Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrede byrettens dom i sag om tiltale for spiritussejlads i fritidsfartøj, hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav, således at tiltalte idømmes en bøde, samt betinget frakendelse

Østre LandsretStraffesag2. instans16. december 2010
Sagsnr.: 16689/22Retssagsnr.: SS-2604/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2604/2010-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16689/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantKnud Meden; Rettens personaleB. Tegldal; Rettens personaleFrosell; Rettens personaleThomas Booker

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 16. december 2010 af Østre Landsrets 20. afdeling

(landsdommerne B. Tegldal, Frosell og Thomas Booker (kst.) med domsmænd).

20. afd. a.s. nr. S-2604-10:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1961))

(advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.)

Københavns Byrets dom af 16. august 2010 (SS 3-25751/2009) er anket af anklagemyn-digheden med påstand som for byretten om, at tiltalte domfældes efter anklageskriftet, idømmes en bøde og betinget frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styr-mand eller maskinmester.

Tiltalte har påstået frifindelse. Han har som for byretten til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at det fartøj, han førte, var et fritidsfartøj, hvortil der ikke var foreskrevet uddannelseskrav, og at han derfor ikke kan pålægges straf.

Tiltalte havde ingen skattepligtig indkomst i 2009.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og forklaring af Vidne 3. De af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 for

- 2 -

byretten afgivne forklaringer er i landsretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har i det væsentlige forklaret som for byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han sejlede båden måske ca. en halv time, før politiet kom til stede. Han forsøgte ikke at stikke af, men måtte sejle til siden for at forhindre en ulykke, idet en poli-tibåd sejlede ind foran ham. Den bageste tredjedel af kølen på det fartøj, han førte, er fra 40 cm til 30 cm. Motoren var en Volvo Penta. Det var en gammel motor, der ikke kunne yde noget særligt. I 2009 tjente han ingen penge og ”levede af sin kone” . Han er stadig glarme -ster, men det har været dårlige år på grund af de økonomiske konjunkturer.

Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet som skibsofficer i handelsflå-den og arbejder som uddannelseskonsulent i Søfartsstyrelsen. At et fartøj er planende bety-der, at det er i stand til at løfte sig helt eller delvis ud af vandet. Der er skrogfaconer, som skruer sig ned i vandet ved stigende hastighed. Andre skrogfaconer løfter sig ved stigende hastighed. Det afgørende for, om et fartøj er planende, er, hvordan underskroget er konstrueret. Vidnet kender ikke skibet. Der ses på fotografierne trimflaps agter. De er monteret for at få skibet til at løfte sig. Der er næppe nogen køl af betydning agter, men det er vanskeligt at afgøre på grundlag af det fotografiske materiale. Det ser ikke ud til, at ski-bet kan løfte sig helt ud af vandet, men han vil antage, at skibet er delvis planende og såle-des kan løfte sig delvis ud af vandet.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Fem dommere udtaler:

Spiritussejlads straffes efter § 29 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. Bestemmelsen finder i henhold til § 29 a, stk. 2, ikke anvendelse på fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. I nærværende sag bliver det herefter afgørende, om fartøjet er omfattet af speedbådsførerbekendtgørelsen, der fastsæt-ter et krav for førere om bestået prøve. For at et fartøj omfattes af bekendtgørelsen, skal det blandt andet være planende. Det fremgår af § 1, stk. 4, at der ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren v-formet bund eller med flad bund i den agterste tredje-del, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet.

- 3 -

Søfartsstyrelsen har ved skrivelse af 9. april 2010 udtalt sig om, hvorfor styrelsen anser fartøjet for omfattet af speedbådsførerbekendtgørelsen. Søfartsstyrelsen har herved taget udgangspunkt i bilaget til bekendtgørelsen.

Politiassistent Vidne 1 har for byretten forklaret, at han er sikker på, at fartøjet planede, således at det var delvist opløftet på vandet. Denne forklaring er forenelig med det, som Vidne 3 for landsretten har forklaret om fartøjet.

Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte som fører af fartøjet var omfattet af uddannelseskravet i speedbådsførerbekendtgørelsen.

Da tiltalte ubestridt havde den i tiltalen omhandlede alkoholpromille i blodet, vil vi dom-fælde tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet.

Én dommer udtaler:

Jeg finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte har ført et planende fartøj. Derfor vil jeg frifinde tiltalte.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Den forskyldte straf fastsættes i medfør af lov om sikkerhed til søs § 29 c, stk. 1, jf. § 29 a, stk. 1, til en bøde på 3.000 kr., subsidiært fængsel i 6 dage. Der er herved taget hensyn til oplysningerne om tiltaltes indkomstforhold.   

Anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse tages i medfør af samme lovs § 29 e, stk. 1, jf. stk. 5, til følge som nærmere nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straf-fes med en bøde på 3.000 kr.

- 4 -

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester frakendes til-talte.

Frakendelsen sker betinget på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester under sådanne omstændighe-der, at retten hertil skal frakendes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16689/22
Rettens sags nr.: SS-2604/2010-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 16688/22
Rettens sags nr.: SS-25751/2009-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb