Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for voldtægt og vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste. Påstand om udvisning og erstatning

Retten i LyngbyStraffesag1. instans16. februar 2023
Sagsnr.: 1304/23Retssagsnr.: SS-4874/2022-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
SS-4874/2022-LYN
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1304/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantPeter Berg

Dom

Retten i Lyngby

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 16. februar 2023

Rettens nr. 1-4874/2022

Politiets nr. 0900-72305-00093-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1992)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. december 2022.

Tiltalte er tiltalt for

1.(0900-72305-00093-22) (0900-72330-00013-22) (0900-74121-00005-22) (0900-73251-00085-22)

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, trusler ef-ter straffelovens § 266, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, samt frihedsberøvelse efter straffelo-vens § 261, subsidiært ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1,

ved den 25. oktober 2022 i perioden mellem ca. klokken 01.00 og 02.55, på Adresse 1 i Kgs. Lyngby, at have haft samleje med Forurettede 1, som ikke samtykkede heri, idet tiltalte mod hendes verbale og fysiske protester, ved anvendelse af vold og under indtryk af den i situationen liggende trussel om vold under hele forløbet, hvilket formåede Forurettede 1 til ikke at turde forlade lejligheden,

a)havde vaginalt samleje med Forurettede 1, selvom hun sagde stop, græd, skreg, og forsøgte at skubbe tiltalte væk, hvorefter tiltalte, imens de stod op,

b)greb fat i Forurettede 1's hår, slog hende i hovedet flere gange, lagde hende ned og sagde ”du skal ned og sutte min pik nu, jeg er fucking træt af dig, skal du fucking de suspekt mig, har jeg voldtaget dig” eller lig-nende, hvorefter tiltalte formåede at få Forurettede 1 ned på knæ, i hvilken

Std 75284

side 2

forbindelse han,

c)slog Forurettede 1 flere gange i ansigtet, slog hendes hoved ind i sofaen, tog sin telefon frem og begyndte at filme og sagde ”jeg skal fucking fil-me dig, og du skal filmes” , ”du vil bare gerne have at jeg skal elske dig, er det ikke det. Du skal bare voldtages, der er det, som du gerne vil have, voldtages og smadres” og ”hvis du skriver til din mor, så voldtager jeg også hende bagefter” eller lignende, imens tiltalte skif-tevis havde fat i Forurettede 1's hår og hendes arme og formåede hende til at udføre oralsex på sig, alt imens hun græd, sagde nej, og forsøgte at skubbe tiltalte væk, hvorefter,

d)Forurettede 1 formåede at vriste sig fri og løbe mod hoveddøren for at flygte fra stedet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte greb fat i hende og tog halsgreb på hende, så hun fik vejrtrækningsbesvær, imens han udtalte ”i dag så slå jeg dig ihjel, du skal dø, jeg slår dig ihjel i nat, og det er første gang, at jeg kommer til at gøre det” eller lignende, hvilket var egnet til fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd, hvorefter Forurettede 1 og tiltalte faldt til jorden,

e)i hvilken forbindelse Forurettede 1 formåede at sætte sig ovenpå tiltalte, slå ham i ansigtet, imens han havde et greb om hendes hals, hvorefter Forurettede 1 vristede sig fri og løb hen mod hoveddøren, imens tiltalte greb fat om hendes ene ben, hvilket hun fik vristet fri og formåede at flyg-te nøgen fra stedet.

2.(0900-70306-00006-22)

(0900-70305-00028-22)

vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste efter straffe-lovens § 119, stk. 1,

ved i forlængelse af det i forhold 1 passerede, i forbindelse med anholdelse på Adresse 1 i Kgs. Lyngby og ved indtransport i patruljebil, at have udøvet vold og truet med at udøve vold mod tjenestegø-rende politikadet Forurettede 2 og tjenestegørende politibetjent Forurettede 3, idet tiltalte;

a)gjorde udfald med hovedet og ramte politikadet Forurettede 2 i maven,

b)spyttede flere gange mod politikadet Forurettede 2 som dog afværgede, hvorved spyttet ramte hans ærme og handske,

c)udtalte ”jeg plaffer jer, når jeg ser jer på gaden igen, jeg skal nok fin-de ud af hvem I er” eller lignende og ”ude på gaden ville I være ble-vet pløkket” eller lignende, og

d)udtalte overfor politikadet Forurettede 2 ”skal jeg fucking nikke dig en skalle” eller lignende, hvorefter tiltalte kort derefter med hovedet gjorde udfald mod Forurettede 2.

3.(0900-70318-00044-22)

overtrædelse af straffelovens § 121,

side 3

ved i forlængelse af det i forhold 1 passerede, i forbindelse med anholdelse på Adresse 1 i Kgs. Lyngby, ved indtransport i patruljebil og i detentionen på Ørnegårdsvej 16 i Gentofte, med hån, skæld-sord eller anden fornærmelig tiltale, at have overfaldet tjenestegørende poli-tikadet Forurettede 2 og de tjenestegørende politibetjente Forurettede 3 og Forurettede 4, idet tiltalte blandt andet adskillige gange udtalte; ”pansersvin” , ”perker” , ”moderne perker” , ”din mor er en luder” , ”svans” , ”hund” , ”luder” , ”pikhoved” og ”kælling” .

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel i ikke under 3 år og 9 måneder.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning med ind-rejseforbud for bestandigt efter udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, jf. § 32, stk. 4.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 140.000 kr. i erstatning og har taget forbehold for yderligere erstatningskrav.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Forurettede 1's forklaring er afgivet for lukkede døre.

I retsbog fra den 25. oktober 2022 er Tiltaltes forkla-ring under grundlovsforhør gengives således:

”Sigtede forklarede, han bor på Vej i By. Han var til stede hos pigen i går. Han kendte pigen, som han har skrevet med gen-nem en datingapp. Han stødte på hendes navn første gang for 1-2 år si-den over en datingapp, og siden gennem snapchat, hvor de har talt sammen. Han slettede hende på Snapchat, men hun skrev til ham igen gennem datingappen for et par dage siden. Så snakkede de i telefon og face timede lidt, og så aftalte de at skulle ses og have sex eller sådan noget. Hun spurgte, om han havde mulighed for at komme forbi sam-me dag eller dagen efter. Han undrede sig over, at hun ville have, at han kom så sent. Han tog to busser derhen. Han stod af bussen kl. 0.05 ved hendes lejlighed. De havde talt over telefonen og over snapchat om at skulle have sex. Der var ikke aftalt noget konkret om sex, men det var aftalt, at der skulle være sex.

Da han kom op i lejligheden, var hun ikke så påvirket og virkede ratio-

side 4

nel. Han tog jakken af, og hun tilbød ham noget at drikke, mens han tændte en smøg. Hun tilbød ham noget whisky. Han opladede sin tele-fon. De talte sammen og lærte hinanden at kende, og de hørte noget musik. Hun røg noget hash. Der gik ca. 2 timer, hvor de snakkede og drak lidt. Først herefter skete noget seksuelt. Han havde drukket whis-kyen rent som små shots. Han havde fået svarende til et halvt glas ren alkohol, ca. Han havde ikke taget stoffer og havde ikke drukket, før han kom. Hun havde drukket to opblande glas whisky og røget en jo-int. Han lagde sig i hendes seng, og der havde de sex. Hun tog tøjet af sig selv, og han tog tøjet af sig selv. De var helt nøgne og havde sex. Han lå inderst, og hun yderst. Først lå de lidt under dynen. De snavede og rørte begge to ved hinanden. De havde forskellige stillinger under-vejs. Det tog ca. 15 minutter. Så mente hun nok, at det var for hårdt. Det gik nok for hurtigt. Hun sagde: ”kan vi lige stoppe” eller sådan noget, og så trak han sig ud af hende og tog underbukser på og satte sig i en stol. Stemningen var lidt mærkeligt. Han vidste ikke, om han skulle tage af sted. Han tog da fat i sin telefon. Så spurgte han, om han måtte få en sutter, og det sagde hun ja til. Det var måske 2 minutter ef-ter det første samleje til han fik oralsex. Det foregik mens han sad på sengen, og hun sad på knæ foran ham. Han havde hænderne fri, og hun havde nok sine hænder på hans pik, men der var ingen, der holdt fat i hinanden. Han lavede en lille snapoptagelse heraf, og hun blev sur og sagde, at han ikke skulle filme det. Hun flippede ud. Han sagde, at hun skulle tage det stille og roligt. Hun reagerede lidt vildt og rejste sig op og gik ud af lejligheden. Han ringede så til politiet en 4-5 gan-ge. Hun var oprevet over, at han filmede. Som han husker det, havde hun taget et klæde med ud. Han har ikke udført vold over for hende. Han har holdt fat i hende i forbindelse med samlejet, men ikke som fy-sisk vold. Han har ikke sagt noget, der har virket truende. Der var ikke optakt til et nyt samleje efter sutteren. Han tror, at hun er kommet med den beskyldning mod ham, på grund af optagelsen. Det er ikke forsøg på voldtægt.

Adspurgt af advokat Peter Berg forklarede sigtede, at han ikke har slå-et hende på noget tidspunkt eller taget kvælertag. Han havde fat i hen-de måske i nakken eller skulder i forbindelse med samlejet. Der er ik-ke taget kvælertag. Der var heller ikke slag eller kvælertag i forbin-delse med oralsex. De talte ikke om voldtægt på noget tidspunkt. Men hun talte om, at hun tidligere var blevet voldtaget. Han har ikke selv talt om voldtægt.”

Tiltalte har forklaret, at han kan vedstå sin forklaring til grundlovsforhøret. Han mødte Forurettede 1 på en app. De var ble-vet matchet, og hun havde liket ham, så de kunne have kontakt. Det var en app for sex, Badoo. Han tabte dog interessen og lod være at skrive. Hun skrev til ham igen i oktober 2022, vist 23. oktober. Hun ville gerne ses. De snakkede over snapchat, ligesom hun sendte ham billeder, herunder nogle

side 5

nøgenbilleder. Det var Forurettede 1, der tog initiativ til at tale om sex. Det var over snapchat. Hun spurgte ham om at komme hjem til hende. De snakkede ikke om hvilken sex. Den 24. oktober kl. 2 eller 3 om natten talte de sam-men og aftalte, at han skulle komme hjem til hende. Han tog afsted til hende den 24. oktober 2022 med tog og to busser og kom til hende efter døgnskif-tet til den 25. oktober 2022.

De sad først og talte sammen, og han drak whisky som shots. De spillede et spil - sandhed og konsekvens. Han spurgte hende, hvad det værste hun hav-de oplevet var, og hun fortalte, at hun var blevet voldtaget. Han fortalte, at han ikke havde siddet i fængsel, men var vokset op i Område.

Han sad på sofaen og drak, mens hun sad ved vinduet ved sengen og røg hash. Han bryder sig ikke om lugten, derfor sad han ca. 4 meter derfra. Der er separat køkken og bad i lejligheden. Under sandhed og konsekvens smed hun noget af sit tøj, og de talte også om sex under spillet. Hun gik på toilet-tet, mens hun var letpåklædt. Han satte sig på sengen imens. Det sagde hun ikke noget til, da hun kom tilbage. De talte lidt sammen ved sengen. De hav-de aftalt, at han kunne overnatte hos hende, under spillet sandhed og konsek-vens. Hun spurgte, om de skulle have sex. Hun havde sagt først, at hun var 18, men fortalte nu, at hun var 16, hvorfor han ikke rigtigt vidste, om han ville have sex, fordi hun var mindreårig og havde løjet om sin alder. Han havde alt sit tøj på. Hun fortsatte med at spørge, om de skulle have sex. Han ombestemte sig, fordi hun lå ved siden af hende, og han havde fået noget at drikke. De tog hver for sig tøjet af. Hun hentede et kondom og gav ham det på. De havde sex i ca. 5 forskellige stillinger. Først sad hun ovenpå ham, og de havde sex. Det udviklede sig til forskellige stillinger. På et tidspunkt lå hun nederst, og han havde hænderne omkring hendes hals. Hun syntes på et tidspunkt, at det gik for hurtig og sagde stop. Han blev lidt mopset, og han trak sig ud af hende og gik til sofaen og kikkede på sin telefon efter transport hjem.

Under hele forløbet var der samtykke. De havde kælet med hinanden og kys-set. Da de skiftede stilling var det ikke ham, der førte hende rundt. Da han tog fat om hendes hals var det ikke hårdt. Det med halsgrebet er efter hvad man er til af sex. Det var en intim sex på sin egen måde. Hun sagde ikke nej til, at han tog hende om halsen. Det var et greb med først en, så to hænder.

Foreholdt forklaringen fra grundlovsforhør side 4, at han ikke tog kvælertag på hende, havde han et greb om hendes hals. Han sagde også til grundlovs-forhøret, at han holdt hende om halsen.

Da hun sagde, at det gik for hurtigt, var det i en doggystilling, og han trak sig straks ud. Hun har ikke sagt stop, eller at hun ikke havde lyst, tidligere.

Da han havde sat sig på sofaen, talte de ikke om, at han var blevet lidt mop-set. Han kikkede på rejseplanen og skulle vente en time på sin bus. De talte

side 6

lidt om, at han skulle tage hjem, og han spurgte hende, om han kunne vente der. Hun var på sin telefon og skrev med en, som hun sagde kom forbi. Han spurgte hende så om oralsex. Han tænkte, at det var noget, som hun måske havde lyst til. Det sagde hun ja til og ville gerne. Da sad hun på sengen. Hun var fortsat nøgen. Han havde taget tøjet på, men tog nu bukserne af. Hun kom til ham og gav han oralsex. Han sad på sofaen. Hun lå foran ham. Han valgte at filme det, tilfældigt. Han var måske lidt påvirket af alkohol. Han kom til at sende videoen til hendes telefon via snapchat, så hun hørte, at hendes telefon bippede. Hun stoppede med at give ham oralsex og gik til sengen og valgte at tage telefonen. Hun sagde så nej til at blive filmet, efter han havde sendte hende videoen. Han tog dog video igen uden at spørge hende. Hun må have opdaget det pga. blitz. Hun reagerede voldsomt ved at blive rigtig ked af det og løbe ud af lejligheden. Han mener, at hun havde et klæde på, og vidste ikke, at hun var nøgen. Der var ikke tumult mellem dem, eller noget tidspunkt hvor hun ikke kunne komme ud. Han har ikke truet hende eller haft fat i hende eller slået hende ind i sofaen, for at hun skulle gi-ve ham oralsex.

Han ved ikke, om han har sikret sig 100 %, om hun ville have oralsex, men han spurgte hende, og hun sagde ja. Han var ikke i tvivl undervejs om, at hun havde lyst.

Foreholdt bilag 53-2, foto 3, om mærker på hals, forklarede tiltalte, at han ikke bemærkede, at hun fik mærker på halsen. Det er nok ham, der har givet hende mærker. Men han holdt ikke hårdt.

Foreholdt bilag 61, fonetisk afhøring, side 4, 1. afsnit, 2.-5. linje om, at han spurgte om hun ville ”gå ned på ham” , og at hun først ikke ville give oralsex før han fik et kondom på, bekræftede tiltalte at have forklaret sådan til poli-tiet. At han ikke forklarede sådan i retten i dag først, skyldtes at han ikke havde tænkt på det.

Hun gav han oralsex først, før de havde vaginalt samleje. Det var noget, som hun havde lyst til. Han holdt ikke fat i hendes arme.

Anden gang han fik oralsex, var det uden kondom. Han fik kondom på først ved oralsex, fordi de skulle have samleje efterfølgende.

Forurettede 1 har ikke sagt noget om, at det var voldtægt, til ham. Men da hun løb ud på den måde, vidste han godt, hvad der ville ske. Han gik i chok næ-sten. Han ringede til politiet og forholdt sig roligt i lejligheden.

Foreholdt opkald af 25. oktober 2022 kl. 02.48 fra tiltalte til alarmcentralen, forklarede tiltalte, at han under alarmopkaldet sagde, at hun fik det til at lig-ne en voldtægt, var fordi hun løb ud af lejligheden. Så havde han en formod-ning om, hvor det bar hen. Foreholdt at hans formodning under forklaringen i retten har været, at hun løb ud, fordi han optog video, og at det er to for-

side 7

skellige formodninger, er det korrekt, at det er forskellige forklaringer. Det kunne virke voldeligt, at han filmede igen. Men han brugte ordet voldeligt over for politiet, måske fordi han var lidt beruset.

Da hun forlod lejligheden, løb hun. Hun sagde ikke noget. Hun var ked af det, men græd ikke. Han ville ikke løbe efter hende, det var unødvendigt, men han råbte efter hende. Han hørte ikke Forurettede 1 græde eller råbe hjælp, og der var ikke tumult, inden hun løb.

Han havde ikke fat i Forurettede 1's ryg eller ansigt eller andet.

I grundlovsforhøret sagde han, at han ikke havde taget kvælertag, men han fortalte, at han under samlejet holdt fat i hende.

Badoo er en knaldeapp, hvor man mødes hurtigere end på scor.dk eller da-tingsider. Måske mistede han interessen i hende, fordi hun først skrev, at hun ikke var til engangsknald. Man skal like hinanden, for at man kan skrive med hinanden. Han havde et billede på. Hendes billede lignede ikke hende.

Han har tidligere brugt apps til at skaffe sig seksualpartnere. Den 23. eller 24. oktober 2022 sendte hun nogle nøgenbilleder til ham, og det gjorde hun også første gang.

På telefonen snakkede de om, at hun havde mistet et barn for nyligt. De snakkede også om sex. Han har ikke spurgt hende, hvad hun godt kan lide af sex. Hun fortalte på telefon om tidligere forhold, som har været lidt voldeli-ge mod hende. Han forstod det sådan, at det var det hun foretrak, nogle gan-ge. Tiltalte har supplerende herom forklaret, at han ikke har behandlet hende sådan. Det var det, hun sagde, at sådan foretrak hun det nogle gange. Det var det indtryk, som han fik.

I sandhed og konsekvens stiller man hinanden spørgsmål og svarer på det. Det var for at lære hinanden at kende. Der var aftalt lidt nogle konsekvenser. Hun tog tøj af som konsekvens.

Hun fortalte, at det var nødvendigt for hende at drikke alkohol og ryge hash for at kunne gøre ting, herunder møde nye mennesker, på grund af angst.

Det var hende, der foretrak, at det var sent, at de mødtes. Han spurgte, om det ikke medførte, at han blev nødt til at overnatte. Det var hun indforstået med. Han kendte adressen, men ringede til hende, da han stod nede ved ho-veddøren. Hun spurgte, om han var alene, og kikkede ud af sin dør ned til ham og lukkede ham ind.

De snakkede to timers tid, før hun gik på toilettet. Derefter var der oralsex og senere vaginalt samleje. Herefter var der to gange med oralt samleje, og hvor han optog video under begge. Der var ikke dårlig stemning før de stop-

side 8

pede med at have sex.

Der var måske 4-5 forskellige stillinger. Først sad hun oven på ham, så var der en anden stilling, hvor hun lå nederst. Så var der en tredje, som var bag-fra. Det var der, hvor det gjorde ondt på hende, så det var kun tre forskellige stillinger. Det tog et kvarter i alt. Han fik ikke udløsning. Der var ikke noget problem under de to første stillinger. Han er sikker på, at der var sex bagfra. Der var heller ikke nogen mislyde der. Det varede måske tre minutter. Det er efterfølgende til sidst, at hun sagde, at det gik for hurtigt. Hun sagde ikke, at det gjorde ondt. Så trak han sig ud og satte sig ned i sofaen.

Da Forurettede 1 kom ud fra toilettet, havde hun trusser på og en cardigan. Han kunne se hendes bryster. Han havde tøj på, da han lå på sengen. Så tog de hver for sig tøj af, samtidig. Det var inden, han fik oralsex. Da han holdt hende om halsen, tilkendegav hun ikke, at det var ubehageligt på noget tids-punkt.

Hun begyndte at råbe lidt eller skamme sig over det, da hun fandt ud af at han optog hende.

Foreholdt bilag 61, side 4, sidste afsnit, 3. og 7. linje om, at hun gik ”amok” og græd, var det kun i den forbindelse, at hun gik amok og græd. Det gjorde hun ikke ellers. Hun græd ikke, da det gik for hurtigt. Det var kun ved vide-ooptagelsen. Hun skubbede ham også, bare sådan væk. Der ved sofaen, an-den gang, da han optog hende.

Han råbte efter hende, da hun løb. Han råbte hendes navn. Han har ikke ta-get halsgreb på hende henne ved døren.

Da hun løb, var han i chok. Han valgte at ringe til politiet selv, fordi han tænkte, hvordan hendes situation var. Han var også bekymret for hende. Han tænkte, at hun måske ville melde ham for voldtægt eller et eller andet.

Forurettede 1 forklarede, at hun skrev til en ven, men ikke oplyste, hvem vennen var. Hun oplyste ikke andet, end at vennen måske ville komme forbi senere.

Han er ikke tilhænger af hash eller stoffer. Han har taget noget kokain. Fore-holdt erklæring var det nok tre dage før.

Ad forhold 2-3 har tiltalte forklaret, at der ikke var stillet noget for døren, da politiet kom. Han havde selv ringet til politiet, og da de kom, blev han mødt af to venlige betjente til at starte med. Så var der en af betjentene, der be-gyndte at ville optage en lydfil på sin mobil af tiltalte. Tiltalte trak så sin egen mobil frem og sagde, at han også ville optage en video. Det var da til-talte skulle have DNA-dragt på. Der blev lidt uenighed herom, men tiltalte blev ikke vred på noget tidspunkt. Han begyndte at drikke, fra han ringede til politiet kom. Han har i alt fået måske 6 shots hele aftenen, heraf tre forud

side 9

for politiet kom. Det var fordi han selv var rystet over situationen. Han for-stod godt, at han skulle have DNA-dragt på. Han ville gerne dokumentere, at han blev behandlet fint af politiet. Det var mærkeligt, at den ene politimand begyndte at optage ham, og han ville selv optage som sikkerhed. Så vidt han ved, fik han lov til at optage og skulle stille mobilen et sted, men videoen er jo så nu slettet. Det foregik fredeligt at få DNA-dragten på. Han gjorde ikke udfald mod nogen, men han var lidt fuld, så det kan godt være, at han faldt lidt forover, da han rejste sig op.

Da han blev sat i patruljebilen, var han ret tørstig og ville gerne have noget vand eller væske, og bad herom. Det kunne han ikke få i bilen. Så reagerede han lidt anderledes. Han sagde, at han mente, at de behandlede ham uretfær-digt. Det var den måde, han blev sat ind i bilen, nærmest kastet, og døren blev lukket hårdt i. Da var politiet lidt anderledes. Han har ingen ide om hvorfor. Stemningen inden i bilen var lidt lummer. Han fik ikke noget vand. Han talte med betjentene. Det var en fin dialog med den ene betjent i forhold til den anden. Han spyttede ikke efter nogen eller inde i bilen. Han spyttede inden, han hoppede ind i bilen, ned på gulvet. Nede i detentionen ville han gerne have det vand, som de havde lovet ham, men det fik han ikke. Så ud-trykte han sig ved at bande lidt og sige, at de var sådan og sådan, på en be-stemt måde. Det var de samme betjente, som havde anholdt ham. Den ene gik op og skrev rapport, den anden blev ved ham. Der kom også en kvinde til. Der var således tre personer ved ham, måske fire. De talte ned til ham, som ”du skal sidde her nu” , og når respekten ikke går begge veje, så reagerer han også på det. Han var rimeligt stiv på det tidspunkt, så det kan godt være, at han derfor handlede sådan. Han følte sig uretfærdigt behandlet.

Foreholdt afhøring den 21. november 2022, forhold 5, bilag 5, side 2, 2. af-snit, om at tiltale måske spyttede ud ad døren, kan tiltalte godt have forklaret sådan til politiet.

Forehold forhold 5, bilag 5, side 2, 3. afsnit til side 3, 1. afsnit om at det godt kan være, at han har ramt nogen uden at ville det, husker tiltalte at have forklaret sådan til politiet

Foreholdt forhold 5, bilag 5, side 3, 3. sidste afsnit om, at han syntes at poli-tiet var nogle pansersvin, forklarede tiltalte, at han syntes, de var nogle svin.

Han har sagt til politimanden Forurettede 3, at han var et svin. Han har sagt pan-sersvin, svans og hund, men det var i en længere sammenhæng.

Det er også korrekt, at tiltalte kaldte politimanden Forurettede 2 pansersvin, racist og svans i en længere sammenhæng.

Foreholdt forhold 5, bilag 5, side 3, 3. afsnit om, at tiltalte har sagt de fleste af de ting og at tiltalte sagde ”synes” , for at de ikke skulle sigte ham for det her, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har sagt sådan til den afhø-

side 10

ring.

Foreholdt forhold 5, bilag 5, side 4 øverst, er det korrekt, at tiltalte har erke-ndt at have kaldt politimanden Forurettede 4 kællingeagtigt, men at tiltalte har nægtet at havde sagt luder og pikhoved.

Alle disse ting sagde tiltalte i detentionen - ikke da han blev anholdt.

Han var meget frustreret, da han ringede tredje gang til politiet. Han var og-så bekymret for Forurettede 1's psykiske tilstand. Han mente dog, at hun havde cardigan på, da hun løb.

Det kan godt være, at han stødte sit hoved ind i en af betjentene, da han tog DNA-dragten på. Han kom, så vidt han husker, ikke til helt at støde ind i be-tjenten, for han blev holdt tilbage.

I bilen havde han en fin dialog med den ene betjent, ham der ville optage op-pe i lejligheden. Ham den anden var bare en som ville have at processen skulle fremskyndes, med at tiltalte skulle tage dragten på og sætte sig i bilen. Denne betjent nærmest kastede tiltalte ind i bilen. Tiltalte havde ikke været urolig, så han skulle passiviseres. Den ene betjent havde en attitude om, at tiltalte var en voldtægtsmand, og talte ned til tiltalte.

Han har spyttet på fortovet, ikke i retning af nogen. Det kan godt være, at han har spyttet inde i bilen ud ad døren, men har nok bedt nogen om at flytte sig. Det kan godt være, at han har gjort det i situationen. Han har spyttet inde i politistationen, ned i cellen, for at markere sin utilfredshed, fordi han ikke fik det lovede vand. I cellen var der en lang bænk, og døren var åben. Han sad på bænken. Han spyttede ude i kanterne, ikke ud ad døren. Han har ikke ramt nogen, så vidt han husker.

Forurettede 1 har forklaret, Dørlukning

side 11

Dørlukning

side 12

Dørlukning

side 13

Dørlukning

side 14

Dørlukning

side 15

Dørlukning

side 16

Dørlukning

Vidne 1 har forklaret, at han er nære venner med Forurettede 1.

side 17

Foreholdt bilag 38-2 om Sms’er sendt mellem Forurettede 1 og ham forklarede vidnet, at han, da han modtog beskederne, blev bekymret fordi hun skrev om hjælp. Han havde mange tanker i hovedet, men han havde været på arbejde og havde kraftige rygsmerter og havde ikke sovet længe. Han bor langt væk og ville først kunne være der om ½ time. Han har ikke oplevet at få sådanne nogle beskeder fra Forurettede 1 før. Hun har tidligere skrevet til ham om at hen-te hende. Han kontaktede ikke politiet, for han har tidligere ikke været på så god fod med politiet. Han fik sovet den nat og tog kontakt til Forurettede 1 dagen efter for at høre, hvad der var galt. Han fik ikke kontakt, men Forurettede 1's mor ringede til ham og sagde, at Forurettede 1 var på hospitalet. Moren fortalte om, at Forurettede 1 var blevet voldtaget og havde fået tæsk.

Han har efterfølgende talt med Forurettede 1 mange gange. Første gang et par da-ge efter det var sket. Hun har fortalte om at have mødt en dreng på en dating app, inviteret ham hjem, og at de havde haft sex sammen. Men så havde han været for voldsom ved hende. Det var noget sex, som hun ikke havde brudt sig om. Hun ville sige fra, og han var blevet ved at presse hende, og så hav-de det stoppet der. Og så mener han, at Forurettede 1 har sagt, at han sagde, at hun skulle sutte den af på ham, og han ville optage det, men det havde hun ikke lyst til og havde sagt, at hun følte det var voldtægt, og at hun ville an-melde det til politiet. Og vidnet tror, at tiltalte så måske er begyndt at true hende, og de kom op at slås, og hun havde prøvet at stikke af, og tiltalte hav-de taget telefonen fra hende. På et tidspunkt var hun kommet oven på ham og havde givet ham en masse slag. Hun var kommet nu af døren og løbet ned til 7-Eleven og råbt og skreget. Det havde hun også inde i lejligheden. Vidnet så mærker på hende, kradsemærker på halsen. Ikke voldsomme mær-ker, men tydelige mærker.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet havde en snak med Forurettede 1 forinden manden kom. Hun sagde, at hun havde inviteret den dreng, og han kunne høre, at hun var nervøs. Hun havde været forbi at låne penge til noget alkohol. Han spurgte, om hun var nervøs for drengen, men hun sagde, at hun godt kendte denne her dreng. Vidnet tror, at hun var nervøs, fordi hun ikke kendte ham så godt, og fordi hun havde prøvet at blive voldtaget en an-den gang.

Forurettede 1 kan godt have været nervøs for at være alene i sin lejlighed.

Foreholdt bilag 43, side 2, nederst kan han udmærket godt have sagt til poli-tiet, at forurettede var nervøs for at være i sin lejlighed alene.

Han har kendt Forurettede 1 i to år, og han har været forbi at hente hende mange gange.

Foreholdt at Forurettede 1 til politiet har sagt, at vidnet kan fucke hendes hoved op, har Forurettede 1 et stort temperament og har været sammen med mange mænd, hvilket hun har fortalt vidnet om. Han har ingen grund til at tro, at

side 18

hun ikke har forklaret korrekt.

Vidne 2 har forklaret, at hun bor på Adresse 2 i stuen. Hun ved ikke, hvordan hun bor i forhold til Adresse 1.

Den 25. oktober 2022 om morgenen hørte hun noget. Først hørte hun nogle ting fra en lejlighed, men ved ikke hvilken. Det var tumult og noget gråd, men hun tænkte ikke så meget over det. Så lidt tid efter hørte hun døren til opgangen gå op, og der løb så en pige ud og græd og sagde eller halvråbte: ”hjælp mig” . Det var der, vidnet begynder at skrive alt, hun hørte, ned. I hendes notat står tidspunktet 02.46.

Foreholdt notat bilag 49 var det ca. 5-10 minutter før, at hun hørte pigen rå-be, at hun hørte tumult og gråd. Hun er ret sikker på, at det kom fra samme pige, men før vidste hun ikke, om det hun havde hørt, var en baby eller en kat.

Tumulten var generel tumult. Hun kan ikke sige, om det var bankelyde eller om der var en mandsstemme, eller at der blev råbt.

Hun hørte rumsteren med møbler herefter, og der blev brugt meget vand. Det var ca. 10 minutter efter, at pigen var løbet. Senere hørte hun nogle biler og nogle nye stemmer. Hun tror, at det var politiet, men hun så ikke noget.

Hun overvejede at tilkalde politiet, men da hun kom ud af sin egen angst, ringede hun til sin mor, som ikke syntes, at det var alvorligt nok.

Hun bor i en stuelejlighed. Hun kan ikke stadfæste, hvor tumulten kom fra. Hun var ikke bekendt med ejendommen, men det lød som fra et sted ovenpå.

Hun havde skrevet ned først i sin telefons notatapp og har siden sendt det til sin kontaktperson, der har sendt det til politiet.

Foreholdt notatets bemærkning om ”gætter fra min ovenbo” ved hun ikke i dag andet, end at det var en lejlighed over hende. Men hun ved ikke, om det kan være fra en lejlighed ud til siden.

Foreholdt afhøring, bilag 50 om hendes forklaring om tumult kl. 3.22 som dog kun varede 15 sekunder, kan hun ikke sige, om den tumult kom fra sam-me sted som før.

Brug af meget vand kan høres på vandrørene, tydeligt. Det kan ikke stadfæ-stes til en lejlighed.

Vidne 3 har forklaret, at han forstår og taler meget dansk. Den 25. oktober 2022 arbejdede han som ekspedient på 7-Eleven. Han var på arbejde om natten og i den tidlige morgen den 25. oktober 2022.

side 19

Han havde gjort sine pligter og ville holde 5 minutters pause og beskæftige-de sig med sin telefon. Så kom der lyd - en der råbte hjælp, hjælp mig. Så kom der en pige om bag disken. Han vendte sig om. Hun løb mod lageret, og han løb efter. Han spurgte, hvad der var sket, og hun sagde, at hun var blevet voldtaget. Han spurgte om hun kendte personen, og hun svarede ja. Hun havde fundet ham gennem de sociale medier. Han havde slået hende og sat sig på hendes bryst. Hun sagde: "Ring til politiet". Da han ringede til po-litiet, talte hun selv med politiet. Hun havde ikke noget tøj på, og sagde, at hun var blevet voldtaget. Det øjeblik, han så hendes ansigt, og hun løb på la-geret, begyndte hun at græde. Hun sagde også, at hun var bange for perso-nen, der havde gjort noget ved hende, og at han ville slå hende ihjel. Hun bad ham ringe til politiet, og det gjorde han fra sin telefon. Hun havde in-genting på sig. Hun fortalte ikke yderligere. Hun havde ondt i et ben, for hun havde løbet derhen.

Foreholdt afhøring bilag 12-1, side 2, næstsidste afsnit, om at forurettede havde fortalt vidnet om ikke at ville have sex med gerningsmanden, og at gerningsmanden havde slået hende og taget kvælertag og slået hende i ansig-tet, har vidnet forklaret sådan til politiet. Han kan også huske det i dag.

Der blev ringet fra vidnets telefon til politiet. Han husker ikke tidspunktet.

Foreholdt afspillet optagelse af alarmopkald den 25. oktober 2022 kl. 02.53 bekræftede vidnet, at det var ham, der foretog et og kun et opkald til politiet. Pigen græd under opkaldet og græd også herefter. Pigen havde fortalt ham om, hvad der var sket, inden han ringede til politiet. Han tror ikke, at de talte mere herom derefter.

Politikadet Forurettede 2 har forklaret, at han den 25. oktober 2022 blev sendt ud til anholdelse. De fik at vide, at der havde været en vold-tægt, og at der var blevet ringet fra adressen. De fik undervejs at vide, at der var fundet en kvinde ved en butik, en 7-Eleven eller noget i den dur. Da de kom på Adresse 1, var der noget, der blokerede, da de skubbede dø-ren ind. Han husker ikke, hvad der forårsagede det. Det foregik først fordra-geligt med tiltalte, men da de skulle have DNA-dragten på, ville tiltalte ger-ne filme den proces. Men det kunne ikke lade sig gøre, mens han fik dragten på. De måtte tage telefonen fra ham, og situationen udviklede sig. Han rea-gerede aggressivt på, at de tog telefonen fra ham. Der blev talt med større bogstaver. Tiltalte var vred over ikke at måtte filme dem. På et tidspunkt sat-te vidnet tiltaltes mobil på sofaen, og tiltalte sad på sofaen. Da bankede til-talte sit hoved ind i vidnet. Tiltalte rejste sig op ind i vidnet. Det virkede ik-ke som om, at det var fordi tiltalte var for fuld. Tiltalte havde siddet ned, og vidnet havde fat i hans hænder, fordi tiltalte var ved at tage sin DNA-dragt af. Det var et udfald med hovedet samtidig med, at tiltalte sagde; ”hvem the fuck tror du, du er?” . Vidnet stod foran tiltalte. Vidnet havde en tung dragt på med plader i, så han kan ikke sige præcist, hvor slaget ramte. Han greb fat i tiltalte, som da havde DNA-dragt på eller havde revet den af igen. Til-

side 20

talte havde ikke da håndjern på. Vidnet lagde selv tiltalte ned. Der var mak-keren Forurettede 3 til stede, og senere kom patruljen Lima til stede.

Der blev ikke sagt noget da. Vidnet gav tiltalte håndjern på. Andre hjalp til med at sidde på tiltaltes ben, så der ikke kom skader på tiltalte. De forsøgte at bakse tiltalte ned i patruljebilen. Her var tiltalte rimeligt fredelig, men sagde nogle skældsord; ”perker” , ”små fucking hunde” og noget i retning af; ”jeg plaffer jer, når jeg ser jer på gaden. Jeg skal nok finde ud af, hvem I er” . Perker var rettet mod Forurettede 3, også at Forurettede 3 var en moderne perker. Re-sten var til dem begge to. Det blev sagt på vej ned til patruljebilen og det fortsatte sådan og blev gentaget hele natten. Tiltalte bad om vand på et tids-punkt i forløbet, men vist først på stationen. Tiltalte gik også og spyttede. Det var en genganger at tiltalte spyttede over det hele.

I patruljebilen eskalerede det igen. Vidnet satte sig på bagsædet med tiltalte. Da begyndte tiltalte at køre op igen, måske fordi de ikke ville løsne hans håndjern, eller fordi han ville have vand. Håndjernene blev løsnet 4 gange og sad næsten for løse. I patruljebilen kom der en samtale om, at tiltalte følte sig uretfærdigt behandlet. Tiltalte spurgte, om han skulle nikke vidnet en skalle, og sagde, at han ville spytte, hvis håndjernene ikke blev løsnet. Tilta-le førte så sig hoved hurtigt frem, samtidig med at han spyttede. Vidnet af-værgede skallen og fik spyt på hele sin jakke. Han afværgede spyttet ved at holde sin hånd op. Han er i tvivl om, om det var fordi tiltalte var tør i mun-den, eller om tiltalte spyttede for at ramme ham. Tiltalte spyttede også i ret-ning af Forurettede 3.

Da tiltalte skulle ned i cellerne, begyndte tiltalte at spytte ud mod døren og alt og alle. De måtte holde døren åben, for at se at tiltalte ikke tog DNA-handskerne af. På det tidspunkt spyttede tiltalte for at ramme, og spurgte og-så, om han skulle spytte på dem. Vidnet blev i rummet med Forurettede 4 og pri-mært Vidne 4, mens Forurettede 3 gik op for at skrive.

Døren stod 30 grader åben, da de kom. Der var noget modstand ved døren. De kaldte ind i lejligheden, og der blev svaret: ”Kom bare ind” . Det skete i løbet af måske 20 sekunder. På et tidspunkt prøvede de at få optaget noget at det, der blev sagt. Vidnet prøvede at optage en lydfil i forbindelse med nogle af de udtalelser, der kom. Det var først i patruljebilen. Han mindes ikke, at det var oppe i lejligheden. I patruljebilen talte vidnet og Forurettede 3 om det gav mening at optage nogle af de ting, der blev sagt. Det var formentligt Forurettede 3, der begyndte at tale om det. Det kan godt passe, at udtalelserne ”perker” ,” moderne perker” og ”små hunde” og at han ville plaffe dem, var på vej ned til bilen, men vidnet har svært ved at placere det i hændelsesfor-løbet, for der blev sagt så mange forskellige ting.

På et tidspunkt forsøgte vidnet at optage noget af det, der blev sagt. Der blev optaget nogle få sekunders snak om ingenting. I forbindelse med spytteriet i bilen husker han ikke, om det blev spyttet på grund af vandet, eller fordi

side 21

håndjernene skulle løsnes. Vidnet husker ikke, om der blev sat et krav op omkring det. På det tidspunkt var tiltalte så utilregnelig, så der kom en rand af krav og skældsord, som ikke nærmere kunne adskilles. Han ville have no-teret, hvis der var en sammenhæng mellem, at tiltalte ville have vand og el-lers ville spytte.

På tidspunktet, hvor tiltalte gjorde udfald med hovedet, manglede tiltalte kun at få handsker på. Han husker det som, at tiltalte havde DNA-dragten på, da tiltalte blev sat i sofaen. Vidnet holdt da fat i tiltaltes håndled, og til-talte rejste sig op og gjorde udfald, som vidnet antog det. Tiltalte ramte ham, mens tiltalte sagde; ”hvad fuck er det, du vil” . Vidnet husker ikke, om tiltal-te førte hovedet tilbage. Det var en sandsynlighed, at tiltalte ville give ham en uppercut med hovedet.

Foreholdt forhold 5, bilag 2, side 2, nederst linjer i næstsidste afsnit og sid-ste afsnit, tolkede vidnet det som et angreb, ikke et uheld, at tiltalte ramte ham.

Der var andre til stede på stationen, da tiltalte sagde; ”skal jeg spytte på dig” . Det blev sagt flere gange. At det ikke er ført til rapport, kan vidnet ik-ke forklare om.

Fra kælderen husker vidnet ikke, om tiltalte ramte nogen. Set i bagklogska-bens lys kunne det måske være ført til rapport, at tiltalte sagde, ”skal jeg spytte på dig” .

Politibetjent Forurettede 3 har forklaret, at han blev kaldt ud med kollegaen Forurettede 2 til en lejlighed i Lyngby. De kunne ikke gå frit ind i lejligheden. Der var en eller andet, en person eller genstand, der blokerede døren. Han vurderede, at det var en genstand. Tiltalte frigjorde genstanden, og de kom ind i lejligheden. Tiltalte var først samarbejdsvillig med at få DNA-dragt på, men halvvejs begyndte det at eskalere, selv om de talte roligt til ham. Han sagde bl.a. at han syntes at de var en hund, og tiltalte mente, at han havde ret til at synes det. Tiltalte virkede stærkt beruset, måske også på-virket af narko, med snøvlende tale, røde øjne, også lidt fugtige. Tiltalte hav-de været sammen med en kvinde og havde haft samleje. Hun var løbet fra stedet, og han mente, at nu ville hun prøve at anmelde ham for det.

Vidnet forestod det med DNA-dragten. Det havde Forurettede 2 som kadet ikke fået træning i. Vidnet ved ikke, hvorfor tiltalte begyndte at blive ophidset. Tiltalte begyndte at give sin mening om dem til kende, da de manglede at iføre ham dragten på den ene del af underkroppen og overkroppen. Tiltalte stod da op.

Det med ”hund” var rettet mod dem begge to. Tiltalte så imens på dem skif-tevis. Der kom adskillige udtryk, men først at tiltalte syntes, at de var nogle hunde. Så kom "pansersvin", "perker", "racist" og vidnets mor blev kaldet

side 22

"en ludder". Og der blev truet med at få nikket en skalle over for Forurettede 2, og det blev sagt, at ”på gaden ville de blive pløkket” . Tingene blev sagt fra lej-ligheden ud til patruljebilen, i patruljebilen og på stationen. Det med at blive pløkket blev sagt en gang i patruljebilen, da de kom til Jægersborg Alle.

Der blev sagt ”perker” gang til vidnet, og ”hund” adskillige gange.

”Pansersvin” blev også sagt.

Da vidnet var færdig med at iføre tiltalte DNA-dragt, slog tiltalte ud med sit hoved mod Forurettede 2. Vidnet så ikke, om tiltalte ramte, men Forurettede 2 sagde, at tiltalte ramte Forurettede 2's vest. Det var efter at tiltalte havde fået dragten på og sad i sofaen. Det var fra en siddende stilling, at tiltalte førte hovedet di-rekte mod Forurettede 2. De benyttede så magtanvendelse og førte tiltalte på gul-vet på maven, og tiltalte fik håndjern på. Lima var da kommet til stedet. De kunne relativt roligt styre tiltalte ned til patruljebilen. I patruljebilen spyttede tiltalte ud af døren mindst 4 gange. Tiltalte sagde, at han havde meget spyt.

Vidnet kørte og kunne kun se det øverste af tiltaltes og Forurettede 2's hoveder. Forurettede 2 holdt på et tidspunkt tiltaltes hoved ned mellem tiltaltes ben. Det var i patruljebilen, at vidnet blev tiltalt ”pansersvin” igen og ”din mor var en ludder” og ”perker” . Begrebet ”moderne perker” blev også brugt. Det var i patruljebilen også. Vidnet tror, at det var en mere religiøs hentydning, hvor man kun beder 3 og ikke 5 gange om dagen. Vidnet lagde ikke mærke til, at der var spyttet på Forurettede 2. Men vidnet så spyt foran og på trøjen af Forurettede 2, da Forurettede 2 steg ud ad bilen.

Senere sagde tiltalte til Forurettede 2, at han ville nikke en skalle. Det var en voldsom anholdelse for Forurettede 2 og også for vidnet, der ikke oplever det tit.

Da de kom på stationen, stod de uden for venterummet og ville skaffe sig et overblik. Da begyndte tiltalte fysisk at prøve at komme fri flere gange. De lagde ham ned. Håndjernene var ikke blevet løsnet, det var strips. Han satte nogle løsere strips på. Vidnet gik for at skrive rapport. Der kom to kollegaer, Forurettede 4 og Vidne 4. Det var fordi tiltalte var påvirket af alkohol i svær grad og muligt narko. Så må man ikke efterlade personen alene i et venterum. Vidnet kom ned to gange yderligere og fik fortalt, at der var spyttet ud af venterummet en del gange. Der skal være konstant observation, og de har ik-ke video i cellen.

Tiltalte ville i lejligheden optage noget. Der var ingen af betjentene, der ville optage lyd eller noget. Tiltalte sagde: ”Jeg synes at” , fordi tiltalte mente, at så længe man sagde det på den måde, var det ikke noget, der kunne straffes. Det, der blev sagt, var ikke noget, der gik på deres opførsel. Det gik på, at de var betjente. Vidnet mener, at de var rimeligt flinke betjente der.

Vidnet stod for enden af sengen 1½ til 2 meter væk, da Forurettede 2 blev nikket til. Vidnet så Forurettede 2 fra siden, men vidnet havde ikke opmærksomheden

side 23

helt derpå, selv om vidnet havde godt udsyn. Om det ramte havde vidnet svært ved at se. Han husker ikke, om Forurettede 2 var ved at miste balancen eller rykkede sig.

Vidnet så spyt på Forurettede 2's arm. Og Forurettede 2 talte også om spyt på handsken. Der var rester af væske på handsken, så vidnet.

Foreholdt forhold 5, bilag 4, side 3, 2. afsnit om, at vidnet hørte nogle spyt-telyde under kørslen, er det ikke komme med, hvad vidnet så, men vidnet så det førnævnte.

Politibetjent Forurettede 4 har forklaret, at han sammen med Vidne 4 blev kaldt til venterummet for at observere tiltalte. Tiltale var i venterummet og virkede irriteret. Tiltalte snakkede meget. Vidnet og tiltalte havde en dia-log. Det skiftede lidt med tiltaltes stemning. Tiltalte blev sur og faldt ned skiftevis, som om han var påvirket af et eller andet. I begyndelsen ville tiltal-te ikke sige noget, men sagde senere, at han havde taget noget. Tiltalte sagde også, at han havde drukket lidt. Vidnet husker ikke, om de talte om noget, der gjorde tiltalte vred. De talte mest om at være muslim i et dansk samfund. Det kunne vidnet ikke rigtigt snakke med om, så det var mest tiltalte, der snakkede. ”Pikhoved” , ”ludder” og ”kælling” blev vidnet kaldt, men det gik meget frem og tilbage, så var der 5 minutter, hvor de kunne tale sammen, og 5 minutter, hvor de ikke kunne tale sammen. Han bad flere gange tiltalte om at tale pænt. Vidnet sad der et tidsrum, som han ikke husker, måske et par ti-mer samlet. Tiltalte spyttede, men ikke efter dem, men på gulvet. Tiltalte fik en kop at spytte i.

Vidnet blev også kaldt ”hund” .

De blev af lederen bedt om at gå ned til venterummet til Forurettede 3 og Forurettede 2. De var der, da vidnet kom ned. Tiltalte var i venterummet. Forurettede 2 gik op og skrev rapport. Vidnet husker ikke, om vidnet var der alene på et tids-punkt, men mener at have været sammen med en anden en hele tiden. Om der blev truet med at tiltalte ville spytte, mener vidnet ikke. Det var ikke så-dan at tiltalte spyttede efter nogen.

Politibetjent Vidne 4 har forklaret, at hun den 25. oktober 2022 fik besked om sammen med Forurettede 4 at se efter tiltalte i venterummet. Da hun kom ned, var tiltalte trådt ind i venterummet. Forurettede 4 satte sig lidt tæt på døråbningen, og hun sad bag Forurettede 4. På et tidspunkt var vidnet alene med tiltalte. Men der kom hurtigt en kollega. Tiltalte var meget påvirkede af al-kohol og muligvis stoffer. Tiltalte blev også lidt sur på et tidspunkt, fordi han ikke måtte få noget vand. Tiltalte forsøgte at tage sin DNA-handske af. Forurettede 4 blev kaldt et pikhoved og kælling, som hun husker det. Der var man-ge og ubehagelige ord, og de blev gentaget mange gange. Tiltalte spyttede meget. Han var meget tør i munden og ville gerne have vand, men det var ikke tilladt i forhold til proceduren i forhold til at sikre spor ved personun-

side 24

dersøgelse. Tiltalte havde dog vand nok til at spytte over det hele i vente-rummet og også ud mod dem. De blev ikke ramt, for de holdt afstand. Han spyttede ud mod dem, men hun ved ikke, om det var efter dem. Hun spurgte ham, om han havde taget nogle stoffer, og han sagde, at han havde taget lidt kokain, men ikke hvornår. Han havde fået sine rettigheder at vide, og forkla-rede om at pigen havde sagt noget om, at hun var blevet voldtaget før, og at tiltalte så det som, at de havde sex sammen.

Foreholdt forhold 7, bilag 4, side 2, afsnit 2, sidste to linjer om, at hun spurgte om tiltalte havde taget kokain i løbet af dagen og tiltalte sagde ja, husker hun ikke at have spurgt om, om det var i løbet af dagen.

Tiltalte sagde ikke noget om, at han ville spytte på nogen, som hun husker det. Forurettede 3 fortalte om, at tiltalte havde spyttet på kollega Forurettede 2. De kom også ind i cellen, og da spyttede tiltalte ikke decideret efter dem, men ned i en kop. Men tiltalte kikke dog udad, når han spyttede.

Tiltalte sagde noget generelt om dels politiet og dels Danmark, som ikke havde taget godt imod ham, og som var racister. Der blev ikke talt direkte til hende. Det med ”pikhoveder” og ”kælling” var rettet mod Forurettede 4. Tiltalte kikkede på Forurettede 4, da han sagde det. Det var de to ting, hun husker.

Sagsfremstilling

Tiltalte og Forurettede 1 skrev den 23. maj 2022 sammen på appen Badoo og udvekslede nogle få beskeder. Den 23. oktober 2022 skrev de sammen igen over Badoo og aftalte at fortsætte over Snapchat.

De aftalte at mødes, og Tiltalte kom den 25. oktober 2022 lidt over midnat til Forurettede 1's lejlighed i Lyngby. De var sammen i lejligheden de næste par timer.

Forurettede 1 skrev den 25. oktober 2022 kl. 02.26 til Vidne 1: ”Hent mig” , ”Nu” ”jeg har brug for din hjælp” og kl. 02.42 ”Hjælp mig”

Tiltalte ringede den 25. oktober 2022 kl. 02.48 til politiet. I alarmopkaldet udtaler tiltalte bl.a., at ”… hun får det til at ligne, som om en eller anden voldtægt i hvert fald …” og ”… Hun er så gået ud af lejligheden, fordi hun føler, at det gik lidt for voldsomt …” og ”Fordi hun siger, at jeg var lidt måske en lille smule for voldelig i forhold til alle de sex, hun har haft, …”

Videoovervågning fra Lyngby Station viser den 25. oktober 2022 kl. 02.48 Forurettede 1 gå nøgen hen til og ind i 7-Eleven.

Forurettede 1 talte den 25. oktober 2022 kl. 02.53 med poli-

side 25

tiet. I alarmopkaldet udtaler hun bl.a., at hun var blevet voldtaget og var lige ved at blive slået ihjel.

Der er optaget fotos af Forurettede 1, dels af politiet på 7-Eleven, dels i forbindelse med personundersøgelsen hos Retsmedicinsk In-stitut.

Det fremgår af personundersøgelse af Forurettede 1 udstedt den 8. november 2022 bl.a.:

”…

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 25-10-2022 kl. 04:30 af Forurettede 1, CPR nr. (Født 2005) fandtes en efter det oplyste 16-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte var træt og til tider lettere irritabel, men rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøg-te forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stof-fer. Hun frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der eller andetsteds.

Ved kikkertundersøgelse af øregang og trommehinder fandtes ingen punktformede blodudtrædninger på trommehinderne.

Af tegn på vold mod halsen påvistes talrige underhudsblødninger (2, del af 3, 6) og en hudafskrabning (del af 3). Disse læsioner var friske og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsi-onerne var overvejende lokaliseret på højre side af halsen, hvoraf flere sås parallelle og aflange og havde karakter af følge efter greb med hånd, som oplyst af undersøgte.

Undersøgte har oplyst, at hun havde vejrtrækningsbesvær, men hun havde ikke sorten for øjnene, var ikke besvimet og havde ikke afgang af urin eller afføring i forbindelse med det passerede.

På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare, idet der ikke er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb.

Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudaf-skrabninger i panden (1), hårbunden (4), nakken (5), på ryggen (7, 14, i 5), lænden (16), brystkassen (8), venstre skulder (1 3), begge arme (9, 10, 12) og højre lår (17, 18).

Disse læsioner var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og opstået ved let stump vold. Læsion 1 4 og i 5 var meget vel følge efter krads/riv, som oplyst af undersøgte. Yderme-

side 26

re havde læsion 7, 10, 17 og 18 karakter af krads/riv, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Læsion 1 og 4 var meget vel følge efter slag eller anslag mod hård genstand, som oplyst af undersøgte. Om opståelsesmåden af de øvrige læsioner kan intet sikkert siges.

Endeligt påvistes af tegn på vold en hudafskrabning på højre underarm (1 1) og underhudsblødninger på begge knæ (19, 20). Disse læsioner var knap friske til ældre, meget vel opstået forud for det i sagen oply-ste hændelsestidspunkt, som oplyst af undersøgte, og opstået ved let stump vold. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.

Ved den gynækologiske undersøgelse fandtes ingen læsioner eller til-smudsninger på lårenes indersider, på kønslæbeme eller i vaginalind-gangen. Undersøgte ønskede ikke undersøgelse af de dybere dele af vagina. Endetarmsåbningen var uden læsioner eller tilsmudsninger.

Det skal tilføjes, at fravær af læsioner ved den gynækologiske under-søgelse ikke udelukker at et seksuelt overgreb, som i sagen oplyst, kan have fundet sted.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

…”

Tiltalte er straffet

vedRetten på Frederiksbergs dom af 4. december 2018 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 121 og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3 med betinget fængsel i 30 dage mod en prø-vetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af kriminalforsorgen og skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. Dato for endelig dom: 19. december 2018.

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 8. december 2022 oplyst følgende:

"...

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt op hold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis ud-lændingen efter § 119, § 216 og § 225, jf. § 216 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

side 27

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingesty-relsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. november 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Født i Somalia og boet i Danmark siden han var 6 år sammen med sine forældre og 7 søskende.

Har gennemført folkeskolen med afsluttende 9 og 10 klasse, samt HF VUC, værnepligt, erhvervsuddannelse, Logistik og operatør ud-dannelse.

Har pt ikke noget job og får socialydelse.

Tidligere har haft forskelligt arbejde

Har haft stress/angst pga. natarbejde, hvorfor han heller ikke arbej-der på nuværende tidspunkt.

Går til psykolog pga. angst.

Er ugift og uden børn.

Ikke har kontakt til familiemedlemmer i Somalia

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 3,5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at an-klagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

side 28

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold heri landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kommer fra Somalia ligesom sin familie. De fleste har været statsløse. Det er han også selv, så vidt han kan se. Han betragter ikke rigtigt Somalia som sit hjemland og vil dernede blive set som en, der kommer udefra. Han har ikke kontakt eller til-hørsforhold til Somalia. Det kan godt være, at han har familie i Somalia på sin fars side. Det kan godt være, at der er en onkel eller andet, men det ved han ikke. Han går ud fra, at hans far har kontakt med slægtninge i Somalia.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. oktober 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltaltes forklaring om, at der ikke var tumult i lejligheden, før Forurettede 1 løb ud, hænger ikke sammen det noterede og forklarede fra Vidne 2 om, at hun i 5-10 mi-nutter forinden pigen løb ud, kl. 02.46, hørte meget tumult med møbler, der blev rykket meget rundt. Vidne 2 forklarede også om, at der var en hulkende kvinde, som hun identificerede som kvinden, der løb ud. Herefter og efter det sammenfaldende tidspunkt med gerningstidspunktet finder retten det bevist, at der var tumult i 5-10 minutter, og at tumulten var i Forurettede 1's lejlighed.

Tiltaltes forklaring i retten om, at han ikke har taget kvælertag på Forurettede 1, men i forbindelse med samleje har holdt om hendes hals, stemmer ikke med hans forklaring fra grundlovsforhøret om, at han havde fat i Forurettede 1 mås-ke i nakken eller skulder i forbindelse med samlejet. Hertil kommer de frem-lagte fotos som tydeligt viser kvælningsmærker på Forurettede 1's hals.

Tiltaltes forklaring i retten om, at han formo-dede, at Forurettede 1 løb ud af lejligheden, fordi han havde taget video af hende, stemmer ikke med hans opkald til alarmcentralen fra kl. 02.48 om, at Forurettede 1 ville få det til at ligne en eller

side 29

anden voldtægt, og at hun var gået ud af lejligheden, fordi hun føler, at der var gået lidt for voldsomt, eller fordi hun sagde, at han ”var lidt måske en lille smule for voldelig i forhold til alle de her sex, hun har haft” .

Det kan efter Vidne 2's forklaring lægges til grund, at Forurettede 1 forlod lejligheden grædende og bad om hjælp, og det fremgår af overvågningsvideo og af ekspedienten Vidne 3's forklaring, at Forurettede 1 kl. 02.48 gik nøgen ind i 7-Eleven ved Lyngby Station og straks fortalte, at hun var blevet voldtaget.

Forurettede 1's forklaring har været præget af hendes forhold og den situation, hun har været i, men retten finder, at hendes forklaring har været har været konsistent. Forurettede 1's forklaring er støt-tet af personundersøgelsen af hende, de optagne fotos, og forklaringerne fra Vidne 3 og Vidne 2 samt af Forurettede 1's Sms’er til Vidne 1 kl. 02.26 om, at hun skulle hentes og havde brug for hjælp.

Retten lægger herefter Forurettede 1's forklaring til grund om, at tiltalte fortsatte vaginalt samleje med hende, efter hun flere gange havde sagt stop og mens hun græd, ligesom hun uden held forsøgte at få ham af hende. Tiltalte trak sig dog herefter ud af hende. Retten finder, at til-talte først trak sig ud af hende, efter at han havde fortsat så langt tid uden samtykke, at han var bekendt med, at han fortsatte uden samtykke. Der fore-ligger derfor voldtægt.

Det kan videre efter Forurettede 1's forklaring, til dels støttet af de optagne fotos og personundersøgelsen lægges til grund uden rimelig tvivl, at tiltalte slog hende i hovedet flere gange og tvang hende til oralsex ved trække hende ned og holde hende nede i hoved eller hår og arme og ved at slå hende i hovedet, når hun vendte det væk og samtidig sagde blandt an-det, at hun skulle voldtages, og at hendes mor også blev voldtaget, hvis hun skrev til sin mor. Imens græd Forurettede 1 og bad ham om at stoppe.

Retten finder videre på samme grundlag, og efter forklaringen fra Vidne 2 om tumult, at det er bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte, i for-bindelse med at Forurettede 1 flygtede mod hoveddøren, tog kvælertag på hende og strammede til, mens han talte om at slå hende ihjel som den første, han havde slået ihjel. Forurettede 1 troede, at hun skulle dø, og at han havde dræbt hende, hvis det ikke var lykkedes hen-de at flygte.

Kvælertaget henføres under straffelovens § 245, stk. 1, efter Forurettede 1's forklaring og de fremlagte fotos.

Der frifindes for overtrædelse af straffelovens § 261 henset til, at det ikke er

side 30

bevist, at Forurettede 1 på grund af de i situationen liggende trusler og den udførte vold måtte tåle et ophold i sin lejlighed, der var af længere tidsmæssig udstrækning end fra kl. 02.26, hvor første Sms til Vidne 1 blev skrevet, til kl. 02.46, hvor lejligheden blev forladt. Der dømmes for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Forhold 2

Efter forklaringerne fra Forurettede 2 og Forurettede 3, og til dels også tiltaltes forklaring, lægges det til grund, at tiltalte stødte sit hoved ind i Forurettede 2 omkring maven. Retten finder det imidlertid betænkeligt at afvise tiltaltes forklaring om, at det skete i forbin-delse med, at han rejste sig op og var fuld.

Det findes endvidere bevist efter Forurettede 2's og Forurettede 3's forklaringer, at tiltalte sagde noget i retning af; ”jeg plaffer jer, når jeg ser jer på gaden. Jeg skal nok finde ud af, hvem I er” , ligesom tiltalte spurgte Forurettede 2, om han skulle nikke ham en skalle. Efter Forurettede 2's forklaring findes det endvidere bevist, at tiltalte førte sit hoved hurtigt frem mod Forurettede 2.

Efter Forurettede 2's forklaring om, at han er i tvivl om, om det var fordi tiltalte var tør i munden, eller om tiltalte spyttede for at ramme ham, frifindes der for tiltalten om spyt.

I denne udstrækning dømmes der for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Forhold 3

Tiltalte har vedstået, at han til Forurettede 3 har sagt ”pansersvin” , ”svans” og ”hund” , og til Forurettede 2 har sagt ”pansersvin” , ”racist” og ”svans” , og at han har kaldt Forurettede 4 ”kællinge-agtig” .

Efter Forurettede 2's og Forurettede 3's forklaringer fin-des det endvidere bevist, at tiltalte har kaldt Forurettede 3 ”perker” og ”moderne perker” og også kaldte Forurettede 2 for en ”hund” .

Efter Forurettede 3's forklaring findes det bevist, at tiltalte endvide-re kaldte Forurettede 3's mor "en ludder".

Efter Forurettede 4's og Vidne 4's forklaringer findes det bevist, at tiltalte har kaldt Forurettede 4 et pikhoved og kælling og endvidere efter Forurettede 4's forklaring en ”ludder” og en ”hund” .

side 31

Straffen fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 266.

Retten har lagt vægt på, at strafudmålingen vedrører væsentligst fire episo-der. En episode med fortsat samleje efter samtykke er trukket tilbage. En episode med påtvungen oralsex samtidig med udøvelse af vold i form af slag i hovedet og en episode med grov vold ved kvælertag og trusler i forbindelse med flugtforsøg. Hertil kommer en længere episode med overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121.

Efter domfældelsen skal tiltalte udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, vil indgrebet i tiltaltes pri-vatliv kun være berettiget, hvis udvisningen må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse efter en proportionalitetsvurdering.

Retten lægger vægt på, at tiltalte er født og opvokset i Somalia. Han er 30 år, og han har boet i Danmark, siden han kom til landet som 6 år gammel under henvisning til en herboende forældre. Han har forældre og 7 søskende i Dan-mark. Han er ikke gift eller samlevende og er uden børn. Han har afsluttet 9. og 10. klasse samt VUC, værnepligt, erhvervsuddannelse, og en logistik- og operatøruddannelse. Han har ikke kontakt med familiemedlemmer i Somalia. Han har ikke noget arbejde og har angst. Han taler meget lidt so-malisk og har fået meget lidt modersmålsundervisning, da han gik i folkes-kole.

Retten lægger til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Somalia. Han har imidlertid et vist minimum af tilknyt-ning til Somalia. Han må navnlig gennem sin somaliske familie have et vist kendskab til skik og kultur i Somalia, ligesom han taler sproget i hvert fald på et 6 årigt niveau. Hertil kommer familie i Somalia, som han dog ikke har kontakt eller tilhørsforhold til.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungt-vejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af hans stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvi-ses efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlændingen udvises efter § 22, og et indrejseforbud fastsat efter stk. 4 vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.

side 32

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig tiltaltes langvarige ophold i Danmark, finder retten, at udvisning med et ind-rejseforbud for bestandig vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Navnlig hen-set til kriminalitetens art og grovhed, at han kom til Danmark som 6-årig, og at han ikke har ægtefælle og mindreårige børn i Danmark, finder retten, at udvisning af ham med et indrejseforbud af en varighed på 6 år ikke vil udgø-re et uproportionalt indgreb.

Retsformanden tager Forurettede 1's erstatningspåstand til følge med 100.000 kr. Retsformanden har lagt vægt på, at der er tale om en voldtægt som opstod efter at samtykke blev trukket tilbage, ligesom der fo-religger oralsex tiltvunget ved vold. Hertil kommer, at Forurettede 1 var under 18 år på gerningstidspunktet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrej-seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2023.

Dommer

Domsresume

3 års fængsel og udvisning for voldtægt m.m.

Dom afsagt: 16. februar 2023 En 30 år ig mand er dømt for bl.a. voldtægt v ed at have fortsat samleje e f ter samtykke var tilbageka ld t og for at tiltvinge sig oralsex.

Sagsnumme r SS 1-4874/2022

Manden og e n 16 årig pige havde mødt hinanden for f ørste gang i hendes lejlighed i Lyngby efter a t have skrevet sammen på en dating app. R e tten fandt det bevist, at manden havde samle je med pigen, som først samtykkede h eri. Manden fortsatte imidlertid samlejet, efte r pigen havde sagt stop, fordi det gjorde ondt p å hende. Herved forelå der voldtægt. Ma n den slog senere pigen i hovedet flere gange o g tvang hende til oralsex. Da pigen herefter forsø g te at flygte, truede han med at slå hende ih je l og tog halsgreb på hende. Det lykkedes hen d e imidlertid at slå fra sig og flygte nøgen fra ste d et.

Retten lagde p igens forklaring til grund. Den var bl.a. støttet af hendes flugt, fotos af skader på hende og en f orklaring om tumult. Mandens forklaring var på punkter skiftende blev tilsidesat.

I forbindelse m ed politiets anholdelse af manden i pig e ns lejlighed fandt retten det videre på bag grund af politifolks forklaringer

bevist, at manden truede med vold mod politiet, ligesom han hånede eller fornærmede tre politifolk med forskellige skældsord

Efter en sam le t vurdering blev straffen fastsat til

fængsel i tre år. Manden, som var kommet fraSomalia som 6 årig, blev udvist med etindrejseforbud på 6 år, idet en længereudvisning med sikkerhed ville være i strid med

Danmarks int e rnationale forpligtelser.

Retsformand e n tilkendte pigen erstatning med 100.000 kr. o g bestemte, at manden skulle sidde fortsat v aretægtsfængslet efter retsmødet.

Dommen ble v på stedet anket af manden til landsretten m ed påstand om frifindelse.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2528/23
Rettens sags nr.: SS-628/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 1304/23
Rettens sags nr.: SS-4874/2022-LYN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0900-72305-00093-22
Påstandsbeløb