Dom
Retten i Kolding
DOM
Afsagt den 30. september 2014 i sag nr. BS 1-1091/2014:
Klage fra
Mor
Adresse
By
og
Barn
Adresse
By
over
Ankestyrlesen
Der har medvirket sagkyndige dommere ved behandling af sagen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, Mor, er mor til og eneindehaver af forældremyndigheden over medsagsøgeren, Barn, der er født Dato 2000. Barn har været tvangsmæssigt anbragt udenfor hjemmet fra den 29. juni 2012, indtil hun den 1. maj 2014 blev hjemgivet til Mor af Kommune. Den 4. juni 2014 bestemte Ankestyrelsen i medfør af lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 1 og stk. 3, jf. § 58, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, og 4, jf. 2. punktum, at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet. Genbehandlingsfristen blev i medfør af servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, 1. punktum, fastsat til 2 år. Mor og Barn blev underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 17. juni 2014.
Ankestyrelsens afgørelse er efter skriftlige anmodninger af 18. juni 2014 fra Mors advokat og Barns advokat blevet indbragt for retten af Ankestyrelsen ved brev af 20. juni 2014.
Barn har siden hjemgivelsen den 1. maj 2014 haft bopæl hos moren, og
rettenhar den 2. juli 2014 besluttet at tillægge sagens indbringelse
opsættende virkning under henvisning til retsplejelovens § 469, stk. 3, og lov om social service § 170, stk. 3.
Påstande:
Mor og Barn har begge nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 ophæves.
Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 2/15
Sagens oplysninger:
Sagener blevet gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i
Ankestyrelsens afgørelse og en skriftlig redegørelse, der er udarbejdet af Kammeradvokaten.
I Ankestyrelsens afgørelse af hedder det blandt andet:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse
Vi vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg
forog behandling af Barn, og på grund af adfærds-og
tilpasningsproblemer hos Barn.
Vi vurderer også, at problemerne ikke kan løses under Barns ophold i hjemmet.
Årsagen til det er, at Mor på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre hende den behandling, som Barn på grund af sociale og følelsesmæssige problemer særligt har brug for.
Årsagen er endvidere, at Barn har store følelsesmæssige vanskeligheder og behov for ophold i et meget struktureret miljø med tydelige, stabile voksne, der kan yde en professionel indsats og støtte og guide hende.
Vi henviser vedrørende Mor til, at hun er beskrevet med egne svære følelsesmæssige vanskeligheder, er styret af
egensindsstemning og følelser, rummer markant apati og
ligegyldighed og med lettere skizoide personlighedsmæssige ubalancer. Hun har grundet mange års negative erfaringer i mellemmenneskelige sammenhænge trukket sig markant fra det sociale felt og søger mere og mere isolation og møder andre på en garderet og vagtsom måde. Hun viser sjældent følelser, viser
minimalinteresse for andres liv, mistolker andres
følelsesmæssige tilstand grundet egne problematikker. Hun forsøger gennem ængstelige undvigende tendenser at flygte fra egen indre følelsesmæssige smerte og fremstår reserveret og afstandtagende.
Videre henviser vi til, at Mor ikke er beskrevet i stand til at magte Barn og sikre hende en positiv udvikling, ligesom hun er beskrevet med vanskeligheder i forhold til at tilsidesætte egne behov til fordel for Barns, herunder med konfliktskabende episoder med splitting som gennemgående redskab, at hun afviser Barn og ikke imødekommer hendes behov, ligesom der
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 3/15
er underrettet om bekymring i forhold til Mors alkoholforbrug.
Om henviser om Barn til, at hun er beskrevet svære sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, herunder selvskadende adfærd, flere selvmordsforsøg, involvering i uhensigtsmæssige relationer og begyndende kriminalitet. Vi henviser videre til, at Barn er beskrevet tilknytningsforstyrret med et utrygt tilknytningsmønster med en undgående tilknytningsstil. Hun har ringe forventning om gensidighed i kontakten med andre og udviser ikke interesse for nærhed. Hun er endvidere beskrevet svært personlighedsforstyrret og med udøvelse af splitting i omgivelserne. Det er beskrevet, at hun i kontakten med andre kan være tilbøjelig til at indordne sig og lade andre tage styringen i hendes liv, og at hun kan involvere sig i risikobetonede eller spændingsprægede aktiviteter for at undgå at forholde sig til ubehagelige tanker og følelser. Hun svinger adfærdsmæssigt fra et meget yngre førskolebarn til voksen. Det er vurderet, at hun vil trives bedst i sammenhænge, hvor de voksne formår at skabe en god struktur, klare forventninger og forudsigelighed og at hun har behov for at de voksne omkring hende er i stand til at spejle følelsesmæssige tilstande og selv være i stand til at udtrykke dem reguleret.
Vi er opmærksomme på, at Barn har givet udtryk for, at hun ønsker at bo hjemme. Vi vurderer dog, uanset Barns holdning, at det er bedst for hende, at være anbragt uden for hjemmet.
…
Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist
Vi vurderer, at der ikke er grund til at fravige hovedreglen om, at børn og unge-udvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år.
Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Mors forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode, og at hun derved vil blive i stand til at varetage omsorgen for Barn.
Årsagen er desuden, at Barn har brug for behandling og ophold blandt ansvarlige og forudsigelige voksne i længere tid.
Vi henviser til de ovenfor, under begrundelsen for afgørelse om anbringelse, anførte oplysninger.
Vi henviser endelig til, at Barn har været anbragt udenfor hjemmet indenfor det seneste år.
…”
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 4/15
I Kammeradvokatens redegørelse til brug for sagen hedder det blandt andet:
”…
Barn blev akut anbragt uden for hjemmet den 29. juni 2012 på Institution, hvor hun har boet til hun blev hjemgivet til Mor den 1. maj 2014.
Retten i Kolding har ved kendelse af 2. juli 2014 tillagt sagens indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 opsættende virkning, hvorfor Barn fortsat bor hjemme hos sin mor.
Ud over Barn har Mor to voksne piger, Søskende 1 og Søskende 2.
Anbringelsen af Barn har tidligere været prøvet ved Ankesty-relsen og domstolene:
·Retten i Kolding ophævede ved dom af 21. december 2012
(bilag 6) Ankestyrelsens afgørelse af 10. september 2012 om, at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Byretten stadfæstede alene formandsbeslutningen om akut an-bringelse. Ved dom af 6. juni 2013 (bilag 9) stadfæstede lands-retten byrettens dom vedrørende formandsbeslutningen og stad-fæstede Ankestyrelsens afgørelse vedrørende den tvangsmæssige anbringelse af Barn. Genbehandlingsfristen blev fastsat til 6 måneder fra landsrettens dom.
·Ankestyrelsen har i møde den 11. januar 2014 (bilag 29)
stadfæstet børn og ungeudvalgets afgørelse af 3. december 2013 om fortsat anbringelse af Barn uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Afgørelsen blev indbragt for byretten, men hævet, da Barn blev hjemgivet 1. maj 2014.
Om Mors uddannelses-og erhvervsmæssige forhold er det oplyst, at hun er uddannet og i arbejde som Stilling.
…
Autoriseret psykolog Person 1 har i erklæring af 4. no-vember 2012 om psykologisk undersøgelse og forældre kompe-tence af Mor (…) blandt andet anført, at:
”Konklusion.
Mor Er en gennemsnitlig intelligent kvinde, der igennem flere år har været udsat for skuffelser, svigt og familiemæssige proble-matikker, der har en kompleksitet, som har forstyrret hele famili-edynamikken og harmonien i familien.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 5/15
[…]
De depressive træk hos Mor gør, at hun fremstår glædesløs. Hun synes på mange områder at have resigneret. Mor har mistet troen på, at noget kan gå godt ret lang tid i hendes liv – og det skaber naturligvis tristhed og bitterhed hos Mor. Disse problematikker kan ses i observationerne, hvor samspillet kommer til at mangle vitalitet, glæde og energi i mange sekvenser – og Mors emotio-nelle mistrivsel vil kunne smitte Barn, således at hendes i for-vejen emotionelle tilstand forværres.
Barn kan således ikke grundet egne sårbarheder tåle at blive ud-sat for Mors sårbarheder i alle døgnets timer hver dag, idet hun i stedet jf. den psykologiske undersøgelse, der nyligt er udarbej-det har brug for professionel hjælp. Denne hjælp kan Mor natur-ligvis ikke give hende, når hun selv er svækket og sårbar i den grad, som denne undersøgelse har belyst.
[…]
I forhold til behandlingen af Barns problematikker, så kan ob-servationer og samtaler i forbindelse med denne undersøgelse understøtte vurderingen af, at en behandling af Barns proble-matikker er nødvendig. Dels fordi problematikker skal mødes på en professionel og tålmodig måde på det emotionelle plan. Det-te, så der [ikke] en retraumatiseres, som det fremgår af psykolo-gundersøgelsen, at der kan være i risiko for.
Ligeledes vurderes det, at Mors egne sårbarheder og problema-tikker vil kræve et længerevarende behandlingsforløb, såfremt hendes depression, markante vagtsomhed og afstandstagende til det sociale felt skal kunne bearbejdes på en måde, så hun kan signalere positive og tryghedsskabende holdninger overfor et barn på det mellemmenneskelige plan.
[…]
Barn har under sit ophold på Institution vist, at det ikke er nogen helt nem opgave at skærme hende mod uheldige miljø-mæssige påvirkninger, som psykologundersøgelsen peger på nødvendigheden af. Barn har stukket af to gange indenfor den tid fra Institution, derfor synes ingen med 100 % sikkerhed i stand til at skærme. Barn fra periodisk uheldige påvirkninger. Men det kræver meget energi at forsøge at gøre det kontinuerligt hver dag i døgnets 24 timer. Og den energi synes Mor aktuelt ik-ke at have, selvom kun kæmper for at gøre det så godt, som hun kan til trods for egen emotionelle mistrivsel. Men det fremgår af både personlighedstestene og af observationerne, at Mor mang-ler kræfter, og at hun aktuelt ikke får tilstrækkeligt med søvn el-ler mad til, at hendes krop og psyke kan fungere optimalt.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 6/15
I PAI testen peges der på, at Mor kan have en evne til at mistol-ke andres følelsesmæssige tilstand og behov – grundet egne pro-blematikker. Mor kan grundet summen af hendes problematik-ker miste kontrol og fremstå med resignation over egen situati-on. Det synes netop at være tilfældet, når Mor fx lufter sine frustrationer overfor Barn i forhold til udmeldinger omkring en eventuel aktuel flytning til fx Fyn. En udmelding, som tydeligvis fremkaldte fornyede bekymringer hos Barn, hvilket hun aktuelt naturligvis ikke har brug for.
[…]
I forhold til de samværs former, der er i gang mellem Mor og Barn, der er det positivt, at det fremgår af både personligheds-test og observationer, at Mor generelt formidler alment gælden-de normer og værdier videre til Barn.
Det synes vigtigt for Barns udvikling, at hun stadig bevarer en tæt relation til Mor Ligeledes vil det kunne gavne Barn – men også Mors forældrekompetencer på den lange bane, såfremt Mor holder fast i den åbenhed, som hun senest i undersøgelses-processen har udtrykt i forhold til at vise motivation for at indgå i behandlingsforløb.
Det synes afslutningsvist at have afgørende betydning, at Mor bakker op omkring den støtte og hjælp, som forvaltningen måtte finde nødvendig i forhold til at forsøge at afhjælpe de sårbarhe-der, som Barn og Mor har set i forhold til de respektive under-søgelser, som de nyligt begge har gennemgået.”
…
Pædiatrisk afdeling Hospital har i underretning af 24. maj 2013 (…) oplyst, at Barn var blevet indlagt efter at have ta-get 12 styk Panodil á 500 mg i suicidalt øjemed. Hun havde ta-get dem, fordi hun havde haft det skidt, men hun kunne ikke selv beskrive, hvad det skyldes. Hun var ellers glad for at være på Institution og trivedes. Afdelingen var bekymret for Barns psykiske og fysiske velbefindende.
…
Det er i journal fra Psykiatri i Region Syddanmark af 9. septem-ber 2013 (…) anført, at Barn var blevet henvist efter hendes indtagelse af piller. Hun ønskede dog ikke at tale om årsagen hertil. Der var blevet foretaget en bred psykiatrisk undersøgelse for en mulig grundlæggende psykiatrisk sygdom, som man imid-lertid ikke kunne finde. Det var vurderingen, at Barns vanske-ligheder skyldtes en kompliceret yders belastet familiebaggrund. Herudover var der fortsat sociale og familiemæssige belastnin-ger.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 7/15
Børneafdelingen, Hospital har i underretning af 7. okto-ber 2013 (…) oplyst, at Barn igen havde været indlagt på bør-neafdelingen på grund af Panodil forgiftning. Det var usikkert, om det var i suicidalt øjemed eller på grund af vrede og frustrati-oner. Børneafdelingen udtrykte bekymring for hendes fremtidige psykisk og fysiske velbefindende.
…
I notat af 12. november 2013 (…) er fra Børneafdelingen, Hospital oplyst i forbindelse med Barns indlæggelse på sy-gehuset, at hun var stukket af på trods af, at der havde været fast vagt på hende. Det er endvidere oplyst af børn og unge psykia-ter, at Barn havde klaget over stemmehøring, hvilket vurderes at være på en belastningsbaggrund. Det blev ikke vurderet, at der var psykotisk baggrund. Det er endvidere anført, at Barn var tom i forhold til personlighedsstruktur, at hun lavede splitning, og at hun vurderede at være svært personlighedsforstyrret (borderline). Det er om Mor oplyst, at hun forstyrrede, nåd hu var på sygehuset. Der opstod hurtig en alliance om, at det var bedre, at Barn var hjemme. De bekræftede hinanden, og Barn fik opmærksomhed fra sin mor.
Institution har i e-mail af 15. november 2013 (…) orienteret forvaltningen om en samtale om børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling Hospital. Det fremgår blandt andet, at sygehu-set vurderede, at Barn var alt for behandlingskrævende til at blive anbragt i en plejefamilie, hun havde brug for at være an-bragt på et lille professionelt sted med få voksne og unge.
Forstander Person 2, Institution har i e-mail af 18. no-vember 2013 til forvaltningen … udtrykt sin bekymring i for-hold til Barn, idet han var bekymret for, at hvis de pressede hende ret meget mere, ville hun igen forsøge at tage sit liv, og han vurderede, at de ikke på Institution var gearede til at passe godt nok på hende.
….
Psykoterapeut Person 3 har i erklæring af 19. november 2013 (...) blandt andet anført, at Barn havde givet udtryk for, at hun mistrivedes på Institution og ønskede at flytte derfra. Det var psykoterapeutens vurdering, at kommunen måske skulle overveje et andet alternativ til Barn. Barn var tilknytningsfor-styrret og så skrøbelig, at en institution med mange relationer nærmest var et overgeb på hende.
I møde den 3. december 2013 besluttede børn og unge-udvalget i Kommune, at Barn fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 2 år (…).
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 8/15
I forvaltningens journalnotat af 9. december 2013 (…) fremgår, at Barn var stukket af lørdag aften ved 23-tiden. Det fremgår af journalnotat af 10. december 2013, at hun var kommet hjem til sin mor i nattens løb. I forhold til om opgaven kunne løses i hjemmet, var det vurderingen, at Mor ikke kunne hol-de til at blive presset yderligere, da hun i forvejen ydede alt, hvad hun kunne i forhold til samarbejde og i forhold til at hjælpe Barn mest muligt. Det blev afslutningsvist aftalt, at Barn kørte i sommerhus og pakkede sine ting, hvorefter hun blev kørt til Institution. Det var vurderingen, at Barn var meget prøven-de i sin adfærd og gerne ville styre, hvad der skete. Hårdt presset accepterede hun styring og fulgte med uden tvang.
Hospital Børneafdeling underrettede den 10. januar 2014 forvaltningen (…), idet Barn på ny den 9. januar 2013 (rettelig 2014) var blevet indlagt efter indtagelse af for mange Panodil.
Der har den 6. marts 2014 været afholdt børnesamtale med Barn (…). I samme notat er refereret til et møde vedrørende drøf-telse af fremtid for Barn med deltagelse af Mor, Person 3, Institution samt forvaltningen. Det fremgår, at det Person 3's holdning, at Barn skulle hjemgives til sin mor. Man drøftede en hjemgivelse, hvor Barn skulle hjem om-kring 1. maj 2014. Der skulle være mulighed for en mentorord-ning og en støtte til Barn.
Ved afgørelse af 10. marts 2014 (…) meddelte forvaltningen Barn, at man havde besluttet i henhold til servicelovens § 68, at bringe afgørelsen om anbringelse af Barn til ophør. Baggrunden herfor var, at anbringelsen ikke længere var formålstjenlig samt, at det blev vurderet, at formålet bedst kunne opnås ved vide-reindsats/foranstaltninger i hjemmet.
…
Pædagog Person 4 har i udtalelse af 18. maj 2014 (…) anført, at hun havde været sammen med Barn 4 gange i alt 29 timer, hvorfor udtalelsen blev på et spinkelt grundlag. Barn var en stille indadvendt pige, som ikke gav udtryk for egne ønsker til mad og aktiviteter, men blot fulgte med de forslag og planer, hun blev præsenteret for. Hun opsøgte ikke socialt samvær med andre unge i de situationer, hvor der havde været jævnaldrene, men hun var ikke afvisende, når hun blev kontaktet af dem.
Person 3 har i udtalelse af 19. maj 2014 (…) om Barn an-ført, at hun havde været i psykoterapeutisk behandling fra no-vember 2013. Det fremgår, at Barn var et barn med træk af emotionel ustabil personlighedsstruktur, og hendes behandlings-forløb var tilrettelagt efter dette. Den faglige vurdering eller psy-
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 9/15
koterapeutisk behandling i 6 måneder var, at man ikke kunne komme videre behandlingsmæssigt med Barn, så længe hun var anbragt på Institution. Hvis Barn fortsat anbragt uden for hjemmet, ville behandlingen ikke have samme effekt, som hvis hun havde ophold hos sin mor. Barn ville have brug for indsat-ser i hjemmet og terapeutisk behandling i en årrække, da hun var stærkt behandlingskrævende. Men de bedste resultater vurdere-des for nuværende at være dagbehandling. Hun kunne fagligst tilslutte sig kommunens afslutning om hjemgivelse.
Det fremgår af statusudtalelse af 20. maj 2014 fra ungekonsulent Person 5, hvor Barn var i aflastning (…), at Barn på daværende tidspunkt ikke var startet i skole, og at der kunne for-ventes problemer, når hun skulle i skole, idet hun nu havde vendt om på dag og nat. Barn havde på nuværende tidspunkt ikke udvist en destruktiv adfærd. Hun havde en tilknytning til sin mor, og hun ønskede, at de skulle få et godt forhold til hinan-den. Barn havde på opholdsstedet udviklet en adfærd, der ikke var hensigtsmæssig for hende. Hun havde endnu ikke været fy-sisk over for sin mor, men havde sagt, at hun havde haft lyst til det. Der var en del konflikter mellem Mor og Barn, ofte gående ud på at Barn ville ud af huset, og Mor ville have, at hun blev hjemme.
…
Af forvaltningens journalnotat af 16. juni 2014 (…) fremgår, at man havde modtaget et opkald fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, som afviste henvisningen på Barn, da hun i 2013 var udredt med diagnosen adfærdsmæssige og emotionelle forstyr-relser. Barn var for ung til at kunne blive udredt for eventuel personlighedsforstyrrelse, eller det man kaldte borderline. Syge-huset oplyste, at Barn krævede massivt pædagogisk støtte, el-lers ville hun netop være i risiko for at udvikle personlighedsfor-styrrelser. Sagen blev afsluttet fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Skole har i udtalelse af 27. juni 2014 (…) oplyst, at Barn startede på skolen den 2. juni 2014. Det fremgår, at hun de første dag havde det svært med den forandring, der var forbun-det med dels at aflytte hjem dels at få et skoleskift. Efter i få da-ge ikke at have deltaget i den fulde undervisning besluttede hun, at hun ville deltage så meget som muligt og valgte at blive der hele undervisningsdagen. Barn viste sin tillid ved at være me-get åben og ærlig i forhold til de ting, der bekymrede og frustre-rede hende. Barn var tydeligt præget af angsten og usikkerhe-den for fremtiden. Hun ønskede at fortsætte skolegangen på sko-len, hvor hun var tryg og følte sig accepteret for den, hun var. U-middelbart ville et nyt skoleskift påvirke hende i negativ retning.
Ungekonsulent og aflastningsperson Person 5 har i udta-
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 10/15
lelse af 27. juni 2014 (…) om Barn blandt andet anført, at der var tilknyttet ungekonsulent på Barn de dage, hvor Mor arbejdede, oprindeligt fra 13:30-22:30. Tidsrummet var ble-vet ændret til 17-21 fra 1. juni 2014, da Barn følte sig overvå-get konstant. Fra 23. juni 2014 var mandage og tirsdage, hvor Mor arbejdede lavet om til aflastning i samråd med Mor. Barn gik nu i skole fuld tid, var glad for skolen og var kommet i en god klasse. Overordnet havde det ikke så godt for Barn at have været i sommerhus i så lang tid, hvor hun langt hen ad vejen havde fået lov til at sætte dagsordenen i som-merhuset. Nu var Barn begyndt, uden større konflikter, at ind-ordne sig under de regler, som Mor og andre stillede. Om aflastningen er anført, at hun var i aflastning 17-21. Barn var begyndt at føle sig ”hjemme” i afdelingen og slappede mere af. Hun kunne nogle gange virke irriteret over, at Mor ringede flere gange om dagen, men hun var samtidig glad for det. Barn havde fortsat en adfærd, der sprang aldersmæssigt fra 5 til 20 år. Barn havde fortalt, at der ikke ofte var skænderi med Mor mere, men at de hyggede sig sammen i stedet. Barn havde fortalt, at hun skulle anbringes, og hun var ked af det. Hun havde været ovre og se det opholdssted, hvor hun skul-le bo, hun kendte mange af de unge, der boede på stedet.
Psykoterapeut Person 3 af 29. juni 2014 (…) anført, at hun stillede sig fagligt undrende over for Ankestyrelsens afgørelse. Det er anført, at det var psykoterapeutens vurdering, at Barns anbringelse havde været ulykkelig for så vel hende som for hen-des mor. Barns adfærds- og tilpasningsproblemer var efter Person 3's bedste vurdering ikke blevet behandlet, men tværti-mod forværret under anbringelsen. Det var vurderingen, at Barn nu var godt på vej, og at det ville være omsorgssvigt at genan-bringe hende. Barn tålte ikke at blive anbragt igen. Det var vur-deringen, at hjemgivelsen var det bedste, der var sket for Barn. Med støtte fra forvaltningen og med de indsatser, der allerede var sat i gang, ville det her blive en lykkelig afslutning på en ekstremt ulykkelig anbringelse.
…”
I en periodebeskrivelse af 24. august 2014 fra Person 5, der er ungekonsulent i Kommune og aflastningsperson for Barn, hedder det:
”…
Overordnet går det godt med Barn i aflastningen. Barn har fået en indre ro, som påvirker hende i hverdagen.
Barn er i aflastning mellem 12 – 15 dage om måneden, hun er i aflastning i alle lige weekender samt alle mandage og tirsdage.
…
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 11/15
Barn er blevet god til at aflæse mig, specielt når hun er på vej over den grænse jeg har sat, når hun kan se på mig, at nu er det nok, bliver hun som en 5 årig og prøver at indynde sig og gøre det godt igen.
Barn kan tåle et nej nu uden at der skal være den store diskussion, hun bliver sur, men det går hurtigt over.
Barn agerer nu som en 14 årig teenager, hun springer ikke mellem at være 5 år og 18 år, hun har ikke længere behov for at provokere sine omgivelser om snak om sprut og drenge.
Barn er fortsat meget kræsen, hun vælger altid, når hun skal prøve noget nyt, at sige hun ikke kan lide det, og hun prøver ikke at smage på maden, Barn er mest til fastfood, hun bliver ikke spurgt længere om hvad hun ønsker sig til aftensmad, men
måspise det der bliver serveret, eller tage rugbrød som
alternativ.
Barn går fortsat ikke i bad i aflastningen, og der har været nødvendigt at side til Barn, når hun kommer om mandagen, i aften skal hun i bad, da hun stinker, tirsdagen derefter er det tydeligt at se at hun har været i bad.
Barn er blevet taget godt imod af naboerne, hun har været med en nabo på tur på hesteryg i området, en stor oplevelse for Barn.
Barn skal starte på rideskole den 2.9.14, hun glæder sig. Hun har startet med at sige, at hvis hun ikke fik en stor hest ville hun ikke ride, det har vi taget en snak om, og nu vil hun give den hest hun får, en chance.
…”
I et journalnotat af 26. august 2014 fra Kommune hedder det:
”…
Barn er meget glad for at hun er hjemme ved hendes mor indtil sagen skal for retten d. 16. september 2014. Uvisheden om hvad der skal ske efter d. 16 fylder rigtig meget for hende. Barn syntes selv det går meget bedre hos mor, de konflikter de havde i starten har de ikke mere. Barn ved godt at hun er med ansvarlig for at forholdene i hjemmet kan lykkedes. Det har været svært for hende i starten at skulle indordne sig efter regler fra mor og kommunen, da hun har haft meget frie tøjler da hun var anbragt på Institution. Barn syntes selv hun er blevet meget bedre til det. Det har givet hende mere ro at komme hjem til mor.
…”
I en udateret "Status over udviklingen i behandlingsforløbet med
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 12/15
Barn" fra psykoterapeut Person 3 hedder det blandt andet:
”…
Punkt 6. Skoleforhold og læring
Barn passer hendes skolegang også når det er en dårlig dag eller når kæresten slår op. De går i samme klasse. Det kræver mod og
vilje,hvilket Barn har. Vi arbejder tæt skolen, hjemmet,
kommunen og ut. Barn er meget aktiv i hendes skolegang og glad for at modtage læring. Barn er godt begavet og har nu fundet glæden ved at gå i skole igen.
…
Barn er stadig behandlingskrævende og svinger fra offer til
krænkerstruktur, hvilketvil være et længerevarende
behandlingspunkt. Det nye er at Barn hun så småt kan beskrive, hvor svært det er at være hende både når hun gå i overmagt og i afmagt.
…”
I en statusudtalelse af 9. september 2014 fra Skole hedder det blandt andet:
”…
Barn virker sund og rask og er altid velsoigneret. Hun har haft udfald omkring maden i forbindelse med kærestesorg, men det var hurtigt overstået.
…
Barn passer skolen hverdag og der har i starten været meget
småudfald, dem ser vi ikke mere og det på trods af at
skoledagen er blevet betydelig længere.
…
Barn er i besiddelse af gode færdigheder og indeholder stort potentiale rent fagligt. Hun har et højt fagligt niveau, på trods af tidligere mangel på skolegang. Barn er i besiddelse af gode evner til at tilegne sig ny læring.
...
Barn er ved at have tillid til os i teamet, som gør at hun kommer og snakker i stedet for at blive sur. Hun er meget
motivereti undervisningen og hun er faktisk yderst
vedholdende. Hun arbejder rigtig fint og der ses allerede store fremskridt.
…
Barn er god til at sætte ord på sine følelser, hun udvikler sig dag for dag og er blevet en rollemodel i klassen.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 13/15
…
Mor viser tydeligt at hun gerne vil samarbejde med os. Hun overholder alle aftaler vi har indgået. Vi har et fint samarbejde omkring Barn og vi oplever mor bakker rigtig fint op omkring Barns skolegang. Mor er ligeledes meget åben omkring familiens historie og hun viser med tydelighed, at hun støtter op omkring Barn.
…
Fagligt, socialt og følelsesmæssigt udvikler Barn sig meget dag for dag. Vi oplever en pige, som er tryg i sit læringsmiljø. Barn har yderst gode forudsætninger for at være en af de elever, som kan få en afgangsprøve med et fint resultat og som har mulighed for at gennemføre en uddannelse efter Skole. Tryghed, forudsigelighed er vigtig for Barn, som ikke har haft et stabilt skoleforløb før i tiden. Barn er på rekordtid faldet godt til på Skole. Vi oplever at Barn profiterer af det tilbud, som Skole tilbyder.
…”
Mor og Barn har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Parternes synspunkter
De for parterne beskikkede advokater har til støtte for deres enslydende påstande gjort gældende, at Barn før anbringelsen på Institution var dygtig og vellidt, og at anbringelsen her har været meget uheldig. Barn har haft en meget mangelfuld skolegang på Institution. Hun har befundet sig dårligt og er ofte rømmet herfra. Det er rigtigt, at Barn er behandlingskrævende, men kommunen har lagt en hjemgivelsesplan med massiv støtte i hjemmet. Psykoterapeuten Person 3, der er antaget og betalt af kommunen, har et indgående kendskab til Barn, og hun bakker stærkt op om hjemgivelsen. Udtalelserne fra Person 3, Skole og aflastningspersonen, kommunens ungekonsulent Person 5 viser alle, at Barn har gjort store fremskridt efter hjemgivelsen den 1. maj 2014. Der er intet fremtidsperspektiv i igen at anbringe Barn udenfor hjemmet og fjerne hende fra den skole, hvor hun er faldet godt til. Der er ingen tvivl om, at kommunen vil gøre alt, for at hjemgivelsen falder heldigt ud. Hvis retten alligevel finder, at Barn igen skal være anbragt udenfor hjemmet, bør fristen for genbehandling fastsættes til et langt kortere tidsrum end 2 år.
Ankestyrelsen har til støtte for sin påstand gjort gældende, at dens afgørelse er baseret på resultaterne af psykologiske undersøgelser og udtalelser fra børne-og ungdomspsykiatrisk afdeling. Det fremgår blandt andet, at Barn er alt for behandlingskrævende til at blive anbragt i en plejefamilie, og at hun har brug for at være anbragt på et lille professionelt sted med få voksne
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 14/15
og unge. Udtalelserne fra psykoterapeut Person 3 forekommer heroverfor uprofessionelle og af idylliserende karakter og opfylder ikke de faglige standarder. Noget tyder på, at kommunen har vægtet disse udtalelser for højt. Institution var ikke et optimalt anbringelsessted for Barn, men hun bør ikke blive hjemme hos Mor, der med sin stærkt begrænsede forældreevne ikke vil være i stand til at tage hånd om hendes problemer. Barn skal have et professionelt behandlingstilbud, og det må antages, at en langvarig behandlingsindsats vil være nødvendig. Fristen for genbehandling af foranstaltningen bør derfor ikke fastsættes til en kortere periode end de 2 år, der er lovens udgangspunkt.
Rettens begrundelse og resultat:
To af rettens medlemmer, Dommer 1 og Dommer 2, udtaler:
Vi finder, at Mor på grund af sine begrænsede personlige ressourcer ikke er i stand til at give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. Vi finder ligeledes, at Barn er stærkt behandlingskrævende, og at hun har behov for ophold i et meget struktureret miljø med tydelige stabile voksne, der kan yde en professionel indsats og guide hende. Selv om der foreligger positive oplysninger om Barns udvikling efter hjemgivelsen den 1. maj 2014, finder vi, at der er tale om problemer af et sådant omfang og en sådan karakter, at de ikke vil kunne løses i hjemmet med den behandling, der er iværksat fra kommunens side. Vi er derfor enige med Ankestyrelsen i, at betingelserne for at anbringe Barn udenfor hjemmet uden Mors samtykke er opfyldt, jf. Lov om social service § 58, stk. 1, nr. 1 og 4. Efter karakteren og den formodede varighed af de foreliggende problemer finder vi ikke grundlag for at fravige lovens udgangspunkt om en genbehandlingsfrist på 2 år, jf. Lov om social service § 62, stk. 2. Vi stemmer derfor for i det hele at stadfæste Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014.
Ét af rettens medlemmer, Dommer 3, udtaler:
Jeg er enig med flertallet i, at Barn er behandlingskrævende, og at Mor har en begrænset forældreevne. Under hensyn til omfanget og karakteren af de hjælpeforanstaltninger, der ved hjemgivelsen af Barn er sat i værk fra kommunens side, de positive oplysninger om Barns udvikling, der foreligger fra både Skole og kommunens ungekonsulent, Person 5, der også i meget betydeligt omfang virker som aflastningsfamilie for Barn, og den 14 årige Barns meget stærke modvilje mod på ny at skulle anbringes udenfor hjemmet, finder jeg, at de foreliggende problemer vedrørende tilstrækkelig omsorg for hende og behandling af hende og hendes adfærds-og tilpasningsvanskeligheder bør forsøges løst under hendes fortsatte ophold i hjemmet hos moderen, jf. Lov om social service § 58, stk. 1, 2. punktum. Jeg stemmer derfor for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014.
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45
Side 15/15
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Genbehandlingsfristen på 2 år regnes fra endelig dom, jf. Lov om social service § 62, stk. 3, 1. punktum.
Thi kendes for ret:
Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 stadfæstes.
Genbehandlingsfristen på 2 år regnes fra endelig dom.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Dommer 1Dommer 3 Dommer 2
STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45