Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 11. august 2023
Sag BS-20142/2022-VLR
(8. afdeling)
Sagsøger
(advokat Jesper Lyngby Andersen, beskikket)
mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet
(advokat Paw Bladt Fruerlund)
Landsdommerne Thomas Klyver, Annette Nørby og Birgitte Nygaard Christensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Herning den 9. marts 2022. Ved kendelse af 24. maj 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers rettigheder efter FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-konventionen) og FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets rettigheder (børnekonventionen) er blevet krænket, og om han som følge heraf har krav på godtgørelse, herunder om et eventuelt godtgørelseskrav er forældet.
Sagsøger har fri proces under sagen.
Påstande
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, skal betale 25.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 9. marts 2022, subsidiært at ministeriet skal anerkende, at
2
ministeriet har krænket hans rettigheder efter artikel 7 i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder og artikel 1 i FN’s konvention af 30. au-gust 1961 om begrænsning af statsløshed ved den 3. maj 2019 at træffe afgørelse om, at han ikke er berettiget til at erhverve dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for Sagsøgers principale påstand nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af 10.000 kr. Over for den subsidiære påstand har ministeriet påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Sagsøger er født i Danmark den Dato 1989 som statsløs palæstinenser.
Sagsøgers far, Person 1, ansøgte i 1997 om dansk indfødsret. Faren blev meddelt dansk indfødsret ved lov nr. 904 af 16. december 1998 med virkning fra den 23. december 1998. Efter det oplyste var faren på det-te tidspunkt separeret fra Sagsøgers mor, Person 2, der havde fuld forældremyndighed over Sagsøger og hans tre mindreårige søskende.
Det fremgår af sagen, at Indfødsretskontoret den 4. januar 1999 modtog en til-kendegivelse fra Person 2 om, at hun ”tillader at alle mine 4 børn kan være med i deres fars pas.”
Faren fik den 14. januar 1999 udstedt statsborgerretsbevis uden at hans børn i den forbindelse fik statsborgerskab som såkaldte bipersoner til ham. Sagsøger var på det tidspunkt 9 år gammel.
Sagsøger ansøgte efter det oplyste den 13. maj 2008, hvor han var 19 år gammel, om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ud-lændingeservice meddelte den 6. februar 2009 afslag på ansøgningen. Det frem-går af Udlændingeservices afgørelse blandt andet:
”Sagsfremstilling
Ved brev af 21. maj 2008 oplyste Udlændingeservice dig om, at du hav-de udfyldt et forkert ansøgningsskema, og at vi derfor ikke havde alle relevante oplysninger for at kunne vurdere din ansøgning om tidsube-grænset opholdstilladelse.
Vi anmodede dig i den forbindelse om at indsende et korrekt ansøg-ningsskema, som vi vedlagde brevet.
Du har ikke indsendt et nyt ansøgningsskema.
Afgørelse
3
Vi kan ikke give dig tidsubegrænset opholdstilladelse. Du kan se be-grundelsen for vores afgørelse nedenfor.
Du har fortsat ret til at opholde dig i Danmark, fordi vi i stedet forlæn-ger din opholdstilladelse efter § 9 stk. 1, nr. 3 som nu er gyldig indtil den Dato 2010. Se nærmere herom i vedlagte afgørelse af dags dato.
Retsgrundlag
Vi har truffet afgørelsen efter reglen i udlændingelovens § 40, stk. 1, nr. 1.
Efter denne regel skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig lovligt her i landet.
Begrundelse
For at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få tidsu-begrænset opholdstilladelse i Danmark, skal der foreligge de oplysnin-ger, som fremgår af det ansøgningsskema, vi sendte til dig ved brev af 21. maj 2008.
Vi har således ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har indsendt et korrekt ansøgningsskema, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at vur-dere, hvorvidt betingelserne for at meddele dig tidsubegrænset ophold-stilladelse i Danmark er opfyldt.
Vi henviser i den forbindelse til udlændingelovens § 40, stk. 1, nr. 1.
Vejledning
Såfremt du på ny ønsker at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, kan du indgive ansøgning herom. Vi skal i den forbindelse gøre dig opmærksom på, at du til din ansøgning skal anvende vores nye ansøg-ningsskema. Du kan få dette udleveret hos politiet eller i vores service-center. Du kan ligeledes finde skemaet på vores
hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Du kan læse om reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse på de sidste sider af dette brev.
…”
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration orienterede ved brev af 3. marts 2011 stilet til ”visse statsløse personer født i Danmark” de pågældende om deres rettigheder efter statsløsekonventionen, børnekonventionen og en særlig overgangsordning etableret i 2011. Sagsøger var på dette tidspunkt 21 år gammel og tilmeldt CPR-registret med adresse i Danmark. Af brevet fremgår blandt andet:
”Integrationsministeriet har konstateret, at du i Det Centrale Personre-gister (Folkeregistret) er registreret som statsløs født i Danmark.
4
Du skal derfor være opmærksom på, at FN's konvention at 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed og FN's konvention af 20. novem-ber 1989 om barnets rettigheder, som Danmark begge har tiltrådt, un-der visse betingelser giver statsløse personer født i Danmark ret til at opnå dansk statsborgerskab, uden at de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab skal være opfyldt.
…
Statsløse personer født i Danmark. som er mellem 21 og 37 år
Hvis du er fyldt 21 år, er du ikke længere omfattet af FN-konventionerne, idet der heri stilles krav om, at du ikke må være fyldt henholdsvis 18 og 21 år (se nærmere herom ovenfor).
Ministeriet har konstateret, at der i en periode ved en beklagelig fejl er meddelt en række afslag til statsløse personer omfattet af konventio-nerne. Derfor kan der også være statsløse personer født i Danmark, som ikke tidligere har søgt om statsborgerskab, men som kan være vejledt forkert om deres rettigheder i henhold til konventionerne.
Ministeriet vil derfor give statsløse personer født i Danmark, som er fyldt 21 år, men som d.d. endnu ikke er fyldt 38 år, mulighed for at bli-ve optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter FN's kon-vention om begrænsning af statsløshed, uanset at alderskravet i kon-ventionen ikke længere er opfyldt.
Ministeriet skal gøre dig opmærksom på, at du skal indgive en ansøg-ning om dansk statsborgerskab til Integrationsministeriet senest den 1. marts 2012, hvis du ønsker at blive optaget på et lovforslag om indføds-rets meddelelse efter FN's konvention om begrænsning af statsløshed.
Hvis du indgiver din ansøgning om indfødsret senest den 1. marts 2012, vil du i overensstemmelse med konventionen blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis du opfylder betingelserne i FN's konvention om begrænsning at statsløshed.
Hvis du indgiver ansøgning om indfødsret senere end den 1. marts 2012, skal du opfylde de almindelige betingelser for at blive dansk statsborger.
Ministeriet skal gøre dig opmærksom på, at din ansøgning om dansk statsborgerskab skal indgives til Integrationsministeriet på et særligt ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet kan hentes på ministeriets hjemmeside på www.nyidanmark.dk/statsborgerskab i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen betales et gebyr på 1.000 kr. Gebyret skal inden indsendelse af ansøgningen indbetales til følgende bankkonto i Danske Bank: Konto nr. (I feltet ”meddelel-se til beløbsmodtager" på bankoverførselsblanketten skal du skrive dit CPR-nr.). Hvis du ikke indbetaler gebyret rettidigt, vil ansøgningen bli-ve afvist. Det er derfor vigtigt, at ansøgningen vedlægges en kvittering for indbetaling som dokumentation for betalingstidspunktet.
5
…
Eventuelle spørgsmål kan rettes telefonisk til Integrationsministeriets Indfødsretskontor dagligt mellem kl. 9-12 på tlf.nr. 33 95 42 70 eller ved personlig henvendelse.
Der kan endvidere henvises til ministeriets hjemmeside for yderligere oplysninger om blandt andet om sagens behandling.”
Om brevets fremsendelse mv. fremgår det af Integrationsministeriets redegørel-se af 7. marts 2011 blandt andet:
” 6.2. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt for-kert om deres rettigheder
Ifølge CPR-registret boede der pr. 1. marts 2011 i alt 378 statsløse perso-ner i Danmark i alderen 0-37 år, der er født i Danmark. Statsløse perso-ner, der kunne have søgt om dansk indfødsret i perioden fra 1991, er i dag i alderen 0-37 år.
Disse i alt 378 personer, hvoraf de 27 ikke længere har mulighed for at søge om dansk statsborgerskab efter konventionerne under henvisning til, at de er over 21 år, kan have fået en forkert behandling/vejledning vedrørende FN’s Børnekonvention eller vedrørende FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.
6.2.1. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt for-kert om deres rettigheder, og som ikke længere opfylder alderskravet i de to konventioner
Ifølge CPR-registeret boede der pr. 1. marts 2011 27 statsløse personer, der ikke længere opfylder konventionernes alderskrav, og som kan ha-ve fået forkert behandling/vejledning om deres rettigheder i henhold til konventionerne. På baggrund heraf er de pågældende blevet kontaktet med henblik på at give dem mulighed for senest den 1. marts 2012 at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde de almindelige betingelser herfor.
…
6.4. Iværksatte tiltag til imødegåelse af en lignende situation
…
På Integrationsministeriets hjemmeside er der tilføjet et særligt afsnit om, hvilke rettigheder personer omfattet af de to konventioner har. Det fremgår heraf, hvilke betingelser de relevante persongrupper skal op-fylde i overensstemmelse med konventionerne for at blive optaget på et lovforslag om dansk indfødsret. Hjemmesiden vil løbende blive ajour-ført for at sikre bedst mulig information om de omhandlede rettighe-der.
6
Der er med ovennævnte tiltag skabt sikkerhed for, at personer født statsløse i Danmark tildeles de særlige rettigheder, som de pågældende har krav på i overensstemmelse med de to konventioner.”
Sagsøger påklagede efter det oplyste den 8. marts 2011 Ud-lændingeservices afgørelse af 6. februar 2009 om afslag på tidsubegrænset op-holdstilladelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der ved afgørelse af 26. august 2011 stadfæstede Udlændingeservices afgørelse. Det fremgår af ministeriets afgørelse blandt andet:
”Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har nu behand-let Deres klage af 8. marts 2011 over Udlændingeservices afgørelse af 9. februar 2009.
Ved behandlingen at klagen har ministeriet gennemgået sagens akter samt vurderet det, som De har anført ved Deres telefoniske henvendel-se den 8. marts 2011.
Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingeservices afgø-relse. De kan således ikke gives tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ministeriet finder det beklageligt, at Udlændingeservice ikke har afvist Deres ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændin-gelovens dagældende § 11 d.
Nedenfor kan De læse nærmere om begrundelsen for denne afgørelse.
…
Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen
Det fremgår af sagen, at De er født den Dato 1989 i Danmark, og at De er statsløs palæstinenser.
De indgav den 13. maj 2008 ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-ladelse i Danmark.
Udlændingeservice anmodede Dem ved brev af 21. maj 2008 om at ud-fylde et korrekt ansøgningsskema om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice meddelte Dem den 9. februar 2009 afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og forlæn-gede samtidig Deres tidsbegrænsede opholdstilladelse.
De har ved telefonisk henvendelse af 8. marts 2011 anført, at De på grund af et fængselsophold ikke fik indgivet korrekt ansøgning, og at De har fået at vide af Udlændingeservice, at De denne gang havde an-søgt for sent til at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Vurdering
7
Ministeriet finder, at De ikke er fremkommet med de nødvendige op-lysninger til bedømmelse at Deres sag efter udlændingelovens § 11, jf. § 40, stk. 1, 1. pkt., og De således ikke kan meddeles opholdstilladelse.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at De ikke har fremsendt den nød-vendige dokumentation til Udlændingeservice til behandlingen af deres ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at De har anført, at De på grund af et fængselsophold ikke fik indgivet korrekt ansøg-ning.
Ministeriet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen.
Det forhold, at De har anført, at De har fået at vide af Udlændingeservi-ce, at De denne gang havde ansøgt for sent til at få tidsubegrænset op-holdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering
Ministeriet har herved lagt vægt på, at De ikke siden den 13. maj 2008 har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ministeriet finder det beklageligt, at Udlændingeservice ikke valgte at træffe afgørelse om afvisning af Deres ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 11d.
Vejledning
Ministeriet kan vejlede Dem om, at De kan indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, når De finder, at De opfylder betin-gelserne for meddelelse at tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlæn-dingelovens § 11.
Såfremt De indgiver en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-delse, vil Deres ansøgning således blive behandlet efter de nugældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.
De kan læse nærmere om de nye betingelser for tidsubegrænset op-holdstilladelse på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk/ephold eller rette henvendelse til Udlændinge-service eller ministeriet om vejledning om de nye regler for tidsube-grænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice skal i den forbindelse vejlede om, at det er et krav for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at en udlænding ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Ministeriet kan vejlede om, at Folketinget den 17. december 2010 har vedtaget lov nr. 1604 af 22. december 2010 vedrørende inddrivelse af
8
gebyrer for indgivelse af en række forskellige ansøgninger, herunder også tidsubegrænset opholdstilladelse. Loven træder i kraft den 1. januar 2011. Indgivelse af nye ansøgninger fra og med denne dato vil således blive tillagt et gebyr. En ansøger om tidsubegrænset opholdstil-ladelse vil pr. 1. januar 2011 således skulle betale 3.550 kr. Der henvises til lov nr. 1604 af 22. december 2010.”
Justitsministeriet oversendte den 29. februar 2012 et brev til Folketingets Ind-fødsretsudvalg med titlen ”Behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark, som er over 21 år, og som derfor ikke længere opfylder alderskravet i FN’s konvention om begrænsning af stats-løshed” , hvoraf det blandt andet fremgår:
”Det fremgår af det tidligere Integrationsministeriums redegørelse af 7. marts 2011 til statsministeren om Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark, at der ifølge CPR-registret pr. 1. marts 2011 boede i alt 378 statsløse personer i Danmark i alderen 0-37 år, der er født i Danmark. Statsløse personer, der kunne have søgt om dansk indfødsret i perioden fra 1991, er i dag i alderen 0-37 år.
Det fremgår endvidere, at disse 378 statsløse personer, hvoraf de 27 ik-ke længere har mulighed for at søge om dansk indfødsret efter konven-tionerne på grund af, at de er over 21 år, kan have fået en forkert be-handling/vejledning vedrørende FN's Børnekonvention eller vedrøren-de FN's konvention om begrænsning af statsløshed.
Det tidligere Integrationsministerium har på den baggrund foranledi-get, at de 27 statsløse personer, der således ikke længere opfylder kon-ventionernes alderskrav, er blevet kontaktet med henblik på at give dem mulighed for at indgive ansøgning om indfødsret inden den 1. marts 2012 — som en overgangsordning — og at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde de almin-delige betingelser herfor.
Justitsministeriet kan som opfølgning herpå oplyse, at ministeriet vil behandle ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark, som er over 21 år, og som derfor ikke længere op-fylder alderskravet i FN's konvention om begrænsning af statsløshed, på følgende vis:
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som har indgivet ansøg-ning inden det fyldte 21. år, og som måtte have fået en forkert behand-ling, f.eks. ved et fejlagtigt afslag, vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de på daværende tidspunkt opfyldte de betingelser, der efter FN's konvention om begrænsning af statsløs-hed eller FN's Børnekonvention kunne kræves opfyldt.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og hvor de inden det fyldte 21. år har modtaget forkert vejledning om deres rettigheder i henhold til konventionerne, vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
9
meddelelse, såfremt de på tidspunktet for vejledningen opfyldte de be-tingelser, der efter konventionerne kunne kræves opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriets vurdering, at der for den førstnævnte gruppe af personer — dvs. personer, der har indgivet ansøgning, og som måtte have fået en forkert behandling — må antages at være en folkeretlig forpligtelse til at meddele ansøgerne indfødsret. Det samme må mest nærliggende antages at gælde i forhold til den anden gruppe af ansøgere, dvs. ansøgere, der ikke har indgivet ansøgning, men har modtaget forkert vejledning. I forhold til disse to grupper af ansøgere vil de pågældende derfor blive optaget på et lov-forslag om indfødsrets meddelelse, når de nævnte betingelser er opfyldt — og dette vil gælde, uanset om en ansøgning først indgives efter den 1. marts 2012.
For så vidt angår personer, der er født statsløse i Danmark, som først indgiver ansøgning om dansk indfødsret efter det fyldte 21. år, og som ikke inden det fyldte 21. år har modtaget en forkert vejledning, vil Ju-stitsministeriet — i lyset af det anførte i det tidligere Integrationsmini-steriums redegørelse — fortsat optage disse personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de indgiver ansøgning om indføds-ret inden den 1. marts 2012, og såfremt de opfylder de betingelser, der efter konventionerne i øvrigt kan kræves opfyldt. For så vidt angår denne gruppe bemærkes det, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke kan antages at være nogen folkeretlig forpligtelse til at meddele ansøgere indfødsret.”
Af Justitsministeriets besvarelse af 1. maj 2012 af spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg fremgår følgende om udtrykket ”forkert vejled-ning” i brevet af 29. februar 2012:
”Med udtrykket "forkert vejledning" tænkes ikke på en bestemt form for vejledning af ansøgere om indfødsret. Udtrykket omfatter således alle former for vejledning, der måtte være blevet anvendt i forbindelse med behandlingen af indfødsretssager. Det kan i den forbindelse oply-ses, at vejledning af ansøgere i praksis primært er sket i form af indivi-duel vejledning og ikke gennem generel information på f.eks. hjem-meside. Om der er sket forkert vejledning, vil i øvrigt bero på den en-kelte sags nærmere omstændigheder.”
Advokat 1 indgav den 18. oktober 2013 på vegne af Sagsøger ansøgning om dansk indfødsret. Sagsøger var på dette tidspunkt 23 år gammel. Det fremgår af ansøgningen blandt andet:
”Ansøgningen indgives på baggrund af meddelelse fra Justitsministeri-et af 29. februar 2012 vedrørende meddelelse af dansk statsborgerskab i henhold til FN´s konvention om begrænsning af statsløshed.”
…
10
Min klient har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse 13. maj 2008. På grund af et kortere fængselsophold fik min klient ikke rettidigt fremsendt korrekt ansøgning og fik dermed afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse den 9. februar 2009. Min klient forstår ikke hvorfor, at ansøgningen ikke var korrekt udfyldt, idet han sendte ansøgningen sammen med hans tvillingesøster. Ansøgningerne var ens på nær navne og cpr.nr.
Min klient har i august 2011 klaget over dette afslag. I den forbindelse er min klient ikke blevet orienteret om muligheden for at opnå dansk statsborgerskab i henhold til konventionen, hvilket klart må bero på en fejl fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration.
Min klients tvillingesøster er i oktober 2011 blevet orienteret om mulig-heden for at blive dansk statsborger i henhold til FN´s konvention og er blevet meddelt statsborgerskab den 2. august 2012. Dette er sket auto-matisk.
Det er således min vurdering, at min klients sag er blevet forkert be-handlet og at han har modtaget forkert vejledning og dermed falder ind under betingelserne for at være omfattet af konventionen, på trods af, at han er fyldt 21 år.
Jeg skal derfor anmode om, at min klient straks bliver optaget på et lov-forslag, der giver ham dansk statsborgerskab.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelte den 3. maj 2019 Sagsøgers daværende partsrepræsentant, Advokat 2, følgen-de:
”1. Udlændinge- og integrationsministeriet har den 18. oktober 2017 modtaget et brev fra Advokat 3, hvori advokaten hen-viser til, at din klient, Sagsøger, i en årrække har op-fyldt betingelserne for at opnå dansk indfødsret og anmoder om, at han ved næstkommende mulighed optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Advokat 3 har i den forbindelse blandt andet henvist til, at din klient og hans tvillingesøster i 2008 begge søgte om tidsube-grænset opholdstilladelse, og at din klient i denne forbindelse ikke blev vejledt om muligheden for at søge om dansk indfødsret efter reglerne for statsløse. Advokat 3 har endvidere henvist til, at din klients tvillingesøster i 2011 blev vejledt om muligheden for at opnå dansk indfødsret ved naturalisation, og at de danske forvaltningsmyn-digheder efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er underlagt et krav om, at der ikke må gøres forskel på ensartede tilfælde.
Videre har Advokat 3 henvist til, at din klient i 2011 var registreret som statsløs født i Danmark, ligesom han var registreret med bopæl i Danmark, og at han i overensstemmelse med FN's konven-tion af 1961 om begrænsning af statsløshed kunne optages på et lovfor-slag om indfødsrets meddelelse.
11
Din klient ansøgte om dansk indfødsret ved ansøgning modtaget i Ju-stitsministeriet den 21. oktober 2013. Justitsministeriet oplyste i brev af 4. juni 2014 til din klients daværende partsrepræsentant, at det fremgik af en udskrift fra CPR-registret, at din klient pr. 1. marts 2011 var regi-streret som statsløs født i Danmark, ligesom han var registreret med bopæl i Danmark. Det fremgik endvidere af udskriften fra CPR-registret, at din klient var forsvundet pr. 13. maj 2014. Din klient mang-lede endvidere at underskrive to punkter i sit ansøgningsskema, som var modtaget i Justitsministeriet den 21. oktober 2013. Justitsministeriet anmodede i denne forbindelse om bemærkninger til disse oplysninger.
Ved brev af 23. juni 2014 anmodede din klients partsrepræsentant om fristudsættelse til den 1. september 2014, idet din klient var bortrejst på ferie i udlandet.
Ved brev modtaget i Justitsministeriet den 1. september 2014 fremsend-te din klients partsrepræsentant kopi af underskrevet ansøgningsskema samt oplysning om, at din klient snarest ville blive tilmeldt en fast fol-keregisteradresse.
Ved brev af 5. december 2014 til din klients partsrepræsentant oplyste Justitsministeriet, at det ved opslag i CPR-registret var konstateret, at din klient havde været registreret som forsvundet siden den 13. maj 2014.
Justitsministeriet anmodede din klients partsrepræsentant om at oplyse, hvorvidt din klient havde bopæl i Danmark og oplyste, at hvis Justits-ministeriet ikke hørte fra partsrepræsentanten inden 14 dage, ville mi-nisteriet afslutte behandlingen af sagen på dette foreliggende grundlag.
Idet Justitsministeriet ikke hørte yderligere fra din klients partsrepræ-sentant, henlagde ministeriet herefter sagen. Dette blev meddelt telefo-nisk til din klients partsrepræsentant den 27. oktober 2015.
Ved brev af 15. januar 2018 har du oplyst, at du repræsenterer Sagsøger og anmodet om en besvarelse af brev af 18. oktober 2017 fra Advokat 3.
Ved brev af 28. oktober 2018 har du rykket for en afgørelse og anført, at du er i besiddelse af din klients søsters akter. Du har anført, at det er din opfattelse, at din klient ligesom sin søster burde have fået dansk indfødsret, idet der er søgt samtidigt herom.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for behandlingen af din klients sag gennemgået din klients fars tidligere ansøgning om dansk indfødsret.
Det fremgår af sagen, at din klients far erhvervede dansk indfødsret med virkning fra den 23. december 1998.
Det fremgår endvidere, at din klients far ønskede sine børn, herunder din klient, omfattet af sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Endvi-
12
dere fremgår det af et oplysningsskema på farens sag bl.a., at din kli-ents forældre var separerede, og at din klients mor havde den fulde forældremyndighed over din klient. Derudover fremgår det af en ved-lagt erklæring på sagen, at din klients mor "tillader, at alle mine 4 børn kan være med i deres fars pas".
3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at i overens-stemmelse med FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, jf. § 26, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 at 14. sep-tember 2018 om naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag, at
1) ansøgeren har fast bopæl her i landet,
2) ansøgningen indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år, 3) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt,
4) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at
5) ansøgeren altid har været statsløs.
Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod sta-tens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, jf. § 26, stk. 2, i cirkulæreskrivelsen.
Udlændinge- og Integrationsministerie kan endvidere oplyse, at det fremgår af det tidligere integrationsministeriums redegørelse af 7. marts 2011 til statsministeren om Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark, at der blev indført en særlig overgangsordning i forhold til personer, der kan være vejledt forkert om deres rettigheder, og som ikke længere opfylder alderskravet i FN's konvention om begrænsning at statsløshed. Over-gangsordningen omfattede statsløse personer født i Danmark, som var fyldt 21 år, men som den 3. marts 2011 endnu ikke var fyldt 38 år. Overgangsordningen indebar, at de pågældende personer ville kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at alders-kravet i konventionen ikke længere var opfyldt, hvis de indgav ansøg-ning om dansk indfødsret senest den 1. marts 2012.
En række personer, hvis identitet Udlændinge- og Integrationsministe-riet ikke er bekendt med, omfattet at overgangsordningen blev ved brev af 3. marts 2011 orienteret om overgangsordningen og muligheden for at opnå dansk indfødsret i henhold til konventionen, hvis de indgav an-søgning om dansk indfødsret senest den 1. marts 2012.
Integrationsministeriets hjemmeside indeholdt ligeledes en vejledning om denne overgangsordning.
For så vidt angår proceduren for udsendelse af brevene af 3. marts 2011 kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at CPR-kontoret i
13
det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium foretog et udtræk fra CPR-registret på personer i alderen 0-37 år, der var bosiddende og født statsløse i Danmark. Pakning og udsendelse at brevene blev herefter fo-retaget af et eksternt konsulentfirma. Udlændinge- og Integrationsmini-steriet er således beklageligvis ikke bekendt med identiteten af de per-soner, som ved brev af 3. marts 2011 blev kontaktet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af Justitsministeriets orientering af Indfødsretsudvalget den 29. februar 2012, at Justitsministeriet ville behandle ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark, som er over 21 år, og som derfor ikke længere opfylder alderskravet i FN's konvention om begrænsning af statsløshed, på følgende vis:
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som har indgivet ansøg-ning inden det fyldte 21. år, og som måtte have fået en forkert behand-ling, f.eks. ved et fejlagtigt afslag, vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de på daværende tidspunkt opfyldte de betingelser, der efter FN's konvention om begrænsning af statsløs-hed eller FN's Børnekonvention kunne kræves opfyldt.
Videre fremgår det af Justitsministeriets orientering af Indfødsretsud-valget, at personer, der er født statsløse i Danmark, og hvor de inden det fyldte 21. år har modtaget forkert vejledning om deres rettigheder i henhold til konventionerne, vil blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse, såfremt de på tidspunktet for vejledningen opfyld-te de betingelser, der efter konventionerne kunne kræves opfyldt.
Justitsministeriet bemærkede videre, at der for den førstnævnte gruppe af personer — dvs. personer, der har indgivet ansøgning, og som måtte have fået en forkert behandling — må antages at være en folkeretlig forpligtelse til at meddele ansøgerne indfødsret. Det samme må mest nærliggende antages at gælde i forhold til den anden gruppe af ansøge-re, dvs. ansøgere, der ikke har indgivet ansøgning, men har modtaget forkert vejledning. I forhold til disse to grupper af ansøgere vil de på-gældende derfor blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddel-else, når de nævnte betingelser er opfyldt — og dette vil gælde, uanset om en ansøgning først indgives efter den 1. marts 2012.
Endvidere fremgår det af Justitsministeriets orientering af indfødsrets-udvalget, at for så vidt angår personer, der er født statsløse i Danmark, som først indgiver ansøgning om dansk indfødsret efter det fyldte 21. år, og som ikke inden det fyldte 21, år har modtaget en forkert vejled-ning, ville Justitsministeriet fortsat optage disse personer på et lovfor-slag om indfødsrets meddelelse, såfremt de indgav ansøgning om ind-fødsret inden den 1. marts 2012, og såfremt de opfyldte de betingelser, der efter konventionerne i øvrigt kunne kræves opfyldt. For så vidt an-går denne gruppe, fremgår det, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunne antages at være nogen folkeretlig forpligtelse til at meddele ansøgere indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forvaltningslo-vens regler og forvaltningsretlige principper ikke finder anvendelse ved
14
behandlingen af ansøgninger om indfødsret ved naturalisation. Af den gældende aftale om indfødsret (jf. cirkulæreskrivelse nr. 9779 al 14. sep-tember 2018 am naturalisation) fremgår imidlertid bl.a. følgende:
"Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af an-søgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbe-handling, som Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i ret-ningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er der-for grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisations-sagerne."
Der kan endvidere henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. ja-nuar 1998, hvoraf det fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Vedrørende den forvaltningsretlige vejledningspligt fremgår følgende af Forvaltningsret, 2. udgave fra 2002 af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., side 379:
"Pligten gælder efter loven kun i afgørelsessager og i forhold til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndig-hedens sagsområde'. Pligtens indhold er vanskelig at fastlægge i detaljer. Den går næppe så vidt som til at give egentlig forhåndsbe-sked, jf. FOB 1995.258, endsige til at påtage sig konsulentarbejde for borgeren. Myndigheden er derimod forpligtet til at udlevere eller beskrive allerede foreliggende oplysninger om relevant praksis, om ansøgningsprocedurer, om sikre forskningsresultater af relevant lovgivning, dvs. myndighedens 'paratviden' på området. Det følger imidlertid også af god forvaltningsskik, at der gives vejledning i andre tilfælde. Pligten foreligger herefter, når parten i en konkret sag der er eller vil kunne komme til behandling hos forvalt-ningsmyndigheden, udtrykkeligt anmoder om oplysninger vedrø-rende fortolkning og udfyldning af regelgrundlaget, og om praksis og formalia som har klar betydning for partens varetagelse af sine interesser under sagen."
4. Din klients første ansøgning om dansk indfødsret er indgivet den 21. oktober 2013. Din klient var på daværende tidspunkt 23 år. Din klients ansøgning om dansk indfødsret er således indgivet efter det fyldte 21. år, og din klient opfylder dermed ikke betingelsen for personer omfattet af FN's konvention om begrænsning at statsløshed om, at ansøgningen indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år.
15
Spørgsmålet er dog, om din klient er omfattet af en at de ordninger, som er beskrevet ovenfor, og som blev etableret i 2011.
Ansøgningen er indgivet efter den 1. marts 2012 og er således ikke om-fattet af den særlige overgangsordning for personer, der ikke er vejledt forkert om deres rettigheder, og som ikke længere opfylder alderskra-vet i FN's konvention om begrænsning at statsløshed, jf. afsnit 3, s. 4.
Spørgsmålet er herefter, om din klients forældre eller din klient frem til din klients fyldte 21. år har modtaget forkert vejledning fra de relevante myndigheder om din klients mulighed for erhvervelse af dansk ind-fødsret efter reglerne for statsløse.
Vedrørende din bemærkning om, at din klients ansøgning er indgivet samtidig med din klients søsters ansøgning og henvisningen til det for-valtningsretlige lighedsprincip, bemærkes det i den forbindelse for en god ordens skyld, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke kan kommentere på din klients søsters ansøgning.
5. Idet din klients far ikke havde del i forældremyndigheden over din klient, da din klients far erhvervede dansk indfødsret i 1998, kunne din klient ikke være omfattet af sin fars ansøgning om indfødsret, og din klient kunne derfor ikke blive dansk statsborger som biperson til sin far i 1998. Ministeriet havde på denne baggrund ingen forpligtelse til at vejlede din klients far om din klients mulighed for på selvstændigt grundlag at søge om naturalisation, da din klients far ikke havde del i forældremyndigheden over din klient.
For så vidt angår din klients mors angivelse på en erklæring om, at hun "tillader, at alle mine 4 børn kan være med i deres fars pas", bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det ikke kan føre til en æn-dret vurdering.
Det fremgik således af § 6, stk. 2, jf. § 5 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 at 14. september 1995, som var gældende på tidspunktet for din klients fars erhvervelse af dansk indfødsret, at hvis en person erhverver indfødsret ved naturalisation, tilkommer indføds-retten også hans her i riget bosatte, ugifte ægtebarn under 18 år. Dette gælder dog ikke børn, som efter opløsning af forældrenes ægteskab el-ler deres separation er undergivet den anden forældreparts forældre-myndighed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere ikke, at din klients mor er blevet vejledt forkert om din klients rettigheder i henhold til børnekonventionen i forbindelse med din klients fars ansøgning om dansk indfødsret.
Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at din klient ikke kunne være omfattet af sin fars ansøgning om indfødsret i 1998, hvorfor mini-steriet ikke finder, at din klients mor, som på daværende tidspunkt havde fuld forældremyndighed over din klient, på daværende tids-punkt blev fejlvejledt. Ministeriet finder endvidere ikke, at din klients mors tilkendegivelse i erklæringen på din klients fars sag, om at hun til-
16
lod, at din klient kunne være med i sin fars pas, kan føre til et andet re-sultat. Det bemærkes herved, at din klients mors tilkendegivelse var af-grænset til spørgsmålet om, hvorvidt din klient kunne blive omfattet af sin fars ansøgning om indfødsret, og at tilkendegivelsen således ikke kan sidestilles med en ansøgning om indfødsret på vegne af din klient.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at din klients mor ikke var part i din klients fars sag, og at ministeriet således ikke var forpligtet til at kontakte moren i forbindelse med behandlingen af farens sag.
Der foreligger ikke i øvrigt oplysninger om, at din klient eller din kli-ents forældre på noget tidspunkt har kontaktet det relevante ministeri-um med ansvar for indfødsret med henblik på vejledning om mulighe-derne for, at din klient kunne erhverve dansk indfødsret.
6. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder heller ikke, at din kli-ent i forbindelse med en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladel-se i 2008 er blevet fejlvejledt på baggrund af, at han ikke er blevet vej-ledt om muligheden for at opnå dansk indfødsret efter reglerne for statsløse.
Det bemærkes herved, at ansøgningen vedrørte et andet retsområde, som ikke er reguleret i samme lov, og at myndighederne, der behand-lede ansøgningen, således udelukkende her forholdt sig til, hvorvidt be-tingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse var til stede.
For så vidt angår henvisningen til, at Deres klients søster modtog vej-ledning i 2011 i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset op-holdstilladelse i 2008, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeri-et, at ministeriet ikke kan kommentere på din klients søsters sag.
7. På baggrund af ovenstående finder Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet ikke at kunne lægge til grund, at din klient er berettiget til ind-fødsret efter reglerne for statsløse født i Danmark, idet han ikke opfyl-der betingelsen om at søge inden det fyldte 21. år. Det er heller ikke mi-nisteriets vurdering, at din klient er omfattet af de særlige ordninger, som blev etableret i 2011, og som er beskrevet ovenfor, idet din klient ikke har søgt om statsborgerskab inden for fristen (den 1. marts 2012), og idet hverken han eller hans forældre er blevet fejlvejledt.
8. Udlændinge- og integrationsministeriet skal henlede din opmærk-somhed på muligheden for at den klient erhverver dansk indfødsret ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisa-tion) efter de almindelige betingelser.
De gældende retningslinjer for at opnå dansk indfødsret ved naturalisa-tion fremgår af cirkulæreskrivelsen. Betingelserne vedrører bl.a.:
• Troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund,
jf. cirkulæreskrivelsens § 2.
• Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet, jf. cirku-
læreskrivelsens § 5 og § 5 A.
• Ophold, jf. cirkulæreskrivelsens § 7.
17
• Kriminalitet, jf. cirkulæreskrivelsens § 19.
• Visse typer af forfalden gæld til det offentlige, jf. cirkulæreskri-
velsens § 22.
• Selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelse § 23.
• Dokumentation for danskkundskaber, jf. cirkulæreskrivelsens §
24, stk. 1 og 2.
• Bestået indfødsretsprøve, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3.
En ansøgning om dansk indfødsret skal indgives ved anvendelse af di-gital selvbetjening (digitalt ansøgningsskema). Såfremt ministeriet fin-der, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må for-ventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, kan en ansøgning dog indgives på et papirbaseret ansøgningsskema.
Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnummer 2013/9310-645 skal oplyses ved alle henvendelser hertil.”
Forklaringer
Sagsøger, Person 2 og Person 3 har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at hans forældre blev separeret, da han var 2 år gammel. Han og hans søskende boede efterfølgende hos deres mor. De var ni børn. Han kan ikke huske sin fars rolle, da han voksede op. Faren kom i hans barndomshjem, indtil de flyttede til Fredericia. Han var da 11 år gammel.
Han var 8 år gammel, da faren fik dansk statsborgerskab. Han vidste ikke, hvad det betød. Han vidste, at hans far havde et pas. Han blev skrevet ind i farens pas, og han rejste med sin far. Han troede, at han var dansker, da han var født i Danmark.
Han fandt først ud af, at noget var galt, da han som 15-årig skulle på lejrskole og skulle bruge et pas. Han kunne ikke bruge sin fars pas, da der ikke var bille-de af ham i farens pas. Han gik til politiet med sin mor for at få lavet et pas, men det blev afvist.
Han mener, at der mangler mange ting i de dokumenter, der er fremlagt i sa-gen. På Fredericia Politistation blev han oplyst om, at han skulle søge om per-manent opholdstilladelse, og at han først derefter kunne søge om dansk stats-borgerskab. Han fik udleveret ansøgningspapirer på Fredericia Politistation, som han skulle udfylde, men han fik alligevel afslag på permanent opholdstil-ladelse. Han husker også, at de lavede en ny ansøgning, men det står der ikke noget om i de fremlagte dokumenter.
Adspurgt til Integrationsministeriets brev af 3. marts 2011 forklarede han, at han ikke selv modtog brevet, men det gjorde hans tvillingesøster. Han så bre-vet, og han gik sammen med sin tvillingesøster til politiet for at lave en ansøg-
18
ning om dansk indfødsret. Han fik at vide, at han skulle bruge brevet som do-kumentation for at kunne lave en ansøgning, og han blev derfor sendt hjem med besked om, at han måtte vente på brevet. Han tænkte, at han ikke havde fået brevet, fordi han havde lavet kriminalitet.
Han havde kun opholdstilladelse for et år ad gangen, og han skulle derfor hele tiden udfylde ansøgninger. Han opsøgte politiet flere gange for at høre, hvad han kunne gøre. Til sidst ringede han til en advokat og sagde, at han ikke kom nogen vegne.
Hans storebrors kone var ansat ved kommunen, og hun sagde, at der var noget galt. Han kunne ingenting, fordi han ikke var dansker, så han ville rigtig gerne have dansk statsborgerskab.
Det har påvirket ham på mange punkter, at han ikke er dansk statsborger. Han ville gerne have været i militæret, men han kunne kun uofficielt være i praktik i militæret. Han ville også gerne have været politimand. Han fik et fremmedpas, men det kunne ikke bruges til noget. Han kunne ikke engang rejse i EU uden at skulle søge om visum. Han blev hele tiden bremset. Han kan ingenting i dag. Han er blevet udvist, da hans opholdstilladelse er bortfaldet, fordi han har væ-ret væk i 2 år.
Han har hele sin familie i Danmark. Hans far og bror er begravet i Aarhus. Han har kone og barn i Danmark.
Forevist brevet af 3. marts 2011 kan han ikke huske, om det var det brev, hans søster modtog. Han læste det ikke, men gik bare med sin søster til politiet. Poli-tiet hjalp hans søster med at udfylde ansøgningsskemaet.
Person 2 har forklaret, at hun er mor til Sagsøger. Hun blev separeret fra Sagsøgers far, Person 1, i 1991. Forældrene blev separeret, fordi Person 1 havde forandret sig efter sin tilbagevenden fra Libanon, hvor han havde været tilbageholdt og fængslet i 8 måneder. Efter separationen holdt hun fast i kontakten med Person 1. Han kunne ikke dansk, så familien hjalp ham som tolk, og han kom i hjemmet af og til.
Det var hende og hendes datter, der gjorde Person 1 opmærksom på, at han var kommet på indfødsretslisten. De havde hjulpet ham med at udfylde dokumen-terne for at få dansk statsborgerskab.
Det er rigtigt, at hun gav tilladelse til, at hendes fire børn måtte stå i Person 1's pas, sådan som det fremgår af ekstraktens side 105. Hensigten med tilkendegivelsen var, at hendes fire børn skulle have dansk statsborgerskab.
19
Hvis myndighederne havde sagt, at børnene kunne få dansk statsborgerskab, ville hun gerne have haft, at de fik det. Hun henvendte sig til statsamtet, men fik at vide, at børnene allerede var danske statsborgere som følge af deres fars erhvervelse af dansk indfødsret.
Det betød meget for hende, at børnene havde dansk statsborgerskab. Hun troe-de, at børnene blev danske statsborgere sammen med Person 1. Børnene kom med i Person 1's pas, men efterfølgende fik Person 1 at vide, at det var en fejl. Han fik der-efter et nyt pas uden børnene. Hun troede, at børnene ville få deres eget pas, da de blev taget ud af Person 1's pas.
Det var en fælles beslutning, at Person 1 skulle ansøge om, at børnene kom med i hans pas.
Person 3 har forklaret, at hun er tvillingesøster til Sagsøger. Hun var 8 år, da hendes far fik dansk statsborgerskab.
Hun troede frem til teenageårene, at hun var dansk. Da hun skulle tage køre-kort, gik det op for hende, at hun ikke var dansker. Hun skulle til Tyskland med kørelæreren og skulle derfor bruge et pas. Hun fik udstedt et fremmedpas.
Hun ansøgte om tidsubegrænset opholdstilladelse sammen med Sagsøger. De gjorde det hele sammen og sendte de samme papirer.
Forevist Integrationsministeriets brev af 3. marts 2011 har hun forklaret, at hun modtog brevet, men at Sagsøger ikke modtog brevet. De undrede sig over, hvorfor det kun var hende, der havde fået brevet. Sagsøger blev sur, og det gjorde hun også. Sagsøger talte også med en leder på opholdsstedet om det. Hun kan ikke komme på nogen grund til, at Sagsøger ikke skulle have bre-vet. Sagsøger var lille, da han begik kriminalitet, så det kunne ikke være der-for. De ringede til Udlændingestyrelsen og tog kontakt til politiet, da hun havde modtaget brevet.
Hendes storebror i Hobro hjalp hende med at udfylde en ansøgning om dansk statsborgerskab. De sendte ansøgningen online og betalte gebyr online. Det var nemt at finde ansøgningsblanketten online. Kort tid efter modtog hun et bevis for, at hun kunne få lavet et dansk pas.
Retsgrundlaget
Af FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventio-nen), jf. bekendtgørelse (BKI) nr. 10 af 6. februar 1978, fremgår blandt andet:
20
”Artikel 1
1. En kontraherende stat skal give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse. Sådan statsbor-gerret skal gives
a) ved fødsel, i henhold til lov, eller
b) efter ansøgning, som af den pågældende selv eller på hans vegne indgives til vedkommende myndighed i den af landets lovgivning fore-skrevne form. Medmindre andet følger af bestemmelserne i denne arti-kels stk. 2, kan en sådan ansøgning ikke afslås.
En kontraherende stat, hvis lovgivning hjemler meddelelse af statsbor-gerret i overensstemmelse med punkt b) i dette stk., kan også meddele statsborgerret i henhold til lov under sådanne aldersmæssige og andre betingelser, som måtte være foreskrevet i den nationale lovgivning. 2. En kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret i hen-hold til denne artikels stk. 1 b)
afhængig af een eller flere af følgende betingelser: a) at ansøgning indgives inden for et af den kontraherende stat fastsat tidsrum, begyndende senest med 18-års alderen og ophørende tidligst med 21-års alderen, dog at der tilstås den pågældende mindst eet år, i løbet af hvilket han i henhold til lovgivningen kan indgive ansøgning på egne vegne uden at skulle indhente samtykke hertil.
b) at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i en af denne stat fastsat periode, der dog højst må være på fem år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, eller på ti år ialt; c) at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller der-over for en strafbar handling;
d) at den pågældende altid har været statsløs.”
Af FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen), jf. be-kendtgørelse (BKI) nr. 6 af 16. januar 1992, fremgår det blandt andet:
”Artikel 7.
1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.
2. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.”
Af lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995 om dansk indfødsret, der var gældende, da Sagsøgers far fik behandlet sin ansøgning om dansk indfødsret i 1998, fremgår det blandt andet:
”§ 5. Erhverver en person indfødsret … tilkommer indfødsretten også hans her i riget bosatte, ugifte ægtebarn under 18 år. Dette gælder dog ikke barn, som efter opløsning af forældrenes ægteskab eller deres se-paration er undergivet den anden forældreparts forældremyndighed.
…
§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til
21
grundloven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, finder reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse, medmindre andet i det enkelte tilfælde fastsættes.”
Af cirkulæreskrivelse nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret ved natu-ralisation (1997-cirkulæret), der var gældende, da Sagsøgers far fik behandlet sin ansøgning om dansk indfødsret i 1998, fremgår det blandt andet:
”§ 15. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan børn, der er født statsløse i Danmark, naturaliseres, hvis de har bopæl her i landet.
§ 16. Udover de tilfælde, der er nævnt i §§ 11-15, kan børn under 18 år ikke naturaliseres selvstændigt, når der er mulighed for naturalisation som biperson til en af forældrene i medfør af § 6, stk. 2, jf. § 5 i lov om dansk indfødsret. Mulighed for naturalisation som biperson foreligger, når en af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældre-myndigheden over barnet og opholder sig her i landet.
…
§ 25. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgnings-skema til politimesteren i den politikreds, som ansøgeren bor i. Ansøge-re, der bor i Københavns Kommune, indgiver ansøgning til Politidirek-tøren i København.”
Af Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, der fortsat er gældende, fremgår følgende:
”Folketinget understreger betydningen af, at muligheden for opnåelse af dansk statsborgerskab skal betragtes som et afgørende positivt element i integrationsprocessen for herboende udlændinge.
I den sammenhæng lægger Folketinget afgørende vægt på
- at opfylde internationale konventioner,
- at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet (bl.a. offentlige og kla-re regler og kortere sagsbehandlingstid),
- at krav om karenstid for tidligere straf principielt bør bygge på straf-fens strenghed.
Folketinget opfordrer derfor regeringen til at fortsætte drøftelserne med partierne om et nyt grundlag for opnåelse af dansk statsborgerskab ef-ter ovenstående retningslinjer med henblik på at opnå bredest mulig parlamentarisk tilslutning hertil.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 36).”
Anbringender
Sagsøger har til støtte for sine påstande navnlig gjort gælden-de, at han i forbindelse med sin fars ansøgning om dansk statsborgerskab har
22
fået forkert behandling og forkert vejledning om sin adgang til dansk statsbor-gerskab, og at han i forbindelse med sin egen ansøgning om permanent ophold-stilladelse har modtaget mangelfuld og dermed forkert vejledning om sin ad-gang til dansk statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriets med-delelse af 3. maj 2019 om, at han ikke er berettiget til dansk indfødsret, udgør derfor en krænkelse af hans rettigheder efter børnekonventionens artikel 7 og statsløsekonventionens artikel 1, jf. bl.a. Justitsministeriets brev af 29. februar 2012 til Folketingets Indfødsretsudvalg. Han har som følge af denne krænkelse krav på godtgørelse, og kravet på godtgørelse er ikke forældet.
Ministeriet har for det første fejlbehandlet sagen ved ikke at meddele ham dansk indfødsret, da hans far søgte og fik dansk indfødsret i 1998. Det er såle-des en fejl, at ministeriet ikke betragtede hans mors tilkendegivelse om, at han måtte optages i farens pas som en ansøgning om dansk indfødsret for ham på selvstændigt grundlag efter § 15 i 1997-cirkulæret. Der gjaldt ikke særlige form-krav for indlevering af ansøgninger efter § 15.
Ministeriet har for det andet givet forkert vejledning til hans forældre i forbin-delse med behandlingen af farens ansøgning om indfødsret. Ministeriet burde således have vejledt både hans far som ansøger og hans mor som forældremyn-dighedsindehaver om muligheden for, at han kunne erhverve indfødsret på selvstændigt grundlag, da det fremgik tydeligt af farens ansøgning og morens tilkendegivelse, at de ikke var bekendte med hans ret til at opnå dansk indføds-ret på selvstændigt grundlag og derfor havde behov for vejledning herom. Vej-ledningspligten i forvaltningslovens § 7 finder anvendelse, og ministeriet burde have ydet vejledningen, selv om hans forældre ikke specifikt havde bedt om det. Han havde en væsentlig og individuel interesse i farens indfødsretssag og dermed partsstatus, hvorfor hans mor også var omfattet af vejledningspligten. Ved hverken at give vejledning om hans rettigheder til hans far eller hans mor har ministeriet lavet en uhensigtsmæssig konstruktion, der ikke gjorde det mu-ligt for ham at få den vejledning, som han havde behov for. Ministeriets mang-lende vejledning er dermed udtryk for en fejlvejledning.
Det gøres for det tredje gældende, at Udlændingeservice og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med behandlingen af hans egen ansøgning om permanent opholdstilladelse i 2008-11 burde have vejledt ham om, at han var berettiget til dansk indfødsret. En forvaltningsmyndighed har pligt til at vejlede om forhold, der ligger uden for myndighedens eget sags-område, men som dog har relevans i den konkrete situation. Behovet for op-holdstilladelse er i høj grad afhængig af, om vedkommende er berettiget til dansk statsborgerskab. Det ligger derfor inden for den normale opgave, når udlændingemyndighederne behandler sager om opholdstilladelse, at udlæn-dingemyndighederne herved også forholder sig til, om der reelt er behov for en opholdstilladelse, eller om personen i stedet ville være berettiget til dansk ind-
23
fødsret. Den store opmærksomhed, der var på statsløses rettigheder på tids-punktet for ministeriets afgørelse, understøtter, at ministeriet burde have vej-ledt. Ved ikke at have vejledt ham om hans ret til dansk indfødsret er han blevet fejlvejledt. Det bestrides, at han har modtaget Integrationsministeriets brev af 3. marts 2011.
Hans rettigheder efter Danmarks internationale forpligtelser er på den anførte baggrund blevet krænket, og han har derfor krav på en godtgørelse efter prin-cipperne i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Godtgørelsen kan passende fastsættes til 25.000 kr. Godtgørelseskravet er ikke forældet, da forældelsesfri-sten skal regnes fra Udlændinge- og Integrationsministeriets meddelelse af 3. maj 2019. Såfremt forældelsesfristen skal regnes fra et tidligere tidspunkt, er der som følge af den manglende vejledning og hans uvidenhed om sit krav på godtgørelse sket suspension af forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Der skal i øvrigt ses bort fra en mulig forældelse, når et civilt søgsmål er den eneste mulighed for at få fastslået hans rettigheder. Såfremt hans krav på godt-gørelse måtte være forældet, er der fortsat grundlag for at efterprøve den subsidiære påstand i medfør af grundlovens § 63.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til støtte for sine påstande navnlig gjort gældende, at ministeriet ikke har krænket Sagsøgers rettig-heder efter statsløsekonventionen eller børnekonventionen. Han har således ansøgt om indfødsret for sent til at opfylde betingelserne i Statsløsekonventio-nen, Børnekonventionen og den særlige ordning, der blev etableret i 2011. Hans rettigheder er dermed ikke blevet krænket i denne henseende. Hans rettigheder er heller ikke blevet krænket i forbindelse med hans fars sag om indfødsret eller hans egen ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagsøger indgav ikke særskilt ansøgning om dansk indføds-ret i forbindelse med farens erhvervelse af dansk indfødsret. Sagsøgers mors tilkendegivelse om, at hun ”tillader, at alle mine 4 børn kan være med i deres fars pas” kan ikke anses for at udgøre en ansøgning om dansk indfødsret for ham på selvstændigt grundlag efter § 15 i 1997-cirkulæret. Det bemærkes i øvrigt, at behandlingen af en ansøgning om indfødsret på davæ-rende tidspunkt forudsatte, at der blev udfyldt og indgivet et særligt ansøg-ningsskema efter § 25 i 1997-cirkulæret.
Ministeriet havde endvidere ikke pligt til at vejlede forældrene om hans mulig-hed for at opnå dansk indfødsret på selvstændigt grundlag i forbindelse med behandlingen af hans fars ansøgning om indfødsret. Hans far havde ikke del i forældremyndigheden og skulle derfor ikke vejledes om sønnens mulighed for at opnå dansk indfødsret. Hans mor var ikke part i sagen, og ministeriet havde derfor ikke pligt til at kontakte hende i den forbindelse. Morens tilkendegivelse
24
udvidede ikke ministeriets vejledningspligt. Ministeriet har herefter ikke tilsi-desat nogen vejledningspligt over for forældrene.
Sagsøger er desuden ikke blevet vejledt forkert i forbindelse med behandlingen af hans egen ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladel-se. Det er ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at Sagsøger ikke blev vejledt om et andet retsområde, dvs. muligheden for at opnå dansk indfødsret efter reglerne for statsløse.
Ministeriet har i øvrigt anført, at Sagsøger blev stillet bedre, end han folkeretligt havde krav på, idet han blev omfattet af den særlige ord-ning for statsløse personer født i Danmark, hvor der var ansøgningsfrist den 1. marts 2012. Det kan bevismæssigt lægges til grund, at Sagsøger modtog brevet af 3. marts 2011 med vejledning om den særlige over-gangsordning. Brevet blev udsendt til samtlige statsløse personer født og bo-siddende i Danmark i alderen 0-37 år, og det er ubestridt, at Sagsøger på dette tidspunkt var tilmeldt CPR-registret, og at hans tvillingesø-ster modtog brevet.
Hvis landsretten måtte nå frem til, at Sagsøgers rettigheder er krænket, er godtgørelseskravet forældet, idet forældelsesfristen skal regnes fra tidspunktet for fejlbehandlingen henholdsvis fejlvejledningen. En eventuel godtgørelse kan under alle omstændigheder ikke overstige 10.000 kr.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen drejer sig om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet ved meddelelsen af 3. maj 2019 har krænket Sagsøgers rettighe-der i henhold til FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af stats-løshed (statsløsekonventionen) og FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets rettigheder (børnekonventionen).
Statsløse personers særlige rettigheder
Statsløsekonventionen og børnekonventionen giver statsløse personer født i Danmark ret til dansk indfødsret uden at opfylde de almindelige betingelser herfor. Erhvervelse af indfødsret som statsløs forudsætter, at den statsløse per-son indgiver en ansøgning herom. Efter statsløsekonventionen skal ansøgnin-gen indgives, efter personen er fyldt 18 år, og inden personen er fyldt 21 år. Ef-ter børnekonventionen skal personen være under 18 år på ansøgningstidspunk-tet.
Som følge af, at der i en længere årrække ikke var taget højde for statsløse per-soners særlige rettigheder ved behandlingen af sager om indfødsret, blev der i marts 2011 etableret en særlig ordning, som gav statsløse personer mellem 21
25
og 37 år mulighed for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de indgav ansøgning om indfødsret senest den 1. marts 2012.
Umiddelbart inden udløbet af den nævnte ansøgningsfrist tilkendegav Justits-ministeriet i et brev af 29. februar 2012 til Folketingets Indfødsretsudvalg, at man ville behandle ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark, som er over 21 år, og som derfor ikke længere opfylder alderskravet i statsløsekonventionen, på følgende vis, uanset om ansøgningen først indgives efter 1. marts 2012:
”Personer, der er født statsløse i Danmark, og som har indgivet ansøg-ning inden det fyldte 21. år, og som måtte have fået en forkert behand-ling, f.eks. ved et fejlagtigt afslag, vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de på daværende tidspunkt opfyldte de betingelser, der efter FN's konvention om begrænsning af statsløs-hed eller FN's Børnekonvention kunne kræves opfyldt.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og hvor de inden det fyldte 21. år har modtaget forkert vejledning om deres rettigheder i henhold til konventionerne, vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de på tidspunktet for vejledningen opfyldte de be-tingelser, der efter konventionerne kunne kræves opfyldt.”
Justitsministeriet vurderede i brevet, at der for den førstnævnte persongruppe (forkert behandlede personer) må antages at være en folkeretlig forpligtelse til at meddele ansøgerne indfødsret, og at det samme mest nærliggende også må antages at gælde for den anden persongruppe (forkert vejledte personer).
Tvisten under denne sag
Sagsøger er født i Danmark som statsløs palæstinenser. Han indgav som 23-årig den 18. oktober 2013 ansøgning om dansk indfødsret. Be-handlingen af ansøgningen var i en længere periode sat i bero, idet han var for-svundet og ikke meddelte de oplysninger, som Udlændinge- og Integrations-ministeriet havde anmodet om. Sagen blev færdigbehandlet den 3. maj 2019, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelte Sagsøgers daværende advokat, at ministeriet ikke kunne lægge til grund, at Sagsøger var berettiget til indfødsret efter reglerne for statsløse personer født i Danmark.
På ansøgningstidspunktet i 2013 opfyldte Sagsøger ikke de aldersmæssige betingelser i børnekonventionen og statsløsekonventionen for som statsløs født i Danmark at have ret til at få dansk indfødsret. Hans ansøg-ning var endvidere indgivet for sent i forhold til den særlige ordning, hvor an-søgningsfristen som nævnt ovenfor var den 1. marts 2012.
26
Efter de anbringender, der er gjort gældende for landsretten, er spørgsmålet herefter, om Udlændinge- og Integrationsministeriet – som følge af forkert be-handling eller forkert vejledning, jf. Justitsministeriets brev af 29. februar 2012 – var folkeretligt forpligtet til at se bort fra, at han på ansøgningstidspunktet ikke opfyldte de aldersmæssige betingelser i konventionerne og dermed krænkede hans rettigheder ved meddelelsen af 3. maj 2019.
Forkert behandling
Sagsøger har nærmere gjort gældende, at han er blevet be-handlet forkert i forbindelse med behandlingen af hans fars ansøgning om ind-fødsret i 1998-99.
Efter det oplyste erhvervede Sagsøgers far efter ansøgning dansk indfødsret ved lov nr. 904 af 16. december 1998 med virkning fra den 23. december 1998. Faren fik den 14. januar 1999 udstedt statsborgerretsbevis, uden at Sagsøger eller de tre øvrige mindreårige børn fik dansk indfødsret som såkaldte bipersoner til deres far, jf. herved indfødsretslovens § 6, jf. § 5.
Det fremgår af indfødsretssagen, at Indfødsretskontoret den 4. januar 1999 modtog et udfyldt skema underskrevet af faren den 31. december 1998 med oplysning om, at han den 23. december 1998 var frasepareret, havde fire min-dreårige børn, herunder Sagsøger, og at børnenes mor hav-de forældremyndigheden over dem. Indfødsretskontoret modtog i den forbin-delse også en håndskrevet tilkendegivelse fra moren, hvoraf fremgår, at hun ”tillader at alle mine 4 børn kan være med i deres fars pas” . Der foreligger ikke oplysninger om, at ministeriet i forbindelse med indfødsretssagen havde mod-taget andre tilkendegivelser mv. fra forældrene om Sagsøgers forhold.
Landsretten lægger til grund, at skemaet og tilkendegivelsen blev indleveret i forbindelse med, at ministeriet efter lovens vedtagelse og forud for udstedelse af statsborgerretsbevis skulle vurdere, om der var mindreårige, som i medfør af indfødsretslovens § 6, jf. § 5, erhvervede dansk indfødsret som såkaldt biperson til deres far.
Efter ordlyden af Sagsøgers mors tilkendegivelse, den sam-menhæng, hvori den blev indleveret, og det i øvrigt foreliggende finder lands-retten, at myndighederne ikke var forpligtet til at betragte tilkendegivelsen som en ansøgning om indfødsret for Sagsøger på selvstændigt grundlag. Myndighederne har dermed ikke behandlet ham forkert i forbindelse med farens ansøgning om indfødsret.
27
Sagsøger har herefter ikke godtgjort, at Udlændinge- og In-tegrationsministeriet som følge af forkert behandling har krænket hans rettig-heder efter børnekonventionen og statsløsekonventionen ved ikke se bort fra de aldersmæssige betingelser for som statsløs født i Danmark at opnå indfødsret her i landet.
Forkert vejledning
Sagsøger har endvidere gjort gældende, at myndighederne har givet mangelfuld og dermed forkert vejledning til hans forældre i forbindel-se med behandlingen i 1998-99 af farens ansøgning om indfødsret og til ham selv i forbindelse med behandlingen i 2008-11 af hans egen ansøgning om per-manent opholdstilladelse.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at myndighederne hverken i forbindelse med behandlingen af indfødsretssagen i 1998-99 eller opholdstilla-delsessagen i 2008-2011 vejledte om Sagsøgers ret til at opnå dansk indfødsret efter henholdsvis børnekonventionen og statsløsekonventio-nen. Det kan derimod ikke lægges til grund, at myndighederne har meddelt forkerte oplysninger om hans ret til at erhverve indfødsret i Danmark. Det kan heller ikke lægges til grund, at myndighederne i tilknytning til behandlingen af sagerne har modtaget anmodning om vejledning, forespørgsler eller lignende vedrørende hans ret til indfødsret, eller at der i øvrigt forelå omstændigheder i sagerne, hvorefter det måtte stå klart for myndighederne, at der var et ønske om, at han erhvervede dansk indfødsret.
Det fremgår af sagens skriftlige materiale, at der i marts 2011 blev udsendt et brev til visse statsløse personer i Danmark med vejledning om adgangen til at opnå dansk indfødsret i henhold til statsløsekonventionen og børnekonventio-nen samt den særlige ordning, hvor der var ansøgningsfrist omkring et år sene-re den 1. marts 2012. Det er ubestridt, at Sagsøger var omfat-tet af den personkreds, som brevet blev udsendt til, og at hans tvillingesøster modtog brevet. Efter en samlet bedømmelse af forklaringerne fra ham og hans tvillingesøster samt omstændighederne i øvrigt lægger landsretten til grund, at Sagsøger i foråret 2011 blev bekendt med indholdet af bre-vet, herunder at han opfyldte betingelserne efter den særlige ordning for at kunne ansøge om dansk indfødsret frem til den 1. marts 2012. Efter han var blevet bekendt med sine rettigheder, havde han således god tid til at indlevere en ansøgning herom.
Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder finder landsretten, at Sagsøger ikke har godtgjort, at han har fået sådan forkert vejledning, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har krænket hans rettig-heder efter børnekonventionen og statsløsekonventionen ved ikke at se bort fra
28
de aldersmæssiges betingelser for som statsløs født i Danmark at opnå indføds-ret her i landet.
Sammenfatning og sagsomkostninger
Sagsøger har på den anførte baggrund ikke godtgjort, at hans rettigheder efter børnekonventionen og statsløsekonventionen er blevet krænket. Landsretten tager derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets fri-findelsespåstande til følge.
Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til Ud-lændinge- og Integrationsministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hen-syn til sagens karakter, omfang og betydning samt hovedforhandlingens varig-hed.
THI KENDES FOR RET:
Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.
I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 50.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.