Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt det er injurier, når appelindsstævnte, tidligere sagsøgte har fortaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om appellant, tidligere sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapologet”, og at han ønsker at USA bliver tilintetgjort, og om udtalelserne er strafbare, samt om der er grundlag for en tortgodtgørelse

Østre LandsretCivilsag2. instans16. december 2022
Sagsnr.: 99/22Retssagsnr.: BS-34269/2021-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-34269/2021-OLR
Sagstype
Privat straffesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
99/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantChristian F. Jensen; Rettens personaleFrederik Waage; PartsrepræsentantJonas Christoffersen; Rettens personaleAnne Thalbitzer; Rettens personaleKåre Mønsted

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 16. december 2022

Sag BS-34269/2021-OLR

(15. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger

(advokat Christian F. Jensen)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte

(advokat Jonas Christoffersen)

Retten i Helsingør har den 7. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-23657/2020-HEL).

Landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Frederik Waage (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger har som for byretten nedlagt følgende på-stande:

1. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget:

Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf frem-gik, jf. bilag 2:

a.” … terrorapologet…”

b.” … Her ønsker Appellant, tidligere Sagsøger, at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til” .

2

c.” … ønsker død og ødelæggelse over USA…”

2. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, jf. straffelovens § 268, subsidiært jf. straffelovens § 267 alene.

3. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (i det følgende Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte), har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af korrespondancen på Person 1's Facebook-profil den 14. december 2019 fremgik blandt andet følgende:

Udeladt pga. personfølsomme oplysninger

Udeladt pga. personfølsomme oplysninger

Det opslag på Free Speech bloggen med OverskriftOverskriftOverskrift, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte linkede til på Person 1's Facebook-profil, fylder i den for retten fremlagte udskrift i alt 9 A4-sider og in-deholder blandt andet følgende udtalelser:

”… På både DR og TV 2 har man ladet den palæstinensiske islamist og

terrorapologet Appellant, tidligere Sagsøger underholde små børn og unge men-nesker i programmer målrettet børn og unge.

3

Allah yerhamu er en positiv hilsen, og hilsenen indeholder et håb om, at Allah vil gør noget godt for Person 2. En slags "må Allah være god ved ham".

En hilsen man ikke kan tage fejl af. Appellant, tidligere Sagsøger ønsker gode ting for den muslimske bror - Person 2 - der tog menneskeliv i Allahs navn for Islamisk Stat.

Appellant, tidligere Sagsøger fortsætter i samme spor andre steder. Her ønsker Appellant, tidligere Sagsøger, at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintet-gjort. Det glæder han sig til.

Appellant, tidligere Sagsøger har tidligere arbejdet i en stor fitnesskæde. Når palæstinensiske Appellant, tidligere Sagsøger ikke underholder danske børn og unge eller mindes afdøde terrorister og ønsker død og ødelæggelse over USA, sælger han alarmer i et stort sikkerhedsfirma til danske boligejere. Desuden er Appellant, tidligere Sagsøger statistkoordinator for TV-serie, der snart kommer med sæson 3.”

Der er for landsretten yderligere fremlagt udskrift af en Facebook-profil tilhø-rende en person ved navn Person 4, hvoraf fremgår blandt andet, at den pågældende den 4. februar 2021 delte samme opslag, som indgår i denne sag, med teksten ”Lad os hjælpe Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte med at dele dette link om Appellant, tidligere Sagsøger og sætte ?, om det danske retssystem er blevet islamiseret ”. Det fremgår endvidere af udskriften, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har liket opslaget.

Forklaringer

Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har Vidne 2 afgivet vidneforklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at ”Allah yerhamu” er en helt almindelig kondolenceform. Han har ingen sympati med Person 2, og han ønsker ikke død og ødelæggelse over USA.

Person 4 er taxachauffør og kollega med en anden taxachauffør, som Appellant, tidligere Sagsøger tidligere har vundet en injuriesag over. Det var derfor, at han søgte på Person 4's Facebook-profil og på den måde fandt frem til hans opslag af 4. februar 2021.

Det opslag på Free Speech bloggen, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte linkede til, blev fjer-net, efter at denne sag blev anlagt.

Han har tidligere arbejdet som taxachauffør hos Uber, og i den forbindelse hav-de han i 2016 nogle køreture med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Vidne 2. Han og

4

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte smalltalkede under disse køreture. De har flere fælles be-kendte, og han var godt klar over, hvem hun var.

Han lukkede ned for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil og ryddede op i sine ”venner” umiddelbart efter, at der blev afsagt dom i den injuriesag, han havde anlagt mod Folketingsmedlem, fordi han frygtede, at sagen ville medføre en udhængning af ham på de sociale medier. I begyndelsen af januar 2020 åbnede han igen for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil. Vidne 2 og nogle andre fortalte ham, at han var blevet hængt ud af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, mens hans Facebook-profil var lukket ned.

Han oplevede, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte udstillede ham på Person 1's Facebook profil, hvilket har påvirket ham meget.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at baggrunden for, at hun delte linket til blogopslaget, var, at Person 1 forinden i et opslag på sin Facebook-profil havde undret sig over, at der efter dommen i den injuriesag, som Appellant, tidligere Sagsøger havde anlagt mod Folketingsmedlem, var så mange, der sympatiserede med Appellant, tidligere Sagsøger. Ved at linke til opslaget ville hun til-kendegive, at svaret herpå var, at Appellant, tidligere Sagsøger var en offentligt kendt TV-person. Hun gjorde sig ikke nærmere overvejelser i anledning af, at opslaget – udover at Appellant, tidligere Sagsøger var en offentligt kendt person – også indeholdt de udsagn, der er omfattet af denne sag. Da hun efterfølgende i ”tråden” skrev, at han i hvert fald har andre værdier end os andre, sigtede hun til, at det for hende er helt utænkeligt at sende velsignelser og kondolencer under et fotografi af en terrorist. Hun er formentlig blevet opmærksom på blogopslaget på Free Speech bloggen via Facebook.

Fotografiet af et kommentarfelt med Appellants, tidligere Sagsøger profilbillede og tek-sten ”Glæder mig til de tilintetgør USA” , som optræder i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte opslag som en del af linket til Free Speech bloggen, er valgt af den, som har op-rettet blogopslaget. Når man deler opslaget på de sociale medier, følger fotogra-fiet automatisk med. Hun kunne ikke vælge et andet fotografi.

Hun er sikker på, at hun ikke har kørt i taxa sammen med Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 2 i 2016. Hun har ikke haft kontakt med Vidne 2 siden efteråret 2015, efter at Vidne 2 havde advaret hende mod et af de medlemmer, der stillede op for Nye Borgerlige, der netop var blevet stiftet. Det viste sig imidler-tid, at advarslerne på en række punkter ikke holdt stik. Hun kender alene Appellant, tidligere Sagsøger fra de injuriesager, som han har anlagt, og fra blogopslaget.

På et tidspunkt ringede Vidne 1 til hende, mens hun var på sommer-ferie. Vidne 1 fortalte, at hun var blevet indkaldt som vidne i sagen, men at hun ikke vidste, hvad sagen drejede sig. Det var enten i 2020 eller 2021.

5

Når man liker et opslag på de sociale medier, kan det være udtryk for flere for-skellige ting. Hun likede Person 4's Facebook-profil på grund af opfordringen til at hjælpe hende med at dele linket til opslaget på Free Speech bloggen. Det var ikke udtryk for, at hun tilsluttede sig udsagnene om, at det danske retssystem skulle være blevet islamiseret, eller at muslimer ikke hører til her.

Folketingsmedlem havde først informeret Nye Borgerlige og dermed hende som partiformand på et ret sent tidspunkt om den sag, som Appellant, tidligere Sagsøger havde anlagt mod Folketingsmedlem. Hun husker ikke, hvornår det mere præcist var, men det var på et tidspunkt efter juni 2019, men før der faldt dom i sagen.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun kender både Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og

Appellant, tidligere Sagsøger. Hun har kendt Appellant, tidligere Sagsøger siden 2010. Hun ved ikke om, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Appellant, tidligere Sagsøger kender hinanden.

I 2014 eller 2015 deltog hun i et arrangement, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte også var til stede. Hun kendte ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte på dette tidspunkt. De var nogle stykker, herunder også Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der forlod arrangementet sammen i en taxa med Appellant, tidligere Sagsøger som chauffør. I taxaen talte de ikke om terro-risme eller død og ødelæggelse over USA.

På et tidspunkt gjorde hun Appellant, tidligere Sagsøger opmærksom på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte havde linket til indhold om ham via Facebook. Hun tror, at Appellant, tidligere Sagsøger var meget påvirket heraf, da han året forinden var blevet hængt ud på de sociale medier af Folketingsmedlem. Det er hendes opfattelse, at Appellant, tidligere Sagsøger er udsat for politisk forfølgelse.

Det er Person 5 der står bag blogopslaget og navnet Profilnavn. Han fjernede opslaget på Free Speech bloggen, efter at hun havde kontaktet ham og sagt, at indholdet ikke var i orden.

Hun ved, at Appellant, tidligere Sagsøger som taxachauffør også har kørt med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ved en anden lejlighed.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267 ved på Person 1's offentligt tilgængelige Facebook-profil at have delt et link til et blog-opslag, der indeholder de i sagen omhandlede udtalelser. Sagen angår endvide-

6

re, om delingen af udtalelserne kan danne grundlag for et krav om betaling af godtgørelse.

Efter straffelovens § 267 straffes for ærekrænkelse blandt andet den, der frem-sætter eller udbreder en udtalelse, der er egnet til at krænke nogens ære, jf. dog §§ 268 og 269. Efter ordlyden omfatter bestemmelsen enhver form for udbredel-se af ærekrænkende udtalelser, herunder også udbredelse på internettet ved på en offentlig tilgængelig Facebook-profil at dele et link til en hjemmeside med ærekrænkende udtalelser fremsat af andre som sket i denne sag.

Spørgsmålet er herefter i første række, om de udtalelser, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte, har været egnede til at krænke Appellants, tidligere Sagsøger ære.

Ved fastlæggelsen af, hvordan de udtalelser, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte, skal forstås, må der som fastslået i Højesterets dom af 15. september 2015 (UfR 2016.151) lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte dem ud fra deres indhold og kontekst.

Landsretten finder, at en almindelig læser eller bruger af Facebook, vil forbinde udtrykket ”terrorapologet” med en person, der forsvarer brugen af terror. Her-efter, og henset til indholdet af de under påstand 1, punkt b og c, anførte udta-lelser, og den sammenhæng, hvori de indgår, tiltræder landsretten, at alle tre udtalelser er egnede til at krænke Appellants, tidligere Sagsøger ære og således udgør ærekrænkelser omfattet af straffelovens § 267.

Spørgsmålet er herefter, om delingen af blogopslaget indeholdende de om-handlede udtalelser, der efter landsrettens opfattelse har karakter af såkaldte ”værdidomme” i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols praksis, er straffri, jf. herved straffelovens § 269, således som denne bestemmelse skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention.

Det fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte opslaget på Person 1's Facebook-profil dagen efter, at Folketingsmedlem, der på daværende tidspunkt var medlem af Folketinget for Nye Borgerlige, i en injuriesag, som var anlagt mod hende af Appellant, tidligere Sagsøger, var blevet dømt til blandt andet at anerkende, at nogle ud-talelser, som hun havde fremsat på Facebook, herunder at Appellant, tidligere Sagsøger var terrorist-sympatisør, var uberettigede.

Som sagen foreligger oplyst, herunder ved den af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte afgivne forklaring, må det lægges til grund, at hovedsigtet med at dele blogopslaget var at svare på et spørgsmål fra Person 1 om, hvorfor så mange bakkede op om Appellant, tidligere Sagsøger, og således ikke for at gentage udtalelser svarende til de udtalelser, som Folketingsmedlem var blevet dømt for.

7

Det fremgår endvidere, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte opslaget uden at knytte nærmere kommentarer hertil, bortset fra en efterfølgende kommentar om, at Appellant, tidligere Sagsøger ”i hvert fald [har] andre værdier end os andre” .

Under disse omstændigheder og henset til, at delingen skete i tilknytning til den offentlige debat, der opstod i kølvandet på dommen over Folketingsmedlem, finder landsretten efter en samlet vurdering, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte deling af opslaget og dermed udbredelse af de ærekrænkende udtalelser er straffri, jf. straffelovens § 267, jf. § 269.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten den indankede dom.

Byrettens sagsomkostningsafgørelse er ikke appelleret.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage beta-le 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 99/22
Rettens sags nr.: BS-34269/2021-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HelsingørHEL
DDB sags nr.: 98/22
Rettens sags nr.: BS-23657/2020-HEL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
25.000 kr.