Dom
RETTEN I LYNGBY
DOM
afsagt den 30. marts 2023
Sagsøger
(beskikket advokat Per Justesen)
mod
Sagsøgte
(advokat Lotte Calundann Noer)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 18. oktober 2021.
2
Sagen drejer sig om, hvorvidt en aftale om findeløn helt eller delvist skal tilside-sættes.
Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal betale 3.600.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. december 2018.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Sagsøger har fri proces.
Oplysningerne i sagen
Den 8. september 2018 fik Sagsøgte stjålet nogle sølvgenstande fra sit private hjem. Sagsøgte udlovede en dusør på 3 mio. kr. til den, der kunne hjælpe med at bringe sølvgenstandene tilbage.
I BT svarede Sagsøgte den 12. september 2018 ”I princippet ja” på et spørgsmål om, om tyvene kunne få del i dusøren, hvis de indleverede hele samlingen til politiet.
Sagsøger rettede den 21. november 2018 henvendelse til Sagsøgte om at være behjælpelig med at finde sølvet.
Der blev herefter den 27. og 29. november samt 4., 9., og 12. december 2018 af-holdt møder mellem Sagsøger og Sagsøgte, ligesom Vidne 1 blev antaget som Sagsøgtes bisidder og deltog i mø-derne.
Møderne den 29. november 2018 samt 4., 9., og 12. december 2018 blev optaget af Vidne 1 og er blevet transskriberet af politiet.
Det fremgår heraf bl.a., at Sagsøger oplyser, at han er kommet i kontakt med besidderne af sølvet, nogle sigøjnere i Tyskland, som skal have 400.000 euro for sølvet, og at han mener, at det vil koste mellem 8-13 %, for-mentligt 300.000 kr. veksle fra danske kr. til euro. Sagsøger forsø-ger flere gange at få fastsat, hvad der kan ligge i aftalen for ham.
På mødet den 9. december 2018 er det uafklaret, hvad Sagsøger vil få ud af sagen. Sagsøgte formulerer det sådan ifølge transskrip-tionen:
”At det beløb, der er stillet til rådighed, det er det beløb, der i virkelighe-den er, der skal til for at købe sølvet frit. Så har vi dig svævende sådan
3
lidt, øh som en løsgående satellit, der ikke, ikke rigtigt passer i regnestyk-ket, men det må vi så finde en løsning på.”
Af Sms af 10. december 2018 fra Vidne 1 til Sagsøger fremgår det: :
”Hej Sagsøger. Jeg vil sige det sådan, at Sagsøgte er stærkt utilfreds, så lad os lukke det her på 3.600.000 kr, så mødes vi onsdag og udfærdiger doku-ment. Hvis du så besigtiger og henter sølvet fra torsdag og frem, så mødes vi mandag, hvor sølvet overdrages og pengene overføres. Jeg tror at hvis du vil bevare et godt forhold til Sagsøgte efterfølgende, så lukker vi den her. Dbh Vidne 1”
På mødet den 12. december 2018 blev Sagsøger af Sagsøgte spurgt, hvor stor en del af de 600.000 kr., der skulle tilfalde Sagsøger. Sagsøger svarede, at han gættede på at få et sted mellem 200.000 – 250.000 kr. ud af det, måske 300.000 kr., hvis han var heldig.
Efter drøftelse på mødet den 12. december 2018 blev der samme dag ca. kl. 16.15 indgået aftale om ”Sagsøgers bistand til fremskaffelse af de fra Sagsøgte den 8. september 2018 stjålne sølvgenstande”
Det fremgår af aftalen:
”…
1.
Sagsøger har oplyst, at han har kontakt til den/de personer, som p.t. har det stjå-lne sølv m.v. i hænde, og at han kan "købe" sølvet for EUR 400.000 kon-tant, hvilket svarer til den udsatte dusør.
Sagsøger har aftalt med "besidderen", som antages at opholde sig i Tyskland, at han kan mødes med denne førstkommende torsdag den 13. december eller fredag den 14. december 2018, hvor han på nærmere aftalte vilkår vil få overdraget alt sølvet m.v., så han kan transportere dette til Danmark. Sagsøger gennemgår sølvet for event. skader, og meddeler pr. telefon disse til Sagsøgte.
Så snart Sagsøger er retur i Danmark kontaktes Sagsøgte/ Vidne 1, og der træf-fes aftale om, hvor og hvornår udvekslingen af sølvet skal finde sted.
2.
4
Så snart Sagsøgte har modtaget sølvet jfr. ovenfor, overfører Sagsøgte DKK 3.600.000,- til en eller flere af Sagsøger anviste danske bankkonti. Sagsøger oplyser kontohavere og kontonumre snarest muligt. Sagsøgte sørger for, at bankover-førsel foretages hurtigst muligt efter gældende bankregler. Sagsøger er bekendt med, at overførsel foretaget fredag efter kl. 12.00 først vil kunne ses på modtagerens konto den følgende mandag.
Betalingen af de 3,6 mio. kr. sker til fuld og endelig afgørelse af et hvert mellemværende mellem Sagsøgte og Sagsøger.
Alle omkostninger til veksling af DKK til EUR er Sagsøgte uvedkommende.
3.
Nærværende aftale bortfalder, såfremt det stjålne sølv ikke er stillet til Sagsøgtes rådighed senest onsdag den 19. december 2018. kl. 16.00.”
Den 13. december 2018 kl. 09.00 kom Sagsøger til Sagsøgtes bopæl for at aflevere sølvet. Sagsøger blev da anholdt af politiet. Sagsøger sad herefter varetægtsfængslet fra den 13. de-cember 2018 til den 1. maj 2019, hvor han blev løsladt.
Den 28. maj 2019 besvarede Sagsøgte en mail fra Sagsøgers advokat, Per Justesen, med følgende:
”Herved anerkender jeg modtagelsen af Deres mail om betaling af dusør til Sagsøger, stor kr. 3.600.000,-
Straffesagen mod Sagsøger er som bekendt endnu ikke er pådømt. Da Sagsøger mig bekendt er sigtet som medgerningsmand til tyve-riet af mit sølv, afvises enhver form for betalingsforpligtelse i henhold til aftalen af 12. december 2018 . Denne er indgået under den klare forudsæt-ning ,at Sagsøger ikke havde begået noget kriminelt i forbindelse med tyve-riet hos mig eller senere som hæler.
Bliver Sagsøger dømt i sagen, må enhver form for dusørbetaling naturligvis bortfalde, hvad jeg går ud fra, at De er enig i.”
Den 5. september 2020 opgav Nordsjællands Politi sigtelsen mod Sagsøger for i forening med ukendte gerningsmænd at have begået indbruddet hos Sagsøgte den 7.- 8. september 2018, subsidiært hæleri.
Sagsøgte påklagede påtaleopgivelsen til Statsadvokaten, hvoref-ter sagen kom for retten.
5
Retten i Lyngby traf den 10. september 2021 afgørelse. Det fremgår af dommen bl.a.:
”…
Sagsøger er tiltalt for
1.
Overtrædelse af straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1 (indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed),
ved natten mellem den 7. og 8. september 2018, i forening med en eller flere ikke nærmere identificerede medgerningsmænd, at være brudt ind i et hus beliggende Adresse i By 1 og stjålet antikt dansk sølv til en værdi på 10.914.000 kr., idet gerningsmændene via en medbragt stige stillet op til 1. salen skaffede sig adgang til huset ved opbrydning af en al-tandør. Der henvises til sagens bilag 40 med fortegnelse over de stjålne genstande.
Subsidiært
Overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1 (hæleri af særlig grov beskaffenhed),
ved mellem den 7. september 2021 og den 13. december 2021 uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller andre del i udbyttet ved en strafbar lo-vovertrædelse og/eller uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virket til at sikre en anden udbyttet ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte enten købte eller fik det stjålne sølv overleveret med henblik på at tilbagesælge dette til den forurettede part, Sagsøgte, for en samlet pris på 3,6 mio. kr., herunder mod at få andel i den af forurettede udlovede dusør på 3 mio. kr.
…
Sagsøgte har som vidne forklaret, at han altid har samlet. Han samlede først på våben og siden 1968 på sølv. I 1985 købte han ad 4 omgange en stor samling sølv fra et dødsbo. Det blev den reelle start på hans samling af sølv.
Det var i samlerkredse velkendt, at han var samler, men han har aldrig udstillet sin samling. Det har ikke været alment kendt, at han samlede på
6
sølv. Inden for auktionsbranchen var det dog velkendt, at han var en mu-lig køber af gammelt sølvtøj. Det gjaldt også udenlandske auktionshuse.
De seneste tre år inden indbruddet var han ved at få lavet et katalog over samlingen. I den forbindelse blev de enkelte genstande registreret, forsy-net med et nummer og fotograferet.
Flere af genstandene er omfattet af dansk kulturarv og må ikke føres ud af landet uden tilladelse, men det fremgik ikke af offentlige registre, at han var ejeren.
Hoveddelen af sølvsamlingen befandt sig i et lokale på 1. sal. Han troede, at den franske altandør, der blev anvendt som adgang til rummet, var ind-brudssikker. Der var 7-8 meter op til døren.
Han havde alarmer på begge etager, men de var kun slået til i stueetagen, da han var hjemme på indbrudsnatten.
Det var kun udvalgte genstande, der blev stjålet, medens andet blev efter-ladt. Der blev blandt andet stjålet mange lågkrus, selv om sådanne har væ-ret svære at sælge gennem mange år. Det var ikke de mest værdifulde genstande, der blev stjålet.
Efter tyveriet blev sølvet efterlyst internationalt meget hurtigt og meget ef-fektivt. Det gjorde, at det blev svært for tyvene at afsætte sølvet.
Han har tidligere i 2013 haft et indbrud, hvor der blev stjålet moderne sølv. Det indbrud er uopklaret. Der blev stjålet for cirka 2 mio. kr. Han ud-lovede en dusør på vist godt 200.000 kr. Han købte nogen af genstandene tilbage.
Sagsøger bestyrede på et tidspunkt en forretning på Vej 1, som blev drevet fra en ejendom vidnet ejede. Det var fra 2012 til 2014. For-retningen var ejet af Person 1. Forretningen købte guld og sølv til omsmeltning.
I den første samtale med Sagsøger om denne sag nævnte Sagsøger, at han havde en makker, som hed Navn. Vidnet opfattede det som Person 1.
Vidnet besøgte efter det første indbrud forretningen, hvor han i montren så et billede fra Ekstrabladet af den stjålne sølvfugl. Han sagde, at det var en af de stjålne genstande fra hans samling, men han har ikke i øvrigt for-talt Sagsøger om samlingen.
7
Da Sagsøger første gang ringede om denne sag, den 21. november 2018 kl. 17.12, virkede det ikke som om Sagsøger vidste, hvem vidnet var. Det gik vist først op for Sagsøger ved det første møde i restauranten ved Sejlklub-ben.
Han besluttede søndag den 9. september at udlove en dusør på 3 mio. kr. Dusøren skulle være så stor, at tyvene ikke blev fristet til at smelte sølvet om. Tryg afviste at udsende en pressemeddelelse om dusøren, men i TV Lorry om mandagen udtalte en politimand sig om, at der var udsat en stor dusør, men nævnte ikke størrelsen. Om tirsdagen kl. 11 blev dusørens størrelse offentliggjort.
Den fugl, der blev vist billede af på BTs forside var en kande, der forestil-lede en skarv. Den første skarvkande blev fremstillet specielt til ham. Den blev stjålet i 2013 og er aldrig kommet tilbage. Han fik derfor fremstillet en ny, som dog er lidt anerledes end den første. De har også forskellige årstal i bunden.
Der var ikke knyttet nogen vilkår til dusøren ud over, at sølvet skulle leve-res tilbage.
Ved den første telefonsamtale sagde Sagsøger, at han og hans makker Person 1 i det københavnske værtshusmiljø havde hørt om, hvor sølvtøjet var, og at de på en mobiltelefon havde set billeder af noget af sølvtøjet med små numre på. Vidnet sagde, at han ville overveje et samarbejde. Han drøftede det med sin sikkerhedsrådgiver, Vidne 1, som han havde taget kon-takt med efter indbruddet i 2018. De besluttede at tage et møde den 27. november. På det møde sagde Sagsøger ikke, at han havde set sølvet. Både på det første og andet møde var Sagsøgers oplysninger om sølvet meget upræsice. Vidnet krævede derfor, at Sagsøger skulle blive mere præcis helst
ved at låne nogle af sølvgenstandene, så vidnet kunne verificere, at han havde konatkt til dem, der havde sølvet.
For eksempel "S 170" er hans nummer, hvor S betyder sølv. Sagsøger oplyste på mødet den 27. november, at han havde en seddel, der havde ligget i Krabbeskrinet. Sedlen var et kulturhistorisk klenodie, som han gerne ville have tilbage. Som han erindrer det, var der kun maskinskrift på sedlen og ikke håndskrift. Den var ikke i A4 størrelse.
Han har set nogle af politiets udskrifter af hans og Sagsøgers møder, og de er fuldstændig misvisende, hvilket ikke er så mærkeligt, når de er lavet af en kontorist uden kendskab til sagens indhold. Han har tilbudt at gen-nemgå afskrifterne med politiet, men det har politiet ikke ønsket.
8
Han lavede mødereferater efter hvert møde.
Han har udleveret fotos til Sagsøger af alle de stjålne genstande, så Sagsøger kunne identificere dem. På de fotos kunne mærkaterne med hans numre ikke ses.
Inden mødet den 27. november blev han ringet op af Sagsøger, som sagde, at han havde adgang til alt sølvet. Det havde der været tvivl om på det første møde.
På mødet den 29. november drøftede de sælgernes krav om 400.000 euro. De var enige om, at det var en urelistisk pris. Sagsøger var ikke overrasket over, at vidnet ikke ville betale i kontanter af hensyn til Hvidvaskcirkulæ-ret.
På mødet den 4. december udleverede han et dokument med 4 spørgsmål, der kunne verificere, at Sagsøger eller hans sælgere havde det stjålne sølv. Han udleverede først kun et eksemplar af dokumentet, men senere, han husker ikke hvornår, udleverede han et yderligere eksemplar. Inskriptio-nen på låg-skålen var langs overkanten. Han ved ikke, hvordan Sagsøger identificerede de 4 genstande, der var stillet spørgsmål til. Det var vist ikke svært. Der var for eksempel kun 2 runde fade.
Han gennemgik kosterne på Helsingør Politigård den 18. december. Alt det stjålne sølv var der.
På mødet den 9. december talte de om, at vidnet fra starten havde sagt, at der ikke ville blive udbetalt en krone, før vidnet havde fået alt sølvet. De talte om Sagsøgers mulighed for og udgiften ved at skaffe euros. Der blev al-drig nævnt navne eller steder vedrørende sælgerne. Sagsøger talte om at trække sig ud, så Vidne 1 kunne tage kontakten direkte. Det fandt vidnet uhensigtsmæssigt, og Sagsøger holdt også ved. Totalbeløbet var stadig 3 mio. kr. Senere blev der lagt 600.000 kr. oveni blandt andet fordi det ville koste 300.000 kr. at veksle de 3 mio. kr. til euro på det sorte marked, og der skulle også være et overskud til Sagsøger.
Vidnet havde anmeldt skaden til Tryg, som gerne ville have sagen afgjort, inden sagsbehandleren startede juleferie den 18. december. Tryg god-kendte hans erstatningsopgørelse på 10,9 mio. kr., men vidnet ville have sølvet frem for pengene, hvorfor han gerne ville have Sagsøger til at skaffe sølvet, inden forsikringssagen var afsluttet.
9
Det var hans opfattelse, at Sagsøger ikke havde styr på sine ting. Da de skil-tes efter det sidste møde den 12. december var planen, at Sagsøger og nogle af hans hjælpere umiddelbart efter skulle til Tyskland og hente sølvet. Det var hos nogen zigeunere 4 timers kørsel fra Danmark.
På grundlag af Sagsøgers oplysninger mente han ikke, at Sagsøger gjorde no-get kriminelt. Oplysningerne var præget af løsagtighed, og der var ikke noget konkret. Det eneste der interesserede ham var, at Sagsøger havde do-kumenteret, at han havde kontakt til sølvet. Om Sagsøgers øvrige oplysnin-ger var korrekte, interesserede ham ikke.
Han har afleveret alt relevant materiale til politiet. Han har kun lydfiler af de seneste to møder, men ikke af de to første.
Han har ikke gennemgået sagens akter med sin bistandsadvokat. Han har ikke fået nogen information om, hvad der er sket i retsmøderne inden i dag.
Han har sendt forskellige udgaver af sit notat om sagen til politiet.
Det han sendte frem til politiet oprindeligt var alene referater af møderne.
Hans notater om hans opfattelse af sagen fremsendte han ikke oprindeligt.
Den 3. december talte han i telefon med Person 2 fra Nordsjællands politi. Person 2 sagde, at sagen ikke måtte falde på kravet om kontant betaling i euro. Hvis det krav blev fastholdt, skulle vidnet vende tilbage til Person 2.
Efter indbruddet ringede politiet på dørene hos alle vidnets naboer for at få oplysninger. Der var en af vidnets naboer, som havde fortalt politiet om en hvid varevogn med to personer, som havde holdt i længere tid på vejen i august. Det var det tidspunkt, hvor han altid var bortrejst på ferie, og det var det tidspunkt på året tyveriet i 2013 blev begået. En anden nabo havde også set bilen og sagde, at de to i bilen lignede sydamerikanske narko-gangstere. Hun havde taget et billede af nummerpladen. Vidnet oplyste nummeret til politiet. Det viste sig, at bilen tilhørte nogle zigeunere fra Køge. Han hørte aldrig nærmere herom fra politiet. Han havde en formod-ning om, at indbruddet i 2018 blev begået af de samme som i 2013. Det bygger han på, at tyvene i 2013 forsøgte, men ikke lykkedes med at komme ind i rummet, hvor tyveriet i 2018 skete. Derudover blev tyveriet begået på samme måde, herunder ved at tyvene kom ind ved at anvende en stige.
10
De billeder Sagsøger fik var på almindeligt printerpapir og med 9 billeder pr. side.
Han husker ikke noget om mistanke til ægyptere.
Det var kun en enkelt gang, Sagsøger tilbød, at vidnet og Vidne 1 selv kunne overtage kontakten til sælgerne.
Han har i et af møderne sagt, at smelteprisen var 70.000 kr., men det er nok lavt sat.
Det var hans hensigt at udbetale dusøren, når han fik sølvtøjet, men det skete ikke, da politiet havde fortalt ham, at de ville anholde Sagsøger, når han kom med sølvet. Han udbetalte heller ikke dusøren, da politiet fra-faldt sigtelsen, da han i stedet valgte at klage til statsadvokaten over, at sigtelsen var frafaldet.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han blev kontaktet af Sagsøgte gen-nem en kollega kort tid efter indbruddet. Han og en kollega skulle bistå med opgradering af sikkerheden i hjemmet. De skulle også få oplysnin-gerne om dusøren ud i resten af Europa.
Han drev et sikkerhedsfirma.
Sagsøgte fortalte ham om den første telefoniske henvendelse fra Sagsøger den 21. november. Det var den første realistiske henvendelse, der var kommet.
På mødet den 27. november fortalte Sagsøger om kontakten med en udlæn-ding, der havde sølvet, og fra hvem Sagsøger havde fået en mobiltelefon med billeder af sølvet. Sagsøger sagde ikke, at han havde set sølvet fysisk. Han husker ikke, hvor konkret de talte om sølvet. De talte om et skrin, der indeholdt en seddel. Han husker ikke på hvilket møde, de talte om teksten på sedlen. Foreholdt at han den 28. november forklarede til politiet, at Sagsøger på mødet den 27. havde talt om skrinet og sedlen, forklarede han, at dette måtte være rigtigt. Vidnet husker ikke noget om klistermærkerne på sølvtøjet.
Han husker ikke sms korrespondancen med Sagsøger fra den 27. november.
Dagen efter mødet kontaktede han politiet for at sikre sig, at man ikke kom til at ødelægge den verserende politiefterforskning.
Han optog de efterfølgende møder på sin telefon og gav hver gang politiet det optagne på en memorystick.
11
Han erindrer ikke indholdet af telefonsamtalerne med Sagsøger den 28. november.
Sagsøger ringede normalt til ham fra "skjult nummer".
Indledningsvis var Sagsøger villig til at hjælpe, uanset om han selv fik noget ud af det, men senere blev det vigtigt for Sagsøger, at han fik et overskud ud af indsatsen.
Han husker, at Sagsøgte havde stillet nogen spørgsmål, som Sagsøger skulle be-svare for at bevise, at Sagsøger havde adgang til sølvet. Sagsøger vendte til-bage med de rigtige svar. Han husker ikke, om Sagsøger sagde, hvordan han havde fået svarene. Han mener ikke, det var forudsat, at Sagsøger selv skulle se sølvet, men han skulle indhente oplysningerne fra dem, der havde sølvet. Han ved ikke, hvordan de, der havde sølvet, skulle vide, hvilke af sølvgenstandene spørgsmålet vedrørte.
Han mener, at Sagsøger har vist ham den udleverede mobiltelefon og bille-derne af sølvtøjet på den.
Den 12. december var det stadig hans opfattelse, at Sagsøger skulle til Tys-kland for at hente sølvet.
Han har ikke hørt fra Sagsøger, at han alene betalte 2,5 mio. kr. for sølvet.
Han mener stadig ikke, at der var noget ulovligt i det, som Sagsøger foretog sig.
Sagsøger ringede til ham den morgen sølvet blev tilvejebragt. Signalet var imidlertid så dårligt, at de ikke kunne tale sammen. Sagsøger efterlod en be-sked på telefonsvareren om, at sølvet var blevet overleveret i en rundkør-sel ved By 2.
Han synes, at han og Sagsøgte spillede med åbne kort over for Sagsøger.
Han fortalte ikke Sagsøger, at han lydoptog møderne.
Han fortalte ikke Sagsøger, at han korresponderede med politiet om møde-rne.
Ham har ikke sagt til Person 2 fra politiet, at han betragtede Sagsøger som storhæler. Foreholdt rapport af 5. april 2019, samtale mellem Vidne 1 og
12
Person 2, side 9 forklarede han, at han godt kan have betegnet Sagsøger som storhæler, og det var nok hans mistanke.
Han syntes ikke, det var nødvendigt at fortælle Sagsøger, at han optog sam-talerne. Politiet har fået alle optagelserne.
Sagsøgte har fortalt ham, at der var noget med en bil ude hos Sagsøgte og det var noget med nogen med egyptisk baggrund. Han har ikke hørt andet om egyptere.
Han havde den 29. november et fornemmelse af, at Sagsøger lå inde med sølvet. Han vidste ikke, at politiet aflyttede Sagsøger. Han havde givet tilla-delse til, at politiet aflyttede hans egen telefon.
På mødet den 9. december var det hans opfattelse, at Sagsøger skulle have dusøren, hvis han kom med sølvet. Det gjaldt uanset hans egen mening om, hvilken rolle Sagsøger havde i sagen.
…
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1
Principalt (groft indbrud)
Retten finder ikke, at der er noget, der knytter tiltalte til indbruddet, hvor-for han frifindes for denne del af forhold 1.
Subsidiært (groft hæleri)
Det ligger fast, at tiltalte den 13. december 2018 var i besiddelse af det sølvtøj til en værdi af godt 10 mio. kr., der var stjålet ved et indbrud hos forurettede natten mellem den 7. og 8. september 2018. Det ligger ligeledes fast, at tiltalte transporterede sølvtøjet til forurettedes bopæl med henblik på at overdrage det til forurettede mod at få udbetalt 3,6 mio. kr.
Tiltalte har forklaret, at han skaffede sølvtøjet til veje, efter han havde af-talt med forurettede, at han skulle hjælpe hermed mod at få udbetalt den udlovede dusør på 3 mio. kr. Tiltalte har videre forklaret, at han ikke kendte gerningsmændene til indbruddet, men kom i kontakt med dem gennem mellemmænd fra det spillemiljø, som tiltalte færdes i. Tiltalte har videre forklaret, at han betalte 2,5 mio. kr. kontant i for sølvtøjet.
Retten finder det ikke godtgjort, at hændelsesforløbet var som tiltalte har forklaret. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at tiltalte har afgivet modstridende forklaringer om forløbet herunder forklaringer, der er i strid med det, der fremgår af aflytninger og sporinger. Retten bemærker videre, at der ikke er fremkommet beviser for eksistensen af dem, han
13
skulle købe sølvet af eller for kontakten med sådanne personer. Retten fin-der det heller ikke bevist, at tiltalte kom i besiddelse af 2,5 mio. kr. i kon-tanter til at frikøbe sølvet.
Retten finder det imidlertid heller ikke godtgjort, at tiltalte stod i ledtog med gerningsmændene til indbruddet eller de, der havde aftaget kosterne, eller at han var kommet i besiddelse af kosterne eller havde indgået aftale herom, inden han indgik aftalen med forurettede om at forsøge at skaffe sølvtøjet til veje. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at tiltaltes tele-fon blev aflyttet, og tiltalte i et vist omfang blev skygget af politiet i ger-ningsperioden, uden der er fremkommet beviser herpå, medens de aflyt-tede telefonsamtaler derimod støtter tiltaltes forklaring om, at han skulle hente sølvet hos nogen ham ukendte personer, og at han skulle skaffe penge til frikøbet.
To dommere finder herefter, at selv om tiltalte efter sin egen forklaring har forsøgt at skaffe sig og andre del i udbyttet fra indbruddet og har opbeva-ret, transporteret og hjulpet med afhændelse af kosterne, er dette sket efter aftale med forurettede og har derfor ikke været uberettiget i straffeloven § 290s forstand, hvorfor der skal ske frifindelse for hæleri.
En dommer finder, at uanset hvornår og hvordan tiltalte kom i kontakt med dem, han købte sølvtøjet af, er hans medvirken kun "berettiget", hvis den aftale, han indgik med forurettede, ikke er indgået under forkerte for-udsætninger, som tiltalte bærer risikoen for.
Forurettede havde, inden tiltalte blev involveret, udlovet en dusør på 3 mio. kr. Tiltalte fik dette beløb presset op på 3,6 mio. kr. under angivelse af, at han skulle give 3 mio. kr. for at få sølvtøjet, at han skulle betale 300.000 kr. for på det sorte marked at veksle købesummen til euro, som der skulle betales med, og at han skulle betale sine hjælpere.
Det må imidlertid lægges til grund, at tiltalte højst betalte 2,5 mio. kr. for sølvtøjet, som han selv har forklaret, eventuelt 2. mio. kr., som han fortalte Person 3 i en telefonsamtale den 12. december 2018. Det må videre efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han ikke vekslede købesum-men til euro og således ikke havde udgifter hertil. Det må endelig lægges til grund, at tiltalte ikke betalte nogen hjælpere.
Denne dommer finder derfor, at tiltalte forsøgte at skaffe sig uberettiget del i udbyttet i hvert fald for så vidt angår de 600.000 kr. udover den udlo-vede dusør, han under urigtige forudsætninger formåede at få forurettede til at love at betale for sølvtøjet.
14
Denne dommer finder derfor, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.
…”
Den 30. september 2021 afviste advokat Lotte Noer på vegne Sagsøgte på ny betalingen af de 3,6 mio. kr. under henvisning til, at aftalen måtte tilsidesættes i sin helhed.
Nordsjællands Politi afviste den 21. december 2021 en meget specificeret an-modning fra Sagsøgte om aktindsigt i straffesagen mod Sagsøger bortset fra i politiets fulde transskriptioner af møder afholdt den 29. november 2018 samt 4., 9., og 12. december 2018.
Statsadvokaten tiltrådte den 22. august 2022 afgørelsen.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret bl.a., at han fandt ud af, at der var stjålet sølv, gennem artiklerne i BT og andre steder. Han kendte til Sagsøgte, da han tidligere har lejet en forretning af Sagsøgte på Vej 1, hvor han købte guld og sølv. Sagsøgte havde også tidligere lovet en dusør på 200.000 kr. i forbindelse med et tyveri.
Den 21. november 2018 spurgte han Sagsøgte, om han kunne være behjælpelig.
Der var 5-6 møder på en sejlerrestaurant i Bydel. Vidne 1 deltog også i møderne.
Han var ikke bekendt med, at samtalerne blev optaget. Vidne 1's og Sagsøgtes samarbejde med politiet blev han først senere bekendt med. Han havde tilbudt, at de kunne gå sammen til politiet på et senere tidspunkt. Han ville have fortalt politiet, at han havde været mellemmand på det her.
Sagsøgte har skrevet kontrakten i sagen. Der har været flere udkast. Herunder et om, at sølvet skulle være i samme stand, som da det blev stjålet. Der var forhandlinger om pris og om, hvordan det hele skulle foregå.
Han ville flere gange trække sig under sagen, fordi det blev for meget. Han skulle skaffe kontakterne og skulle gøre alle tingene. Han skulle ud at låne penge på det sorte market og alt skulle være hans hovedpine. Men hver gang han ville trække sig, talte de ham ind i det. Sagsøgte og Vidne 1
15
kunne have overtaget kontakten med dem, der havde sølvet, som var ligeglade hermed.
Det var ikke en del af aftalen, at han skulle fortælle Sagsøgte, hvem sølvet blev købt af eller give andre oplysninger. Han ville ikke være med til, at nogen blev fængslet på grund af hans hjælp, af hensyn til sin sikkerhed. Aftalen var at Sagsøgte var ligeglad med alt det andet, hvis bare Sagsøgte fik sølvet for 3,6 mio. kr.
Han skaffede 2,5 mio. kr. Af beløbet stammer 200.000 kr. fra en, som han ikke vil fortælle om, og som han har måttet betale 600.000 kr. tilbage. Han skal ikke sætte sin sikkerhed i fare, og vil få en god omgang tæsk, hvis han fortæller noget. Han har derudover lånt 300.000 kr. af sin far, og 1,5 mio. kr. af Vidne 2 og 300.000 kr. af Vidne 3. 200.000 kr. havde han selv. Det kom fra en forretning, som han solgte. Det var sorte penge.
Han har også spurgt en Person 4 om et lån på 1.000.000 kr., men fik tilbudt 800.000. Person 4 havde nogle penge, han ville have ud at arbejde. Person 4 skulle have 20 % i rente.
Han turde ikke veksle pengene til EUR, for så skulle han have afleveret dem, så de måtte ligge natten over i et vekslebureau.
Han har ikke løjet, men han har sagt til Sagsøgte og Vidne 1, at han ikke kunne røbe det hele.
Der var et møde den 12. december 2018, hvor han gik fra mødet kl. 12. Da han kørte fra sejlklubben have han ”ca.” styr på alle sine ting. Han havde pengene liggende ude i bilen, men det sagde han ikke til Vidne 1 og Sagsøgte. Det var måske 1½ mio. kr i bilen, i en plastikpose. Det var i store sedler - 500 og 1.000 kr. Han havde også penge derhjemme. Han manglede 500.000 kr., så han må have haft 2,5 mio. kr. At han sagde på mødet, at ham manglede at skaffe 1½ mio. kr., på et tidspunkt hvor han manglede 500.000 kr., er vel ligegyldigt.
Den besked, han fik samme dag om at skulle aflevere telefonen ved en rundkørsel, kan han have fået måske ved 17-18 tiden. Da var der skrevet under på kontrakten med Sagsøgte. Kl. 16.15 kan godt passe som tidspunktet for endelig kontrakt.
Da en hjælper, Person 5, måtte melde fra, da Person 5's søn var syg, endte han med at skulle stå med det hele selv. En meddelelse om, at han ikke skulle til Tyskland, fik han på Sms, inden de helt færdige med kontrakten.
16
De penge, han betalte, var blandede, men mest store sedler. Det er helt korrekt, at han ikke nåede ud til Person 4, og at han manglede 500.000 kr. Det hele blev tidsmæssigt presset meget hårdt sammen. Derfor endte han med at give 2,5 mio. kr.
De 2,5 mio. havde han fået i hånden ved, at hans far kom op med pengene en weekend. Pengene fra Vidne 2 hentede han hos Vidne 2. Han tør ikke sige hvornår. Men det var inden mødet med Sagsøgte den 12. december 2018. Han turde godt havde 1½ mio. kr. liggende i bilen. Den resterende mio. kr. lå i By 3. Pengene fra Vidne 3 husker han ikke rigtigt, hvordan han fik. Der foreligger ingen optegnelser for de 2,5 mio. kr. Han fik pengene overdraget inden for den periode, hvor han skulle købe sølvet. Det var meningen, det skulle gå ret hurtigt med tilbagebetalingen. Havde han vidst, at det skulle tage længere tid, ville han have skrevet det ned.
Han mødte ham, han skulle aflevere telefonen til, ved siden af rundkørslen i By 2, og kørte derfra i de andres bil til en markvejen. Det tog måske 2-4 minutter. Personerne talte ikke pengene. Pengene lå i bunder af 100.000 kr. i en pose, som kunne holdes i håndtagene. Mere fyldte pengene ikke. Han havde bundet pengene, han fik af sin far og Vidne 3. Hans egne penge var buntede.
Han skulle så vaske sølvet af. Han gik i gang på stedet, men det var koldt, og han kunne ikke. Han fik lov til at tælle tingene. Han åbnede nogen af poserne for at se, om det var det rigtige.
Det var sikrere at køre til Person 5's sommerhus, da han frygtede baghold. Han kørte sølvet ind på en trillebør og vaskede genstandene af ved at dyppe dem i vand og tørre dem af. Han lagde tingene med håndklæde eller sengelagen omkring. Han pakkede sølvet om i kufferter, sengelagener og Ikeaposer.
Han har betalt det fulde beløb på 3 mio. kr. idet han efterfølgende har betalt ½ mio. kr. Han har betalt ved at have lånt fra sine forældre og ved at have trukket ud fra sin konto. At han har betalt de sidste 500.000 kr. af de 3 mio. kr. kom i stand efter straffesagen, hvor han blev kontaktet af en mand, der hvor han bor, og fik at vide, at han skulle betale 500.000 kr.
Der verserer en erstatningssag, som han skal i retten med.
Anklagemyndigheden mener, at der skal fratrækkes for 90 dages varetægtsfængsling i erstatningen.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin forklaring til retten i Lyngby fra straffesagen. Referatet i dommen af hans forklaring er 90 % korrekt. Der er nogle misforståelser. Det var fx de mest værdifulde ting, der
17
blev stjålt. Citatet om, at afskrifterne var totalt misvisende, er heller ikke korrekt. De var kun delvist misvisende. En bil blev ikke hentet i Køge, men Korsør. Afsnittet om, at der ikke var gjort noget kriminelt, er blevet for kortfattet.
Detaljerne om, hvorvidt værtshuset var på Nørrebro eller Vesterbro eller om der skulle køres 4 eller 5 timer i tyskland er ikke så relevante. Det relevante var kontakten til sigeunere i Tyskland. Det var et essentielt emne i det, de havde drøftet. Det tyske marked var interessant i forhold til at afsætte stjålne ting.
Da Sagsøger ringde første gang, omtalte han ikke sigeunere, men sin makker Person 1. Det havde betydning for ham at høre, for Person 1 var Person 1 fra Butik, der handlede guld og sølv. Han kendte så også Sagsøger, som han havde mødt i forretningen.
Det første møde den 27. november 2018 er der ikke udskrift af. Stemningen på møderne var ganske udemærkede. Han opfattede Sagsøger som en fyr, der gerne ville hjælpe. De fem møder varede hver mellem 1 time og 1½ time, så de var lange, og de talte om alt muligt. Der var en venlig positiv stemning. Nogle af oplysningerne var lidt tynde i kanten, men det var ikke mærkeligt, da de kom fra kontakten i værthusmiljøet.
I principet skulle Sagsøger ikke have noget ud af det, for de talte om julegave og om persiske tæpper.
Allerede på første møde forklarede Sagsøger, at en herboende sigeuner havde kontakt med de tyske sigunere, som ville sælge sølvet for dusøren. Den skulle betales i euro svarende til 400.000 euro. Det var under hele forløbet klart og induskutabelt, at de 3 mio. kr. skulle til sigeunerne i Tyskland.
Sagsøger fortalte, at han havde set fotos af sølvet på mobiltelefoner, herunder klæbemærker, og det er korrekt, at der var 8 mm nummersedler på. Men det kunne enhver jo komme med uden en reel kontakt. Derfor skulle Sagsøger allerede til næste møde komme med dokumentation for, at han havde kontakt med tyvene.
Han lavede en liste af 4. december 2018 med spørgsmål, der var lette nok at besvare, hvis man havde tingene. Efter nogle telefonsamtaler besvarede Sagsøger spørgsmålene godt nok til, at der var dokumenteret kontakt med dem, der var i besiddelse af sølvet.
Rammet for et møde den 4. december 2018 var, at de kunne gå til handling. Sagsøger ville have en skriftlig aftale. Det havde han forståelse for. Beløbet på 3 mio. kr var en ramme.
18
Vidne 1 og Sagsøger skulle drøfte, hvad Sagsøger skulle have ud af det her. De 3 mio. kr. var til sigeunerne. De 300.000 kr. omtalt ved et mødet den 9. december 2018 var omtalt som vekslingen. Det skulle lægges oven på de 3 mio. kr. Det lå ikke sådan ordentligt fast. Hvis det skulle veksles, ville det koste mellem 8-13 %. De regnede med 300.000 kr., og Sagsøger sagde bl.a. at Person 1 skulle betales, ligesom der var hjælperen Person 5, og der var så et par hundrede tusinde til Sagsøger. Men resultat blev, at Vidne 1 i en Sms skrev, at de stoppede på de 3,6, mio kr.
Sagsøger ville før det have en mio kr. Så var Sagsøger gået fra ingenting eller lidt venlighed eller en ferie i Florida til 1 mio. kr. Han blev tosset og gal over kravet, for det var slet ikke i den tone, forhandlingen var forgået.
Den 12. december 2018 i sejlklubben havde han udkastet med. Det var det første udkast. Det gennemgik man aldeles nøjtigt, punkt for punkt. Der var tvist om, hvem der skulle se efter standet på sølvet. Den gordiske knude var, at han selv alene kunne kontrollere sølvet. Men det måtte han overlade til Sagsøger. Det førte til vendingen om, at Sagsøger skulle gennemgå sølvet og meddele standen til Sagsøgte.
Aftalen gik så ud på, at Sagsøger skulle afkøbe sølvet formedest modværdien af 3 mio. kr., og at sølvet skulle være i perfekt stand. Sagsøger skulle afholde udgifter til veksling og til medhjælpere. De 3 mio. kr. lå fast. Det andet beløb, de 600.000 kr., var et andet beløb, en ramme. Han spurgte Sagsøger om, hvad Sagsøger fik ud af det. Han havde ikke problemer med, at Sagsøger fik 200.000 eller 250.000 kr. eller 300.000 kr., hvis Sagsøger var heldig, men det var aldrig meningen, at han skulle have 3,6 mio. kr.
En endelig skriftlig aftale forelå kl. 16.13 den 12. december 2018 efter aftalen var rettet af Sagsøgtes sekretær.
Kl. 06.37 dagen efter, torsdag, ringede Sagsøger og fortalte, at nu havde han alt sølvet i sin bil og ville komme hurtigst muligt. Han blev overraskt over, at det gik så hurtigt. Han regnede med, at Sagsøger skulle til Tyskland og først kom hjem i weekenden. Han bad Sagsøger komme kl. 9. Han forsøgte at få fat i Vidne 1, men det lykkedes først efter kl. 9.
Han havde ikke kontaktet politiet. Politiassistent Person 2 ringde kl. 8.35 og sagde, at politiet også kom kl. 9, og at de agtede at anholde Sagsøger. Han blev stik tosset og sagde, at det kunne de ikke være
19
bekendt. Han kunne dog ikke få politiet til at lade være med at troppe op. De var allerede kommet. Han mundhukkedes med betjentene, og der var en meningsudveksling. Der var ikke noget samvirke med politiet fra hans side.
Han fik ikke før den dag kl. 8.35 den tanke, at Sagsøger havde haft fingrene ned i klejnekassen eller var kriminel eller involveret. Han og Vidne 1 troede på, at det var sandfærdigt og rigtigt, hvad Sagsøger sagde. Han havde ingen grund til at tro andet, end at Sagsøger var troværdig og hæderlig.
Han havde truffet alle foranstaltninger til at kunne betale Sagsøger. Pengene stod på kontoen, og han havde haft drøftelser med sin bank, så han kunne betale uden videre.
Han besigtigede genstandene hos politiet. Tingene var ikke afvasket. De små klæbemærker sad stadigvæk på sølvet. De ville være faldet af i vand.
Han har ikke sagt, at selv tyven skulle kunne få dusøren. Der står i princippet i artiklen, hvilket er noget helt andet. Det var to timer efter dusøren var offentliggjort. På det tidspunkt måtte man ikke opstille nogen betingelser.
Det er ikke en korrekt udlægning af svaret af 28. maj 2019, at der skal udbetales, hvis Sagsøger bliver frifundet. Det kan ikke læses sådan. Det forudsætter, at de øvrige betingelser er opfyldt.
Han klagede over påtaleopgivelsen, for han fandt det uberettiget, at sagen blev frafaldet. Argumentet for ikke at føre sagen var helt tosset efter hans optik.
Han kan ikke huske, hvornår han kontaktede advokat. Men det kan godt være tidligt i forløbet. Han vil tro, at advokaten har skrevet til Statsadvokaten et par gange om at anke dommen. Det har han ingen bemærkninger til. Han har heller ikke været inde over sagen om aktindsigt af hensyn til udtalelse om fri proces. Det skete ved advokatens foranledning.
Det er korrekt, hvad der er skrevet om hans udtalelser i artiklen i Ekstrabladet den 3. oktober 2021.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han lærte Sagsøger at kende gennem en bekendt, da vidnet skulle købe en fødselsdagsgave. De talte en del sammen. De har forsøgt at starte virksomhed op, men det blev ikke til noget. Han har lånt en del penge til Sagsøger, i alt 5,5 mio. kr.
20
Før denne har sag har han lånt ca 4 mio. kr. til Sagsøger, hvoraf 3 mio. kr. var til en investering, som ikke gik, og 1 mio. kr. var et lån til Sagsøger privat.
Han har i forbindelse med sagen lånt Sagsøger 1,5 mio. kr. Sagsøger fortalte ikke i detaljer om sagen, men sagde at han ville få en stor findeløn og skulle bruge pengene til at betale noget sølv. Vidnet ville ud over de 1,5 mio. kr. få en 600.000 -700.000 kr. retur, som betaling af gæld. Det var 2,1 til 2,2 mio. kr., som han skulle have tilbage fra Sagsøger. Der var ikke aftale om renter. Han havde ikke forventet at få renter, da Sagsøger er en god kammerat.
Sagsøger fik pengene i hånden, altså kontant. Vidnet tjente mange penge på det tidspunkt. Vidnet har godt kunnet lide at have penge liggende i kontanter. Vidnet har spillet på casino og vundet kontanter. På casino er der ikke nogen grænser for, hvad man kan få udbetalt kontant. Vidnet tror, at han havde tæt på 4 eller 5 mio. kr. liggende i kontanter. Hovedparten var casinogevinster, og så var der et par kontanthævninger. Det er nogle år siden, hvor der var ikke nogen 100.000 kr.s grænse for kontante udbetalinger.
Pengene var i 1.000 kr. sedler og 500 kr. sedler. Der har vel været 15-17 bunder bandarolleret i cellofan med en papirstrips rundt om eller dog pænt glattet ud og med et par elastikker rundt om.
Han var ikke bange for, at Sagsøger ikke ville betale tilbage. Hvis Sagsøger fik pengene, ville vidnet få sine. Vidnet tænkte dog ”bare det nu går” . Men der var ikke noget forkert i det, det var en findeløn.
Sagsøger skylder ham fortsat penge.
Udbetaling af beløbet fandt sted i november/december 2018, formentligt november. Det foregik på vidnets kontor på Vej 2. De talte om det to gange. Den ene gang kom Sagsøger og foreslog det, og dagen efter hentede Sagsøger pengene.
Sagsøger var kreditværdig i forhold til, at Sagsøger stod til at skulle have den dusør. Sagsøger sagde, at der var en aftale på det. Vidnet så ikke en skriftlig aftale, men Sagsøger sagde, at der forelå en skriftlig aftale om det.
Vidnet skrev ikke noget ned om lånet. Det var normalt, at han lånte penge ud sådan. Som direktør i Virksomhed A/S skriver han aftaler ned, men ellers skriver han ned fx i en note på telefonen. Men 1½ mio. kr. til betaling en uge efter, det glemmer han ikke. Han mener ikke, at han noterede det noget sted. Vedrørende
21
de andre 4 mio. kr var der papirer på det af hensyn til henholdsvis forretningen og banken.
Foreholdt forklaring fra straffesagen om, at vidnet boede på en af Kriminalforsorgens institutioner efter en straf på 2 år og 3 måneders fængsel, er det korrekt.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han kender Sagsøger, som han var revisor for i 2014-2015. Sagsøger havde da en spillehal. Spillehalen er solgt og klientforholdet er ophørt. Det gjorde det i 2015-2017. Nu er de partnere i spillehallen, hvor vidnet laver regnskabet og ejer spillehallen, mens Sagsøger driver den, som en slags ansat driftsleder.
Han har lånt en del penge ud til Sagsøger, omkring 2 mio kr. De er overført som almindelige bankoverførsler. Der er gældsbrev på alle de lån, han har givet Sagsøger gennem tiderne.
I denne sag har han også lånt Sagsøger penge. Sagsøger kom og sagde, at der var stjålet noget, og der var en dusør. Det ville Sagsøger prøve at undersøge. Sagsøger havde deponeret kontanter i en boks hjemme hos vidnet, og dem fik Sagsøger tilbage. Det var 300.000 kr. Det var i sedler, formentligt 500 og 1.000 kr. sedler. Vidnet har ikke talt dem. De 300.000 kr var ikke et afdrag på lån. De lå som sikkerhed. Han kunne ikke bruge dem som et afdrag, så han betragtede dem som en sikkerhed. Der foreligger ikke noget på skrift herom.
Sagsøger hentede pengene på et tidspunkt, måske en uge før Sagsøger blev anholdt. Vidnet regnede med at få pengene tilbage igen ved at Sagsøger på et tidspunkt ville kunne afdrage ved hjælp af et job.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin forklaring fra straffesagen mod Sagsøger.
Han var Sagsøgtes bisidder og skulle lytte efter, om det lød plau-sibelt, hvad Sagsøger sagde, og sørge for at Sagsøgte ikke blev taget ved næsen. Han kendte ikke Sagsøgte i forvejen.
Den mistanke, han havde om, at Sagsøger var hæler eller kriminel, talte han ikke med Sagsøgte om. Baggrunden for mistanken var de steder, Sagsøger befandt sig, og at Sagsøger fik adgang til nogen med tyvekoster. Så siger hans erfaring fra 16 år i politiet, at der var mistanke om, at Sagsøger var hæler. Men det var noget,
22
vidnet sagde langt tid efter, at Sagsøger var blevet anholdt. Han har ikke talt med Sagsøgte om, at Sagsøger var stor-hæler. Men Sagsøger virkede troværdig, så det var kun vidnets subjektive mening. Han syntes ikke, at han have behov for at gøre Sagsøgte urolig, og Sagsøger leverede det, han skulle. Han synes ikke, at han skulle have sagt til Sagsøgte, at han troede, at Sagsøger lå inde med sølvet.
Han gav oplysninger til politit for at informere dem, ikke for at få hjælp, men for ikke at ødelægge en efterforskning. For vidnet ville det være sædvanligt at gøre sådan.
Sagsøger skulle have dækket sine udgifter til at få sølvet udleveret. Det var 3 mio. kr. og så var der udgifter til at veksle til euro. Sagsøger har nævnt et beløb på 10 %. Det må være 300.000 kr. Hertil kom et beløb til nogen, der kørte med Sagsøger, ligesom Sagsøger ville have 200.000 eller 250.000 kr. til en kæreste. Sagsøger sagde, at besidderne var ultimative med de 3 mio. kr. Det blev til, at Sagsøger også ville have lidt til sine anstrengelser.
Sent i processen ville Sagsøger have en mio. kr. og vidnet og Sagsøgte skrev sammen på Sms om at få det lukket på de 3,6 mio. kr.
Hans forståelse af aftalen gik ud på, at Sagsøger havde forbindelse til dem, der havde sølvet, og at de 3 mio. kr. skulle bruges til at tilvejebringe søl-vet, og at der så skulle være 200.000-250.000 kr. til Sagsøger for hans ulejlighed.
Da de skiltes den 12. december 2018 var det hans indtryk, at Sagsøger havde pengene, men om han havde dem konkret i hånden eller skulle reali-sere dem, ved vidnet ikke.
Han har fortalt til Sagsøgte, at han har afleveret det, han har opta-get, til politiet.
Foreholdt transskription af optagelse af møde den 29. november 2018, hvor vid-net siger, at ”jo bedre en deal du kan skrue sammen for dig selv, jo større er ge-vinsten for det her ikk?” , er det 4½ år siden, så han kan ikke huske det i dag. Der var mange forskellige muligheder, der var oppe på det tidspunkt. Det er ta-get ud af en kontekst.
Parternes synspunkter
23
Sagsøger har anført navnlig, at det er ubestridt, at der er indgået en aftale om betaling af 3,6 mio. kr. mod aflevering af sølvet. Sagsøger har opfyldt sin del af aftalen. Der er ikke øvrige betingelser i aftalen. Afta-len er skrevet af Sagsøgte.
Det er et nyt synspunkt, som først er gjort gældende under hovedforhandlin-gen, at dusøren stadig var udbudt og ikke har at gøre med aftalen mellem par-terne. Synspunktet er ikke korrekt.
Sagsøger blev efter aflevering af sølvet anholdt og varetægts-fængslet. Korrespondancen mellem parterne og Sagsøgtes forkla-ring i straffesagen går ud på, at beløbet ville være blive betalt. Men omstændig-hederne viser noget andet, idet der er foretaget lydoptagelser, og Vidne 1 har udtalt at have anset Sagsøger som en kæmpe hæler. Sagsøgte har været sikker på, at Sagsøger har foretaget noget strafbart, hvilket fremgår af parterne korrespondance, herunder e-mail af 28. maj 2018 fra Sagsøgte. E-mailen indeholder i øvrigt ikke andre forudsætninger end den, at Sagsøger ikke havde begået noget kri-minelt i forbindelse med tyveriet. Sagsøgtes advokat har gentaget
dette synspunkt. Det er dog ikke en forudsætning, at tyven ikke kunne ind-
kræve dusøren, hvilket fremgår af Sagsøgtes avisudtalelse om, at tyven kan få del i dusøren i princippet.
Efter den frifindende dom blev det Sagsøgtes synspunkt, at Sagsøger ikke havde optrådt ærligt. Der kom hermed forudsætninger ind, der ikke var gjort gældende tidligere, for at undgå at udbetale dusøren.
Det er Sagsøgte, der skal bevise, at han har været udsat for svig. Der foreligger ikke svig. Sagsøgte har været udsat for forhandling, og Sagsøgers oplysninger har ikke haft betydning for aftalen. Det eneste, der var af betydning for Sagsøgte, var at få sit sølv. Det forekommer usandsynligt, at Sagsøgte for sin ulejlighed bare skulle have en julekasse for at skaffe pengene og foretage alle handlingerne, li-gesom sølvet skulle være ubeskadiget. Aftalen blev lukket på 3,6 mio. kr. efter Sms fra Vidne 1 den 10. december 2018. Vidne 1 har også i det optagne samtale under møderne mellem de tre udtalt, at jo bedre deal, Sagsøger kunne få, des mere kunne Sagsøger få ud af det. Sagsøger sidder med en kæmpe gæld på grund af sagen. Der kan ikke lægges for stor vægt på afskrifterne. Sagsøgte kaldte dem under straffesagen fuldstændigt misvisende.
Det, som Sagsøgte nu gør gældende som forudsætninger, har ikke været det. Det skal også bemærkes, at Sagsøger har tilbudt Sagsøgte og Vidne 1, at de kunne overtage forhandlingerne
24
om sølvet, men det ville de ikke. Forudsætningerne fremgår ikke af aftalen. Sagsøgte udfærdigede aftalen, og Sagsøgte kunne indføje forudsætninger heri.
Det afslag, der er givet på aktindsigt, skyldes bl.a. hensynet til politiets arbejds-metoder, så det skal ikke tillægges processuel skadevirkning at Sagsøger ikke har søgt aktindsigt. Sagsøger ville heller ikke kunne få yderligere aktindsigt.
Sagsøgte regnede ikke med, at Sagsøger havde mid-lerne til at føre en lang sag, og udtalte sig mod den fri proces. Sagsøgte har gjort alt han kunne i at hindre, at Sagsøger kunne føre sag ved domstolene. Det er ikke noget, som Sagsøgtes advokat kan have gjort alene.
De af Sagsøgte påberåbt afgørelser har ikke betydning for sagen. De drejer sig til dels om lov og ærbarhed. Det er et synspunkt, som Sagsøgte ikke har fremført før under hovedforhandlingen. Men det, der kendetegner de afgørelser, er at de vedrører ulovlige aftaler. Der er ingen grund til at antage, at de penge, som Vidne 2 og Vidne 3 afleverede til Sagsøger, var sorte og kan hvidvaskes.
Om renter henvises til rentelovens 3, stk. 1, da forfaldsdagen er fastsat i forvejen som den dag, da sølvet blev leveret.
Om sagsomkostninger bemærkes, at Sagsøger ikke har afvist for-lig. Der har bl.a. været foretaget retsmægling ved retten.
Sagsøgte har anført navnlig, at retten bør overveje, om sagen skal afvises som i strid med lov og ærbarhed. Retten skal i den bedømmelse ind-drage mere end bare aftalens ordlyd, men også omstændighederne omkring af-talen. Meget tyder på, at de midler, man har brugt til det her, er sorte penge, bl.a. de penge som Vidne 2 havde liggende i et pengeskab. Hvis man hånd-hæver aftalen efter sit indhold, vil man vaske et meget stort beløb hvidt. Retten skal overveje dette ex officio.
Sagen vedrører ikke udbetaling af dusør. Sagsøger har ikke villet gå til politiet, men ville hjælpe Sagsøgte med at finde frem til søl-vet, som det fremgår af aftalen. Aftalen var en aftale om bistand, ikke om dusør. Sagsøger forklarede under straffesagen sig selv som en mellem-mand, mens Sagsøger nu fremstiller sig selv på en anden, uklar måde.
25
Der skal tages højde for forløbet af parternes aftalebinding. Sagsøgte har forklaret, at han ikke i straffesagen sagde, at afskrifterne var fuldstæn-digt misvisende. Den 29. november 2018 blev der talt om en ramme på 3 mio. kr. Det, Vidne 1 sagde den 29. november 2018, om hvad Sagsøger kunne få ud af aftalen, vedrørte at man drøfter, hvad Sagsøger skal gå tilbage og sige i sin forhandling med besidderne af sølvet. Det er fra et tidligt møde.
Det bliver lagt vægt på, at der skal betales 3 mio. kr. til besidderne. Hvad Sagsøger skal have er ikke meget, bare noget, siger Sagsøger, ligesom Sagsøger siger, at han ikke er grådig. Man går fra at Sagsøger kan rummes inden for de 3 mio. kr., til at Sagsøger skal have noget ud af det ved siden af. Så præsenteres synspunktet om, at det ville koste 300.000 kr. at veksle. Herefter taler Sagsøgte om en julekasse, ligesom der tales om ægte tæpper. Det er også nævnt, at doku-menterede omkostninger vil blive refunderet. Sagsøger mente, at han så ikke ville få noget ud af sagen.
Der bliver så talt om, at der skal findes en løsning, hvor Sagsøger skal honoreres særskilt. Der blev enighed om 3,6 mio. kr. Den 12. december 2018 spørger Sagsøgte hvor stor en del, der skal tilfalde Sagsøger. De forudsætninger, der ligger til grund for de summer, var at Sagsøger skulle betale 3 mio. kr. og udgifter til veksling med 300.000 kr. samt til hjælpere.
Sagsøgte har konciperet aftalen. Der er ikke indbygget udtrykke-lige forudsætninger, men aftalen reflekterer dem. Det fremgår i punkt 1, hvad Sagsøger har oplyst; at han har kontakt til de personer, der har søl-vet, og at det kan skaffes i Tyskland for 400.000 euro kontant, hvilket svarer til den udsatte dusør. Det fremgår af omkostninger til veksling er Sagsøgte uvedkommende. Det fremgår også af indledningen, at Sagsøger yder bistand til fremskaffelse af de stjålne genstande. Det er ikke en af-tale om 3,6 mio. kr. uanset hvad. Under straffesagen have Sagsøger også den opfattelse. Aftalen er overskuelig og blev gennemgået nøje. Sagsøger forstod, hvad der stod i aftalen.
Sagsøgers forklaring under straffesagen bliver underkendt af en enig domsmandsret efter syv dages hovedforhandling, da Sagsøgers forklaringerne var modstridende og i strid med sporinger og aflytninger. Det er en 100 % underkendelse af alle de forudsætninger, der er lagt i aftalen. Den dissentierende dommer i straffesagen har nøjagtig samme opfattelse af af-talen som Sagsøgte. Bevisvurderingen i straffesagen er korrekt. Retten må underkende Sagsøgers forklaring på de samme punkter. Der gælder ikke nogen formel retskraft, men der er ikke tilbudt noget andet be-
26
dømmelsesgrundlag. Hvis man vil have lagt noget andet til grund, end det der fremgår af straffedommen, må man komme med det.
Sagsøgte har ikke fået at vide, hvor de 3,6 mio. kr. skal sendes hen, kun at 600.000 kr. skulle til Sagsøger. Vidne 2 skulle have nærmest i alt 2,2, mio. kr. og Vidne 3 skulle have 2 mio. kr. til sig. Det ty-der på, at nogen af de penge ikke er blevet lånt og betalt.
Sagsøger forklarede så at have foretage udvekslingen af penge og sølv alene, da Person 5's søn var blevet syg. Det passer ikke med Person 5's forklaring under straffesagen.
Der kom en ny forklaring fra Sagsøger under denne sag, nemlig om at han havde 2,5 mio. kr. klar den 12. december 2018. Der er også en ny for-klaring om, at Sagsøger har betalt 3 mio. kr. og ikke 2,5 mio. kr. Straffedommen har allerede afvist, at Sagsøger betalte 2,5 mio. kr. Vidne 2 forklarede om, at Sagsøger kom til Vidne 2 med en aftale, hvilket ikke var foreneligt med, at den aftale blev indgået den 12. decem-ber 2018. Det er utroværdigt, at der ikke foreligger noget på skrift overhovedet om de penge, Sagsøger fremskaffede.
Det er usandsynligt, at Sagsøger skulle have 1,5 mio. kr. liggende i kontanter ude i en bil og 1 mio. kr. derhjemme. Også når aftalen først blev ind-gået på mødet den 12. december 2018.
Sagsøger har afvist alle opfordringer, selv om de må kunne besva-res, i hvert fald delvist. Sagsøger har ikke medvirket i at få politiets materiale frem, fx masteoplyninger om Sagsøgers egen telefon.
Aftalen er ugyldig jf. aftalelovens § 30. Sagsøger har erkendt kun at have talt sandt 95% af tiden, for at spille sine kort rigtigt. Det er efter bevisfø-relsen i retten nok en mindre procent.
Vidne 1's oplysning om, at han opfattede Sagsøger som stor-hæler, kom først frem efter Sagsøger sad varetægtsfængslet og blev ikke videregivet til Sagsøgte. Sagsøgte vidste godt, at Sagsøger fik sine oplysninger fra værtshuset, men regnede ikke med, at Sagsøger selv fyldte ham med forkerte oplysninger.
Det er modbevist, at de forudsætninger, som Sagsøgte havde, var til stede.
27
Hvis ikke aftalen kan tilsidesættes fuldt ud, må den korrigeres efter aftalelovens § 33 og 36. Retten skal se på, hvad der er betalt for det sølv overhovedet, og at der ikke var udgifter til medhjælpere og veksling.
Der er ikke krav på renter før fra sagsanlæg. Der har været anledning til tvist. Hele Sagsøgers forklaring bliver tilsidesat, og der var så væsentligt tilblivelsesmangler for aftalen, at Sagsøgte ikke har kendt sin be-talingspligt.
Rettens begrundelse og resultat
Bevisbyrden for, at der vedrørende aftale af 12. december 2018 foreligger ugyl-dighed eller delvis tilsidesætbarhed efter aftalelovens bestemmelser eller som følge af forudsætningslæren, påhviler Sagsøgte.
Af Lyngby Rets dom af 10. september 2021 i straffesagen mod Sagsøger fremgår på den ene side, at samtlige dommere ikke finder det bevist, at Sagsøger kom i besiddelse af 2,5 mio. kr. kontant, og på den anden side af dissensen, at det må lægges til grund, at Sagsøger højst be-talte 2,5 mio. kr., eventuelt 2 mio. kr., for sølvtøjet.
I bevisførelsen under straffesagen indgik aflytninger og sporinger, der ikke er fremkommet under nærværende sag. Sagsøgers manglende imø-dekommelse af opfordringer til at medvirke til aktindsigt hos politiet giver ikke retten mulighed for at bedømme, hvad disse aflytninger og sporinger viste, li-gesom det er usikkert, hvad imødekommelse af opfordringer kunne have frem-draget.
Bevisbyrden i en straffesag påhviler anklagemyndigheden, og udtalelsen i dom af 10. september 2021 om, at samtlige dommere ikke finder det bevist, at tiltalte kom i besiddelse af 2,5 mio. kr. kontant, ses at forudsætte, at der under de kon-krete omstændigheder i sagen var grundlag for at placere bevisbyrden hos Sagsøger. Ligeledes forudsætter dissensen, at Sagsøger var i besiddelse af visse midler.
Den bevisvurdering, som er foretaget i straffedommen mod Sagsøger på baggrund af de beviser, der var i straffesagen, findes ikke at indebære, at retten i nærværende sag skal vurdere de beviser, der er forelagt i denne sag, an-derledes end i øvrigt.
I den foreliggende civile sag er bevisbyrden hos Sagsøgte, og ret-ten har ikke det grundlag, der må have været i straffesagen, for at placere bevis-byrden hos Sagsøger.
28
Vidne 2 og Vidne 3 har som vidner forklaret om, at de lånte Sagsøger henholdsvis 1,5 mio. kr. og 300.000 kr. i kontanter omkring november-december 2018, som Sagsøger oplyste at skulle bruge til at fremskaffe det sølv, der var udlovet en findeløn for.
På baggrund heraf finder retten ikke, at Sagsøgte har løftet bevis-byrden for, at Sagsøgers forklaring om, at der er sket en udveks-ling mellem Sagsøger og dem, der havde Sagsøgtes sølv i besiddelse, af henholdsvis sølv og et kontantbeløb, eller at dette kontant-beløb udgjorde 2,5 mio. kr., kan tilsidesættes.
Ligeledes har Sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at det var for-udgående i forhold til aftaleindgåelsen, at Sagsøger fandt ud af, at sølvet ville blive udleveret for 2,5 mio. i danske kr.
Aftalelovens § 30 og § 33 finder derfor ikke anvendelse.
Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte har haft sådanne væsent-lige, kendelige og relevante forudsætninger til Sagsøgers udgifter til veksling til euro, og til det pengebeløb, der for udleveringen skulle gives til besidderne af sølvet, at ændringerne heri i forhold til det forudsatte indebærer, at dusøren på 3,6 mio. kr. helt eller delvist skal bortfalde efter forudsætningslæ-ren eller aftalelovens § 36.
Sagsøger gav i forhandlingerne udtryk for sine forventninger i for-hold til, hvilke udgifter, der ville være forbundet med udleveringen. Dette med-førte, at der, som det fremgår af drøftelserne den 9. december 2018, skulle fin-des en løsning på, hvordan der skulle forholdes med udgifter og med en løs-ning i forhold til Sagsøger.
Løsningen blev fundet ved at Vidne 1 på Sagsøgtes vegne i Sms af 10. december 2018 tilbød at ”lukke det her på 3.600.000 kr.” hvilket Sagsøger efter sammenhængen må have accepteret.
På mødet herefter, den 12. december 2018, mødte Sagsøgte frem med et udkast til aftale på 3,6 mio. kr. Herefter spurgte Sagsøgte Sagsøger, hvor stor en del af de 600.000 kr., der ville tilfalde Sagsøger, og Sagsøger redegjorde for, at han ville få 200.000 – 250.-000 kr. ud af det, måske 300.000 kr., hvis han var heldig.
Efter gennemgang på mødet og rettelser indgik parterne aftalen den 12. decem-ber 2018 ca. kl. 16.15.
29
Det fremgår af parternes aftale bl.a., at Sagsøger har oplyst, at han kan ”købe” sølvet for 400.000 euro kontant, og at Sagsøger ”på nærmere aftalte vilkår vil få overdraget alt sølvet m.v.” Det fremgår videre af aftalen, at betalingen af de 3,6 mio. kr. sker til fuld og endelig afgørelse af et-hvert mellemværende mellem Sagsøgte og Sagsøger samt at alle omkostninger til veksling af danske kroner til euro er Sagsøgte uvedkommende.
Det fremgår af retsbog af 2. marts 2023 fra hovedforhandlingen, at
”Dommeren gjorde efter parternes første indlæg opmærksom på, at par-terne må forvente, at retten til bedømmelse af parternes forudsætninger for aftalen må tage udgangspunkt i en nærmere fortolkning af parternes aftale for at se, hvordan aftalen eventuelt forholder sig til parternes forud-sætninger.”
Parterne havde herefter i replik og duplik mulighed for at uddybe deres syns-punkter herpå, hvilket Sagsøgtes advokat benyttede lejligheden til.
Efter parternes aftale består Sagsøgers ydelse i at levere sølvet og Sagsøgtes modydelse i betaling af 3,6 mio. kr.
Efter ordlyden af parternes aftale ville Sagsøger ikke kunne på-beråbe sig en højere betaling på baggrund af øgede udgifter til veksling, lige-som Sagsøger må opfattes som aftalepart i forhold til de nærmere aftalte vilkår om at få overdraget sølvet med sølvets besiddere. Sådanne eventu-elle nærmere aftalevilkår vil efter parternes aftale ikke kunne gøres gældende som et mellemværende mellem Sagsøger og Sagsøgte ved siden af de 3,6 mio. kr.
Retten finder efter en ordlydsfortolkning og efter forhandlingsforløbet, hvor be-løbet 3,6 mio. kr. blev fastlagt den 10. december 2018, forud for Sagsøgers udtalelser på mødet den 12. december 2018 for, hvad han forventede at ville få ud af aftalen, at aftalen tillige indebærer, at eventuelle besparelser, som Sagsøger måtte opnå i forbindelse med de nærmere aftalte vil-kår om overdragelse af sølvet fra sølvets besiddere, ikke giver grundlag for at fravige aftalens ordlyd om, at dusøren på 3,6 mio. kr. var til fuld og endelig af-gørelse af ethvert mellemværende mellem parterne.
Retten finder ligeledes, at sparede vekseludgifter - efter en fortolkning af aftalen
- er Sagsøgte lige så uvedkommende som afholdte.
30
Da eventuelle forventninger, som Sagsøgte måtte have om, at Sagsøger kun skulle et beløb begrænset til fra måske 200.000 -300.000 kr. ud af sin bistand, ikke er relevante efter fortolkning af aftalen, giver aftalelovens § 36 eller forudsætningslæren ikke grundlag for at tilsidesætte afta-len helt eller delvist.
Sagsøgte har opfordret retten til af egen drift at anvende DL 5-1-2 om aftaler, der strider mod lov og ærbarhed til at erklære aftalen ugyldig, idet de af Sagsøger anvendte midler, herunder fra Vidne 2, må for-modes at være sorte penge, der ved aftalen vil blive vasket hvide.
Retten har intet grundlag for at antage, at parternes aftale af 12. december 2018 er indgået med henblik på hvidvask, selv om parterne var bekendt med, at der skulle fremskaffes et stort kontantbeløb. I hvilken udstrækning der til aftalens udførelse er anvendt penge, der af udlånerne kunne ønskes hvidvasket, er væ-sentligst uoplyst, og retten finder ikke, at der gør parternes aftale af 12. decem-ber 2018 ugyldig.
Som sagen er afgjort er der ikke påvist et grundlag efter rentelovens § 3, stk. 3, for at udskyde forrentning til et senere tidspunkt.
Retten tager derfor Sagsøgers påstand til følge med renter fra for-faldstidspunktet, som efter aftalen kan fastsættes til den 13. december 2018.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 225.000 kr., og af retsafgift med 86.500 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret. Beløbet skal betales til statskassen, jf. retspleje-lovens § 332, stk. 1.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal til Sagsøger betale 3.600.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. december 2018.
Sagsøgte skal til statskassen betale sagsomkostninger med 311.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
