. Regionerne kan også have taget kontakt til Koda i den anled-ning, men han husker det ikke. De havde ikke ekstern bistand, før advokat Met-te Lindskoug blev inddraget af Region Midtjylland. Han tror ikke, at Region Midtjylland rekvirerede et responsum fra Kammeradvokaten i forlængelse af mødet den 17. marts 2015. Han har aldrig set et sådant.

Han husker ikke at have modtaget det lovede notat fra Person 9 fra Co-pydan om Copydans juridiske berettigelse til at opkræve betaling for at vise tv på hospitalerne, og som er omtalt i vidnets mail af 23. september 2016 til de øv-rige regioner. Han husker ikke, om han rykkede for et sådant notat. Omtalen af, at Copydan skulle have ”kamp til stregen” , i hans mail til de andre regioner er udtryk for regionernes skepsis. De følte sig mødt med arrogance fra Copydan. Copydan affærdigede bare deres argumenter om blandt andet passivitet, ret-tighedsfortabelse og forældelse. Derfor var holdningen blandt regionerne, at det

36

kunne være nødvendigt med en dom, hvis de skulle betale vederlag til Copy-dan for at vise tv på hospitalerne. Usikkerheden om Copydans berettigelse til vederlag var stor. Det kunne komme til at koste 1-2 mio. kr. alene for Region Nordjylland pr. år i vederlag, og regionerne blev ikke overbevist om betalings-forpligtelsen på baggrund af Copydans måde at argumentere på. Regionerne havde respekt for fængselsdommen, men de mente, at hospitalsvæsenet var noget andet. Dette synspunkt blev ikke taget seriøst af Copydan. Regionerne kunne dog på baggrund af praksis fra EU-Domstolen se, at der var mange flere aspekter at tage hensyn til end dem, som dommen vedrørende fængselsvæsenet er udtryk for.

Han blev den 18. juli 2016 opmærksom på, at der var mailkorrespondance mel-lem Person 9 fra Copydan og Region Nordjyllands indkøbsafdeling om betaling for at vise tv på hospitaler. Indkøbsafdelingen var tæt knyttet til regio-nens juridiske afdeling. Det undrede ham, at Copydan havde henvendt sig til regionens indkøbsafdeling, når de havde gang i forhandlinger i et andet regi. I slutningen af 2017 lovede Person 10 fra Copydan regionerne at rydde op i, hvad regionerne allerede havde betalt og til hvem. Copydan holdt imidlertid ikke dette løfte. Regionerne fik aldrig et overblik over, hvad Copydan havde modtaget fra tv-distributørerne i forhold til regionernes betaling af blandt andet vederlag til Copydan, som blev opkrævet af de enkelte tv-distributører. Heller ikke fremadrettet blev der ryddet op. Tv-distributørerne fortsatte, som han hu-sker det, med at opkræve vederlag til Copydan. Regionerne efterlyste en særlig lav pris om overhovedet nogen for alene at benytte DR’s kanaler, fordi regio-nerne var usikre på retsgrundlaget. Hvis Copydan havde ret til at opkræve ve-derlag for at vise tv på hospitalerne, var regionerne indstillet på kun at vise DR’s kanaler, som måtte være det billigste, idet DR’s kanaler var public service-kanaler. Men regionerne fik ikke et tilbud på dette, selvom de forsøgte ihærdigt. Han ved ikke hvorfor.

Den 22. december 2017 skrev han til Person 10 og bad om Copydans vejled-ninger om indberetning for årene 2013-2017. Han husker ikke at have fået disse. Han fik ingen tilbagemelding på de oplysninger, som han selv sendte til Copy-dan i form af en oversigt over, hvilke tv-distributører Region Nordjylland fik signaler fra. Han ved ikke, om de andre regioner også sendte en sådan oversigt til Copydan. Det var aftalen, at regionerne hver især skulle finde disse oplys-ninger og sende dem til Copydan.

Han husker, at Vidne 2 besøgte regionerne på et møde i Aalborg den 7. marts 2018, men han husker ikke, hvad der blev drøftet på mødet. Mødet bar præg af den tilbagevendende diskussion om usikkerheden hos regionerne om berettigelsen af Copydans krav. Vidne 2 forsøgte at argumentere her-for, men regionerne blev ikke overbevist af hans synspunkter, selv om de fik mere indsigt i tv-markedet. Regionerne skulle som offentlige myndigheder

37

overholde ophavsretsloven, men de kunne heller ikke afholde udgifter, de ikke var forpligtet til. Regionerne skulle have en høj grad af sikkerhed for berettigel-sen af Copydans krav for at kunne overbevise politikerne om, at regionerne nu skulle betale store beløb for ydelser, de ikke hidtil havde betalt for. De blev på mødet ikke enige om berettigelsen af Copydans krav. Resultatet af regionernes drøftelse med Copydan er gengivet i hans mail af 18. maj 2018 til Vidne 2 og Person 10. Copydans pris var for høj. Den var højere end niveauet i både Norge og Sverige, og regionerne manglede derudover at modtage tilbud, der kun angik DR’s public service-kanaler. Han har ikke set et aftaleudkast, men kun den kortfattede betalingsoversigt, der var vedlagt Vidne 2's mail af 6. marts 2018.

Retsgrundlaget

Ophavsretsloven

Det fremgår af ophavsretslovens § 2:

”Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænknin-ger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

…

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

…

3) værket fremføres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også


1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenhe-den, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstil-lelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og …”

Det hedder i ophavsretslovens § 35 følgende:

”Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er op-fyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse på videreudsendel-se i en internetadgangstjeneste, såfremt denne udbydes i et kontrolleret miljø. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indeha-ves af radio- og fjernsynsforetagender.

38

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs

radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen an-tenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.

Stk. 3. Ejeren af et anlæg, og udbyderen af en internettjeneste, er ansvar-lig for, at der træffes aftale om videreudsendelse efter stk. 1 over anlæg-get eller internettjenesten. Er et vederlag, som ejeren eller udbyderen skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et be-løb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren eller udbyderen et beløb, som svarer dertil.

Stk. 4. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må på anden måde, end hvad der er bestemt i stk. 1, gengives af andre, såfremt betingelser-ne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Eksemplarfremstilling og tilrå-dighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, skal ske i tidsmæssig tilknytning til udsendelsen.

…

Stk. 7. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 4 eller 5, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.”

Det fremgår af ophavsretslovens § 48:

”Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et ra-dio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes, samtidig og uændret videre-udsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmel-sen i § 50, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretsli-censnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning for ra-dio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give sam-tykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavs-retslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele den fornød-ne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisa-tion af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendel-se” .

39

Videre fremgår det af ophavsretslovens § 50:

”Aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17, stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorgani-sation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en be-stemt art af værker, der anvendes i Danmark.

Stk. 2. Aftalelicens kan desuden påberåbes af brugere, der inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsenta-tiv for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område. Dette gælder dog ikke, hvis op-havsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt for-bud mod værkets udnyttelse.

…

Stk. 4. Forvaltningsorganisationer, som indgår aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgå aftaler på nærmere angivne områder. Den godkendte organisation anses med hensyn til disse aftaler at repræsentere også de i stk. 3 nævnte ophavsmænd. Mi-nisteren kan bestemme, at en godkendt organisation på visse områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der hver anses at opfylde kravene til repræsentativitet i stk. 1 eller 2.

…”

Af ophavsretslovens § 52 a fremgår:

”Kollektiv forvaltnings-organisationer og brugere skal forhandle om li-censering af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give hinan-den alle nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Licensbetingelser skal være baseret på objektive og ikkediskrimi-nerende kriterier. Kollektiv forvaltnings-organisationer er i forbindelse med licensering af rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetin-gelser aftalt med en bruger som præcedens for andre onlinetjenester, når den pågældende bruger leverer en ny type onlinetjeneste, som har været tilgængelig for offentligheden i Den Europæiske Union i mindre end 3 år.

Stk. 3. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal oplyse brugerne om kriterierne for fastsættelsen af tariffer for enerettigheder og retten til vederlag.

Stk. 4. Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anven-delsen af rettighederne.

…

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på alle uaf-hængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.

40

…”

Det fremgår af ophavsretslovens § 52 b, stk. 1:

”En bruger skal give en kollektiv forvaltnings-organisation alle relevan-te oplysninger, brugeren råder over, om anvendelsen af de rettigheder, kollektiv forvaltnings-organisationen repræsenterer, og som er nødven-dige for opkrævningen af rettighedsvederlag og fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne.

…”

Ophavsretslovens § 83 lyder som følger:

”Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale

1)et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

2)en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som over-trædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberet-tigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke økonomisk skade.”

Ved lov nr. 274 af 6. juni 1985 om ændring af ophavsretsloven blev der indsat en ny bestemmelse i § 22 a i ophavsretsloven om rettighedsclearing på kabel-området. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 113 af 13. december 1984 om forslag til ændring af ophavsretsloven fremgår blandt andet:

”…

Til stk. 1

…

I enkelte Bernerkonventionslande har man gennemført bestemmelser, som undtager samtidig kabelspredning af de nationale programmer fra ophavsmændenes rettigheder. Baggrunden har dels været offentligret-lige bestemmelser, som forpligter den nationale radiofoni til, om nød-vendigt også ved etablering af kabelanlæg, at sørge for, at de nationale programmer står til rådighed for hele landets befolkning, dels en vis generel formodning i retning af, at ophavsmændenes kabelsprednings-rettigheder må anses for dækket af de udsendelsesaftaler, som er truffet med de nationale radio- og fjernsynsforetagender.

Kulturministeriet har overvejet, om tilsvarende bestemmelser bør gen-nemføres i den danske lov. Ministeriet er imidlertid nået til det resultat,

41

at en bestemmelse af den nævnte art ikke vil være hensigtsmæssig… Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om nogen undtagelse for danske programmer.

…

Til stk. 2 og 3

…

Med forslaget om en centraliseret rettighedsclearing har det været for-udsat, at fællesorganisationen i forhold til det enkelte kabelanlæg søger fastlagt et samlet afgiftsbeløb afpasset efter det antal af programmer, der spredes over anlægget. Fordelingen af det opkrævede vederlag bør være kabelanlæggene uvedkommende. …

…

Størrelsen af det samlede vederlag for programspredningen over det enkelte kabelanlæg bør efter ministeriets opfattelse afpasses efter de af-taler, som måtte være indgået på området i Europa. Ved vederlagsfast-sættelsen må det tages i betragtning, at spredningen af udenlandske programmer har et vist sekundært præg i forhold til spredningen af de danske programmer, for hvilke kabelabonnenterne gennem licensbeta-ling til DR dækker de fulde omkostninger ved programmernes produk-tion og distribution. Når det gælder fastlæggelse af den del af vederla-get, som skal tilkomme radio- og fjernsynsselskaberne, bør hensyn -uanset på hvilket grundlag kravet rejses - særskilt tages til, om selska-berne rent faktisk opnår en øget indtjening gennem reklameindtægter som følge af viderespredningen af deres programmer i Danmark. Sam-let bør det vederlag, som den enkelte kabelabonnent skal udrede til ret-tighedshaverne for en given programspredning efter § 22 a, efter kul-turministeriets opfattelse ikke overstige en vis mindre procentdel af, hvad der betales i licens til DR for eksistensen af de danske program-mer.

…”

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet et ændringsforslag, § 1, nr. 2, til den foreslåede bestemmelse i § 22 a, som blev tiltrådt af et flertal i udvalget, jf. Kulturudvalgets betænkning af 10. maj 1985 over lovforslaget. Af bemærkningerne til det stillede ændringsforslag fremgår:

”Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen i § 22 a, stk. 2, 2. pkt., har til formål at præcisere, at den vederlagsfri kabelspredning for kabelanlæg på ikke over 25 tilslutninger forudsætter, at programmerne modtages ved hjælp af en egen fællesantenne. Indgår sådanne mindre anlæg, f.eks. via hybridnettet, omfattes programspredningen af veder-lagsordningen i § 22 a.

Samtidig har man fundet det rigtigst, at man i § 22 a, stk. 2, 2. pkt. an-vender udtrykket ”tilslutninger” i stedet for lovforslagets udtryk ”hus-stande” . Det skyldes, at udtrykket ”tilslutninger” mere neutralt dækker de forskellige typer af anlæg (anlæg som omfatter privatbeboelse, hotel-og institutionsanlæg o. lign.), som omfattes af bestemmelsen. Det frem-hæves i denne forbindelse, at man finder det naturligt, at det overvejes

42

at gennemføre vederlagsbetalingen for institutionsanlæg o.lign. i form af en klumpsum med en vis rabat, ikke som en afgift for den enkelte kabeltilslutning.”

Bestemmelsen i § 22 a blev ved lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret i det væsentlige videreført i denne lovs § 35.

Ved lov nr. 1207 af 27. december 1996 blev § 35 nyafattet i forbindelse med, at der blev indført en aftalelicensordning i stedet for den tidligere gældende tvangslicensordning. I de specielle bemærkninger til den foreslåede § 35, stk. 2, i lovforslag nr. L 77 fra 20. november 1996 er blandt andet anført:

”…

Hovedformålet med den gældende 25-tilslutningsgrænse har været gennem en lovgivningsmæssig præcisering af, hvornår der skal klare-res rettigheder i forbindelse med kabelviderespredning, at undgå unø-dige og langvarige retstvister mellem rettighedshavere og brugere. Da dette formål lige vel kan opnås ved en lavere grænse end 25 tilslutnin-ger, finder Kulturministeriet at burde imødekomme ønsket om en lave-re grænse.

På denne baggrund foreslås det i § 35, stk. 2, at værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, må videresendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger. Forslaget vil medføre, at den danske under-grænse for rettighedsklarering i forbindelse med kabelviderespredning stort set kommer på linje med, hvad der i dag gælder i Storbritannien og Holland.

Kulturministeriet har ved udformningen af den nye undergrænse for betalingspligt fundet det rigtigst fortsat at anvende udtrykket »tilslut-ninger« og ikke som foreslået under høringen antal husstande. Det er herved forudsat, at de nærmere retningslinier for betalingspligt, der af Copy-Dan, Kabel-TV, i 1996 er fastlagt i forbindelse med den gældende 25-tilslutningsregel af Copy-Dan i hovedsagen videreføres under den nye aftalelicensordning.

…”

Ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, blev indsat i ophavsretsloven ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 for blandt andet at gennemføre infosoc-direktivet i dansk ret. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ændringen var af lovteknisk karakter og ikke indebar ændring i forhold til gældende ret.

Daværende kulturminister Person 13 besvarede den 11. november 2003 på spørgsmål 11 i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (L 17). Det fremgår heraf:

”…

Svar til folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

43

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. november 2003 fra FDA, Forende Danske Antenneanlæg, jf. L 17 – bilag 20, og herunder besvare følgende:

Er det regeringens holdning, at danske licensbetalere skal behandles forskelligt i forhold til betaling af Copy-Dan afhængigt af, hvilken mod-tageteknik de vælger?

Hvad indeholder den beskrevne østrigske løsning? Er det muligt at gennemføre en model svarende til den østrigske i Dan-mark?”

Svar:

Det er regeringens holdning, at Danmark skal overholde sine forpligtel-ser efter internationale konventioner, herunder Bernerkonventionen. Ef-ter denne konvention er medlemslandene forpligtet til at give ophavs-mændene en eneret eller i alle tilfælde en ret til vederlag for så vidt an-går videreudsendelse i kabelanlæg af radio- og fjernsynsudsendte vær-ker.

I ophavsretlig henseende er der således ikke tale om et vederlag for modtagelse, men om et vederlag for distribution af radio- og fjernsyns-udsendte værker. Det er således ikke regeringens holdning, at danske licensbetalere skal behandles forskelligt afhængigt af, hvilken modta-gerteknik de vælger.

Ud over de internationale forpligtelser finder regeringen, det er rime-ligt, at rettighedshaverne har krav på betaling, når deres værker udnyt-tes. Som anført af FDA’s direktør Person 14 på mødet den 30. oktober 2003 i Kulturministeriet, kan der ikke sondres mellem kom-merciel og ikke-kommerciel udnyttelse, idet en sådan sondring ville være konkurrenceforvridende.

§ 17 i den østrigske ophavsretslov handler om radio- og fjernsynsud-sendelse af værker. Bestemmelsens stk. 3, sidste pkt., som blev indført i 1980, har følgende ordlyd i officiel engelsk oversættelse:

”In other respects the simultaneous communication, with the aid of

conductors, of complete broadcasts of the Austrian Broadcasting Orga-nization within the country, without alteration, shall be regarded as part of the original broadcasting.”

Bestemmelsen betyder, at samtidig og uændret videreudsendelse af den østrigske public service-radiofonis programmer inden for Østrigs græn-ser bliver betragtet som en del af den oprindelige udsendelse. Det inde-bærer, at der ikke kræves et særskilt samtykke fra rettighedshaverne til denne form for værksudnyttelse.

44

Den østrigske model var kendt i Danmark, da Folketinget i 1985 vedtog en tvangslicens for viderespredning af radio- og fjernsynsudsendte værker. I lovmotiverne anførtes følgende:

”I enkelte Bernerkonventionslande har man gennemført bestemmelser, som undtager samtidig kabelspredning af de nationale programmer fra ophavsmændenes rettigheder. Baggrunden har dels været offentligret-lige bestemmelser, som forpligter den nationale radiofoni til, om nød-vendigt også ved etablering af kabelanlæg, at sørge for, at de nationale programmer står til rådighed for hele landets befolkning, dels en vis ge-nerel formodning i retning af, at ophavsmændenes kabelspredningsret-tigheder må anses for dækket af de udsendelsesaftaler, som er truffet med de nationale radio- og fjernsynsforetagender.”

Jeg er ikke bekendt med den østrigske public service-radiofonis kon-traktspraksis, men hvis radiofoniens udsendelsesaftaler og dermed be-taling også dækker videredistribution, opfylder den østrigske ordning Bernerkonventionens krav.

Som anført i mit svar på spørgsmål nr. 5 er det DR og TV2’s kontrakts-praksis kun at erhverve rettigheder til den primære udsendelse; heref-ter må de kabeloperatører, der ønsker at videredistribuere DR og TV2’s udsendelser, selv indhente de fornødne tilladelser.

Som det blev drøftet på mødet den 30. oktober har FDA opfordret sine medlemmer til ikke at betale for viderespredningen af must carry-ka-nalerne; det er der nu indledt en retssag om, og jeg afventer rettens dom.

På mødet blev FDA også oplyst om, at Kommissionen for tiden har o-vervejelser om en såkaldt one-stop-shop på tv-området; efter denne mo-del vil programmer kunne købes én gang for alle og derefter frit udsen-des og viderespredes på en hvilken som helst måde til hele EU. Da en sådan one-stop-shop falder i tråd med FDAs ønsker, opfordrede jeg FDA til via deres europæiske organisation ECCA at kontakte Kommis-sionen vedr. disse overvejelser.

…”

Det fremgår af ministerens svar af 11. maj 2005 på folketingsmedlem Person 15's spørgsmål nr. S 1158 vedrørende distribution af radio- og tv-udsen-delser i kabel- og fællesantenneanlæg blandt andet:

”…

Den internationale konvention om ophavsret, Bernerkonventionen, for-pligter Danmark til at have regler, som sikrer rettighedshaverne beta-ling for viderespredning af deres værker i kabelanlæg. Når et kabelan-læg - der udgør en anden enhed end den radio- eller tv-station, der står for udsendelserne - foretager en samtidig viderespredning af en udsen-delse, er der tale om en ny offentlig fremførelse af de udsendte værker.

Det er altså ikke kabelhusstandens modtagelse, der er afgørende for be-talingen. Afgørende er derimod distributionen til almenheden. Det er

45

den kommercielle eller ikkekommercielle distribution af radio- og tv-udsendelser i et kabelanlæg, der er den ophavsretlige begivenhed. Eje-ren af kabelanlægget er ansvarlig for, at rettighederne er klareret, dvs. i praksis at der afregnes til rettighedshaverne. Kabelanlægget har dog mulighed for at overføre betalingsforpligtelsen på den enkelte bruger.

Hvem der skal stå for betalingen til rettighedshaverne, er et kontrakt-spørgsmål. Mange satellit-tv-stationer har i deres kontrakter med rettig-hedshaverne også klareret kabelrettighederne, således at kabelanlæg-get ikke skal betale separat herfor til Copy-Dan. Sådan er kontraktprak-sis i DR og TV 2 imidlertid ikke. DR og TV 2 klarerer alene udsendelses-rettighederne - ikke retten til kabelanlægs viderespredning af udsendel-serne.

Hvis man fra lovgivers side forpligtede DR og TV 2 til også at klarere kabelrettighederne i deres kontrakter med rettighedshaverne, ville det afgjort kræve nærmere overvejelser om de økonomiske konsekvenser, bl.a. for størrelsen af licensen. Det er på den baggrund ikke aktuelt at gennemføre en sådan forpligtelse.

Licensen er en offentligretlig afgift, som betales for at have selve radio-og fjernsynsmodtageren stående, til hel eller delvis finansiering af DR's og TV 2 Danmark A/S' virksomhed.

…”

Infosoc-direktivet

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe-der i informationssamfundet, i det følgende infosoc-direktivet, artikel 3:

”Retten til overføring af værker til almenheden og retten til tilrådig-hedsstillelse for almenheden af andre frembringelser

1. Medlemsstaterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller for-byde trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af deres vær-ker, herunder tilrådighedsstillelse af deres værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tids-punkt.

…

3. Rettighederne efter stk. 1 og 2 udtømmes ikke af en overføring til al-menheden eller rådighedsstillelse for almenheden i henhold til denne artikel.”

Af direktivets præambelbetragtninger fremgår blandt andet:

” (9)

Udgangspunktet for en harmonisering af ophavsret og beslægtede ret-tigheder bør være et højt beskyttelsesniveau, da sådanne rettigheder er af afgørende betydning for den intellektuelle skabelsesproces. En sådan

46

beskyttelse bidrager til at bevare og udvikle kreativiteten til gavn for ophavsmænd, kunstnere, producenter, forbrugere, kulturen, industrien og almenheden generelt. Intellektuel ejendomsret er derfor blevet aner-kendt som en integrerende del af ejendomsretten.

…

(11)

En effektiv og rigoristisk beskyttelsesordning for ophavsret og beslæg-tede rettigheder er et af de vigtigste redskaber til at sikre de nødvendi-ge ressourcer til skabelsesprocessen og kulturproduktion i Europa og navnlig garantere skabende og udøvende kunstneres uafhængighed og værdighed.

…

(23)

Dette direktiv bør medføre en yderligere harmonisering af ophavs-mænds ret til overføring til almenheden. Denne ret skal opfattes bredt som omfattende enhver overføring til den del af almenheden, som ikke befinder sig på det sted, hvorfra overføringen finder sted. Denne ret omfatter enhver sådan form for trådbunden eller trådløs transmission eller retransmission af et værk til almenheden, herunder udsendelse i radio og fjernsyn. Denne ret bør dog ikke omfatte andre handlinger.”

…

(32)

Direktivet indeholder en udtømmende opregning af undtagelser og

indskrænkninger til reproduktionsretten og retten til overføring til al-menheden.

…”

Det fremgår af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret, senest i Paris den 24. juli 1971 artikel 11 bis:

”1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker har eneret til at tillade:

•I) radioudsendelse af deres værker eller overføring af disse til al-menheden ved hjælp af ethvert andet middel, der tjener til trådløst at udsprede tegn, lyde eller billeder;

•II) enhver offentlig gengivelse med eller uden tråd af det radioud-sendte værk, når denne gengivelse iværksættes af en anden organi-sation end den oprindelige;

•III) enhver offentlig gengivelse af det radioudsendte værk med hjælp af højtaler eller ethvert andet lignende instrument, der kan overføre tegn eller billeder.

47

•2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte vilkå-rene for udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, men disse vilkår skal være strengt begrænsede til de lande, der har fastsat dem. De kan i intet tilfælde gøre indgreb i ophavsmandens person-lige ideelle ret eller i den ham tilkommende ret til at erholde et ri-meligt vederlag, som i mangel af almindelig overenskomst fastsæt-tes af den dertil kompetente myndighed.

…”

Anbringender

Copydan har til støtte for sin betalingspåstand gjort gældende, at Region Midt-jyllands brug af tv- og radioapparater og tablets, hvormed der fremføres radio-og eller tv-udsendelser på sengestuer, i venterum, personalerum mv. på regio-nens hospitaler, kræver tilladelse fra Copydan. Regionen gør således brug af enerettigheder omfattet af ophavsretslovens § 2 og §§ 66-70, og Copydan repræ-senterer rettighedshaverne til disse enerettigheder.

Regionens brug indebærer en offentlig fremførelse, som sker til almenheden, da fremførelsen både momentant og kumulativt er rettet mod et ubestemt og ikke ubetydeligt antal personer i form af patienter, personale eller besøgende på reg-ionens hosptialer. Der er tale om flere tusinde indlagte patienter uden person-lige bånd og en meget vekslende personkreds. Fremførelsen er omfattet af op-havsretslovens § 35, stk. 1 og stk. 4. Copydan er godkendt af Kulturministeriet i henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 4, og har dermed enekompetencen til at tillade viderudsendelse i henhold til ophavsretslovens § 35, stk. 1, og anden of-fentlig visning i henhold til § 35, stk. 4.

Regionens brug udgør tillige en overføring til almenheden, sådan som dette be-greb forstås i artikel 3, stk. 1, i infosoc-direktivet og den hertil knyttede praksis fra EU-Domstolen.

Det følger af EU-Domstolens dom af 14. juni 2017 i sag C-610/15, præmis 25, at der ved vurderingen af, om en bruger har foretaget overføring til almenheden skal tages hensyn til flere supplerende kriterier, som ikke er selvstændige, men indbyrdes forbundne i forhold til hinanden. Kriterierne skal følgelig anvendes såvel individuelt som i forhold til deres samspil med hinanden, eftersom de kan være til stede i stærkt varierende omfang.

Det følger videre af EU-Domstolens dom af 7. marts 2013 i sag C-607/11, herun-der navnlig præmis 23-26 og 39, at der i nærværende sag alene er grund til at forholde sig til de to kriterier, der drejer sig om, hvorvidt der ved retransmissio-nen og visningen anvendes en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den oprindelige transmission, og hvorvidt retransmissionen er rettet mod al-

48

menheden forstået som et betydeligt, ubestemt antal modtagere, eventuelt målt kumulativt. Dommen fastslår således, at hver transmission eller retransmission af et værk, som gør anvendelse af en specifik teknisk fremgangsmåde, i princip-pet skal tillades individuelt og særskilt af ophavsmanden til det omhandlede værk. Da der i sagen var tale om selvstændig transmission til almenheden, var der ikke behov for at undersøge kriteriet om nyt publikum. Det fremgår af sam-me doms præmis 43, at det forhold, at der forelå ”vinding for øje” , ikke var af-gørende for, om retransmissionen kunne anses for overføring til almenheden.

EU-Domstolen har i dom af 26. april 2017 i sag C-527/15, præmis 33, gentaget, at det følger af fast praksis, at for at kunne kvalificeres som overføring til almen-heden skal et beskyttet værk overføres ved anvendelsen af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt, eller være rettet mod et nyt publikum, dvs. et publikum, som rettighedshaverne ikke havde taget i betragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk.

Der sker hos regionen overføring til et betydeligt, ubestemt antal modtagere ved retransmission af tv- og radiosignaler i eget netværk, der teknisk er et andet netværk end det, hvorfra signalerne modtages.

Regionen har således oplyst, at når det enkelte hospital har modtaget tv-signa-ler fra en ekstern tv-distributør, videresendes signalerne til de enkelte tilslut-ninger, typisk på sengestuer og i fælles opholdsrum for indlagte patienter, via interne kabler på hospitalet.

De personer, der opholder sig som patient, personale og/eller besøgende på hospitalerne og har mulighed for at se tv og høre radio, udgør en almenhed. Der er tale om et betydeligt og ubestemt antal modtagere, og det er uden be-tydning, at kun syge og skadede, pårørende og personale har adgang til re-gionens hospitaler. Alle borgere er potentielle brugere af det offentlige sund-hedsvæsen.

At der er tale om en overføring til almenheden i en sådan situation, støttes også klart af EU-Domstolens domme af 7. december 2006 i sag C-306/05, af 4. oktober 2011 i de forenede sager C-403/08 og C-429/08, af 31. maj 2016 i C-117/15 og af 20. april 2023 i de forenede sager C-775/21 og C-826/21.

De to ovenfor nævnte kriterier er derfor opfyldt.

Det bestrides, at EU-Domstolen i dom af 16. marts 2017 i sag C-168/16 har æn-dret praksis i forhold til EU-Domstolens domme af 7. marts 2013 i sag C-607/11 og af 1. marts 2017 i sag C-275/15 vedrørende spørgsmålet om, at retransmis-sion kræver tilladelse også for så vidt angår public service-kanaler. Dommen af

49

16. marts 2017 i sag C-168/16 angik en særordning, der følger af den østrigske ophavsretslov. Den indebærer, at når en rettighedshaver giver samtykke til udsendelse på en national østrigsk station, vil dette også medføre, at værker kan viderespredes på den i lovgivningen angivne måde. Domstolen fandt, at ordningen indebar, at rettighedshaverne allerede ved samtykket havde taget hensyn til denne brug.

Uanset at det ikke i den konkrete situation er et krav, er fremførelsen tillige be-vidst rettet mod et nyt publikum, som rettighedshaverne ikke havde taget i be-tragtning, da de tillod den første overføring af deres værker til almenheden. Hospitalernes patienter, personale og besøgende ville således ikke have haft mulighed for at se eller høre værkerne, hvis regionen ikke havde stillet tv, ra-dioapparater og tablets til rådighed inklusive signalforsyning. Det er uden be-tydning, om disse personer i deres private hjem ville have haft en tilsvarende mulighed, idet rettighedshaverne med den oprindelige rettighedsoverdragelse må antages kun at have taget privat og familiemæssig sammenhæng i betragt-ning, jf. herved EU-Domstolens dom af 4. oktober 2011 i de forenede sager C-403/08 og C-429/08, præmis 198. Det er også uden betydning, at videreførelsen sker inden for en offentlig institution uden vinding for øje, jf. herved EU-dom-stolens dom af 20. april 2023 i de forenede sager C-775/2 og C-826/21, præmis 56.

Copydan har om vederlagets størrelse navnlig anført, at Copydan har ret til at betinge sin tilladelse af, at Region Midtjylland accepterer Copydans vilkår for en sådan tilladelse, herunder betaling af et vederlag, forudsat at disse vilkår ikke er urimelige, jf. ophavsretslovens § 48. Det er ikke urimeligt, når Copydan kræver et vederlag, der svarer til det vederlag, som parterne efter indgående forhandlinger mellem ligestillede tidligere har godkendt, og som indeholder en rabat på ca. 45 % i forhold til den normale betaling for brug af tilsvarende ret-tigheder i en privat husstand.

Regionen har ikke påvist, at vederlagskravet er urimeligt. Regionens sammen-ligninger med andres, herunder nabolandenes, vederlagsbetalinger er ikke sam-menligninger af rettighedsaftaler med samme ydelser. Hertil kommer, at op-krævning af vederlag for brug af radio og tv på offentlige hospitaler er et nyt vederlagsområde, hvilket gør en sammenligning særlig vanskelig. At Copydan tidligere har været tilbageholdende med at opkræve vederlag af hospitalerne for deres brug af tv mv., har ikke forpligtet rettighedshaverne til at fortsætte med at stille deres rettigheder til rådighed uden vederlag. Der er intet, der tilsi-ger, at rettighedshaverne ikke skal have en rimelig betaling for den brug af tv og radio, der sker på regionens hospitaler, eller at vederlaget bør være særligt lavt på grund af karakteren af de opgaver, som regionen løser.

50

Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende regionens selvstændige påstand har Copydan gjort gældende, at eneretten efter såvel ophavsretslovens § 2 som infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, ikke indeholder undtagelser for så vidt angår public service-kanaler og i øvrigt henvist til bemærkningerne ovenfor om EU-domstolens dom af 16. marts 2017 i sag C-168/16.

Der er ikke grundlag for at reducere Copydans vederlagskrav med yderligere beløb end angivet i opgørelsen af kravet. Copydan tilkendegav i replikken den 3. juli 2020, at Copydan ikke havde kendskab til tv-distributørernes opkrævnin-ger af vederlag, og at opkrævningerne var uberettigede. Uanset denne oplys-ning fortsatte regionen med at betale vederlag til tv-distributørerne. Copydan har valgt at reducere sin betalingspåstand for den første del af perioden til og med det halvår, hvor Copydan gjorde opmærksom på, at opkrævningerne var uberettigede. Copydan har ikke fundet anledning til at reducere sin betalings-påstand for den resterende periode. Copydan er ikke part i aftaleforholdet mel-lem regionen og tv-distributørerne og har ikke adgang til aftalegrundlaget, som regionen har påberåbt sig som grundlag for påstanden dobbeltbetaling. Regio-nen er som part i aftaleforholdet nærmest til at belyse dette, hvilket ikke er sket.

Copydan bestrider, at kravet derudover skal reduceres i anledning af regionens betaling til tredjemand, herunder i perioden 2016-2018. Et sådant modregnings-krav er uden tilstrækkelig forbindelse til den af Copydan anlagte sag. Regionen må tilbagesøge et eventuelt urigtigt betalt beløb fra de relevante tv-distributø-rer. Et eventuelt krav mod Copydan vedrørende denne periode er under alle omstændigheder forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet.

Til støtte for anerkendelsespåstanden om regionens forpligtelse til at betale for brug af tv mv. i hospitalsboliger og frifindelsespåstanden over for regionens påstand om afvisning har Copydan navnlig anført, at regionen hidtil har betalt vederlag efter de almindeligt gældende tariffer og senest den 20. april 2023 har overført betaling for årene 2019-2022. Regionen har dog fastholdt, at den ikke mener sig forpligtet til at betale for den fortsatte brug. Copydan har derfor væ-ret nødsaget til at nedlægge anerkendelsespåstanden. Copydan har en klar ret-lig interesse i at få prøvet, om regionen er retligt forpligtet til at betale for den fortsatte brug. Copydan skal i en situation, hvor der er tvist mellem parterne, ikke vente på at kunne nedlægge en betalingspåstand, til kravet er forfaldent. Det gøres i den forbindelse gældende, at regionen ejer det kabelanlæg, der sig-nalforsyner hospitalsboligerne og dermed har en forpligtelse til at betale veder-lag til Copydan for den brug, der finder sted, og som har karakter af offentlig fremførelse, jf. ophavsretslovens § 35, stk. 3. Beløbets størrelse er ubestridt og i øvrigt svarende til, hvad der hidtil er betalt.

Region Midtjylland har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig anført, at brug af tv og radio på regionens hospitaler ikke udgør en overføring til almen-

51

heden i henhold til infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, og de kriterier, som EU-Domstolen har fastlagt til brug for vurderingen heraf gennem en lang række domme.

Vurderingskriterierne er, hvorvidt overføringen sker til et ubestemt antal po-

tentielle modtagere, hvorvidt modtagerne udgør et betydeligt antalpersoner,

hvorvidt overføringen sker bevidst, til et nyt publikum og med vinding for øje.

Der er ifølge EU-Domstolen tale om flere supplerende kriterier, der ikke er selv-stændige, men indbyrdes forbundne i forhold til hinanden. Samtlige fem krite-rier skal ikke nødvendigvis benyttes i alle sager, hvor der er spørgsmål om overføring til almenheden. EU-Domstolen anvender de kriterier, som er rele-vante i forhold til den enkelte sags faktum.

Det bestrides, at der skulle være forskellige kriterier for, hvorvidt overføring til almenheden kræver tilladelse fra rettighedshaverne afhængigt af, om overfø-ringen sker med eller uden en ny selvstændig teknisk transmission. Det er ikke korrekt, at der automatisk er tale om en beskyttet handling, hvis der sker en ny selvstændig teknisk transmission. Det følger således af EU-Domstolens domme af 7. december 2006 i sag C-306/05, præmis 46, og af 16. marts 2017 i sag C-138/-16, at EU-domstolen også i sager, hvor der sker en ny selvstændig teknisk trans-mission, vurderer spørgsmålet om overførsel til almenheden efter flere af de fem nævnte kriterier med fokus på slutbrugeren. Dette er senest understreget i EU-Domstolens dom af 20. april 2023 i de forenede sager C-775/21 og C-862/21, præmis 47.

EU-Domstolen har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om overføring til almenheden internt i den offentlige sektor. Benyttelsen af de relevante kriterier fører imidlertid til, at der efter EU-Domstolens praksis ikke er tale om overfø-ring til almenheden ved brug af tv og radio på regionens hospitaler. Der er ikke tale om et ubestemt antal potentielle modtagere, og brugen sker ikke med vin-ding for øje. I forhold til de danske public service-kanaler er heller ikke vurde-ringskriteriet nyt publikum opfyldt.

På offentlige hospitaler er der kun adgang for syge og skadede samt deres pårø-rende. De kan ikke frit tage på hospitalet i modsætning til f.eks. at tage på hotel, jf. herved EU-Domstolens dom af 7. december 2006 i sag C-306/05, eller købe sig adgang til et privat rehabiliterings- og træningscenter, jf. EU-Domstolens dom af 31. maj 2016 i sag C-117/15. Brugen af tv og radio på hospitaler har derfor ik-ke et ubestemt antal potentielle modtagere, selvom modtagerne kan udgøre et betydeligt antal personer. Patienterne kommer på hospitalerne for at få behand-ling og ikke for at se tv eller høre radio, og de er derfor ikke modtagelige for tv mv. Dette støttes også af EU-Domstolens dom af 15. marts 2012 i sag C-135/10, navnlig præmis 95 og 98. Hertil kommer, at offentlige hospitalers benyttelse af

52

tv mv. ikke sker med vinding for øje. Der opnås ikke herved en konkurrence-mæssig fordel for regionen.

Det bestrides, at EU-Domstolens dom af 7. marts 2013 i sag C-607/11 er af særlig relevans for vurderingen af nærværende sag. Det kan ikke udledes af denne dom, at der automatisk foreligger overføring til almenheden, blot fordi der sker en ny selvstændig transmission, eller at kriteriet om vinding for øje i den situa-tion ikke har betydning. Tilsvarende gælder for EU-domstolens dom af 26. april 2017 i sag C-527/15, idet der i begge sager var tale om omgåelsessituationer.

Med sin dom af 16. marts 2017 i sag C-138/16 har EU-Domstolen slået fast, at nationale kabelretransmissioner af nationale public service-radio- og tv-udsen-delser ikke udgør overføring til almenheden, fordi sådanne transmissioner ikke sker til et nyt publikum. Kabeltransmission af danske public service-kanaler på regionens hospitaler udgør således ikke overføring til almenheden, idet kana-lerne ikke eksponeres for et nyt publikum. Det kan også udledes af dommen, at kriteriet nyt publikum ikke er irrelevant, når der sker en ny teknisk transmis-sion.

Dommen har ændret den danske retsstilling vedrørende indenlandsk brug af de danske public service-kanaler, og den skal respekteres, da ophavsretsloven skal fortolkes i overensstemmelse med de ophavsretlige direktiver og praksis fra EU-Domstolen. Rettighedshaverne skal således ikke have ekstra betaling for, at de borgere, som er indlagt eller blot i løbet af dagen befinder sig på Region Midtjyllands hospitaler, kan se de danske public service-kanaler, som de allere-de har betalt via licens og skat.

Dommen er ikke ændret ved EU-domstolens senere domme af 26. april 2017 i sag C-527/15 og 14. juni 2017 i sag C-610/15.

Hvis Region Midtjylland måtte være forpligtet til at betale vederlag til Copydan for brugen af tv og radio på sine hospitaler, skal der være tale om et rimeligt ve-derlag, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1. Copydan har imidlertid ikke be-vist, at det krævede beløb udgør et rimeligt vederlag.

Der kan ikke lægges vægt på priser og vilkår i en opsagt aftale, der aldrig reelt har været forhandlet mellem ligeværdige parter. Priserne heri er fastsat i strid med forarbejderne til ophavsretsloven, der forudsatte, at institutioner, herunder hospitaler, skulle betale for én tilslutning uanset antallet af interne tilslutninger på den enkelte institution og med en vis rabat. Endvidere er Copydans vilkår i aftalen uklare, uigennemsigtige og urimelige, og Copydan har i forløbet af par-ternes drøftelser ikke opfyldt sin oplysningsforpligtelse efter ophavsretslovens § 52 a.

53

Copydans tarif er for høj, indeholder ingen rabat og tager ikke hensyn til, at Re-gion Midtjyllands brug af tv og radio på hospitalerne ikke har vinding for øje. I henhold til EU-Domstolens dom af 31. maj 2016 i sag C-117/15, præmis 64, skal der i tilfælde af spredning med vinding for øje tages hensyn hertil ved fastsæt-telsen af vederlaget. Dette må forstås således, at vederlag for beskyttet benyttel-se af tv i vindingsøjemed skal fastsættes på et højere niveau end i tilfælde, der ikke sker med vinding for øje. Dette er ikke kommet til udtryk i opgørelsen af kravet, da Copydan har oplyst at bruge samme satser i forhold til offentligt eje-de hospitaler som private hospitaler.

Copydan har desuden benyttet den opsagte hospitalsaftales bestemmelse om en årlig indeksregulering ved opgørelsen af kravet. Copydans praktisering af pris-reguleringsmekanismen i den opsagte aftale viser, at vilkårene heri var urimeli-ge, og betalingskravet opgjort på grundlag heraf bør derfor ikke imødekommes.

Ydermere er Copydans priser udtryk for misbrug af dominerende stilling, jf. artikel 102, stk. 2, litra a) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-de. Priserne er markant højere end priserne for en tilsvarende ydelse i Norge, Sverige og Tyskland. Det fremgår af EU-Domstolens dom af 14. september 2017 i sag C-177/16, at hvis en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder, der indtager en dominerende stilling, påtvinger priser for de ydelser, den leverer, som er betydeligt højere end i andre medlemsstater, må forskellen antages at være et indicium for, at der foreligger misbrug af dominerende stilling.

Det opgjorte krav fra Copydan er i øvrigt udokumenteret og opgjort på et spe-kulativt grundlag, idet det er umuligt at dokumentere angivne faktiske forhold tilbage i tiden, herunder antallet og fordelingen af tilslutninger og størrelsen af skærme på de enkelte hospitaler. Hvis landsretten mod forventning måtte finde det relevant, må der tages udgangspunkt i det faktisk optalte antal tilslutninger.

Copydans betalingspåstand skal i hvert fald reduceres, idet regionen allerede har betalt tv-distributørerne for visse rettigheder til hospitalskanalerne og i ve-derlag til Copydan i påstandsperioden, ligesom regionen er berettiget til at modregne med den betaling, som regionen har erlagt herfor i hospitalsaftalens løbetid ved betaling til tv-distributørerne. Regionens modregningskrav, der samlet kan opgøres til 390.472 kr., er ikke forældet for betalinger, der er sket efter den 24. september 2018, jf. forældelseslovens § 3, jf. § 2. Betalinger sket før denne dato er heller ikke forældet, da kravet udspringer af samme retsforhold som Copydans krav mod regionen, jf. forældelseslovens § 24. Der foreligger heller ikke retsfortabende passivitet. Det beløb, der skal fratrækkes i påstands-beløbet for at undgå dobbeltbetaling, udgør 62.632,08 kr.

Det er uden betydning, om der er identitet mellem tv-distributørerne og Copy-dan, der må bære risikoen for sin egen mangelfulde administration og den

54

manglende oprydning, som blev stillet regionen i udsigt. Det forhold, at Copy-dan måtte have viderefordelt betalinger fra Region Midtjylland til rettigheds-havere uden at kontrollere, om det var berettiget, kan ikke medføre, at Region Midtjylland skal betale rettighedshaverne to gange for det samme.

Der skal endvidere ske fradrag på baggrund af, at Copydan ved sin opgørelse af betalingspåstanden spekulativt har medregnet en række tv-kanaler i form af nabolandskanaler, som stort set ikke ses i Danmark, og som heller ikke modta-ges på alle regionens hospitaler.

Hvis Region Midtjylland måtte blive pålagt at betale vederlag til Copydan for intern brug af tv og radio på regionens hospitaler, vil et rimeligt vederlag kun-ne fastsættes til den gennemsnitlige pris for en tilsvarende ydelse i Norge og Sverige svarende til et beløb på i alt 955.513,62 kr. Herfra skal trækkes de beløb, som regionen allerede har betalt til Copydan for brug af tv på regionens hospi-taler i perioden fra 2019 til 2022, og som udgør henholdsvis 122.504,04 kr. i Co-pydan-vederlag og 658.302 kr. for TV 2 Danmark og TV 2 Charlie. Der skal end-videre fratrækkes betalinger for TV 2 Danmark på 287.424 kr. i hospitalsaftalens løbetid og 103.048 kr. i Copydan-vederlag i hospitalsaftalens løbetid.

Da det vederlag, som regionen allerede har betalt til Copydan, herefter oversti-ger den gennemsnitlige rettighedsbetaling for tilsvarende ydelser i Norge og Sverige i påstandsperioden, skal regionen frifindes for Copydans betalingskrav. Alternativt kan Copydans vederlagskrav fastsættes med udgangspunkt i et be-løb på 680.805,05 kr. ekskl. moms baseret på beregninger ud fra priserne hos Copyswede, der har de højeste priser næst efter Copydan.

Region Midtjylland har om Copydans anerkendelsespåstand om hospitalsboli-ger og sin afvisningspåstand anført, at regionen har betalt det af Copydan på-ståede beløb for kabelviderespredning af tv mv. til private boliger på hospita-lernes område for perioden 2019-2022 inkl. renter. Da Copydans krav på beta-ling for 2023 endnu ikke er forfaldent, har Copydan ikke en retlig interesse i at få prøvet sin anerkendelsespåstand vedrørende denne periode.

Landsrettens begrundelse og resultat

Overføring til almenheden

Spørgsmålet om, hvorvidt Region Midtjyllands brug af tv og radio på hospitaler udgør overføring til almenheden og dermed er ophavsretligt beskyttet, skal be-dømmes efter ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, fortolket i overensstemmelse med infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, og EU-Domstolens praksis herom.

EU-Domstolen har flere gange udtalt sig om, hvilke kriterier der skal anvendes ved vurderingen af, om der foreligger en overføring til almenheden. Af EU-

55

Domstolens praksis fremgår, at der ved vurderingen skal tages hensyn til flere supplerende kriterier, som ikke er selvstændige, men indbyrdes forbundne.

Ved EU-Domstolens dom af 20. april 2023 i de forenede sager C-775/21 og C-826/21 (Blue Air Aviation) er dette belyst i præmis 45-52, der lyder som følger:

”…

45 Da artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 ikke præciserer begrebet

»overføring til almenheden«, skal betydningen og rækkevidden af dette begreb fastlægges under hensyntagen til de mål, der forfølges med dette direktiv, og den sammenhæng, som den fortolkede be-stemmelse indgår i (dom af 7.8.2018, Renckhoff, C-161/17, EU:C:2018-:634, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

46 I denne henseende har Domstolen udtalt, at dette begreb, således

som det er fremhævet i 23. betragtning til direktiv 2001/29, skal op-fattes bredt som omfattende enhver overføring til den del af almen-heden, som ikke befinder sig på det sted, hvorfra overføringen fin-der sted, og således enhver sådan form for trådbunden eller trådløs transmission eller retransmission af et værk til almenheden, herun-der udsendelse i radio og fjernsyn. Det fremgår nemlig af 4., 9. og 10. betragtning til dette direktiv, at det primære formål med direk-tivet er at indføre et højt beskyttelsesniveau for ophavsmænd, såle-des at disse kan modtage et passende vederlag for anvendelsen af deres værker, bl.a. i tilfælde af en overføring til almenheden (dom af 22.6.2021, YouTube og Cyando, C-682/18 og C-683/18, EU:C:2021:503, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).

47 Som Domstolen gentagne gange har fastslået, omfatter begrebet

»overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i di-rektiv 2001/29 i denne henseende to kumulative kriterier, nemlig en overføring af et værk og overføringen heraf til en almenhed, og in-debærer en individualiseret vurdering (dom af 2.4.2020, Stim og SAMI, C-753/18, EU:C:2020:268, præmis 30, og af 22.6.2021, YouTu-be og Cyando, C-682/18 og C-683/18, EU:C:2021:503, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

48 Med henblik på en sådan vurdering skal der tages hensyn til flere

supplerende kriterier, som ikke er selvstændige, men indbyrdes forbundne i forhold til hinanden. Eftersom disse kriterier i forskel-lige konkrete situationer kan være til stede i stærkt varierende om-fang, skal de anvendes såvel individuelt som i forhold til deres samspil med hinanden (jf. i denne retning dom af 14.6.2017, Stich-ting Brein, C-610/15, EU:C:2017:456, præmis 25, og af 22.6.2021, YouTube og Cyando, C-682/18 og C-683/18, EU:C:2021:503, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).

49 Blandt disse kriterier har Domstolen for det første fremhævet bru-

gerens afgørende rolle og det forhold, at dennes handling er be-vidst. Denne foretager nemlig en overføring, når den pågældende med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine handlinger medvir-ker til at give sine kunder adgang til et beskyttet værk, og navnlig

56

når disse kunder i princippet ikke ville have haft adgang til værket, hvis han ikke havde foretaget denne handling (dom af 14.6.2017, Stichting Brein, C-610/15, EU:C:2017:456, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

50 Desuden har Domstolen fastslået, at det forhold, at en overføring til

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 sker med vinding for øje, ikke er uden relevans (dom af 8.9.2016, GS Media, C-160/15, EU:C:2016:644, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har imidlertid medgivet, at en sådan karak-ter af, at overføringen sker med vinding for øje, ikke nødvendigvis er en ufravigelig betingelse, som er afgørende for, om der foreligger en overføring til almenheden (dom af 7.3.2013, ITV Broadcasting m.fl., C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 42 og den deri nævnte rets-praksis, og af 31.5.2016, Reha Training, C-117/15, EU:C:2016:379, præmis 49).

51 For det andet skal beskyttede værker for at falde ind under begre-

bet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 tillige faktisk overføres til en almenhed (dom af 28.10.2020, BY (Fotografisk bevis), C-637/19, EU:C:2020:863, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

52 I denne henseende har Domstolen præciseret, at begrebet »almen-

heden« angiver et ubestemt antal potentielle modtagere og desu-den indebærer et betydeligt antal personer (dom af 22.6.2021, YouTube og Cyando, C-682/18 og C-683/18, EU:C:2021:503, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis).

…”

Det fremgår videre af EU-Domstolens dom af 7. marts 2013 i sag C-607/11, ITV I, blandt andet:

”…

23 Det følger særligt af 23. betragtning til direktiv 2001/29, at ophavs-

mænds ret til overføring til almenheden omfatter enhver overfø-

ring til den del af almenheden, som ikke befinder sig på det sted, hvorfra den trådbundne eller trådløse overføring, herunder udsen-delse i radio og fjernsyn, finder sted. Det følger endvidere af direk-tivets artikel 3, stk. 3, at tilladelsen til at medtage beskyttede værker i en overføring til almenheden ikke udtømmer retten til at tillade el-ler forbyde andre overføringer til almenheden af disse værker.

24 Det følger heraf, at EU-lovgiver ved at regulere de situationer, hvori

et givent værk anvendes på flere forskellige måder, ønskede, at hver transmission eller retransmission af et værk, som gør anven-delse af en specifik teknisk fremgangsmåde, i princippet skal tilla-des individuelt af ophavsmanden til det omhandlede værk.

…

57

26 Henset til, at en tilrådighedsstillelse af værker gennem en videre-

spredning på internettet af en jordbaseret tv-udsendelse sker ved at følge en særlig teknisk fremgangsmåde, der er forskellig fra den oprindelige overføring, må den anses for en »overføring« i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29. Følgelig må en sådan videre-spredning ikke foretages uden tilladelse fra ophavsmændene til de værker, der viderespredes, når disse overføres til almenheden.

…

32 Det fremgår i denne forbindelse af Domstolens praksis, at begrebet

almenhed, som den pågældende bestemmelse henviser til, angiver et ubestemt antal potentielle modtagere og desuden indebærer et betydeligt antal personer (jf. i denne retning SGAE-dommen, præ-mis 37 og 38 og den deri nævnte retspraksis).

33 Hvad særligt angår dette sidstnævnte kriterium skal der tages hen-

syn til den kumulative virkning af, at værkerne stilles til rådighed for de potentielle modtagere. I den forbindelse er det navnlig rele-vant, hvor mange personer der har sideløbende adgang til det sam-me værk, og hvor mange personer der har adgang til værket efter hinanden (SGAE-dommen, præmis 39).

…

39 Hovedsagen vedrører derimod en transmission af værker i en jord-

baseret tv-udsendelse og tilrådighedsstillelse af samme værker over internettet. Som det følger af denne doms præmis 24-26, skal hver af disse to transmissioner tillades individuelt og særskilt af de på-gældende ophavsmænd, henset til, at hver enkelt af disse transmis-sioner foretages under specifikke tekniske forhold efter en forskel-lig form for transmission af de beskyttede værker, og hver enkelt er rettet mod et publikum. På denne baggrund er det ikke længere fornødent at undersøge betingelsen om et nyt publikum, som kun er relevant i de tilfælde, som Domstolen udtalte sig om i de sager, der gav anledning til SGAE-dommen, dommen i sagen Football As-sociation Premier League m.fl. og dommen i sagen Airfield og Ca-nal Digitaal.

…”

EU-Domstolen har i sin dom af 26. april 2017 i sag C-527/15, Stichting Brein mod Jack Frederik Wullems, (Filmspeler), desuden anført:

”…

32 Domstolen har endvidere præciseret, at begrebet »almenheden«

angiver et ubestemt antal potentielle modtagere og desuden inde-bærer et betydeligt antal personer (dom af 7.3.2013, ITV Broadca-sting m.fl., C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 32, af 31.5.2016, Reha Training, C-117/15, EU:C:2016:379, præmis 41, og af 8.9.2016, GS Media, C-160/15, EU:C:2016:644, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

58

33 Domstolen har ligeledes bemærket, at det følger af fast praksis, at

for at kunne kvalificeres som »overføring til almenheden« skal et beskyttet værk overføres ved anvendelsen af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været an-vendt, eller være rettet mod et »nyt publikum«, dvs. mod et publi-kum, som indehaverne af ophavsrettigheden ikke havde taget i be-tragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk (dom af 7.3.2013, ITV Broadcasting m.fl., C-607/11, EU:C:2013:147, præmis 26, af 13.2.2014, Svensson m.fl., C-466/12, EU:C:2014:76, præmis 24, og af 8.9.2016, GS Media, C-160/15, EU:C:2016:644, præmis 37).

…”

Ved vurderingen af, om der sker overføring til almenheden, når Region Midt-jylland har valgt at give adgang til radio- og tv-udsendelser i sengestuer, vente-og personalerum på sine hospitaler, skal der herefter i første række tages hen-syn til, om overføringen sker til et betydeligt og ubestemt antal potentielle mod-tagere.

Efter regionens oplysninger befinder der sig løbende flere tusinde patienter på regionens hospitaler med en gennemsnitlig indlæggelsestid på få dage, hvortil kommer besøgende og regionens personale. Disse personer udgør et betydeligt antal potentielle modtagere, og de må anses for en tilfældig sammensat og vekslende kreds af personer, som ikke er afgrænset gennem en fælles interesse.

Landsretten finder derfor, at overføringen retter sig mod et betydeligt og ube-stemt antal potentielle modtagere i forhold til vurderingen efter ophavsretslo-vens § 2, stk. 4, nr. 1, sammenholdt med infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, og EU-Domstolens praksis.

Det er ubestridt, at videreudsendelsen af tv- og radiosignalerne sker via hospi-talernes egne netværk og derved ved anvendelse af en særlig teknisk frem-gangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt. Det er heref-ter ikke nødvendigt at vurdere, om videreudsendelsen retter sig mod et nyt pu-blikum, jf. blandt andet EU-Domstolens dom af 26. april 2017 i sag C-527/15, Stichting Brein mod Jack Frederik Wullems (Filmspeler), præmis 33.

Rettighedshaverne i Danmark har ikke accepteret en videreudsendelse af deres værker, da de oprindeligt gav tilladelse til udsendelse i tv og radio. Den forny-ede offentlige fremførelse, der finder sted, når udsendelserne videredistribueres af regionen på hospitalernes egne netværk, kræver derfor tilladelse fra rettig-hedshaverne. Der henvises i den forbindelse til kulturministerens besvarelse af 11. november 2003 af spørgsmål nr. 11 i forbindelse med behandlingen af lov-forslag nr. L 17 og besvarelsen af spørgsmål nr. S 1158 af 11. maj 2005.

59

EU-Domstolens dom af 16. marts 2017 i sag C-138/16, (AKM), kan ikke tillægges betydning i den forbindelse, da det i den østrigske lov om ophavsret i artikel 17 netop var bestemt, at samtidig, fuldstændig og uændret genudsendelse af ra-dio- og fjernsynsudsendelser fra den nationale radio- og fjernsynsorganisation ORF ved hjælp af indenlandske kabler skulle anses som en del af den oprinde-lige radio- eller fjernsynsudsendelse.

På denne baggrund er der tale om overføring til almenheden, når Region Midt-jylland giver adgang til radio- og tv-udsendelser på regionens hospitaler, uan-set om der er tale om public service-kanaler eller kommercielle kanaler, jf. op-havsretslovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1. Region Midtjylland skal derfor betale vederlag for brug af tv og radio på sine hospita-ler.

Vederlaget for Region Midtjyllands brug af tv og radio på sine hospitaler

Efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, skal Region Midtjylland betale et rime-ligt vederlag for sin brug af tv og radio på regionens hospitaler. Det rimelige ve-derlag skal svare til rettighedshavernes sædvanlige honorar for en retmæssig udnyttelse. I en sag som denne, hvor der ikke eksisterer noget sædvanligt hono-rar, skal dette fastsættes skønsmæssigt.

Det er Copydan, der skal bevise, at Copydans vederlagskrav er rimeligt.

Landsretten bemærker, at tvister om vederlag af den her omhandlede art i en række tilfælde vil blive behandlet af Ophavsretslicensnævnet, der er et særligt sagkyndigt nævn nedsat af Kulturministeriet, jf. ophavsretslovens §§ 47 og 48.

Efter de oplysninger, landsretten er blevet præsenteret for, må l andsretten ud-øve et forsigtigt samlet skøn over det rimelige vederlag for perioden fra 2019 til og med 2022. Landsrettens skøn indebærer således ikke en stillingtagen til, hvad der fremadrettet kan anses for et rimeligt vederlag for brug af tv og ra-dio på hospitaler i Danmark.

Ved udøvelsen af skønnet har landsretten taget hensyn til indholdet af den opsagte hospitalsaftale, som blev indgået i 2016 mellem Copydan og Region Midtjylland som ligeværdige aftaleparter.

Det foreligger ikke for landsretten i øvrigt oplysninger om, hvad der måtte væ-re af aftaler om brug af tv og radio på hospitaler i Danmark.

Landsretten har også taget hensyn til, at der ikke er sket brug af kanaler i det omfang, det er forudsat i hospitalsaftalen.

60

Landsretten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, hvad der opkræ-ves af vederlag for brug af tv og radio hos private husstande, i fængsler og på hoteller, og landsretten har herved lagt til grund, at der ved indgåelsen af hos-pitalsaftalen blev ydet en vis rabat set i forhold til både private husstande, fængsler og hoteller.

Det er ikke tillagt særlig betydning, hvad der betales for brug af tv og radio på hospitaler i henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland, da en sammenligning med priserne i disse lande efter bevisførelsen er behæftet med betydelig usik-kerhed og ikke kan ske på et ensartet grundlag.

Der er derimod i et vist omfang taget hensyn til, at Region Midtjyllands brug af tv og radio på sine hospitaler ikke sker med vinding for øje, hvilket efter EU-Domstolens dom af 31. maj 2016 i sag C-117/15, Reha Training, præmis 64, må anses for at være relevant ved fastlæggelsen af vederlagskravet.

Landsretten har herudover taget hensyn til det faktiske optalte antal tilslutnin-ger, som er oplyst af Region Midtjylland. Det bemærkes i den forbindelse, at dette ikke kan anses for udelukket efter den vage formulering af bemærknin-gerne i Kulturudvalgets betænkning af 10. maj 1985 til lovforslag nr. 113 om ændring af ophavsretsloven sammenholdt med udviklingen i brug af radio og tv på hospitaler siden da.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at det samlede vederlag, som Region Midtjylland skal betale for brug af tv og radio på regionens hospitaler i perioden fra 2019 til og med 2022, skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000.000 kr.

For så vidt angår Region Midtjyllands betalinger af Copydan-vederlag og beta-ling vedrørende TV2 til tv-distributørerne, lægger landsretten efter bevisførel-sen til grund, at Copydan i slutningen af 2017 har opfordret regionen til at med-dele Copydan oplysninger til brug for en opgørelse af de beløb, som tv-distri-butørerne uberettiget havde opkrævet på Copydans vegne uden Copydans vi-den. Landsretten lægger videre til grund, at Region Midtjylland ikke meddelte Copydan de oplysninger, regionen var i besiddelse af, og at regionen efter ud-løbet af hospitalsaftalen fortsatte med at betale til tv-distributørerne, da regio-nen ikke ville risikere en lukning for tv-signalerne. Herefter, og da der ikke er identitet mellem Copydan og tv-distributørerne, er der ikke grundlag for at fo-retage fradrag for Copydan-vederlag og betaling vedrørende TV2 i Copydans krav i hospitalsaftalens løbetid eller for årene 2021 og 2022.

Betaling for brug af tv mv. i hospitalsboliger for 2023

Region Midtjylland har betalt det af Copydan påståede beløb for brug af tv mv. i regionens hospitalsboliger for perioden 2019 til 2022. Regionen har imidlertid

61

ikke villet anerkende også at skulle betale for brugen af tv mv. i sine hospitals-boliger for 2023, men har bestridt, at der er en betalingspligt. Copydan har der-for en retlig interesse i at få dette spørgsmål behandlet under sagen.

Efter ophavsretslovens § 35, stk. 3, er Region Midtjylland som ejer af kabelan-læggene i hospitalsboligerne forpligtet til at foretage rettighedsklarering. Copy-dans vederlagskrav er fastsat på baggrund af de samme tariffer, som anvendes i forhold til alle andre private boliger, og efter regionens indberetninger om an-tallet af tilslutninger i de foregående år, som der er sket betaling for.

Herefter, og da regionen ikke har anfægtet prisen eller oplyst, at antallet af til-slutninger har ændret sig i forhold til tidligere år, tages Copydans anerkendel-sespåstand for brug af tv mv. i hospitalsboliger for 2023 til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande, sagens forløb og omfang, herunder hovedforhandlingens varighed af flere retsdage, skal Region Midtjylland i sagsomkostninger betale 1.150.000 kr. til Copydan. Heraf udgør retsafgift af det vundne beløb 150.000 kr., og 1.000.000 kr. inkl. moms er til dæk-ning af udgift til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af udgiften til advo-katbistand taget hensyn til sagens karakter, parternes interesse i sagen og advo-katarbejdets omfang. Der er endvidere taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som er afholdt af den part, der har vun-det sagen, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets direk-tiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen ved dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Det bemærkes herved, at Copydan ikke har meddelt landsretten oplysninger om omfanget af de faktisk afholdte udgifter.

THI KENDES FOR RET:

Region Midtjylland skal inden 14 dage til Copydan Verdens TV betale 10.000.000 kr. med procesrente af 1.428.029,90 kr. fra den 11. september 2019, af 4.882.177,14 kr. fra den 2. maj 2022 og af 3.689.792,96 kr. fra den 11. november 2022.

Region Midtjylland skal anerkende at være forpligtet til at betale 94.168,60 kr. til Copydan Verdens TV for brug af tv mv. i hospitalsboliger for 2023 senest den 3. juni 2023.

Copydan Verdens TV frifindes for Region Midtjyllands selvstændige påstand om, at Copydan skal anerkende, at Region Midtjyllands retransmission og øvrig

62

brug af danske public service-tv-kanaler på hospitaler ikke udgør overføring til almenheden og dermed ikke er ophavsretligt beskyttet.

Region Midtjylland skal inden 14 dage til Copydan Verdens TV betale sagsom-kostninger med 1.150.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Dom om betaling for at vise tv mv. på hospitaler

BS-4136/2021-VLR

Landsretten har i dag afsagt dom i en sag, hvor Region Midtjylland og Copydan Verdens TV var uenige om regionens pligt til at betale vederlag for at bruge radio og tv på regionens hospitaler og et muligt vederlags størrelse.

Copydan Verdens TV havde rejst et krav på ca. 14 mio. kr. for perioden fra 2019 til 2022 på vegne af de rettighedshavere, som Copydan Verdens TV repræsenterede i henhold til ophavsretsloven.

Region Midtjylland gjorde navnlig gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne ikke udgjorde overføring til almenheden. Derfor mente regionen ikke, at den skulle betale vederlag til rettighedshaverne. I hvert fald skulle den ikke betale for brug af danske public-service kanaler. Regionen var også af den opfattelse, at kravet på 14 mio. kr. var alt for højt, da der ikke var givet rabat, og da den opkrævede pris var meget højere, end hvad der betales til rettighedshavere i Norge, Sverige og Tyskland.

Copydan Verdens TV gjorde gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne udgjorde overføring til almenheden, idet mange tusinde patienter, besøgende og ansatte hermed fik adgang til at se tv og høre radio på sengestuer, vente- og personalerum via hospitalernes egne netværk. Derfor skulle der betales for brugen til rettighedshaverne, som ikke havde accepteret en videreudsendelse af deres værker på den måde, da de oprindeligt gav tilladelse til udsendelse af deres værker i radio og tv. Copydan Verdens TV henviste også til, at der var givet rabat på prisen i forhold til, hvad man opkrævede for brug af tv i f.eks. fængsler, hoteller og private husstande, og at man ikke kan sammenligne priserne i Danmark med andre lande.

Landsretten gav i det væsentlige Copydan Verdens TV medhold og fastslog, at der er tale om en overføring til almenheden, når Region Midtjylland har valgt at give adgang til radio- og tv-udsendelser i sengestuer, vente- og personalerum på regionens hospitaler. Der skal betales for brugen heraf til rettighedshaverne, uanset om der er tale om public-service kanaler eller kommercielle kanaler.

Landsretten fastsatte et skønsmæssigt vederlag for brugen af tv og radio på regionens hospitaler i perioden fra 2019 til 2022 til 10 mio. kr.