Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 23. april 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Karen-Anke Tørring og Betina Juul Heldmann (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
17. afd. kære nr. B-637-09:
1) Kærende ApS
(advokat Erik Ellebye)
2) Skyldner
(advokat Erik Ellebye)
mod
Fionia Bank A/S
(advokat Jørn Bonnesen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 2. marts 2009, hvorved Kærende ApS og Skyldner har kæret Odense Rets kendelse af 26. februar 2009 (SKS S2-69+70/2009), hvorefter de fremsatte konkursbegæringer tages til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest den 10. marts 2009 indbetaler 30.000 kr. til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, skifterettens fremsendelsesbrev af 9. marts 2009 og udskrift af rets-bogen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere kæreskrift af 20. marts 2009, hvorved Kærende ApS og Skyldner har kæret Odense Rets beslutning af 17. marts 2009 (SKS S2-69+70/2009), hvor-efter fristen for rekvirentens sikkerhedsstillelse på 30.000 kr. for omkostningerne ved kon-
- 2 -
kursbehandlingen forlængedes til 10 dage efter Østre Landsrets afgørelse i kæresagerne vedrørende skifterettens kendelser af 26. februar 2009, skifterettens fremsendelsesbrev af 27. marts 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Det fremgår af Odense Rets fremsendelsesbrev af 9. marts 2009, at der ikke er afsagt konkursdekret i sagerne.
Skifteretten har ved sagernes fremsendelse henholdt sig til de trufne afgørelser.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Landsretten lægger til grund, at der ikke er afsagt konkursdekret over Kærende ApS og Skyldner, idet afsigelse af dekret er udsat på indbetaling af sikkerhedsstillelse.
Landsretten tager derfor ikke stilling til om betingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldt.
Efter konkurslovens § 27, stk. 2, er afsigelse af konkursdekret betinget af sikkerhedsstil-lelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt kan dækkes af kon-kursboets midler.
Det fremgår af bemærkningerne til § 27, FT 1976-77, tillæg A sp. 382, ”at skifteretten altid bør kræve sikkerhed, hvor den, der indgiver konkursbegæring, ikke er lønmodtager i skyldnerens virksomhed, og der efter skifterettens skøn ikke er tilstrækkelige midler i boet til at dække omkostningerne ”.
Der er hverken i konkursloven eller i forarbejderne fastsat en særlig hjemmel til udsættelse af fristen for sikkerhedsstillelse.
- 3 -
De retsvirkninger, der er knyttet til en konkursbegærings modtagelse, taler for, at der kun under ganske særlige omstændigheder og i så fald kun ganske kortvarigt meddeles udsættelse med sikkerhedsstillelsen.
På baggrund af ovennævnte hjemvises sagerne til fortsat behandling.
T h i b e s t e m m e s:
Sagerne hjemvises til fortsat behandling.
Kæreafgifterne tilbagebetales til kærende.
Retten hævet.