Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. april 2022
Denne sag er behandlet for lukkede døre
Denne sag er behandlet for lukkede døre
Sag BS-49192/2021-VLR
(15. afdeling)
Far
mod
Mor
(advokat Brian Werner Lassen, beskikket)
Familieretten i Kolding har den 13. december 2021 afsagt dom i 1. instans (BS-21831/2021-KOL).
Landsdommerne Thomas Jønler, Henrik Bjørnager Nielsen og Kristin Bergh (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Far, har gentaget sin påstand om frifindelse for på-standen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, subsidiært at foræl-dremyndigheden tillægges ham alene.
Far har for det tilfælde, at han tillægges forældremyndigheden alene, gentaget påstanden for byretten om indstævnte, Mors, ret til samvær.
Far har for det tilfælde, at byrettens afgørelse om forældremyndig-hed stadfæstes, gentaget påstanden for byretten om samvær.
2
Mor har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at hun tillægges forældremyndigheden alene. Mor har gentaget påstanden for byretten om, at der ikke nu fast-sættes samvær mellem Far og barnet, subsidiært at samværet fast-sattes til en dag hver anden uge fra kl. 9-17, enten lørdag eller søndag.
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Far har forklaret, at han efter byrettens dom har haft samvær med
Barn. Det første samvær var en uge efter retsmødet, og det var fra lørdag til søndag. Samværet foregik på hans bopæl, og han havde lavet et program for, hvad de skulle foretage sig. Det gør han hver gang.
Barn elsker at svømme, og det bruger de en del tid på. Barn er ikke længere bange for vandet, og han har lært ham at svømme. Så får de noget at spise, og bl.a. læser han med Barn og lærer ham ord, så han bliver bedre i skolen. Om søndagen tager de normalt et sted hen, hvor der er andre børn, så Barn lærer at omgås andre børn. Han har efter byrettens dom haft samvær med Barn yderligere tre gange. Seneste samvær var i sidste uge. Alle samværene har væ-ret fra lørdag til søndag. Barn har været meget glad for samværene, og Barn er ked af det, når samværet er slut, og han skal tilbage til sin mor. Der har været nogle samvær, som er blevet aflyst bl.a. på grund af Corona. Barn har haft Corona, og der var også en weekend, hvor han selv havde symptomer. Hans bil har også været gået i stykker.
Han og Mor har ikke nogen kontakt med hinanden, og de kommunikerer heller ikke på sms eller andet. Han har forsøgt at skrive til hende, men enten svarer hun slet ikke, eller også svarer hun ikke på det, som han har spurgt om.
Han vil gerne have, at de kunne samarbejde om Barns sygdom, men det kan de ikke. Han har ikke haft kontakt til Barns læger og behandlere. Han vil ger-ne have en kontakt, men han føler, at det umuligt at komme igennem. Når han eksempelvis ringer til børnehaven og spørger til Barn eller foreslår nogle ting, som kunne være gode for Barn, nægter børnehaven at give ham oplysninger. Han har også været i børnehaven for at forsøge at møde den pædagog, som havde med Barn at gøre, var der ingen imødekommenhed, og han fik at vide, at Barn sov. Han føler sig i det hele taget uvelkommen i børnehaven, og det forstår han ikke, når han har del i forældremyndigheden. Personen i børneha-ven, som han talte med, skrev en rapport om, at han havde virket truende, men det er ikke rigtigt.
Med hensyn til Barns sygdom og medicin til ham er han enig i, at Barn har behov for behandling for sin kroniske sygdom, men det skal være den rigtige
3
medicin og den rigtige behandling. Det var hans oplevelse, at Barns anfald blev næsten tredoblet, efter at Barn begyndte at få den medicin, som lægen havde ordineret. Da Barn ikke selv kan give udtryk for, at medicinen ikke virker, bliver det hans pligt som far at gøre opmærksom på, at medicinen ikke er god for ham. Han er enig i det, som Hospital har skrevet om medicin til Barn, og han vil være indstillet på at følge de retningslinjer, som hospitalet måtte anbefale.
Han har ikke noget imod Mor som person, og han vil nok kunne samarbejde med Mor, men når det ikke fungerer, er det fordi, hun holder ham udenfor og ikke ønsker et samarbejde.
Hans øvrige børn bestemmer selv, hvornår de vil have samvær med ham. Han har ikke haft samvær med dem i 2022.
Han har givet Mor besked hver gang, når han ikke har kunnet få Barn på samvær.
Konflikten mellem ham og Mor består i dag i, at Mor bruger Barn som et middel til at hævne sig. Han kan ikke mærke, at Mor er påvirket af konflikten. Hun stiller sig frem som en stakkel og er grædende, og hun får altid andres sympati. Hun bruger det som et stærkt magtmiddel. Når hun ikke behøver at vise sig over for andre, er hun stærk og er glad og danser. Hun er som to personer.
Mor har forklaret, at Far siden familierettens dom i december 2021
har haft samvær med Barn fem gange. Der skulle have været flere samvær. Det er Far, der har aflyst de pågældende samvær. Som regel har hun skrevet til Far fredag aften, om hun skulle gøre Barn klar, og Far har så aflyst samværet lørdag morgen.
På banegården i forbindelse med, at Barn skal overleveres til samvær, kalder han hende mange hårde ting. Han kalder hende bl.a. luder og hundens datter, og at hun ikke får et godt liv. Det er meget hårdt at høre på. Han sender også hårde sms-beskeder til hende. Eksempelvis skrev hun forrige weekend til ham, om han kom og hentede Barn lørdag. Han svarede, at det var bedre søndag, men det var ikke en mulighed. Han skrev da til hende, at hun var et svin og hundens datter, og ”jeg kender dig godt” . Det er ofte, han skriver sådan til hen-de, og hvordan skal man så kunne have et godt forældresamarbejde.
Med hensyn til Barns Diagnose og lammelse i armen er de til regelmæssige undersøgelser. Behandlingen er meget langsommelig, da det er en indviklet sygdom, og behandlingen bygger på tålmodighed. Den medicinske behandling begyndte for tre år siden, og medicinen er ændret to gange. Det er vanskeligt at
4
finde ud af, hvilken medicin der virker bedst. Når Barn er på samvær, pakker hun medicinen, og så håber hun på, at Far giver Barn sin medicin. Hun ved, at Far er mod medicinen, men hvis Barn ikke får sin medicin, kan det have alvorlige konsekvenser. Der har ikke været nogen samtale mellem hende og Far om Barns medicin. Det er hendes klare indtryk, at Far ikke giver Barn sin medicin, da Barn efter samværene har haft nogle stærkere anfald end normalt. Hun har prøvet at tage det op med Far, men hun får nogle ord fra ham, som hun ikke ønsker at høre.
Hun har det godt psykisk, bare Far ikke siger noget grimt til hende. Hun er tilknyttet et medborgerhus, hvor der er personale, der kan hjælpe hende bl.a. med kontakten med kommunen. Hun har dér en kontaktperson.
Hun er ikke villig til at samarbejde med Far, så længe han taler så grimt til hende, som han gør. Det vil hun ikke finde sig i.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som familie-retten har anført, at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at Mor tillægges forældremyndigheden alene.
Af de grunde, som familieretten har anført, tiltrædes det endvidere, at der er fastsat samvær mellem Far og Barn som sket. Det tiltrædes her-under, at der ikke for tiden fastsættes feriesamvær.
Dog udskydes tidspunkterne for optrapning af samværet, således at Fars samvær med Barn fra fredag eftermiddag i lige uger til søndag kl. 17.00 først påbegyndes fra uge 18 i 2022 i stedet for i uge 10 som fastsat af fami-lieretten, og samværet fra fredag eftermiddag i lige uger til efterfølgende man-dag i ulige uger udskydes tilsvarende, således at dette samvær først påbegyn-des fra uge 30 i 2022 i stedet for i uge 22 som fastsat af familieretten.
Med de anførte ændringer vedrørende samværet stadfæstes familierettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at samværet fra fredag ef-termiddag i lige uger med afhentning i institution/skole til søndag kl. 17.00 først opstartes fra uge 18/2022, og at samværet fra fredag eftermiddag i lige uger med afhentning i institution/skole til efterfølgende mandag morgen først op-startes fra uge 30/2022.
5
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.