Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landretten stadfæster Byrettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parters fælles barn

Vestre LandsretCivilsag2. instans1. april 2022
Sagsnr.: 4882/22Retssagsnr.: BS-3123/2022-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-3123/2022-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
4882/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleErik P. Bentzen; Rettens personaleMalene Værum Westmark; PartsrepræsentantPatricia Arff Sand Jørgensen; Rettens personaleHelle Korsgaard Lund-Andersen; PartsrepræsentantChristina Uggerby

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 1. april 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-3123/2022-VLR

(3. afdeling)

Mor

(advokat Christina Uggerby)

mod

Far

(advokat Patricia Arff Sand Jørgensen, beskikket)

Familieretten i Hjørring har den 12. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-33434/2021-HJO).

Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Erik P. Bentzen og Malene Værum Westmark har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieretten.

Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at Barn skal have bopæl hos ham.

Far har fri proces under anken.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt statusudtalelse af 15. februar 2022 om Barn fra Familieafdelingen, Kommune 2.

2

Der er desuden fremlagt referat fra netværksmøde/konsultativt møde den 14. marts 2022 om Barn.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Mor har forklaret, at hun fortsat arbejder som Stilling 2 i Arbejdsplads. Hun bor stadig sammen med Person 1, Barn og Person 2. Forholdet mellem Barn og Person 2 er rigtig godt. Barn er bagud sprogligt, og derfor følges Person 2 og Barn fint ad sprogligt.

Hun har ikke meget kontakt med Person 5, men hun har modtaget et håndskre-vet brev fra hende. Person 5 sagde undskyld for den måde, som hun havde væ-ret på over for hende. Person 5 har over for hende givet udtryk for, at hun er irriteret over ”alle de kommunefolk” , der kommer hjemme hos Far.

Hun har lidt kontakt på sms, telefon og Messenger med Person 4. Person 4 kom på efterskole, fordi hun fik konstateret ADD. Hun gik i 8. klasse, og det var midt i skoleåret, at hun kom på efterskole. Person 4 gik ud af efterskolen i 9. klasse.

Hun og Far har kunnet samarbejde om børnenes skoleskift, og de har også kunnet samarbejde om pas til børnene. Der har således ikke været samarbejds-problemer mellem hende og Far om væsentlige forhold.

Pigerne henvender sig pr. sms eller telefon, hvis de er kede af det. Det gør de, selv om Far er hos dem.

Barn er en robust og glad dreng. Han er i trivsel og i rivende udvikling med sit sprog. Hun blev bekymret, da hun læste den børnesagkyndige erklæ-ring. Hun bad Kommune 2 om hjælp til Barn. Der var møde i Barns institution den 14. marts 2022. Hun og Person 1 deltog, og Far var med pr. telefon.

Institutionen havde ikke samme bekymring som den børnesagkyndige. Der blev udarbejdet en DPU (Dansk Pædagogisk Udvikling), der viste, at han var et år bagud sprogligt, men ellers var alderssvarende. Barn er indstillet til PPR. Fars underskrift skal indhentes, før det kan sættes i gang.

Hun har et godt samarbejde med kommunen, og kommunen ser ingen bekym-ring. Person 3 hos Kommune 2 skal udarbejde en handleplan. Person 3 vurde-rer, at det er konflikterne mellem hende og Person 1, bl.a. foranlediget af Far, der har været årsagen til Barns udfordringer.

3

På mødet i institutionen drøftede de bl.a., om Barn havde en form for au-tisme eller sukkersyge. Undersøgelser har vist, at han ikke har sukkersyge. Hendes alarmklokker ringer i forhold til, om han kan have en form for autisme.

Det er Kommune 2's opfattelse, at det ikke vil være godt for Barn, hvis han skal flytte.

Samværsaftalen mellem hende og Far har været en 12/2-ordning. De har kunnet bytte, hvis det har været nødvendigt. Hun taler med Barn op til hans samvær med Far. Når tiden nærmer sig, bliver han mut og siger: ”Nej, ikke hjem til far” . Far afhenter som regel i Barns institution.

I forhold til den børnesagkyndige erklæring bemærkede hun navnlig, at psyko-logens observationer hos hende er foregået i hverdage, hvor Barn havde været i daginstitution. Han var derfor meget træt. Modsat hos Far, hvor ob-servationerne blev gennemført i en weekend. Person 5 har fortalt hende, at hun og Person 4 ikke måtte være til stede, mens observationerne blev gennemført.

Hun tror, at det vil ødelægge Barn, hvis han skal flytte over til Far.

Hun ser ikke Barn som sårbar, som det fremgår af statusrapporten af 15. februar 2022. Han er blevet bedre socialt og følelsesmæssigt.

Far har forklaret, at han fra den 1. maj 2022 har fået nyt arbejde med bedre arbejdstider. Det er som Stilling 1 ved Kommune 1. Ar-bejdstiderne bliver mandag til tirsdag fra kl. 6.30-15.00 og onsdag til fredag fra kl. 6.30-14.00. Det kan godt passes ind med Barns institution, hvis Barn skal bo hos ham.

Han har siden den 14. februar 2022 fået tabt arbejdsfortjeneste for at få styr på forholdene i hjemmet.

Person 4 har ADD og socialangst. Person 4 har nu ligesom Person 5 fået en kon-taktperson, som hun er glad for. De kan tale om alt muligt. Ordningen har stået på i ca. 2 måneder. Person 4 er blevet rigtig glad og ved, hvad hun vil.

Person 4 kom på efterskole i 8. klasse i marts 2021. Hun skulle have været fortsat i 9. klasse, men gik ud af efterskolen 1-2 måneder inde i 9. klasse. Hun startede på efterskole, for at hun kunne komme væk fra det hele. Hun valgte selv, hvil-ken efterskole hun ville på. Der var dog for mange elever på efterskolen, og det betød, at der ikke var den fornødne fred og ro for hende. Det var ikke godt for hendes sociale angst.

4

Person 4 har ikke samvær med Mor, men de har kontakt pr. sms, telefon og Messenger.

Person 5 har heller ingen samvær med Mor. Person 5 skrev et brev til Mor, og han har fået at vide af Person 5, hvad hun skrev. Person 5 ville sige undskyld til Mor for den måde, som hun havde været på over for Mor. Han fik først no-get at vide om brevet, da det var sendt, og han ved ikke, om Person 5 har mod-taget en reaktion fra Mor.

Person 5 har nogle udfordring, og de kæmper for at finde de rigtige løsninger for hende. Person 5 har stadig en kontaktperson, og de snakker om alt muligt. Der er ingen konkret plan for Person 5 ud over, at hendes kontaktperson kom-mer en gang om ugen.

Han har også selv en kontaktperson, der kommer hver torsdag. Han taler med kontaktpersonen om de ting, der rører sig hos ham. Han har desuden fået be-vilget en person fra kommunen – Person 6 – der kommer ca. en gang om ugen. Person 6 skal hjælpe ham med at få struktur på hjemmet med rengøring, tøjvask m.v.

Kommunen ved, hvilke udfordringer Barn har, og er forberedt, hvis Barn skal bo hos ham.

Hans og Mors samarbejde er ikke blevet bedre efter familierettens dom. De har byttet en samværsweekend. Mor kaldte ham en dårlig far, fordi han som udgangspunkt ikke ville lade Barn komme til et fastelavnsarrangement, da det var i hans weekend. Da han accepterede at ændre samværsweekenden, ville han have erstatningssamvær, men det er ikke lykkedes ham at få.

Han deltog i netværksmødet den 14. marts 2022 pr. telefon. Han fik ikke opfat-telsen af, at Barn er på vej i bedre trivsel, men at det er status quo for ham.

Hvis Kommune 1 vil iværksætte noget omkring Barn, vil han selv-følgelig være indforstået med, at Mor deltager.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter parternes forklaringer også for landsretten og af de grunde, som familie-retten har anført, er landsretten enig i, at konflikterne mellem parterne har en sådan karakter, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om Barns forhold til hans bedste. Landsretten tiltræder derfor, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Navnlig efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring med beskrivelse af Barns udfordringer og parternes forhold er landsretten enig i, at det vil

5

være bedst for Barn, at forældremyndigheden tillægges Far. Det, som i øvrigt er kommet frem for landsretten, herunder statusudtalelse af 15. februar 2022 og referatet fra netværksmødet den 14. marts 2022, kan ikke føre til et andet resultat.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 4882/22
Rettens sags nr.: BS-3123/2022-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HjørringHJO
DDB sags nr.: 4881/22
Rettens sags nr.: BS-33434/2021-HJO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.