Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266

Retten i HerningStraffesag1. instans13. juni 2023
Sagsnr.: 2449/23Retssagsnr.: SS-703/2023-HER

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-703/2023-HER
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2449/23
Sagsemner
Liv og legeme
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 13. juni 2023

Rettens nr. 99-703/2023

Politiets nr. 4100-74265-00131-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1986

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 266,

ved den 13. maj 2022, ca. kl. 08.00, fra et ukendt sted og via det sociale me-die Snapchat fra sin brugerkonto og under Brugernavn at have oploadet flere videoer, hvor han truede med at slå Forurettede ihjel, slagte ham, sprætte ham op og skære hans hud og legemsdele af, alt hvilket var egnet til hos Forurettede at fremkalde alvorlig frygt for hans liv og helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vid-nerne Forurettede og Vidne.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der er afspillet 4 optagelser af videoer fra snapchat, hvoraf den sidste er en rap, som af politiet er transkriperet således:

Std 75284

side 2

1. At være et sted hvor man kan stole på ledelsen er lykken Indtil den ledelse man troede var mere end kollegaer dolker en i ryggen

2.At fyre en person fordi de arbejder med noget psykisk er fandme forskruet.

Så lad mig bevise at jeg er fucking syg i hovedet

3. For hvis jeg igen møder den falske hykleriske kryster Slagter jeg ham på en måde så hele Danmark ryster

4. Han får nul advarsler som er det samme antal skriftlige jeg fik At høre på hans smerteskrig bliver den sødeste musik

5.For skærer hans pik af og stikker i hans rektum uden tøven Så det dumme svin kan knep' sig selv i røven

6. Navler ham fast til et omvendt kors

Som johannes kristen ( svært at høre) forkynder for den fucker skal dø for sine synder

7.Tager og hukker hans øjne ud med et rustens sejl Det gør alligevel ingen forskel for han er i forvejen blind på sine egne fejl

8. Sprætter ham lige så langsomt op i den ene side men sørger for at holde ham levende for det pikhovede skal lide

9. Snitter ham fra navlen op til halsen, med en rusten saften lemon kniv (svært at høre)

tanken om hans smerter gør mig allerede stiv

10. Han kommer til at ønsk' han var på en anden planet Skærer hans hud af og bruger det som tapet

11. Selv ham fra source siger jeg skal tage det rolig', (svært at høre) men skære stadig stykker af ham og bruger som pynt i min bolig.

12. Får ham til at æde sine egne indvolde uden at levne, bagefter brænder jeg ham på bålet mens' han stadigvæk er levende

13. Den plet jeg har brændt ham på -jeg vil aldrig vask den for jeg spot til skade ved at onanere i asken (svært at høre)

14.For nedern' oplevelser ka' så nogle hadfyldte frø, men det bedste bliver' stadig at se den klamme stodder dø

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har den 13. maj 2022 oplyst, at tiltalte i givet fald er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat har samme ar-bejde og ikke tager noget medicin.

side 3

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han oploadede de pågældende vide-oer den dag på snapchat på sin "story", og at 80-90 andre personer, som han var venner med på dette sociale medie, kunne se det. Som forklaret på de 3 første videoer var han meget frustreret over det forløb, som han havde haft på sin tidligere arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren Forurettede i januar måned havde fyrret og fristillet ham. Han kunne godt lide rap og havde også rappet på arbejdspladsen, og den 4. video var en rap, som han havde lavet, så han på en kunstnerisk måde gav udtryk for sine følelser. Det er rigtig nok, at han i rappen siger de pågældende ting, og at det jo handlede om Forurettede, men det var ikke hans hensigt at true Forurettede. Han ønskede heller ikke, at Forurettede skulle se den. Han havde i et vist omfang følt sig udenfor på arbejds-pladsen, hvor han ikke altid blev inviteret med, når de andre gik i byen, men var fortsat efter afskeden venner med 4-5 af de tidligere kolleger på snap-chat. Efter han havde lagt videoerne op om morgenen, blev han omkring kl. 14 kontaktet af en af de tidligere kolleger, Person, som mente, at den var li-ge grov nok, hvorefter han straks slettede den. Det var ikke noget, som han havde tænkt over tidligere. Han havde kun lagt den op for at få nogle af sine venner til at række ud til ham. Det var der også nogle, der gjorde.

Vidne har som vidne forklaret, at hun var teamleder for tiltalte på den tidligere arbejdsplads, og at hun fortsat var venner med ham på snapchat ef-ter han stoppede med at arbejde der. Da hun så rappen, var hun meget cho-keret over, at tiltalte kunne finde på at lægge noget så groft på de sociale me-dier, og hun optog det og sendte det til Forurettede, da hun mener, at man har krav på at vide, hvad der ligger om én på de sociale medier.

Forurettede har som vidne forklaret, at han godt kunne forstå, at tiltalte nok var frusteret over at være blevet fyret, og at han også godt var klar over, at tiltalte havde haft nogle psykiske udfordringer under sin ansættelse. Han havde efter fyringen hørt fra en person, der havde talt med tiltalte, at denne havde sagt "at han ville fandme slå vidnet ihjel". Da nogle kolleger så viste ham videoen med rappen, hvor der blev sagt nogle meget grove ting om, hvad tiltalte ville gøre ved vidnet, blev han ret bekymret, da det var tydeligt på videoerne at se, at tiltalte var meget vred på ham.

Retten finder på denne baggrund, at rappen - selvom den også indeholder et kunstnerisk element - var egnet til at blive opfattet som truende mod Forurettede, og at tiltalte ved at offentliggøre den på sin snacpchat profil, har ind-set og accepteret risikoen for, at den ville blive videreformidlet til Forurettede. Som følge heraf er det bevist, at tiltalte har haft forsæt til at frem-sætte trusler, og det forhold, at han fjernede videoen igen efter nogle timer, da han blev gjort opmærksom på, hvordan den blev opfattet, kan ikke ændre herpå. Som følge heraf er det bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 266.

side 4

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på karakteren af forholdet, hvor truslen blev lagt op på de sociale medier flere måneder efter det forhold, som havde givet anledning til tiltaltes frustrationer, og således fremstår planlagt og på den anden side tiltaltes gode personlige forhold.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Dommer

/

Domsresume

30 dages fængsel for trusler på snapchat

Dom afsagt: 13. juni 2023

37-årig mand idømt 30 dages fængsel for på snapchat at have offentliggjort flere videoer, herunder en rap, hvori han fremsatte trusler mod en tidligere arbejdsgiver.

Sagsnummer: 99-703/2023

Sagen kort fortalt

Den 37-årige mand var tiltalt for via det sociale medie snapchat i maj 2022 at have uploadet flere videoer, hvor han truede med at slå en navngiven mand ihjel, slagte ham, sprætte ham op og skære hans hud og legemsdele af. En af videoerne var en rap, som han havde lavet.

Tiltalen var trusler efter straffelovens § 266. Den 37-årige mand erkendte at have uploadet videoerne, men nægtede at have haft til hensigt at true manden, som var hans tidligere arbejdsgiver. Den 37-årige mand forklarede, at han nogle måneder inden var blevet fyret, og at rappen var en kunstnerisk måde at udtrykke sine følelser på. Han slettede videoen senere på dagen, efter at han af en tidligere kollega var blevet gjort opmærksom på, at den var for grov.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at rappen – selvom den også indeholdt et kunstnerisk element – var egnet til at blive opfattet som truende, og at den 37-årige ved at offentliggøre den på sin snapchat profil havde indset og accepteret risikoen for, at den ville blive videreformidlet til manden. Retten fandt det herefter bevist, at den 37-årige havde haft forsæt til at fremsætte trusler. Det forhold, at han fjernede videoen igen efter nogle timer, da han blev gjort opmærksom på, hvordan den blev opfattet, kunne ikke ændre på dette. På den baggrund nåede retten frem til, at den 37-årige var skyldig.

Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde på den ene side vægt på karakteren af forholdet, hvor truslen blev lagt op på de sociale medier flere måneder efter det forhold, som havde givet anledning til den 37-åriges frustrationer, og således fremstod planlagt, og på den anden side den 37-åriges gode personlige forhold.

Den 37-årige mand valgte ikke at anke dommen

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-74265-00131-22
Påstandsbeløb