Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. februar 2010
Rettens nr. 2-1864/2009
Politiets nr. 0108-70311-00269-08
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1986)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2009.
Tiltalte er tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, subsidiært § 266, jf. 81, nr. 7,
ved den 4. oktober 2008 kl. 23.32 i et debatforum på internettet med trussel om vold at have overfaldet medlem af Folketinget Person, idet tiltal-te skrev: "Helle for at skyde hende" og lad mig skyde den klamme rynke-fjæ-sede gamle kælling en gang for alle!", hvilket var egnet til hos nogen at frem-kalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt at have skrevet som anført i anklageskriftet, men har nægtet sig skyldig, idet hun har gjort gældende, at hun ikke har haft forsæt til at fremsætte trusler.
Sagens oplysninger
Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte. Forkla-ringen gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33a.
Der er af kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-talte.
Std 75284
Side 2/3
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun har påbegyndt en ud-dannelse som social- og sundhedsassistent. Hun ønsker senere at blive syge-plejerske. Hun bor hos sine forældre. Hendes lejlighed er blevet solgt på tvangsauktion.
Tiltalte er ikke straffet af betydning for sagen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan som ubestridt lægges til grund, at tiltalte har fremsat de i anklagesk-riftet angivne udtalelser rettet mod Person på et debatforum på Face-book.
Udtalelserne er ikke fremsat direkte over for Person, men i et grup-pechatrum, der er tilgængeligt for alle. Retten finder derfor, at udtalelserne er af så indirekte karakter, at der ikke foreligger en overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 1.
Retten finder, at udtalelserne har et indhold, der egnet til hos nogen at frem-kalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, hvilket til-talte har måttet indse. Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 266, jf. § 81, nr. 7.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 7.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold og den siden gerningstidspunktet forløbne tid.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Side 3/3
Dommer