Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt Sagsøgers ApS' stolemodel nyder markedsføringsretlig beskyttelse, og i givet fald, om Sagsøgte ApS ved at markedsføre og sælge en lignende stolemodel krænker Sagsøger ApS' rettigheder. Påstand om erstatning

Sø- og HandelsrettenCivilsag1. instans19. januar 2023
Sagsnr.: 2514/23Retssagsnr.: BS-19954/2022-SHR

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Sø- og Handelsretten
Rettens sagsnummer
BS-19954/2022-SHR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2514/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAnette Moll Berg; MeddommerLisbet Friis Pedersen; MeddommerPer Håkon Schmidt; PartsrepræsentantClaes Simon Wildfang; Rettens personaleIna Darby Iwersen; PartVENTUS-DANMARK ApS

Dom

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 10. februar 2023

Sag BS-19954/2022-SHRVENTUS-DANMARK ApS(advokat Claes Simon Wildfang)modSagsøgte ApS(advokat Anette Moll Berg)Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Ina Darby Iwersen sammenmed de sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Lisbet Friis.Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag, der er anlagt den 24. maj 2022, handler navnlig om, hvorvidtDOWN-stolen, som markedsføres af Ventus-Danmark ApS, nyder markedsfø-ringsretlig beskyttelse, og i givet fald, om Sagsøgte ApS ved atmarkedsføre og sælge KAISA-stolen krænker Ventus-Danmark ApS’ rettighe-der. Sagen rejser endvidere spørgsmål om vederlag og erstatning.Ventus-Danmark ApS (herefter Ventus) har endeligt nedlagt følgende påstande:1.Sagsøgte ApS tilpligtes at anerkende, at stolen DOWN, som af-billedet i bilag 2, er markedsføringsretligt beskyttet.2.Sagsøgte ApS tilpligtes til Ventus at betale kr. 300.000 med tillægaf procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS) har nedlagt følgende påstande:

2

Over for Ventus’ påstand 1:Frifindelse

Overfor Ventus’ påstand 2:

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod be-

taling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Oplysningerne i sagen

Sagens parter

Ventus blev stiftet den 15. september 2016 og er en dansk møbelvirksomhed, der udvikler og sælger siddeløsninger, herunder den i sagen omhandlede DOWN-stol.

Sagsøgte ApS blev stiftet den 10. august 2011 og er en dansk møbelvirksomhed, der udvikler og sælger forskellige møbler, herunder KAISA-stolen.

DOWN-stolen (Ventus’ stol)

Ventus importerer, markedsfører og sælger DOWN-stolen, som er vist neden-for:

Down-stolen sælges med sort stel som vist på billedet og med kromstel.

Det er oplyst, at DOWN-stolen er fremstillet i samarbejde med den kinesiske produktionsvirksomhed EX Workshop Ltd. (herefter EX Workshop) og eksklu-sivt produceres for Ventus. Som dokumentation herfor er fremlagt en udateret erklæring fra EX Workshop.

3

Af en mail af 14. juni 2022 fra en person ved navn Person 1 til Person 2 fra EX Workshop fremgår bl.a.:

” We confirm that the attached model EC14003-SW-A is our design for years and it is not developed by European customer.”

Af en e-mail af 4. juli 2022 fra Person 2 til Person 3 fra Ventus ved-rørende førnævnte mail af 14. juni 2022 fremgår bl.a.:

” I understand that the below e-mail has been submitted in your pending case in Denmark to illustrate that Ventus does not have the rights to the de-sign to the Down chair or any of its predecessors. That is not true. We de-veloped the Down Chair (EC15029-SW/EC15029-SW-A) based on the de-mand of Ventus Denmark, and we have already offered the exclusivity rights to Ventus in Scandinavia markets. This was also mentioned to Person 1 in earlier e-mail, and the request from Person 1 was to my understanding related to another chair.

Furthermore I confirm that we have been cooperating with you since 2010 and developed several products together.”

Der er fremlagt en liste over Ventus’ forhandlere, som udviser ca. 75 forhandle-re, herunder bl.a. Bo Bedre i Esbjerg, der efter det oplyste har samme ejerkreds som Ventus.

Af en udskrift af Ventus’ hjemmeside dateret den 3. februar 2022 fremgår en drop-down menu med overskriften ”produkter” , som bl.a. har undersiderne ”kontorstole” , ”arbejdsstole” og ”mødestole” .

Af hjemmesiden fremgår endvidere følgende logo:

Der er fremlagt eksempler på markedsføring af DOWN-stolen, herunder bl.a.:

Instagram-opslag fra profilen ’bobedreesbjerg’ fra perioden juli 2018 til januar 2022, hvor DOWN-stolen bl.a. omtales som en spisestol.

4

Annoncer i JyskeVestkysten af 11. juli 2020 og 30. september 2021, hvori DOWN-stolen markedsføres som en spisebordsstol på drejestel.

Instagram-opslag fra 2019 g 2020 fra profilen ’ventusdanmark’, hvor

DOWN-stolen bl.a. omtales som en mødestol.

Af en udateret udskrift fra Bo Bedres hjemmeside fremgår følgende om DOWN-stolen:

”Drejbar spisebordsstol m/ armlæn i sort vintage kunstlæder med sort un-derstel. Stolen er også yderst velegnet som skrivebordsstol til hjemmekon-toret. Selv med armlæn kan stolen gå ind under de fleste borde … ”

Af en udateret udskrift fra hjemmesiden www.kontormoebler.dk fremgår, at DOWN-stolen forhandles under navnet ”Frej drejestol fra Dencon” med bl.a. følgende tekst:

”Frej drejestol er en flot og elegant møde- og konferencestol.

Stolen passer godt til møde- og konferencelokalet, og er internationalt kendt. Produceret under mange navne og varianter som: Down, Arper, Ca-tifa m.fl.”

Af en oversigt over tilgang og afgang af DOWN-stole fra Ventus’ lager, der ef-ter det oplyste vedrører perioden 2020 og 2021, fremgår bl.a., at der er solgt 2.510 eksemplarer af DOWN-stolen i perioden, hvoraf 956 eksemplarer var med sort stel og sort PU-læder og resten var stole med enten kromstel eller sort stel og en anden farve læder.

Ventus har fremlagt en række fakturaer på indkøb af DOWN-stole fra EX Wor-kshop. Fakturaerne, som vedrører perioden 2016 til 2022, viser, at der i perioden blev indkøbt i alt 7.649 DOWN-stole.

Retten har under hovedforhandlingen bl.a. fået forevist et eksemplar af DOWN-stolen i sort PU-læder med sorte armlæn og sort stel. Det er oplyst, at DOWN-stolen derudover findes i forskellige brune nuancer og med armlæn og stel i krom.

KAISA-stolen (Sagsøgte ApS' stol)

Sagsøgte ApS markedsfører og sælger KAISA-stolen, som er vist nedenfor:

5

Det er oplyst, at KAISA-stolen har været markedsført og solgt siden 2020 gen-nem en række møbelforhandlere, herunder møbelkæderne Møblér og Danbo.

Af en oversigt over Sagsøgte ApS' forhandlere fremgår i alt ca. 200 forhandlere.

Retten har under hovedforhandlingen fået forevist bl.a. KAISA-stolen i sort læ-der med sort stel og sorte armlæn.

Det er oplyst, at KAISA-stolen er en udvikling af følgende af Sagsøgte ApS' øvrige stole:

6

Øvrige produkter

Til illustration af det øvrige marked er der fremlagt en række produktkataloger fra producenter af stole. Eksempler herfra fremgår nedenfor:

EX Workshop 2011/2012

EX Workshop 2013/2014

7

EX Workshop 2014/2015

Jumbo Furniture Company Ltd. 2014

8

HERO Furniture 2016

Arper Catifa-stol

9

Paustian Spinal Chair 44

Korrespondance mellem parterne forud for sagen

Den 11. december 2021 foretog Ventus et prøvekøb af KAISA-stolen os Virksomhed ApS 1 til en pris på 1.999 kr.

Den 20. december 2021 sendte Ventus’ advokat et advarselsbrev til Sagsøgte ApS, hvoraf fremgik, at KAISA-stolen efter Ventus’ opfattelse udgør en krænkelse af DOWN-stolen.

Sagsøgte ApS afviste ved brev af den 22. december 2021, at Sagsøgte ApS' salg af KAISA-stolen krænker Ventus’ rettigheder.

Forbudssagen BS-1095/2022-SHR

Den 11. januar 2022 indleverede Ventus en anmodning om midlertidigt forbud og påbud vedrørende Sagsøgte ApS' markedsføring og salg af KAISA-stolen.

Ved kendelse af 12. maj 2022 meddelte Sø- og Handelsretten, betinget af sikker-hedsstillelse på 100.000 kr., følgende midlertidige forbud og påbud:

Sagsøgte ApS forbydes i Danmark at fremstille, lade frem-stille, markedsføre, importere, udbyde og sælge stolen benævnt KAISA som afbilledet i bilag 1.

Sagsøgte ApS påbydes at tilbagekalde alle eksemplarer af stolen benævnt KAISA som afbilledet i bilag 1 fra egne butikker, for-handlere og distributører i Danmark.”

10

Forbuddet og påbuddet blev endeligt meddelt efter modtagelse af sikkerheds-stillelsen med virkning fra den 18. maj 2022. Afgørelsen blev ikke kæret.

Øvrigt

Som dokumentation for, at Sagsøgte ApS først blev bekendt med Down-stolen, som følge af Ventus’ henvendelse til Sagsøgte ApS og ved Ventus’ anlæggelse af forbudssagen har Sagsøgte ApS fremlagt en faktura af 31. januar 2022, hvoraf fremgår, at Sagsøgte ApS indkøbte 1 stk. Down-stol hos Virksomhed ApS 2.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Person 4, Person 3, Vidne 2 og Vidne 3.

Vidne 1 har vedstået sin tidligere forklaring afgivet for Sø- og

Handelsretten gengivet i kendelsen af 12. maj 2022. Heraf fremgår:

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er medstifter og direk-tør i Ventus. Han har været i møbelbranchen i 30 år.

Han har været en del af virksomheden Bo Bedre Erhverv A/S siden 2015, hvor han blev ansat med henblik på at starte Ventus op.

Han står for driften af Ventus, mens Person 5 og Person 3 står for design og kapitaltilførsel.

Der er delvist sammenfald i ejerkredsen af selskaberne Bo Bedre Erhverv A/S, Bo Bedre Esbjerg A/S og Ventus.

Ventus sælger bl.a. siddeløsninger til forhandlere, der både sælger til priva-te og til erhverv. Størstedelen af deres forhandlere sælger kun til erhverv, fem af deres forhandlere sælger kun til forbrugere og fire af forhandlerne sælger både til private og til erhverv. Virksomhed sælger kun til forbruge-re og er i dag en del af møbelkæden Møblér.

Han kender Sagsøgte ApS, men de har aldrig indgået i et samarbejde.

Der er et overlap mellem Sagsøgte ApS' og Ventus’ forhandlere. Sagsøgte ApS sælger dog kun til forhandlere, der sælger til forbrugere.

Bo Bedre har tidligere haft et samarbejde med Sagsøgte ApS.

Person 3 og Person 5 fik idéen til DOWN-stolen. Elementerne var i nogen grad kendte, men sammensætningen af elementerne var ikke set før. De har brugt lang tid på især armlænet og modtog mange forskelli-ge prototyper.

11

Stolen blev udviklet før hans tid, så han var ikke en del af processen. Han ved derfor heller ikke, hvorfor deres armlæn fremgår af EX Workshops produktkatalog fra 2014/2015.

De fik den første container med salgsklare DOWN-stole hjem i sommeren 2016. I 2015 solgte de ca. 500 stole, og derefter solgte de ca. 1.000 stole om året.

DOWN-stolen er en bestseller for dem, og et salg i dette omfang er meget for en virksomhed af deres størrelse.

De påbegyndte markedsføring på Instagram i 2019. Det var Person 5, der stod for den digitale markedsføring.

Han kører selv rundt til forhandlerne, og undersøger markedet for nye po-tentielle forhandlere. Hans fokus var indledningsvist forhandlere, der solg-te til erhverv.

Der er sket konkret forveksling mellem DOWN-stolen og KAISA-stolen, idet en af deres kunder, der havde købt DOWN-stolen, henvendte sig, fordi kunden havde fundet stolen billigere et andet sted. Det viste sig dog, at den billigere model var KAISA-stolen.

De foretog derfor et prøvekøb af KAISA-stolen og sammenlignede den med DOWN-stolen. De var meget ens. Sammensætningen af stellet, skallen med syningerne og armlænet giver en ensartethed, som han finder bemærkel-sesværdig.

Han tror, at KAISA-stolen har taget og vil tage yderligere salg fra DOWN-stolen.

DOWN-stolen markedsføres på instagram som en mødestol, men den sæl-ges også som en spisebordsstol. Ventus har ikke indflydelse på, om deres forhandlere sælger stolen som en mødestol eller en spisebordsstol. Nogle forhandlere markedsfører DOWN-stolen som en spisebordsstol.

DOWN-stolen sælges i flere farvevarianter. De sorte stole sælges mest til erhverv, mens de brune stole er populære hos forbrugerne.

De har valgt at bruge PU-læder i stedet for ægte læder, da det er mere mil-jøvenligt og lettere at vedligeholde.”

Vidne 1 har forklaret supplerende blandt andet, at DOWN-stolen i perioden før 2016 blev importeret i containere, som også indeholdt an-dre produkter. Fra og med 2016 blev DOWN-stolene importeret i containere, som kun indeholdt DOWN-stole.

12

Årsagen til, at Ventus først blev stiftet i 2016, var, at ejerkredsen først ville stifte virksomheden, når forretningsgrundlaget var på plads. Ventus er en gros-sistvirksomhed, som forhandler møbler til både privat og erhverv. Han har størst erfaring med salg til erhverv, og ved stiftelsen af Ventus var fokus derfor på salg til erhverv. Ventus har dog ikke et mål om kun at sælge møbler til er-hverv.

De første DOWN-stole blev solgt i Ventus-regi i august 2016. Her købte Dencon ca. 290 DOWN-stole, som blev leveret i november eller december 2016. Der blev også solgt DOWN-stole tidligere, men dette skete ikke i Ventus-regi. I Bo Bedre-regi blev der solgt DOWN-stole allerede i 2015.

Når Ventus indkøber DOWN-stolene fra EX Workshop, står der Bo Bedre på fakturaen. Dette skyldes, at Bo Bedre fungerer som kassekredit og lagerfacilitet for Ventus. Der er sammenfald mellem ejerkredsen i Bo Bedre og Ventus. Dette ændrer ikke på, at de indkøbte DOWN-stole er Ventus’ ejendom. Det er ham, som foretager bestillingen af DOWN-stolene i Bo Bedres navn. Når Ventus sæl-ger DOWN-stolene til kunderne, frikøber Ventus stolene af Bo Bedre.

Det er ham, som håndterer varerne på lageret. Ventus benytter Bo Bedres lager-faciliteter, men Ventus’ andel af varelageret er adskilt fra Bo Bedres andel.

Siden marts 2022 har Ventus bestilt 600 DOWN-stole til levering i uge 52 (2022) og yderligere 600 stk. til levering ultimo januar 2023.

DOWN-stolen udgør ca. 25 % af Ventus’ omsætning. Stolen er forsynet med en mærkat, hvor der står ”Ventus” . Denne mærkat blev sat på stolen i januar 2017.

Han har ikke så meget med Ventus’ markedsføring at gøre. Han markedsfører Ventus en smule via Facebook og Instagram. Det er primært Ventus’ kunder (forhandlerne), som foretager markedsføring. Dette gør forhandlerne af egen drift og for egen regning. Den markedsføring, som Ventus foretager, retter sig primært imod erhvervssegmentet, da de fleste af Ventus’ kunder tilhører dette segment. Ventus har ikke markedsført DOWN-stolen som en spisebordsstol på Instagram.

Siden forbuddet trådte i kraft i maj 2022, har Ventus ikke oplevet forveksling mellem DOWN-stolen og KAISA-stolen.

Person 4 har vedstået sin tidligere forklaring afgivet for

Sø- og Handelsretten gengivet i kendelsen af 12. maj 2022, idet der rettelig er 37 Møblér-butikker og ikke syv. Af forklaringen fremgår:

13

Person 4 har forklaret bl.a., at han er direktør i Sagsøgte ApS. Han har været i møbelbranchen siden 1986, og siden 2004 har han indkøbt møbler i Asien, herunder Kina.

I 2011 stiftede han Sagsøgte ApS, der sælger møbler til fysiske detailbutikker, hvor slutkunderne er private forbrugere. De sælger bl.a. til Bo Bedre Esb-jerg A/S, dog ikke KAISA-stolen.

Sagsøgte ApS har ca. 150-200 aktive forhandlere, herunder også møbelkæden Møblér, der har syv detailbutikker.

Sagsøgte ApS sælger ikke til kontormøbelforretninger.

Han udvælger Sagsøgte ApS' møbler på messer i for eksempel Kina eller an-dre steder i Asien. Han er i Kina ca. 4 gange om året, hvor han besøger messer og tager på fabriksbesøg. Her får han udleveret produktkataloger fra forskellige producenter, herunder også EX Workshop, som han dog ik-ke bruger, da de er for dyre.

Han køber både hyldevarer og varer, som han videreudvikler. Han kom-mer dog ikke selv med tegninger, hvor der er behov for nyt værktøj til pro-duktionen. Det er for dyrt, og markedet i Danmark er ikke stort nok.

Sagsøgte ApS har et showroom, hvor de inviterer forhandlere ind for at se på deres produkter. Forhandlerne kan godt finde på at bede om en anden kombination af f.eks. en stoleskal og et armlæn. I sidste ende er det for-handlerne, der bestemmer, hvad Sagsøgte ApS skal sælge.

KAISA-stolen kom på markedet i Danmark i 2020. Stolen var en videreud-vikling af deres eksisterende produkter. Møblér-kæden så MATHIAS-stolen på en messe og spurgte, om den kunne laves på et stel med fire ben. Det førte til udviklingen af OLIVIA-stolen. Flere forhandlere efterspurgte OLIVIA-stolen med drejestel, og derfor kombinerede de OLIVIA-stolen med stellet fra SWING-stolen. Møblér-butikkerne efterspurgte dernæst pol-string og syninger, og det førte samlet til KAISA-stolen.

KAISA-stolen og DOWN-stolen adskiller sig fra hinanden ved, at armlæ-nene og stoleryggene ikke har samme højde. Armlænene går ikke lige langt og tæt tilbage mod stoleryggen, faconen og syningerne er forskellige, de er polstreret forskelligt, de bruger forskelligt materiale og armlænene er mon-teret forskelligt.

Visuelt er KAISA-stolen og DOWN-stolen ens at se på. Den største forskel er materialet. Hvis man ikke ser dem ved siden af hinanden, vil man ikke kunne kende forskel.

KAISA-stolen sælges både med og uden armlæn, som er et tilkøb. Stolen sælger godt med armlæn. Armlænet er en standardvare, som har kunnet

14

købes i Asien i mange år. De har brugt et lignende armlæn til OLIVIA-stolen.

Forevist produktkatalogerne fremlagt i sagen har han forklaret, at elemen-terne fra DOWN-stolen fremgår af disse kataloger. Både armlænet, stellet, skallen og syningerne findes i katalogerne. Der er mulighed for at kombi-nere elementerne fra katalogerne på forskellige måder.

Det er ganske nemt at få en erklæring fra en producent, som den erklæring Ventus har fået fra EX Workshop. Erklæringen forhindrer EX Workshop i at sælge stolen til andre i Danmark, men det er sædvanligt, at producenten sælger produktet til andre lande.”

Person 4 har supplerende forklaret bl.a., at han blev fær-diguddannet som møbelsælger i 1989 og nu driver Sagsøgte ApS sam-men med sin søn, Vidne 2. Vidne 2 håndterer logistik og lager, medens han selv håndterer drift og aftaler.

Sagsøgte ApS sælger indendørsmøbler til private hjem og har ca. 200 aktive for-handlere. Sagsøgte ApS sælger ikke til erhverv.

Sagsøgte ApS importerer primært møbler fra Polen og Kina. De møbeldesigns, som Sagsøgte ApS importerer, finder han typisk på møbelmesser. Han designer ikke selv møbler. Hvis han selv tegnede et møbel, ville det være teoretisk mu-ligt at få møblet produceret, men det ville være meget tids- og omkostnings-krævende. En bedre mulighed er at flytte rundt på de elementer, som møbler typisk er sammensat af, dvs. flytte eller udskifte syninger, tilføje svingfunktion, udskifte stel el. lign.

Det sker ofte, at kunderne (forhandlerne) giver produkterne nye navne. Dette gør det svært for forbrugerne at fremsøge produkterne på internettet. Det er ikke ham, som har fundet på, at Søvn og Miljø kalder KAISA-stolen for TOWN-stolen.

Sagsøgte ApS lancerede KAISA-stolen omkring februar/marts 2020. Han kendte ikke DOWN-stolen på dette tidspunkt.

Omkring årsskiftet 2021/2022 modtog Sagsøgte ApS et brev fra Ventus’ advokat, hvoraf det fremgik, at Sagsøgte ApS krænkede Ventus’ rettigheder til DOWN-stolen. Ved modtagelsen af brevet kendte han ikke DOWN-stolen. De foretog derfor i januar 2022 et testkøb af en DOWN-stol, så de kunne se, hvad sagen drejede sig om. Dette var første gang, han så DOWN-stolen.

Sagsøgte ApS har markedsført KAISA-stolen som en spisebordsstol, og ikke som en lounge- eller kontorstol. Sagsøgte ApS sælger kun møbler til detailforhandlere.

15

Sagsøgte ApS har en sælger, der besøger forhandlerne og fremviser Sagsøgte ApS' salgsmappe, som indeholder billeder af Sagsøgte ApS' produkter.

Der er en række forskelle på DOWN-stolen og KAISA-stolen. Forskellene er bl.a., at, KAISA-stolen er udført i læder, medens DOWN-stolen er udført i PU-læder. Højden på afrundingen i den forreste del af stolenes armlæn er forskel-lig. Dernæst kan KAISA-stolens armlæn skrues af, KAISA-stolens polstring er tykkere end DOWN-stolens polstring og dernæst er stolenes ben forskellige.

KAISA-stolen findes i to farver og kun i læder.

Han er bekendt med EX Workshop, men Sagsøgte ApS har ikke handlet med dem.

Jumbo er en kinesisk møbelproducent, som Sagsøgte ApS samarbejder med. Af Jumbos produktkatalog for 2014 fremgik går en stol, hvis stel og skal i det væ-sentlige er identisk med DOWN-stolen.

Hero Furniture er en anden kinesisk møbelproducent. Af Hero Furniture’s pro-duktkatalog fra 2016 fremgår en stol, hvis understel i det væsentlige er identisk med DOWN-stolen.

Arper Catifa-stolen er en arkitekttegnet stol, som har været på det danske mar-ked siden 2004 eller 2005. Arper Catifa-stolen har mange ligheder med DOWN-stolen – dog er Arper Catifa-stolen monteret på en løftet fod.

Den fremlagte liste over Sagsøgte ApS' forhandlere er retvisende bortset fra enkel-te forhandlere, som nu er udgået. Der er kun enkelte sammenfald mellem Ven-tus’ og Sagsøgte ApS' kunder. Han kender ikke alle de forhandlere, som fremgår af Ventus’ kundeliste.

Sagsøgte ApS har solgt KAISA-stolen til 20-30 forhandlere. KAISA-stolen har solgt fornuftigt, men det var ikke en bestseller for Sagsøgte ApS.

Han ved ikke hvor mange KAISA-stole, som bliver solgt henholdsvis med og uden armlæn. KAISA-stolens armlæn er et tilvalg, og stolen kan også købes uden armlæn.

Han ved ikke, hvor mange KAISA-stole, som Sagsøgte ApS pt. har på lager.

Person 6 er en gammel bekendt, som han mødte i Asien for længe siden. Person 6 taler kinesisk, og Sagsøgte ApS kontaktede derfor Person 6 for at få hans hjælp til at formidle kontakt til EX Workshop. Person 6's henven-delser til EX Workshop skete på anmodning fra Sagsøgte ApS, men Person 6 formulerede selv de fremlagte e-mails.

16

Person 3 har vedstået sin tidligere forklaring afgivet for Sø- og Handels-

retten gengivet i kendelsen af 12. maj 2022. Heraf fremgår:

Person 3 har forklaret bl.a., at han har beskæftiget sig møbler siden 1977, hvor han kom i lære som møbelhandler. Han er medejer af Ventus. Han har tilført kapital til Ventus, og har arbejdet med udvikling af produk-ter.

Han ejer også Bo Bedre i Esbjerg, som sælger til private, og Bo Bedre Er-hverv, som sælger til erhvervskunder.

Han søger hele tiden efter nye produkter. Han har i en årrække også arbej-det med vareudvalget i Møbelkæden Møblér, hvor han også har været med til at udvikle møbler.

Han fik idéen til DOWN-stolen i samarbejde med Person 5 og deres ki-nesiske producent EX Workshop. Kineserne er meget dygtige, og de lytter til de erfaringer man har med det marked, man arbejder i.

De har handlet med EX Workshop siden 2009. Allerede i 2014 havde de en idé om at starte Ventus, som de delte med EX Workshop. Da de oplyste om forventet volumen, var EX Workshop interesseret i at samarbejde om ud-vikling af produkter.

Han faldt over et armlæn, som han ville arbejde videre med, da han mente, at det ville passe godt til det danske marked. Det sad på en stol, hvor det var svejset på rammen, og så var det mere firkantet. De fandt også et stel, som skulle tilpasses det danske marked. Der var bl.a. behov for at forstærke stellet, så det kunne holde til danskernes vægt. Benene på stellet fik tilføjet et knæk, og benene blev gjort mindre runde og mere ovale. EX Workshop havde ikke en stol med polstring og kabelsyninger. Det var også noget, han fik tilføjet.

De blev inspireret af stolen EC 0910SW fra EX Workshops produktkatalog fra 2011/2012. Stellet havde dog runde rør, hvilket de ikke syntes fungere-de. Stolens skal er heller ikke den samme, som skallen på DOWN-stolen. Armlænet på stolen EC608A i samme katalog er ikke det samme som DOWN-stolens armlæn. Armlænet i kataloget er svejset på stolens stel, det er mere firkantet og med ensartede dimensioner, hvor DOWN-stolens arm-læn bliver tykkere og tyndere.

Stolen i EX Workshops produktkatalog fra 2014/2015 med hul i skallen, har ikke den samme runding som DOWN-stolens skal. Stolen i kataloget har samme armlæn og stel som DOWN-stolen, fordi det er det armlæn, som han udviklede med EX Workshop. Det er med i kataloget, for at EX Works-hop kan vise, hvad de kan. Det er meget normalt for producenterne i Kina at vise ting i deres kataloger, selvom andre har eneret til det.

17

DOWN-stolen fremgår da også af EX-Workshops nye kataloger, selvom EX Workshop kun må producere stolen for Ventus.

Stellet var færdigt efter 2-3 år. De har ikke betalt for nyt produktionsværk-tøj, for at få DOWN-stolen produceret.

De bruger PU-læder i stedet for ægte læder, da PU-læder er mere miljørig-tigt.

Udviklingen af DOWN-stolen foregik først i regi af Bo Bedre, indtil de stif-tede Ventus i 2016. Ventus havde de første DOWN-stole klar til salg medio 2016.

I begyndelsen fokuserede de deres markedsføring til erhverv og kontormil-jø. De sælger mest til forhandlere rettet mod erhverv, men har også et øn-ske om at øge deres salg til forhandlere rettet mod forbrugere.

De blev opmærksomme på KAISA-stolen, da hans butikschef i Bo Bedre modtog en SMS fra en kunde, der havde købt DOWN-stolen. Kunden oply-ste at have set DOWN-stolen billigere et andet sted. Det viste sig, at det var KAISA-stolen og ikke DOWN-stolen, som kunden havde set. Han har ikke personligt været vidne til, at andre kunder har forvekslet stolene.

De foretog et prøvekøb af KAISA-stolen, for at sammenligne de to stole. En medarbejder i Bo Bedre forvekslede de to stole, og satte KAISA-stolen ud i butikken som en DOWN-stol.

De har mistet en forhandler på grund af KAISA-stolen. På et tidspunkt kunne de ikke levere DOWN-stolen, og derfor valgte forhandleren at føre KAISA-stolen i stedet.”

Person 3 har supplerende forklaret bl.a., at Ventus i 2013 førte Argenti-na-stolen, som solgte godt. Argentina-stolen havde dog et uhensigtsmæssigt stel. I december 2013 monterede Ventus derfor to andre stel på Argentina-stolens skal, men disse gav ikke den ønskede effekt. I marts 2014 mødtes han med EX Workshops produktionschef på fabrikken i Kina for at kigge på armlæn og stel til Argentina-stolen. EX Workshop havde ikke et egnet stel på hånden. Han bad derfor EX Workshop om at lave en prototype på et stel med ovale rør og bløde linjer. Det var ham, som fandt på at bruge et stel bestående af ovale rør i bløde linjer og montere dette på Argentina-stolens skal. Under fabriksbesøget lavede han nogle tegninger over, hvordan stellet skulle se ud, som EX Works-hop arbejdede videre med. På en messe i Shanghai i september 2014 medbragte EX Workshop flere prototyper på stellet. Det var dog nødvendigt at tilpasse disse yderligere, da stellets fod var for stor, og da stellets flange kun var 8 cm. høj, hvilket medførte, at man kunne se, hvor benene var monteret på skallen. Derfor forlængede han flangen til ca. 30 cm., så man kunne se, hvor benene

18

samledes. Dette giver den visuelle effekt, at stolens ben starter længere nede. Disse tilpasninger medførte, at stellet blev finere og slankere. EX Workshop fo-retog disse tilpasninger, og herefter forelå det færdige stel i 2015.

Han har ikke udviklet stellets knæk (dvs. straks over foden), men han har in-strueret EX Workshop i, at stellet skulle se sådan ud. Arper Catifa-stolen og en række andre stole har samme knæk i stellet.

Stellet er derfor ikke et standardprodukt, men derimod udviklet fra bunden af ham i samarbejde med EX Workshop.

Ventus vurderede, at DOWN-stolen ville få mere særpræg, hvis stolen havde armlæn. Han tog derfor udgangspunkt i nogle eksisterende armlæn, som dog var for flade og for spidse til formålet. Det var vigtigt, at armlænene passede til stellet. De armlæn, som han tog udgangspunkt i, havde det kendetegn, at arm-lænets øverste del ikke var fastgjort på stoleryggen. På messen i Shanghai i 2014 havde EX Workshop også medbragt prototyper på armlæn til DOWN-stolen. Prototyperne var imidlertid lavet af firkantede rør, hvilket ikke passede med hans idé om runde og bløde linjer. Han instruerede derfor EX Workshop i, at armlænene skulle laves af runde rør med blødere linjer. Ultimo 2014 sendte Ex Workshop opdaterede prototyper til Ventus i Danmark. Disse var næsten, som han ønskede sig. Prototyperne var dog for høje på forkanten, hvilket stjal bille-det og nedsatte funktionaliteten. Dette bad han EX Workshop tilpasse, hvorefter armlænene forelå i en færdig udgave i 2015.

Han fandt på, at DOWN-stolens armlæn skulle monteres på undersiden af skal-len i stedet for på siden af skallen. Dette giver det visuelle indtryk, at armlæne-ne udspringer under stolen i stedet for at være svejset på skallen.

Under hele udviklingsprocessen vidste han, at DOWN-stolen skulle have sam-me skal som Argentina-stolen. Han ønskede dog, at stolen skulle have et lettere og mere svævende udtryk. Derfor blev Argentina-stolens skal gjort en smule smallere i ryggen.

Det var en forudsætning, at Ventus skulle have rettighederne til DOWN-stolen. Ventus fik ikke eksplicit lovning herpå fra EX Workshop, og der foreligger ikke en skriftlig aftale herom. Eneretten var en usagt selvfølgelighed under hele ud-viklingsprocessen.

Ventus forhandler ikke længere Argentina-stolen, da DOWN-stolen har overta-get pladsen i sortimentet. EX Workshop sælger ikke DOWN-stolen til andre end Ventus.

Han har ikke rekvireret erklæringen om eneret fra EX Workshop.

19

Det er ikke korrekt, at en sælger fra Sagsøgte ApS rettede henvendelse til ham i Bo Bedre i Esbjerg.

Vidne 2 har vedstået sin tidligere forklaring afgivet for Sø-

og Handelsretten gengivet i kendelsen af 12. maj 2022. Heraf fremgår:

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er Person 4's søn. Han har en handelsuddannelse med speciale i indkøb og har været beskæftiget i Sagsøgte ApS fra begyndelsen.

Han arbejder med drift, økonomi, logistik og indkøb af varer, og han er med til at beslutte, hvad Sagsøgte ApS skal sælge.

Han kendte ikke til DOWN-stolen, før de modtog advokatbrevet i denne sag.

Han udarbejdede tegningerne til KAISA-stolen i samarbejde med en anden medarbejder i Sagsøgte ApS. De tog udgangspunkt i OLIVIA-stolen og fik til-sendt forskellige stel. De brugte det første armlæn, de fik tilsendt. Det kan også bruges på OLIVIA-stolen.

KAISA-stolen sælges som en spisebordsstol. Den er aldrig blevet markeds-ført som hverken kontorstol eller mødestol, og de sælger den heller ikke som en kontorstol til private. Private kan ikke handle direkte hos Sagsøgte ApS, da de kun sælger til forhandlere i detailledet.

Deres salg foregår ved, at de inviterer forhandlere ind for at se deres pro-dukter i deres showroom, og derudover kører de ud til forhandlere. Han udvælger de forhandlere, som deres sælger skal køre ud til. Hvis en sælger foreslog et besøge hos en forhandler af kontormøbler, ville han sige nej. Han har ikke sat sig ind i erhvervsmarkedet, og han har nok at se til allere-de.

De sælger til nogle af de samme forhandlere som Ventus. De sælger bl.a. til Bo Bedre i Esbjerg, dog ikke KAISA-stolen.

De ville gerne afgive en erklæring om, at Sagsøgte ApS kun holder sig til mar-kedet for forbrugere, og at de ikke vil sælge til markedet for kontor-møbler. Det har de også tilbudt Ventus.

KAISA-stolen er ikke deres bedst sælgende produkt, men det vil være ind-gribende for dem, hvis der bliver nedlagt et forbud mod salg af stolen”

Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at Sagsøgte ApS ikke sælger møbler til erhverv, og hans kendskab til erhvervsmøbelmarkedet er me-get begrænset.

20

Han varetager ikke Sagsøgte ApS' økonomi, men han står for kundebogholderiet.

Sagsøgte ApS har på nuværende tidspunkt kun én sælger i Danmark. Sælgeren, som hedder Vidne 3, besøgte Bo Bedre i Esbjerg omkring september 2021 i forbindelse med ansættelsens start. Dette skete som led i en række kundebesøg, hvor Vidne 3 skulle introducere sig selv til kunderne.

Sagsøgte ApS' varer passer ikke til erhvervsmøbelsegmentet. KAISA-stolen er en spisebordsstol, og Sagsøgte ApS har ikke markedsført KAISA-stolen som lounge-stol eller kontorstol.

Sagsøgte ApS' bedst sælgende stole sælger mellem 4.000 og 8.000 stk. om året. KAISA-stolen er ikke en bestseller, men han tror, at Sagsøgte ApS ville sælge en del eksemplarer, hvis forbuddet ikke var i kraft.

Han håndterede tilbagekaldelsen af KAISA-stolen, efter forbuddet trådte i kraft. Sagsøgte ApS sendte i den forbindelse breve til de forhandlere, som havde købt KAISA-stolen. Herefter ringede enkelte forhandlere til ham for at returnere KAISA-stolen. I den forbindelse modtog Sagsøgte ApS ca. 200 stole retur. Den 16. eller 17. maj 2022 fjerede han KAISA-stolen fra kundeportalen, så kunderne ik-ke længere kunne bestille KAISA-stolen. Han estimerer, at Sagsøgte ApS i maj 2022 havde mellem 400 og 600 KAISA-stole på lager.

Sagsøgte ApS' sælger blev instrueret om, at KAISA-stolene skulle fjernes fra for-handlernes butikker, og at sælgeren skulle rette henvendelse til de forhandlere, som sælgeren konstaterede havde KAISA-stolen stående.

Han estimerer, at mellem 20 % og 30 % af KAISA-stolene blev solgt med arm-læn. De resterende 70 – 80 % blev solgt uden armlæn.

Sagsøgte ApS har forhandlet KAISA-stolen fra starten af 2020 til maj 2022.

Sagsøgte ApS' omsætning på KAISA-stolen er en forretningshemmelighed.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været ansat som sælger hos Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS siden september 2021. Han har arbejdet som udkørende sælger i ca. 37 år.

Han kendte ikke Ventus, før sagen opstod.

Der er væsentlig forskel på de møbelgrossister, som sælger til private, og dem, som sælger til erhverv. Enkelte grossister sælger til begge segmenter, men de fleste sælger enten til privat eller erhverv.

21

Alle de elementer, som DOWN-stolen består af, har han set hver for sig på an-dre stole. Han har ikke set den eksakte kombination før – udover på Arper Cati-fa-stolen, som er nærmest identisk med DOWN-stolen.

Da han startede hos Sagsøgte ApS i september 2021, besøgte han Sagsøgte ApS' kun-der for at introducere sig selv. Han bestemte selv hvilke kunder, han besøgte. Der var ikke kunder, som reagerede på, at KAISA-stolen fremgik af den salgs-mappe, som han fremviste under besøgene.

Den 8. oktober 2021 besøgte han Bo Bedre i Esbjerg. Under besøget gennemgik han salgsmappen sammen med Person 3, som han traf på adressen. Person 3 kommenterede ikke på, at KAISA-stolen fremgik af salgsmap-pen.

Hvis han ser, at en forhandler har KAISA-stolen stående, beder han forhandle-ren om at sende stolen retur til Sagsøgte ApS. Dette har han gjort fire eller fem gange uden problemer.

Han ved ikke præcis hvor mange KAISA-stole, som Sagsøgte ApS har solgt. Det er hans indtryk, at KAISA-stolen solgte fint.

Parternes synspunkter

For sagsøgeren, Ventus-Danmark ApS, er der i det væsentlige procederet i

overensstemmelse sagsøgerens sammenfattende processkrift af den 29. novem-ber 2022 af , hvoraf fremgår bl.a.:

” 3. ANBRINGENDER

3.1 Beskyttelsen af DOWN-stolen

Person 3 har i regi af VENTUS truffet en række individuelle de-signmæssige valg i kombinationen af stellet, siddeskålen, de vandrette sy-ninger og armlænet, der i sin helhed udgør DOWN-stolen.

DOWN-stolen fremstår med et enkelt, rent og ”nordisk” designudtryk og er bl.a. kendetegnet ved den karakteristiske afrundede form i stoleskålen, armlænet udformet i sort lakeret metal, de vandrette syninger og det sorte understel på en drejefod.

Sammensætningen af disse designelementer i DOWN-stolen adskiller sig væsentligt fra, hvad der tidligere har været på markedet, hvilket understøt-tes af den kommercielle succes, som DOWN-stolen nyder.

Der fandtes på tidspunktet for frembringelsen af DOWN-stolen ikke pro-dukter med det samme designmæssige helhedsindtryk, hvilket også er be-kræftet ved Sagsøgte ApS' egne undersøgelser.

22

Det gøres gældende, at de designmæssige valg der er truffet ved kombina-tionen af skallen, stellet, syningerne og armlænet til DOWN-stolen udgør en selvstændig bearbejdelse af designelementer, der medfører at DOWN-stolen i sin helhed er en designmæssig nyskabelse, og dermed er beskyttet mod produktefterligninger jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.

VENTUS har i Danmark solgt samlet 2.510 eksemplarer af DOWN-stolen i årerne 2020-2021, hvor salget i 2021 er steget markant. Salget er sket til for-handlere i hele Danmark.

Det gøres gældende, at dette salg ikke er ubetydeligt, hvorefter salget med-fører, at VENTUS har en beskyttelsesværdig markedsposition for DOWN-stolen i Danmark.

3.2 KAISA- stolen krænkelse af DOWN-stolen

Helhedsindtrykkene af DOWN-stolen og KAISA-stolen er identiske, hvor alle de karakteristiske designelementer fra DOWN-stolen går igen i KAISA-stolen. Særligt armlænet, foden og stoleskålen skal fremhæves som næsten fuldstændigt identiske i produkterne. Ved besigtigelse af stolene side om side er der kun meget få detaljeforskelle, hvoraf de fleste ikke er synlige ved normal brug af produkterne. Produkterne fremstår derfor som næsten identiske. Det understøttes også af den sammenligning som Sagsøgte ApS har foretaget forud for forbudssagens (E s. 261 ff). Den eneste synbare for-skel på stolene er, at ryggen på KAISA-stolen er en smule snævrere og hø-jere, hvilket dog kun kan konstateres, hvis produkterne nøje og direkte sammenlignes side om side.

KAISA-stolen fremstår dermed i sin helhed som en 1:1 kopi af DOWN-stolen. De få forskelle kan karakteriseres som taktiske forskelle, som synes gjort som et forsøg på at bringe produktet uden for DOWN-stolens beskyt-telsessfære.

Stolene i sagen sælges til de samme forhandlerled, hvoraf der også er for-handlere, der sælger B2C. Det er i den forbindelse underordnet, at stolene af forhandlere markedsføres som hhv. spisestole og mødestole, da der for begge produkters vedkommende er tale om den samme type produkt, nemlig stole.

Som professionel aktør i møbelbranchen, må det have stået Sagsøgte ApS klart, at der var et andet næsten identisk produkt på markedet, da KAISA-stolen blev lanceret. Det må som minimum have stået Sagsøgte ApS klart ved fremsendelsen af påkravsskrivelsen i december 2021.

Krænkelsesbedømmelsen efter markedsføringslovens § 3, stk. 1 sker ud fra et forvekslingskriterie.

Da der er tale om i det væsentligste identiske produkter, falder KAISA-stolen utvivlsomt inden for beskyttelsesomfanget af DOWN-stolen efter

23

markedsføringsloven. Der er endvidere væsentlig risiko for at en kunde i købssituationen, især hvor der ikke umiddelbart kan foretages en direkte sammenligning af KAISA- og DOWN-stolen, vil forveksle produkterne. Det gøres derfor gældende, at der foreligger forvekslingsrisiko mellem produkterne i sagen. Dette er uanset, om der er tale om forhandlerledet el-ler slutbrugerleddet. En forbruger kan ud fra princippet om det udviskede erindringsbillede dermed ikke se forskel på produkterne. Dette understøt-tes af, at VENTUS har modtaget en henvendelse fra en kunde, der var util-freds med prisen på DOWN-stolen, som efter en undersøgelse imidlertid viste sig at være KAISA-stolen.

Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS' import, markedsføring, produktion og salg af KAISA-stolen, er et forsøg på at fortrænge DOWN-stolen på util-børlig vis fra markedet, og at Sagsøgte ApS har tilstræbt at efterligne DOWN-stolen for at udnytte den markedsføringsindsats og den goodwill, der er gjort heri. DOWN-stolen nyder i medfør af markedsføringslovens § 3, stk. 1 beskyttelse mod nærgående efterligninger. Importen, markedsfø-ringen, produktionen og salget udgør herefter en krænkelse af VENTUS’ rettigheder til DOWN-stolen i henhold til markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Endeligt gøres det gældende, at Sagsøgte ApS' opretholdelse af salg af hhv. KAISA-stolen på egen hjemmeside efter forbuddets nedlæggelse, samt af TOWN-stolen hos Søvn og Miljø, udgør en yderligere krænkelse af VEN-TUS’ rettigheder til DOWN-stolen i henhold til markedsføringslovens § 3, stk. 1, ligesom det berettiger til erstatning i medfør af retsplejelovens § 430, stk. 1, jf. nærmere nedenfor.

3.3 Rimeligt vederlag og erstatning

Til støtte for den nedlagte betalingspåstand i påstand 2 gøres det i medfør af markedsføringslovens § 24, stk. 2 og 3 gældende, at Sagsøgte ApS skal betale VENTUS erstatning samt et rimeligt vederlag for den skete krænkel-se af VENTUS’ rettigheder efter samme lov.

Sagsøgte ApS' salg af KAISA-stolen som en forvekslelig nærgående efter-ligning af DOWN-stolen til samme kundekreds - og via samme salgskana-ler som VENTUS - har været markedsforstyrrende og til skade for VEN-TUS.

Det gøres gældende, at VENTUS ville eller kunne have solgt det samme an-tal stole til kunderne, som Sagsøgte ApS i stedet har foretaget, hvorfor Sagsøgte ApS skal betale VENTUS rimeligt vederlag og erstatning for det lidte tab af indtjening.

Videre skal Sagsøgte ApS betale rimeligt vederlag og erstatning for den markedsforstyrrelse, som nu er eller vil opstå som følge af, at kunderne op-lever en forvirring og utryghed ved ikke at kunne kende de to stole fra hin-anden.

24

Det gøres hertil gældende, at det er en skærpende omstændighed, at Sagsøgte ApS også efter forbuddets nedlæggelse, fortsat har markedsført og solgt hhv. KAISA-stolen på egen hjemmeside og videre TOWN-stolen hos forhandleren Søvn og Miljø. Sagsøgte ApS har herved forsætligt overt-rådt det nedlagte forbud, hvorved VENTUS er berettiget til erstatning i medfør af retsplejelovens § 430, hvilket tillige er indeholdt i den nedlagte påstand.

Det rimelige vederlag og erstatning er foreløbigt skønsmæssigt opgjort til kr. 300.000. Dette er fastsat konservativt og under henvisning til Vidne 2's forklaring for Sø- og Handelsretten under hovedfor-handlingen i forbudssagen (forbudskendelsen, E s. 23), hvoraf fremgår: ”KAISA-stolen er ikke deres bedst sælgende produkt, men det vil være indgribende for dem, hvis der bliver nedlagt et forbud mod salg af sto-len.” ”

For Sagsøgte ApS er der i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med påstandsdokumentet af , hvoraf fremgår bl.a.:

” 3. ANBRINGENDER

12. Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende: 13. Frifindelsespåstandene

14. Krænkelsesvurderingen

14.1. Det bestrides, at KAISA-stolen udgør en krænkelse af eventuelle ret-tigheder efter markedsføringsloven. Beskyttelsen mod produktefterlignin-ger efter markedsføringsloven forudsætter, at der ved udformningen af produktet er truffet selvstændige designvalg, eller at produktet i kraft af sin markedsposition på et givet marked har opnået et kommercielt særpræg, som skal beskyttes. Markedsføringsloven beskytter kun mod slaviske kopi-er og finder i øvrigt kun anvendelse, når det er bevist, at den påståede krænker, har haft til hensigt at snylte på original- produktets markedsposi-tion.

14.2. VENTUS har anført, at DOWN-stolen er fremstillet af en kinesisk pro-ducent EX Workshop Ltd. efter VENTUS’ design-specifikationer. VENTUS har hertil fremlagt en erklæring (bilag 16) samt en efterfølgende mail (bilag 23), som skulle dokumentere, at der er leveret en særlig ud- viklingsindsats i forbindelse med skabelsen af stolen, herunder i særdeleshed armlænet.

14.3. Selvsamme producent har dog i en mail af 14. juni 2022 (bilag G) op-lyst, at både armlænet og stellet er producentens eget design, som de har haft i årevis og som ikke er udviklet i samarbejde med nogen andre kunder.

14.4. Det gøres gældende, at VENTUS ikke har bevist, at VENTUS har ydet eller truffet nogen selvstændige designvalg i forbindelse med ”udviklin-gen” af DOWN-stolen. DOWN-stolen er ikke resultat af en udviklingsind-

25

sats og har ikke særpræg, og er derfor ikke beskyttet mod lignende produk-ter efter markedsføringsloven.

14.5. Person 3's forklaring om udviklingsindsatsen, må frakendes enhver bevisværdi, herunder da det armlæn, han hævder at have udviklet, var i producentens 2014/2015-katalog, som formentlig var produceret alle-rede i 2013 – altså længe før DOWN-stolen blev introduceret på det danske marked. Den manglende bevisværdi understøttes også af det faktum, at producenten EX Workshop nu har præciseret, jf. bilag G, at de har designet alle elementer i model EC14003-SW-A, som har et armlæn og et stel iden-tisk med DOWN-stole. VENTUS har på- stået, at model EC14003-SW-A er en ”prototype” til DOWN-stolen, som Person 3 også har udviklet i samarbejde med Ex Workshop. Dette er helt udokumenteret, ligesom det heller ikke er bekræftet af Ex Workshop – tværtimod. I mailtråden fremlagt af VENTUS (bilag 23), har Ex Workshop alene bekræftet, at de i samarbejde med VENTUS har udviklet DOWN- stolen (model EC15029-SW/EC15029-SW-A). Ex Workshop bestrider derimod ikke oplysningen i bilag G om, at model EC14003-SW-A er deres eget design.

14.6. Det bestrides, at der på tidspunktet for frembringelsen af DOWN-stolen ikke fandtes produkter med samme designmæssige helhedsindtryk, idet der henvises til de ovenfor illustrerede stole i form af Arper Catifa 46, ISABEL-stolen samt MONTROSE-stolen. Det bemærkes, at VENTUS’ egen forhandler, kontormoebler.dk, selv anfører, at DOWN-stolen (solgt under navnet ”Frej”) er ”Produceret under mange navne og varianter som: DOWN, Arper, Catifa m.fl.” De øvrige elementer, der er fremhævet i stæv-ningen, den afrundede form i stoleskålen, armlænet ud- formet i sort lake-ret metal og det sorte understel på en drejefod, er helt almindelige stolee-lementer og genfindes også hos en række producenter i Kina, og har eksi-steret længe før VEN- TUS lancerede DOWN-stolen

14.7. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det designmæssi-ge og kommercielle særpræg, som DOWN-stolen måtte besidde, er ganske begrænset om overhovedet eksisterende.

14.8. DOWN-stolen har heller ikke via en særlig markedsposition eller en langvarig tilstedeværelse på det danske marked opnået et kommercielt særpræg, som kan være beskyttet efter markedsføringsloven.

14.9. For det første har DOWN-stolen kun været til stede på det danske marked i en relativt kort periode, hvor der alene har været et beskedent salg. Et årligt salg på under 2.000 stole af en model, som fås i 5 forskellige varianter, er ikke udtryk for, at man har en særlig unik position på marke-det, endsige en ”kommerciel succes” . Heller ikke et påstået indkøb på i alt 7.649 stk. DOWN-stole – hvoraf alene maksimalt 2.864 stk. kan sammenlig-nes med KAISA-stolen – kan tages til udtryk for en stærk markedsposition med et indarbejdet produkt.

26

14.10. For det andet svækkes et eventuelt kommercielt særpræg betydeligt af det faktum, at DOWN- stolen også markedsføres under andre produkt-navne og med angivelse af andre leverandører end VENTUS – herunder som ”Ven Down” og som ”Frej drejestol” fra ”Dencon” . Dette svæk- ker i væsentlig grad en påstand om et eventuelt erhvervet kommercielt sær-præg.

14.11. Det bestrides under alle omstændigheder, at KAISA-stolen er en sla-visk kopi, såvel som en meget nærgående efterligning af DOWN-stolen. Der henvises til pkt. 4.1. hvor Sagsøgte ApS har oplistet samtlige forskelle på produkterne.

14.12. For at fastslå, at der er sket en markedsføringsretlig krænkelse, skal det bevises, at den på- ståede krænker har haft til hensigt at ”snylte” på originalproduktets markedsposition. Henset til, at de 2 produkter under sagen er solgt og markedsført til helt forskellige forhandlerkredse og i øv-rigt markedsføres som forskellige produkter – hhv. en mødestol og en spi-sestol – er det udelukket, at Sagsøgte ApS ved lanceringen af KAISA har ønsket at snylte på en markedsposition, som en konkurrent på det samme marked har opnået.

14.13. Sagsøgte ApS havde slet ikke kendskab til DOWN-stolen. Det under-støttes både af, at Sagsøgte ApS – uvidende – henvendte sig til Bo Bedre i Esbjerg angående salg af KAISA-stolen, samt at Sagsøgte ApS var nødt til at indkøbe et eksemplar af DOWN-stolen under forbudssagen, for at forstå hvad sagen handlede om.

14.14. VENTUS har anført, at krænkelsesbedømmelsen efter markedsfø-ringsloven skal ske ud fra et forvekslingskriterie.

14.15. Ved bedømmelse af forvekslingsrisikoen har det naturligvis afgøren-de betydning, om de 2 relevante produkter sælges til det samme marked og til opfyldelse af samme behov hos slut- brugeren. Som angivet ovenfor ret-ter sagsøgers virksomhed sig til et helt andet segment end Sagsøgte ApS, og DOWN-stolen markedsføres af VENTUS selv under fanen ”mødestol” . Risikoen for forveksling i markedet er derfor ikkeeksisterende.

14.16. Endelig bestrides det, at Sagsøgte ApS har ageret i strid med det ned-lagte forbud eller har opretholdt salget af KAISA-stolen efter dets endelige nedlæggelse. Forbuddet blev endeligt ned- lagt ved Sø- og Handelsrettens beslutning den 18. maj 2022 – og ikke den 12. maj 2022, som fejlagtigt anført af VENTUS.

14.17. Sagsøgte ApS orienterede og tilbagekaldte allerede KAISA-stolen fra sine forhandlere den 16. maj 2022 – 2 dage før forbuddet blev endeligt - og har derfor til fulde ageret i overensstemmelse med det nedlagte forbud.

Der er derfor intet grundlag for at påstå, at Sagsøgte ApS' handlinger i an-ledning heraf skulle berettige VENTUS til nogen erstatning.

27

15. VENTUS’ erstatningskrav

15.1. Det bestrides, at Sagsøgte ApS forsætligt eller uagtsomt har pådraget sig en pligt til at betale erstatning for et eventuelt tab eller vederlag, jf.

markedsføringsloven § 24, stk. 2 og 3. Der er heller ikke andet grundlag for at kræve betaling af vederlag, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 4

15.2. Det gøres videre gældende, at VENTUS ikke har dokumenteret at ha-ve lidt et tab som følge af de Sagsøgte ApS' påståede krænkelser af rettig-heder efter loven. Ved krav om erstatning efter markedsføringsloven finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse, hvilket betyder, at det er VENTUS, der skal bevise, at der er sket et omsætningstab. VENTUS har fortsat ikke præsenteret skyggen af bevis for, at VENTUS har mistet om-sætning som følge af KAISA- stolens introduktion til (B2C)-markedet.

15.3. Det bestrides hertil, at KAISA-stolen fortrænger DOWN-stolen fra markedet, allerede fordi de to stole ikke markedsføres på de samme mar-keder og heller ikke med samme anvendelses- område. Af denne årsag be-strides det også, at substitutionsprincippet skulle finde anvendelse i nær-værende sag.”

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen, herunder Person 3's forklaring, til grund, at Ventus har frembragt DOWN-stolen i et tæt samarbejde med EX Workshop, og at stolen er fremstillet med udgangspunkt i kendte former og designelemen-ter.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der ved frembringelsen af DOWN-stolen er foretaget en række designmæssige valg med hensyn til den særlige sammenstilling af de enkelte elementer og materialer, herunder den karakteri-stiske kabelsyning og særprægede konstruktion af armlænene, som ikke ses at have været introduceret på det danske marked før DOWN-stolen blev introdu-ceret i 2016. Henset hertil og til oplysningerne om Ventus’ salg og markedsfø-ring af DOWN-stolen finder retten, at DOWN-stolen har opnået tilstrækkelig kommerciel adskillelsesevne og dermed nyder beskyttelse efter markedsfø-ringslovens § 3, stk. 1.

På denne baggrund tager retten Ventus’ påstand 1 til følge.

Retten finder efter en samlet vurdering, at KAISA-stolen må anses som en me-get nærgående efterligning af DOWN-stolen. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de vandrette kabelsyninger på DOWN-stolens ryg og sæde genfin-des hos KAISA-stolen. Retten har endvidere lagt vægt på, at såvel DOWN-stolens stel og karakteristiske armlæn, som er monteret på undersiden af skal-len og ikke hæfter på stoleryggen, genfindes hos KAISA-stolen. Ud fra et hel-hedsindtryk fremstår stolene således markedsmæssigt forvekslelige.

28

De mindre forskelle på stolenes højde og det forskellige materialevalg medvir-ker ikke til at differentiere KASA-stolen tilstrækkeligt fra DOWN-stolen.

Da der herefter foreligger en meget nærgående efterligning mellem parterne, som opererer på samme marked, finder retten, at KAISA-stolen er frembragt med kendskab til DOWN-stolen, og at Sagsøgte ApS dermed har handlet i strid med markedsføringslovens § 3. Den omstændighed, at Sagsøgte ApS i januar 2022 foretog et testkøb af DOWN-stolen kan ikke føre til en anden vurdering.

Ventus har som følge af den konstaterede krænkelse krav på erstatning og ri-meligt vederlag efter markedsføringslovens § 24, stk. 2 og 3.

Ventus har ikke fremlagt nærmere dokumentation for et afsætningstab og er heller ikke fremkommet med oplysninger om sit dækningsbidrag ved salg af DOWN-stolen. De oplysninger, der foreligger i sagen, giver således ikke noget sikkert grundlag for en udmåling af et beløb i vederlag og erstatning, og udmå-lingen må derfor tage afsæt i en forsigtig, skønsmæssig vurdering. Retten be-mærker i den forbindelse, at Sagsøgte ApS' salg af de krænkende produkter må antages af have medført en vis markedsforstyrrelse for Ventus. Beløbet fastsæt-tes herefter samlet til 60.000 kr. med tillæg af renter som påstået.

Sagsomkostninger

Sagsøgte ApS skal efter sagens resultat betale delvise sagsomkostninger til Ventus, som efter sagens karakter, værdi, omfang og forløb fastsættes til 30.750 kr., hvoraf 30.000 kr. ekskl. moms vedrører udgifter til advokatbistand, og 750 kr. vedrører udgiften til retsafgift.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte ApS tilpligtes at anerkende, at stolen DOWN, som afbilledet i bilag 2, er markedsføringsretligt beskyttet.

Sagsøgte ApS tilpligtes til Ventus-Danmark ApS at betale 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. maj 2022.

Sagsøgte ApS skal til Ventus-Danmark ApS betale sagsomkostninger med 30.750 kr.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Domsresume

Produktefterligning af stol

Dom afsagt: 10. februar 2023

VENTUS-DANMARK ApS mod Sagsøgte ApS, BS-19954/2022-SHR

Sagsøgte ApS' salg og markedsføring af KAISA-stolen krænkede Ventus-Danmark ApS’ rettigheder til DOWN-stolen i henhold til markedsføringsloven. Vederlag og erstatning fastsat skønsmæssigt.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
300.000 kr.