Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte til Codan Forsikring A/S, skal betale en erstatning

Vestre LandsretStraffesag2. instans21. september 2023
Sagsnr.: 2555/23Retssagsnr.: SS-2708/2022-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2708/2022-VLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2555/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleMads Legaard Toustrup; PartsrepræsentantMichael Juul Eriksen; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleCecilie Kabel Revsbech; Rettens personalePeter Buhl

Dom

D O M

afsagt den 21. september 2023 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Peter Buhl, Cecilie Kabel Revsbech og Mads Legaard Toustrup (kst.)) i nævningesag

V.L.  S – 2708 – 22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1987)

(advokat Michael Juul Eriksen, Aarhus)

Retten i Aarhus har den 13. december 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-5186/2022).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at straffelovens § 192 a, stk. 4, tillige citeres.

Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 1, 4-8 og 10 og delvis frifindelse i forhold 2, idet tiltalte har erkendt sig skyldig i besiddelse af stofferne til eget brug, samt formildelse.   

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om konfi-skation.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.   

- 2 -

Codan Forsikring A/S har i forhold 7 og 8 nedlagt påstand om erstatning på i alt 76.665,38 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning og bestridt kravet størrelsesmæssigt på nær den del af kravet på 4.099,78 kr., som vedrører erstatning i relation til bilen.   

Supplerende oplysninger

Tiltalte er yderligere straffet den 21. juni 2022 med betinget fængsel i 60 dage for overtræ-delse af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og den 20. september 2022 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 121. Prøvetiden for den betingede dom udløb den 5. juli 2023.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 4, politibetjent Vidne 3, seniorsergent Vidne 6, Vidne 1, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 2 og Vidne 11 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er end-videre afgivet forklaring af Vidne 12.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at politiet fandt i alt 156 gram hash og 7 gram kokain i hans lejlighed. Det var til eget brug. Han ryger meget, og det kan godt passe, at hans forbrug var omkring 150-300 gram hash om måneden. Han har ingen kommentarer til, hvordan han fik råd til dette forbrug. Pølsemandsposerne brugte han til at fragte sin hash i. Han husker ikke, hvorfor han havde så mange poser. Det var kun den ene af digital-vægtene, der virkede. Han ved ikke, hvorfor han ikke havde smidt de andre ud.

Han vil fortsat ikke oplyse, hvem han købte elektronikvarerne, som blev fundet i hans lej-lighed, af. Han husker ikke de nærmere omstændigheder omkring købene, som fandt sted et halvt til et helt år inden den 26. januar 2022. Han fik ikke kvitteringer og husker ikke varernes pris.    

Han vil ikke udtale sig om, hvem han købte lamperne af eller de nærmere omstændigheder omkring handlerne. Han gav tre lamper til Vidne 1, fordi Vidne 1 lang tid forin-

- 3 -

den havde lånt ham sit kælderrum. Han forstår ikke, hvorfor Vidne 1 har forklaret, at han fik lamperne på gaden.

Mens tiltalte boede på Adresse 9, mødte han en dag Vidne 1 på parkerings-pladsen og spurgte, om han måtte låne noget værktøj. Han mener, at det var i 2014/2015, lige efter han var flyttet ind. Det er ikke korrekt, at han allerede flyttede ind i 2012. De fulgtes ned til kælderrummet, hvor Vidne 1 havde sit værktøj, og tiltalte spurgte, om han måtte låne kælderrummet, hvilket han fik lov til. Han husker ikke nærmere om aftalen. Vidne 1 fik noget hash af tiltalte som betaling for lån af kælderrummet. Han skulle bruge kælderrummet til at gemme hash i. Det var bare en pludselig ide, han fik, da de var i kæl-deren. Kælderrummet var låst, og han fik en nøgle dertil. Det passer ikke, når Vidne 1 i byretten forklarede, at kælderrummet var ulåst, da tiltalte lånte det. Han husker, at der lå nogle gamle bilsæder i kælderrummet. Han ved ikke, om Vidne 1 selv eller andre også brugte kælderrummet.   

Han lagde to kilo hash i kælderrummet, som han senere overdrog til Person 2. Han ved ikke, om de 900 gram hash, som politiet fandt i kælderrummet, var en del af de to kilo. Han har ikke rørt ved hashen efter, at han lagde den i kælderrummet. Hans DNA, som er fundet på Ikea-posen, må stamme fra da han placerede hashen i kælderen. Han husker ikke præcis, hvornår han lagde hashen derned, men han boede i Adresse 3 på det tidspunkt. Han havde boet i Adresse 3 i 5-6 år, da han blev anholdt. Han har ikke i byretten sagt, at han lagde hashen derned, før han flyttede til Adresse 3.   

Person 2 skulle bruge noget hash, og han ”fik kælderen med ”. Tiltalte tjente et par tusinde kroner på handlen. Han har oplyst Person 2's navn, fordi det er sandheden. Han sagde ikke noget til politiet om Person 2, da hans forsvarer havde sagt, at han ikke skulle udtale sig. Han kunne heller ikke vide, at hashen ville være i kælderen efter så mange år. Han husker ikke præcis, hvornår han overdrog hashen til Person 2, men det var efter, at han var flyttet til Adresse 3. Person 2 fik hash og rådighed over kælderrummet på samme tid. Aftalen var, at Person 2 bare kunne overtage kælderrummet, da tiltalte ikke skulle bruge det længere. Han fik ikke betaling herfor. Han gav Person 2 nøglen til kælderen. Han ved ikke, om andre havde nøgler.  

Forevist foto af kælderrummet, fil 2, ekstrakten side 127, har han forklaret, at han husker køleskabet. De andre ting på fotoet siger ham ikke noget. Han er helt sikker på, at der tidli-

- 4 -

gere var bilsæder i kælderrummet. Han mener ikke, at han har rørt ved kufferten på noget tidspunkt. Han har ikke rørt Stark-posen i kufferten. Han gav på et tidspunkt fryseposen med små pølsemandsposer med hvidt pulver til Vidne 1. Måske lagde Vidne 1 frysepo-sen i kufferten, hvorved tiltaltes DNA blev overført til Stark-posen. Navnene Person 6 og Person 9 siger ham ikke noget. Navnet Person 10 siger ham noget, men han kender ikke personen. Han kender ikke noget til det fundne sprængstof og ammunition. Han har opbevaret yderligere hash i kælderrummet end de to kilo, som han overdrog til Person 2.

Om forhold 7 og 8 har tiltalte supplerende forklaret, at det tager et par minutter at gå fra hans bopæl til Vej 2. Den 21. december 2021 blev han klippet. Han er helt sik-ker på, at han ringede til frisøren på Tlf nr. 1. Han gemte senere numme-ret på sin telefon, fordi han var træt af at slå det op på Google. Vidne 10 kørte ham hen til frisøren mellem kl. 14 og 15. Han blev kørt, fordi han var forsinket, og han husker det, fordi Vidne 10 kun har kørt ham én gang. Han og Vidne 10 er gode venner. Vidne 10 satte ham af og hentede ham igen, hvorefter de tog sol og kørte i Bazaren. Det passer ikke, som forklaret af Vidne 10, at han ikke blev klippet.   

Han hjalp Vidne 2 med at købe en VW Fox, men han husker ikke hvornår eller hvorhenne. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 skulle have en bil, og han hu-sker ikke, hvem af dem, der tog initiativ til, at tiltalte skulle hjælpe. De har kendt hinanden i mange år og var venner. Tiltalte har måske kørt et par gange mere i bilen ud over de to gange, hvor han blev stoppet af politiet. Han kørte ikke i bilen den 21. december 2021. Køreattesten lå i tiltaltes lejlighed, fordi han og Vidne 2 var sammen, da de købte bi-len.   

Han kastede ikke colaflasken. Måske havde han lagt colaflasken i bilen, som i forvejen var fuld af flasker. Han læste artiklen, som han modtog et link til. Han var ikke bange for at blive involveret i sagen. Han har ikke haft kendskab til tidligere bilens ejere.

Han fik én nøgle til Vidne 1's kælderrum. Han ved ikke, om der var flere nøgler. Et par gange følte han, at der havde været andre i kælderrummet. Han kender Person 8, men han ved ikke, om han havde adgang til kælderrummet. Person 7 er hans ven, og han havde ikke adgang til kælderrummet. Vidne 5 kender han ikke, og han

- 5 -

har aldrig set Converse-tasken før. Han har ikke nogen viden om, hvordan DNA kan over-føres.   

Vidne 12 var til stede, da han og Vidne 2 købte bilen. Han havde papirerne på bilen i sin lejlighed, idet han skulle hjælpe Vidne 2 med at omregi-strere bilen.   

Politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret, at han ikke deltog i ran-sagningen af tiltaltes lejlighed, men undersøgte ejendommens og de omkringliggende ejendommes kældre. De havde på forhånd fået nøgler til kældrene. De oplever tit, at ulov-lige effekter opbevares i andres kælderrum. Der var mange kælderrum under Adresse 10, men narkohunden markerede kun ud for ét rum. De brugte en nøglebrik til at komme ind i ejendommen, og han mener, at der var en trappe, der førte fra kælderen op til opgangen samt muligvis også en trappe, der førte ud. Kælderrummet så ud som på fotoet, fil 2, ekstrakten side 127. Han tog billeder ind i kælderrummet, mens en kollega undersøg-te rummet med sin hund. De trak sig tilbage, da de fandt sprængstoffer. Han kan ikke sige, hvor lang tid effekterne i kælderrummet havde ligget der.   

Ejeren af kælderrummet virkede overrasket over, at de havde fundet de pågældende effek-ter. Han sagde, at han ikke havde haft noget med kælderrummet at gøre i et par år, og at han havde lånt det ud til tiltalte, hvis adresse han pegede over mod.

De havde ikke haft nogen mistanke om, at der var våben i kælderrummet. De brækkede hængelåsen op uden at afvente, om der blev fundet en nøgle til kælderrummet i tiltaltes lejlighed, og han ved ikke, om der blev fundet en nøgle til låsen. Han har ikke været med i den videre efterforskning af sagen.   

Politibetjent Vidne 3 har supplerende forklaret, at baggrunden for ran-sagningen af tiltaltes lejlighed var et tip om opbevaring og salg af narkotika. De var otte politifolk på stedet, og seks af dem ransagede lejligheden. De søgte ret grundigt efter en nøglebrik til naboejendommens kælder og en nøgle til det kælderrum, hvor der blev fundet narko, men de fandt ingen af delene. Det blev ved en fejl noteret i rapporten, at de kun fandt ét digitalkamera i lejligheden. De fandt rettelig 2 digitalkameraer. De ser ofte, at nar-kotika pakkes i små pølsemandsposer, og derfor omtalte han i byretten poserne som salgs-poser. Han opfattede tiltaltes udtalelse om, at de ville have fundet mere, hvis de var kom-

- 6 -

met to dage senere, som om, at der ville have været flere stoffer. Han ransagede kælder-rummet, som hørte til tiltaltes lejlighed, men fandt ikke ulovlige effekter.   

Seniorsergent Vidne 6 har supplerende forklaret, at EOD står for Explosive Ordnance Disposal, som er den internationale betegnelse for Ammunitionsrydningstjenesten. Deres opgave er at fjerne og opbevare sprængstoffer og detonatorer sikkert. Detonation betyder, at stoffet bringes til sprængning. Detonatorer bruges til at antænde sprængstoffet. Man kan sammenligne det med, at en bil har brug for et tændrør for at køre. Det fundne sprængstof tilhører Forsvaret og kan ikke købes af civile. Trotyl er meget lagerbestandigt, så det har ingen betydning, at sprængstoffet formentlig er lavet i 1996.

Den anvendte beregningsmodel for sikkerhedsstandarder er baseret på internationale stan-darder, og beregningsmodellen bruges bl.a. af Forsvaret og NATO. Det har ingen betyd-ning i forhold til konklusionerne i beregningen, at sprængstoffet blev fundet i et kælderrum med tremmer, idet tremmerne ikke kan bremse trykket ved en sprængning. Der vil således ikke ske nogen trykreduktion.

TNT i en håndgranat svinger fra 40-200 gram. Sikkerhedsafstanden er 270 meter for en håndgranat, fordi den indeholder fragmenter. Trykvirkningen vil være aftaget ved 270 me-ter. Man har tidligere brugt håndgranater til at sprænge mindre ting væk. Det vil kræve mere end 200 gram TNT at sprænge f.eks. en bygning væk.  

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fik et chok, da politiet hen-vendte sig til ham den 26. januar 2022. Han brugte ikke kælderrummet eller havde nøgle dertil.   

Tiltalte spurgte, om han måtte låne kælderrummet, fordi han skulle flytte, og vidnet antog, at tiltalte skulle bruge rummet til opbevaring af møbler. De havde kendt hinanden måske et par år inden da. Han husker ikke, hvornår tiltalte flyttede. Vidnet selv havde kun noget værktøj og køleskabe i kælderrummet. De lavede ikke nogen nærmere aftale om brugen. Tiltalte sagde ikke, at han ville opbevare hash, og i givet fald ville vidnet heller ikke have lånt ham rummet. Han havde inden dette tidspunkt nogle gange fået hash af tiltalte. Han har ikke fået betaling for kælderrummet eller andre stoffer end hash af tiltalte. Han har ikke fået små poser med hvidt pulver i af tiltalte. Han har ikke været i kælderrummet, siden han

- 7 -

overlod det til tiltalte. Tiltalte har ikke sagt, at han havde overdraget det til andre, og de har ikke talt om kælderrummet.   

Man skal bruge en nøglebrik for at komme ind i kælderen og en nøgle for at komme ind til kælderrummene. Han ved ikke, om tiltalte satte en hængelås på selve kælderrummet. Han har ikke haft en kuffert i kælderrummet. Han har ikke rørt ved små poser med hvidt pulver i. Forevist foto af kælderrummet, fil 2, ekstrakten side 128, har han forklaret, at han kan genkende køleskabet, men ikke kufferten ved siden af.   

Han fik de tre lamper som gave af tiltalte.   

Da tiltalte lånte kælderrummet, var der en ulåst hængelås på. Der skal bruges forskellige nøgler til kælderen og hans lejlighed. Man skal bruge en chip for at komme ind i vaske-kælderen.   

Vidne 7 har supplerende forklaret, at han hørte et ordentligt bump og så en flaske komme ned over forruden. Ud fra vinklen var han ikke i tvivl om, at flasken blev kastet af personerne i bilen. Det fik han bekræftet, da han talte med personerne. Bilen holdt ind ved Letkøb, og hans bil blev ramt, da han passerede den. Han holdt ind til højre lige efter krydset Vej 2/Vej 4.   

De to personer havde en anden etnisk herkomst end dansk. De så arabiske ud. Først da hans bil var kørt, opdagede han, at der var ”en mand mindre ”. Personerne trak en halsedis-se op over næsen, da de steg ud af deres bil. Han er 100 procent sikker på, at det var en af de to personer, der kørte væk i hans bil.  

Foreholdt Codans skadeopgørelse, anketillægsekstrakten side 28, har han forklaret, at de opregnede genstande manglede, da han fik bilen igen næste morgen. Bilen var ikke beska-diget. Erstatningsposten på 4.099,78 kr. vedrører en ny bilnøgle. Genstandene var ikke uden opsyn, da han tidligere på dagen var ude af bilen, og de kan ikke være blevet stjålet i den forbindelse.

Personerne gjorde ikke noget for at stoppe hans bil, og han steg selv ud.   

- 8 -

Vidne 8 har supplerende forklaret, at han har taget fotoet, fil 2, ekstrakten side 453. Han hørte råben gennem sit åbne vindue, men ikke hvad der blev råbt. Han kunne se direkte ned til Letkøb. Han så en person hoppe ind i en bil og køre meget hasarderet derfra. Han så ikke personen tydeligt, men mener, at den pågældende havde hættetrøje på. Han så ikke personen, som kørte i den anden bil. Vejret var tåget og ”gråt i gråt ”.   

Vidne 9 har supplerende forklaret, at hun kiggede ud ad sit vindue mod Søndergade, fordi hun hørte et skænderi. Hun så en ældre mand samt to andre perso-ner i henholdsvis en grøn og en sort jakke. De to fremstod yngre, men hun kan ikke beskri-ve dem yderligere. Manden i den sorte jakke sagde til manden i den grønne jakke, ”Sæt dig nu bare ind i bilen.” Manden i den grønne jakke tøvede et øjeblik, men satte sig herefter ind i bilen og kørte væk. Mens hun var på vej ned på gaden, hørte hun en masse skramlen. Det lød som en bil, der havde svært ved at køre væk.    

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han aldrig har set dokumentet ”Køretøjsdata ”, fil 2, ekstrakten side 235, før. Han har kun set tiltalte to gange, og de var ikke venner. Tiltalte var én af de to personer, som tog hans pung og truede ham. De hed begge Navn, og den ene havde en bil og den anden en pistol. De talte også om en kniv. Han har aldrig haft kørekort eller ejet en bil. Han har aldrig været med tiltalte ude at hente en bil. Han kender ikke Vidne 12. Han havde ikke set personerne, som tog hans pung, før. Det sagde han også til politiet.   

Vidne 11 har supplerende forklaret, at han startede med at have kunder i salonen i sommeren 2021. Han har set tiltalte i salonen, men han var ikke fast kunde. Salo-nens telefonnummer på Google er Tlf nr. 1. Han husker ikke, om tiltalte var i salonen den 21. december 2021.    

Vidne 12 har forklaret, at han kender tiltalte. De har ”gået rundt sammen ”før i tiden. Han arbejder på et værksted, og han køber og sælger biler. Det vidste tiltalte. Det kan godt passe, at han var registreret som ejer af VW Fox med Reg. nr. 3 indtil den 28. august 2021. Det var hans private bil. Tiltalte ringede til ham, fordi hans kammerat havde brug for en bil. Tiltalte og kammeraten kom forbi og så på VW Fox ’ en, og kamme-raten købte den for 5.000 kr. Han betalte kontant, og der blev ikke lavet nogen kontrakt. Han tjekker ikke, om køber har kørekort, inden han sælger en bil. Tiltaltes kammerat så arabisk ud og hed måske Vidne 2. Vidnet kendte ham ikke, men havde måske set ham

- 9 -

før. Han mener, at de mødtes ved vidnets arbejdsplads. Foreholdt politiets afhøringsrapport af 7. september 2023, side 2, 3. sidste afsnit, anketillægsekstrakten side 24, har han forkla-ret, at han sagde til politiet, at tiltaltes kammerat i hvert fald ikke kun var 20 år.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

” K e n d e l s e:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 7  

Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byretten har anført, er det bevist, at tiltalte jævnligt brugte bilen VW Fox med Reg. nr. 3, som de to ger-ningsmænd til brugstyveriet af Vidne 7's bil kørte i.   

Tiltaltes fingeraftryk og DNA er fundet på den colaflaske, som blev kastet mod Vidne 7's bil. Vidnernes signalement af gerningsmændene til brugstyveriet passer på tiltalte, og hændelsen fandt sted på Vej 2, som ligger i nærheden af tiltaltes bo-pæl.   

Når ovenstående sammenholdes med, at tiltalte den 23. december 2021 via Snapchat mod-tog et link til en avisartikel, som omhandlede episoden, og da tiltaltes forklaring om sin færden på tidspunktet for brugstyveriet som anført af byretten ikke kan lægges til grund, tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i brugstyveri i forening med en medgerningsmand.   

Det udgør ikke i sig selv særligt skærpende omstændigheder, at brugstyveriet er begået i forening, og det er ikke i tiltalen angivet, hvori de særligt skærpende omstændigheder i øvrigt består. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen, således at forholdet henføres under straffelovens § 293 a, 1. pkt.   

- 10 -

Med denne ændring er tiltalte skyldig.   

Forhold 1

Efter forklaringerne lægger landsretten ligesom byretten til grund, at Vidne 1 lånte sit kælderrum til tiltalte i forbindelse med, at tiltalte flyttede til Adresse 11.   

I forlængelse af politiets ransagning den 26. januar 2022 blev der som beskrevet af byret-ten fundet DNA-spor, som med en sandsynlighed på 81 i forhold til en tilfældig anden per-son i den danske befolkning stammer fra tiltalte, udvendigt på Stark-posen, som indeholdt de tre HMAK sprænglegemer og en frysepose med to detonatorer. Desuden blev der fundet DNA-spor og fingeraftryk fra tiltalte udvendigt på fryseposen, som lå i kufferten ved siden af Stark-posen, og DNA-spor fra tiltalte på nogle af minigripposerne, som lå i denne fryse-pose. Endvidere blev tiltaltes DNA fundet på Ikea-nettet indeholdende hash, Netto-posen og hash-emballagen, som lå i Netto-posen.

I kælderrummet fandt politiet endvidere det haglgevær, der havde befundet sig i den bil, som tiltalte i forhold 7 er skyldig i at have brugsstjålet den 21. december 2021, og som han, jf. nedenfor, er fundet skyldig i at have stjålet.   

Tiltalte har forklaret, at han flere år inden politiets ransagning i januar 2022 overdrog rå-digheden over kælderrummet til Person 2, og at han herefter ikke havde adgang til kælderrummet. Af de grunde, som byretten har anført, er landsretten enig i, at denne forklaring ikke kan lægges til grund. Tværtimod støtter fundet af haglge-været, at tiltalte fortsat havde adgang til kælderrummet.   

På ovenstående baggrund og uanset at nøglen til kælderrummet ikke er fundet hos tiltalte, er det herefter bevist, at tiltalte havde rådighed over kælderrummet den 26. januar 2022, hvor han besad haglgeværet med tilhørende patroner.

Der er ikke fundet biologiske spor fra tiltalte på revolveren med tilhørende ammunition, sprænglegemerne eller detonatorerne. Der er derimod fundet biologiske spor fra andre per-soner på genstande i kælderrummet, herunder på sprænglegemerne, og som sagen er op-

- 11 -

lyst, kan det ikke afvises, at tiltalte har givet andre personer adgang til kælderrummet. Det kan således ikke fastslås, at tiltalte selv har placeret de nævnte våben i kælderrummet.   

Sprængstofferne og detonatorerne befandt sig i en kuffert, hvor der også var genstande med biologiske spor fra tiltalte. Tiltalte anvendte som nævnt selv det lånte kælderrum til opbevaring af et stjålet haglgevær, og det er endvidere bevist, jf. nedenfor, at tiltalte an-vendte kælderrummet til opbevaring af hash med henblik på videreoverdragelse. Landsret-ten finder det derfor bevist, at tiltalte enten vidste, at kælderrummet blev brugt til opbeva-ring af de fundne våben, eller at han i hvert fald indså og forholdt sig accepterende til mu-ligheden af, at der blev opbevaret våben af den pågældende karakter.   

På den baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte via sin rådighed over kælderrummet også er skyldig i besiddelse af revolveren med tilhørende ammunition, sprænglegemerne og detonatorerne som anført i tiltalen.   

Det lægges til grund, at tiltalte ikke vidste, at der befandt sig et haglgevær i bilen, da den blev brugsstjålet. Der er ingen oplysninger om, hvornår tiltalte blev bekendt med, at der var et haglgevær i bilen, under hvilke omstændigheder det blev transporteret til kælder-rummet eller af hvem. På den baggrund frifindes tiltalte for den del af tiltalen, der vedrører, at haglgeværet med den tilhørende ammunition blev transporteret via offentligt tilgænge-ligt sted.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at straffelovens § 192 a, stk. 4, tillige cite-res.   

7 nævninger og 3 dommere udtaler herom:

Af forarbejderne til straffelovens § 192 a, stk. 4, fremgår, at formuleringen ”eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig ” skal forstås som steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, men hvor det er almindelig kendt, at mennesker færdes eller opholder sig. Det kan eksempelvis være i tæt befolkede byrum, f.eks. beboelsesejendomme eller boliger i et lejlighedskompleks. Da sprængstofferne befandt sig i et kælderrum i en beboel-sesejendom med adgang til kælderen for beboerne, finder vi, at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 192 a, stk. 4, er opfyldt. Vi stemmer derfor for at henføre forholdet under denne bestemmelse.

- 12 -

2 nævninger udtaler:

Vi finder ikke, at betingelserne i straffelovens § 192 a, stk. 4, er opfyldt, og vi stemmer derfor for ikke at henføre forholdet under bestemmelsen.

Der træffes afgørelse efter stemmeafgivningen, således at forhold 1 tillige henføres under straffelovens § 192 a, stk. 4.  

Med de anførte ændringer er tiltalte skyldig.     

Forhold 2, 4-6, 8 og 10

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med de ændringer, at tiltalte frifindes for den del af tiltalen i forhold 1, der vedrører at have transporteret haglgeværet med tilhø-rende patroner via offentlig tilgængeligt sted, at forhold 1 henføres under straffelovens § 192 a, stk. 4, og at tiltalte frifindes for den del af tiltalen i forhold 7, der vedrører at have begået forholdet under særligt skærpende omstændigheder. “

Straffastsættelse:

Straffen fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, dog således at straffelo-vens § 192 a, stk. 3, udgår, og at straffelovens § 192 a, stk. 4, tillige citeres. Straffen fast-sættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89 til dommene af 23. marts og 20. september 2022 og som en fællesstraf efter straffelovens § 61 med den betingede dom af 21. juni 2022.   

- 13 -

Det følger af forarbejderne til straffelovens § 192 a, stk. 4, at straffen for besiddelsen af eksplosivstofferne som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år, og at det skal indgå som en yderligere skærpende omstændighed, at der samtidig er besiddet detonatorer. Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende navnlig lagt vægt herpå og på, at tiltalte tillige har besiddet et haglgevær og en revolver, begge med tilhøren-de ammunition.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder, 2 stem-mer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, og 1 stemme for at fastsætte straffen til fæng-sel i 5 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes byrettens strafudmåling, således at straffen fastsættes til fængsel i 5 år og 6 måneder.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om erstatning til følge med 4.099,78 kr. Den øvrige del af kravet, som ikke er tilstrækkelig dokumenteret, udskydes til civilt søgsmål.  

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Prøvetiden for den betingede dom af 21. juni 2022 udløb den 5. juli 2023, og det er ikke oplyst, at der udover de forhold, der indgår i denne sag, er foretaget rettergangsskridt i prø-vetiden. På den baggrund finder landsretten, at tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, selv om straffen på fængsel i 5 år og 6 måneder er fastsat som en fællesstraf med den betingede dom.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte til Codan For-sikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 Kbh. V, skal betale 4.099,78 kr.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

- 14 -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Peter Buhl              Cecilie Kabel Revsbech       Mads Legaard Toustrup (kst.)

Domsresume

Fængsel i 5 år og 6 måneder for besiddelse af sprængstof og skydevåben

V.L. S-2708-22

Fængsel i 5 år og 6 måneder for besiddelse af sprængstoffer og skydevåben i beboelsesejendom i Aarhus.

Vestre Landsret har den 21. september 2023 i en nævningesag fundet en 36-årig mand skyldig i besiddelse af 600 gram sprængstoffer og detonatorer samt et haglgevær og en revolver med tilhørende ammunition i kælderen til en beboelsesejendom i Aarhus. Han blev endvidere fundet skyldig i besiddelse af narkotiske stoffer og berigelseskriminalitet.

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år og 6 måneder. Byretten var kommet til det samme resultat.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 2555/23
Rettens sags nr.: SS-2708/2022-VLR
Anket
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 2690/23
Rettens sags nr.: SS-5186/2022-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb