Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 30. juni 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Michael Kistrup og An-nette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
17. afd. a.s. nr. B-1502-10:
Appellant
(advokat K. L. Németh)
mod
Ejendomsselskabet
af 23. november 1979 ApS
(advokat Bent Randeris)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes svarskrift af 17. juni 2010 fra advokat Bent Randeris med begæring om, at Appellant, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som Appellant kan blive pålagt at betale til indstævnte, Ejendomsselskabet af 23. november 1979 ApS, for sagens behand-ling i landsretten.
Der fremlagdes endvidere ankestævning, domsudskrift, redegørelse samt byrettens processkrifter med bilag 1-26 og B-O.
- 2 -
Ejendomsselskabet af 23. november 1979 ApS ved advokat Bent Randeris har telefonisk den 29. juni 2010 oplyst, at der ikke under byrettens behandling af sagen var begæret sik-kerhedsstillelse for sagsomkostninger.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Da der ikke under byrettens behandling af sagen var begæret sikkerhedsstillelse for de om-sagsomkostninger, som Appellant blev pålagt at betale til Ejendomsselskabet af 23. november 1979 ApS, kan Appellant ikke under ankesagens behandling i medfør af retsplejelovens § 321, stk. 1, pålægges at stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som Appellant kan blive pålagt at betale til Ejendomsselskabet af 23. november 1979 ApS, såfremt Appellant ikke får medhold i anken, hvorfor
b e s t e m m e s :
Anmodningen om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger imødekommes ikke.
Sagen udsat til den 20. juli 2010 på appellantens udarbejdelse af tidsplan, der skal udar-bejdes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i landsrettens brev af 25. maj 2010.