Spørgsmål om, hvorvidt foranstaltning om forvaring kan ændres til anbringelse på psykiatrisk hospital

RETTEN I HORSENS

Udskrift af dombogen.

K E N D E L S E

afsagt den 6. maj 2010

Rettens nr. 2225/2007

Politiets nr. 25k1-70311-00006-07

Anklagemyndigheden

mod

Domfældte

Født 1971

Ved Østre Landsrets dom af 18. september 1998 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 260, nr. 1. Domfældte, som tidligere var dømt for blandt an-det røveri, vold og overtrædelse af straffelovens § 119, blev dømt til anbrin-gelse i forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1. Dommen blev stadfæ-stet af Højesteret ved dom af 15. marts 1999.

Anklagemyndigheden har på Domfældtes anmodning indbragt sagen for retten den 4. december 2007, jf. straffelovens § 72.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at foranstaltningen oprethol-des.

Domfældte, som oprindeligt har påstået forvaringsdommen ophævet, har efter sin endelige påstand nedlagt påstånd om, at foranstaltningen ænd-res til anbringelse på psykiatrisk hospital, subsidiært til anbringelse på Sik-ringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.

Sagens oplysninger

Om Domfældtes forhold siden forvaringsdommen er blandt andet op-lyst følgende:

Af en retspsykiatrisk erklæring af 14. januar 2003, udarbejdet af Retspsyki-atrisk Klinik, fremgår af konklusionen blandt andet, at Domfældte ikke er sindssyg, men at han "personlighedsmæssigt i betydelig grad [findes] afvigende, bl.a. selvcentreret med manglende evne til at indleve sig i andre menneskers følelser og behov, affektlabil og præget af en udtalt tendens til

at lægge skyld og ansvar ud i omgivelserne, således at han forbiser egne pro-blemer eller vanskeligheder ..... [Han] er i væsentlig grad præget af sine mange fængselsophold.".

Af en mentalobservationserklæring af 23. december 2005, udarbejdet af Psy-kiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, fremgår blandt andet:

"Konklusionen på den aktuelle mentalundersøgelse er, at observanden ikke er sindssyg. Han findes fortsat svært personlighedsforstyrret. Der er tale om en paranoid personlighedsforstyrrelse.... Der er en voldsom aggressivitet med en vedholdende sans for egne rettigheder, samt en udtalt selvhenføringstendens...."

Af en skrivelse af 7. juni 2007 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Rigsadvokaten fremgår blandt andet, at Domfældte "... på grund af sin utilpassede, aggressive og til tider voldelige adfærd overfor såvel med-indsatte som personalet er yderst vanskelig at rumme i kriminalforsorgens institutioner. Dette har medført mange disciplinærsager, udelukkelser fra fællesskab og observations-og sikringscelleanbringelser, ligesom han flere gange er politianmeldt for trusler og vold mod personalet. Denne utilpassede adfærd betyder også, at den indsatte ofte bliver overfor til et andet fængsel."

Af et notat af 28. april 2008, udarbejdet af psykiatrisk konsulent Person, fremgår blandt andet:

"Indsatte har via sin advokat ansøgt om strafafbrydelse. Umiddelbart skønnes han psykisk svært påvirket, således at en domsophævelse ikke ud fra et psykiatrisk synspynkt umiddelbart skønnes som værende rele-vant i forhold til retssikkerheden.

Hans psykiske tilstand er af en meget svingende karakter og han huser ekstrem agressivitet, der giver sig udtryk i såvel verbale trusler af me-get svær grad samt i tilfælde, hvor han får bragt sig i situationer, hvor der skal anvendes magt overfor ham, der er svært voldelig overfor de implicerede.

...

Ud fra hans psykiske tilstand burde man få foranlediget, at han kunne afsone under psykiatrisk mere forsvarlige forhold end i fængsel. Da han samtidig er svært voldelig og dermed farlig, synes der kun at være mulighed for at anbefale Sikringen i forhold til fortsat afsoning.

..."

I forbindelse med, at Domfældte i 2007 og 2008 blev tiltalt for to til-fælde af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, blev det ved Køben-havns Byrets kendelse af 5. september 2008 bestemt, at Domfældte påny skulle underkastes mentalundersøgelse.

Af en mentalobservationserklæring af 30. september 2009, udarbejdet af Psykiatrien i Nykøbing Sjælland, Retspsykiatrisk afdeling, fremgår blandt andet:

"...

Klinisk indtryk

Observanden er under samtalerne klar, samlet og orienteret, Han virket noget trist, men ikke sikker depressiv. Der er tydeligvis vrangforestil-linger i form af giftfrygt og observanden kan også berette om hørelses-hallucinationer.

Den emotionelle kontakt til ham er kompromitteret og kontakten er i øvrigt helt på observandens præmisser.

Observanden er grundlæggende emotionel forstyrret, hvilket viser sig i form af mistillid og aggressivitet i forhold til andre.

Han er gennem årene vurderet at være personlighedsforstyrret med en dyssocial paranoid personlighedsstruktur.

Gennem de seneste år, har han udviklet en egentlig sindssygdom, der er mere eller mindre fremtrædende og med vrangforestillinger og hal-lucinationer.

Konklusion

Det drejer sig om en 38-årig mand, der er tiltalt for vold. Han er tidli-gere mentalundersøgt 6 gange uden at være fundet sindssyg, men deri-mod karakterafvigende med en paranoid personlighedsforstyrrelse.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse er observanden fundet normalt begavet og han lider ikke af epilepsi.

Han var ikke på tidspunktet for det påsigtede fundet været påvirket af hverken medicin eller euforiserende stoffer.

Observanden er ved den foretagne undersøgelse fundet sindssyg og han anses også for at have været sindssyg på tidspunktet for det påsig-tede.

Den psykologiske undersøgelse støtter diagnosen.

Observanden findes lidende af paranoid skizofreni og omfattet af straf-felovens § 16, stk. 1.

Såfremt observanden findes skyldig i det påsigtede, skal der, i hense-ende til observandens sindssygdom og voldsomme reaktionsmønster,

anbefales dom til anbringelse på psykiatrisk hospital."

Af en skrivelse af 14. oktober 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår:

"Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har behandlet spørgsmålet om fuldbyrdelse af fængselsstraf i institution uden for Kriminalforsorgen efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Direktoratet bestemmer at den pågældende skal udstå en resterende del af fængselsstraffen i institutionen Sikringsafdelingen ved Nykøbing Sjælland.

.......

Afgørelsen omfatter den forvaringsdom som Højesteret den 15. marts 1999 idømte den pågældende, og fængsel i 8 måneder som Retten i Glostrup den 31. august 2006 idømte den pågældende, samt fængsel i 4 måneder som Retten i Svendborg den 21. august 2007 idømte den pågældende.

Anbringelsen er betinget af, at den dømte

Ikke begår strafbart forhold,

Undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, Afdelingen i Nordsjæl-land,

Undergiver sig de regler, som gælder i institutionen.

Yderligere særvilkår:

Det er en betingelse for anbringelsen, at pågældende ikke afvikler hverken ledsaget eller uledsaget udgang."

Retslægerådet har i en udtalelse af 6. januar 2010 anført:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet under henvisning til tidligere udtalelser, senest af 31.01.06, og til retspsykiatrisk erklæring af 30.09.09 fra Læge 1, Psykiatrien i Nykøbing Sjælland, Retspsykiatrisk afdeling, udtale, at Domfældte er sindssyg og ligeledes var sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han er normalt begavet.

Domfældte har været forstyrret og adfærdsvanskelig siden bar-neårene. Han har været kriminel fra 16 års alderen og fra 18 års alder-en næsten udelukkende fængslet. De senere år har han haft forvarings-dom og farlighedsdekret i en periode. Han har flere gange flyttet fængsel på grund truende adfærd. Det har tidligere været misbrug. Gennem alle årene har han hyppigt overfaldet fængselspersonale. Der er gennemført seks mentalobservationer, hvor Domfældte er

fundet svært personlighedsforstyrret, selvcentreret, mistroisk og ag-gressiv.

Ved den aktuelle observation findes Domfældte sindssyg med vrangforestillinger i form af at blive forgiftet af fængselspersonalet. Dertil beskriver han hørelseshallucinationer i de senere år, idet han mener, at han bliver omtalt, aflyttet, chikaneret og talt ned til. En psy-kologisk undersøgelse bekræfter de kliniske observationer. Han har ik-ke været behandlet med anti-psykotisk virkende medicin, fraset en kort periode for flere år siden.

Retslægerådet finder herefter Domfældte omfattet af straffelo-vens § 16, stk. 1, idet han er sindssyg. Diagnosen er paranoid skizofre-ni (skizofreni med vrangforestillinger) Hvis han findes skyldig, skal Retslægerådet som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på Sikringsafdelingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland".

Domfældte er i 2006 og 2007 idømt frihedsstraf for flere forhold ved-rørende overtrædelse af straffelovens § 119, jf. tildels § 21, § 121, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. tildels § 21.

Forklaringer:

Domfældte har afgivet forklaring i retsmøder den 5. marts 2009, den 1. maj 2009 og den 22. april 2010. Forklaringen afgivet i retsmødet den 5. marts 2009 vedrører alene hans afsoningsvilkår og er under hensyn til hans endelige påstand udeladt i nærværende kendelse. Tilsvarende gælder den forklaring, Domfældte har afgivet i retsmødet den 1. maj 2009, idet der dog af denne forklaring endvidere er tilført retsbogen følgende:

"I 2005 var han på Sikringsanstalten i cirka 4 måneder. I den periode kom der ikke en eneste anmeldelse mod ham om vold eller trusler, ligesom han ikke selv meldte nogle af fængselsfunktionærerne for vold. Forskellen på den måde han blev behandlet på Sikringsanstalten i forhold til de andre afso-ningssteder var f.eks., at han blev fikseret ved sin ankomst, men på en meget mere blid måde end han var vant til. Endvidere blev han løsnet meget hur-tigt. Mens han var i obs-celle efter sin ankomst, blev han budt på kaffe hver time samt på mad, og han blev ordenligt behandlet og fik sine cigaretter. Da han herefter fik en almindelig celle, livede han helt op som menneske. Han oplevede ingen fjendtlighed fra personalet, i modsætning til de andre steder han har afsonet. Det vil sige, at lige så snart de så, at han var fredelig, løsne-de de ham. Der var kun en enkelt ubehagelig episode, som hang sammen med, at hans TV blev taget fra ham, fordi han spillede for højt. Der gik no-gen tid før han fik det tilbage, og til sidst fik han et flip og splittede en stol i cellen ad. Han blev herefter ført til obs-celle, hvor han stille og roligt og blidt blev fikseret og hurtigt løsnet igen, så han kunne ligge ordenligt. Der

kom ingen psykiater og talte med ham om den episode. Den vedrørtei virke-ligeheden ikke TV' et, men derimod den rygsæk, som han bærer rundt på ef-ter at have fået bank af fængselspersonalet så mange gange. Opholdet på Sikringsanstalten var rart. Han fik god mad og fik lov at spise med bestik af metal. Personalet var høflige, venlige og anstændige, og han fik en værdig behandling. Han havde endvidere kontakt med flere af de andre beboere der. Døren til hans celle var ikke låst om dagen, selvom det hed sig, at han var isoleret. Han kunne således f.eks. gå på toilettet, når han ville. Han var på intet tidspunkt ilagt håndjern, mens han var der. .

...

Det han ønsker med denne sag er, at hans foranstaltning ændres, så han kan komme ud af Kriminalforsorgens regi. Han tror, han lider af posttraumatisk stress syndrom, idet han gennemlever de samme episoder med konflikter med fængselspersonalet inde i hovedet igen og igen. Alle lyde på gangen får ham til at reagere. Han tror, at det, som kunne få ham ud i samfundet, først og fremmest er, at han kommer væk fra fængselssystemet, hvor han er prü-gelknabe, og at han f.eks. får ophold på et psykiatrisk hospital. Han har brug for i hvert fald psykologbistand og muligvis også psykiatrisk bistand, så han kan få bearbejdet den rygsæk, han bærer rundt på. Han ønsker ikke at ende som en gammel mand med hævntanker og mistillid til såvel retsvæsenet som fængselsvæsenet. Han synes ikke selv, han er farlig, men når man bliver sparket hver dag, så ender det med at man reagerer. Han vil gerne videre med sit liv og få en ordentlig tilværelse, og han vil gerne have renset og hel-bredt sin sjæl. Han ønsker ikke at modtage psykologhjælp i fængslet, idet han ikke stoler på fængslets psykologer, ligesom vagterne har adgang til der-es optegnelser. Endelig ønsker han sig et hus på landet, hvor han kan dyrke grøntsager m.v. "

Læge 2 har under retsmødet den 22. april 2010 oplyst, at han har haft sporadisk kontakt med Domfældte siden indlæggelsen på Sikrin-gen i maj 2009. Det er gået godt, og Domfældte har fået det meget bedre. I be-gyndelsen var det svært at tale med ham, men det er det ikke længere. Domfældte har taget over 30 kilo på, siden han kom til Sikringen. Hans vægt var så-ledes unormalt lav, da han ankom. Der har ikke været voldelige episoder un-der hans indlæggelse på Sikringen. Domfældte har det svært med uniformeret fængselspersonale. Man har ikke uniformeret personale på Sikringen. I star-ten af Domfældtes indlæggelse havde personalet mange diskussioner med ham, men det har de ikke mere. Det er forsvundet siden oktober /november 2009, hvor man startede behandlingen med neuroleptikum. Domfældte har tidligere kortvarigt været i en sådan behandling, men det standsede man igen, idet der ikke var effekt af behandlingen. I og med, at Domfældte ikke har en anbringel-sesdom til Sikringen eller et farlighedsdekret, har Sikringen ikke kunnet lave fremtidsplaner for ham. Hvis det bliver fastslået, at Domfældte skal blive på Sik-ringen, kan man lave planer for ham, og herunder løbende lempe hans afso-ningvilkår.

Domfældte har i retsmødet den 22. april 2010 forklaret, at han er

enig i den udvikling, som Læge 2 beskriver. Han har taget ca. 35 ki-lo på, siden han kom til Sikringen, fordi han spiser den mad, der kommer. Han har således fuldt tillid til, at de ikke gør noget ved maden her. Hans vægt, da han ankom, var unormalt lav, fordi han før da til sidst ikke turde el-ler ikke havde lyst til at spise. Der har ikke været voldelige konflikter, mens han har været på Sikringen. Han er lige så frihedsberøvet her, som han var, mens han var i fængsel, men her er der ikke nogen, der jagter ham som en boksebold, der bare skal trynes. Han har ingen problemer med de ansatte her. Der er dog nogen, han kan lide bedre end andre. Han har ikke specielt problemer med uniformeret personale, men medens han var i fængselssyste-met, fik han ikke en korrekt og værdig behandling. Fængselspersonalet har således systematisk jagtet ham siden 2003, hvor han blev straffet for over-trædelse af straffelovens § 119. Før dette tidspunkt havde han ikke konflik-ter med fængselspersonalet. På Sikringen lever han i fred og ro. Her er reg-ler, som han følger. Han har også forsøgt at følge de regler, der gjaldt i de fængsler, han har været i, men det fik han ikke lov til. Han medicineres nu med et præparat ved navn Zyprexa. Han mener dog ikke, at det er det, der gør en forskel. Det, der gør en forskel, er, at han ikke længere er i et fængsel. Han har således tidligere fået samme præparat i en kort periode, men det havde ingen effekt, udover, at han tog på i vægt. Han får nu endvidere et ste-solidpræparat, og han mener, at det er det, som hjælper ham mest. Han me-ner, at baggrunden for, at han nu er fundet psykotisk er, at man har tævet og fastspændt ham i 5-6 år, ligesom man har larmet omkring ham og nægtet ham rent tøj og rent sengetøj og mange andre ting. Under de omstændighe-der kan det ikke undgås, at man bliver skør. Det er således fængselsvæsenets skyld, at han sidder her i dag. Han i er færd med at anlægge en rstatningssag mod fængselsvæsenet. Hvis han kunne komme til Vridsløse på en fælles-skabsafdeling, uden at have ballade med fængselspersonalet, ville han gerne dette. Han vil gerne sluses ud via psykiatrien. Han har stadig en stor drøm om et hus på landet.

Procedure:

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen til støtte for sin på-stand anført, at sagen skal afgøres ud fra, om en ændring eller ophævelse af forvaringsdommen er forsvarlig på grundlag af de nu foreliggende oplysnin-ger. På det foreliggende grundlag er det eneste forsvarlige at opretholde for-varingsdommen. For så vidt angår proportionalitetshensynet er det farlighe-den og risikoen for ny ligeartet kriminalitet, der er afgørende, jf. herved af-gørelserne trykt i TfK 2007.843V og U2000.1419V. I denne sag er foran-staltningen ikke er opretholdt uforsvarligt længe. Den omstændighed, at Domfældte har profiteret af opholdet på Sikringen, kan ikke ændre herved. Med Kriminalforsorgens afgørelse af 14. oktober 2009 kan Domfældte forblive på sikringen, også ved en opretholdelse af forvaringsdommen.

Forsvareren har under hovedforhandlingen til støtte for sine påstande gjort gældende, at der i de seneste udtalelser om Domfældte, særligt mentalundersø-

gelsen af 30. september 2009 og Retslægerådets udtalelse af 6. januar 2010, ikke ses ordet farlighed. Der er endvidere ikke foretaget en nyere farligheds-vurdering af Domfældte. Et proportionalitetshensyn må begrunde, at forvarings-dommen ikke længere opretholdes. Dommen fra 1999, som vedrører forhold begået i 1997 og tidligere, ville isoleret set have udløst få års fængsel, hvis Domfældte ikke var blevet idømt forvaring. Afgørelsen trykt i TfK 2008.333 vi-ser, at der ikke må være åbenbart misforhold mellem den begåede kriminali-tet og den tid, der er gået, siden foranstaltningen blev iværksat. Det gøres gældende, at Domfældtes nu konstaterede sindssygdom er opstået eller forværret som følge af forvaringsdommen. Hvis forvaringsdommen ikke ændres, er der risiko for, at han bliver anbragt et fængsel, selv om han er fundet sinds-syg.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter såvel mentalobservationserklæringen af 30. september 2009 som Rets-lægerådets udtalelse af 6. januar 2010, må det lægges til grund, at Domfældte nu er omfattet af straffelovens § 16, idet han er sindssyg.

Uanset, at Domfældte er idømt forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, er det under disse omstændigheder ikke udelukket, at forvarings-dommen kan ændres til en dom til anbringelse som af ham påstået.

Imidlertid finder retten under henvisning til Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse af 14. oktober 2009, som på visse betingelser sikrer Domfældte fortsat afsoning af blandt andet forvaringsdommen på Sikringsaf-delingen ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, og i lyset af den om-stændighed, at Domfældte i 2006 og 2007 igen er dømt for personfar-lig kriminalitet, ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage hans påstand om ændring af forvaringsdommen til følge. Et proportionalitetshensyn kan såle-des under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Thi bestemmes:

Domfældtes begæring om, at den forvaringsdom, han blev idømt ved Højesterets dom af 15. marts 1999, ændres, tages ikke til følge.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer