Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 9. september 2022
Sag BS-41517/2021-VLR
(2. afdeling)
Ligebehandlingsnævnet
som mandatar for
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Peter Breum)
mod
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S
(advokat Michael Klejs Pedersen)
Retten i Viborg har den 15. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10666/2018-VIB).
Landsdommerne Astrid Bøgh, Hans-Jørgen Nymark Beck og Ida Skouvig har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal betale 120.000 kr. med procesrente fra den 15. marts 2017.
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring.
2
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at det var den 4. november 2016, hun gik til Person 1 for at tale med ham om, hvad hun havde krav på under sin barsel. Hun var forinden selv nået frem til, at hun havde ret til løn under barsel. Person 1 var ikke bekendt med, at hun havde ret til løn under barsel, men han ville undersøge det, for ”ret skulle være ret” . Herefter havde hun en samta-le med Vidne 1, der tilkendegav, at medarbejdere ikke havde ret til løn un-der barsel. Hun talte igen med Vidne 1 den 7. november 2016, efter at hun havde fået bekræftet hos sin fagforening, at hun havde ret til løn under barsel. Vidne 1 mente fortsat ikke, at hun havde ret til løn under barsel, og at fag-foreningens fortolkning af Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S Overenskomsten beroede på en misforståelse. Efter opslaget på infotavlen den 9. november 2016 talte hun i telefon med Vidne 1. Det var under denne samtale, at Vidne 1 svarede, at hendes dage hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S ville være talte. Denne samtale oplevede hun som ubehagelig. Hun talte på ny med Person 1 om sagen den 16. december 2016. Hendes håb var, at de kunne finde en løsning. Person 1 sagde, at der måtte blive ”en sag” ud af det, hvis hun fastholdt sit krav om løn under barsel. Hun anså det slet ikke som en mulighed, at hun kunne betragte sig som opsagt. Hendes muligheder for at finde andet arbejde var dengang ikke gode og slet ikke, da hun var høj-gravid.
Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun på grund af ændringerne i ansættel-sesvilkårene betragtede sig som opsagt. Hun husker ikke, om der blev informe-ret om ændringerne på et morgenmøde efter opslaget. Hun valgte at fratræde stillingen i september 2018, bl.a. fordi hun syntes, at det var blevet ubehageligt at være på virksomheden.
Vidne 1 har forklaret, at hun stadig er ansat som økonomichef hos Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Det var den 9. november 2016, at de med opslag på infotavlen informerede de ansatte om ændringen i Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S Overenskomsten. Den følgende fredag informerede de om ændringen under deres sædvanlige morgenmads-møde, hvor også Appellant, tidligere Sagsøger deltog. Der var ingen reaktioner på orienteringen, og ingen gav udtryk for, at de ville betragte sig som opsagt som følge af ændringen; heller ikke Appellant, tidligere Sagsøger. Hun opfattede det sådan, at medarbejderne accepterede ændringen – også Appellant, tidligere Sagsøger. Det er rigtigt, at hun har sagt til Appellant, tidligere Sagsøger, at ledelsen ville ”se rødt” , hvis hun involverede sin fagforening. De er en lille virksomhed, der plejer at kunne løse tingene uden at indblande fagforeningen. Hun tror ik-ke, at hun sagde til Appellant, tidligere Sagsøger, at hendes dage i virksomheden ville være talte, men hun har nok rådet hende til ikke at indblande fagforenin-gen. Det er nyt for hende, at Appellants, tidligere Sagsøger opsigelse bl.a. skyldes, at hun fandt det ubehageligt at være i virksomheden.
Den oprindelige Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S Overenskomst er fra 1994, og dengang fremgik det ud-trykkeligt, at ansatte havde ret til dagpengesatsen under barsel; hun har selv
3
skrevet overenskomsten. Hun var ikke bekendt med, at der efterfølgende var blevet ændret i dokumentet. Hun gik ud fra, at der stod det samme, idet doku-mentet burde være låst mod ændringer. Hun forelagde problemstillingen for ejerne af virksomheden, da Appellant, tidligere Sagsøger henviste til, at hun ifølge virksomhedens overenskomst havde krav på løn under barsel. Holdningen hos ejerne var, at man skulle fortsætte med den praksis, man hidtil havde fulgt. Hvis de havde givet Appellant, tidligere Sagsøger løn under hendes barsel, ville de have forskelsbehandlet hende positivt i forhold til andre, da øvrige ansatte kun havde modtaget barselsdagpenge. Ledelsen var trætte af, at der blev klaget til Ligebehandlingsnævnet. Hun undrede sig ikke over, at Appellant, tidligere Sagsøger vendte tilbage til virksomheden efter endt barsel.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at Appellant, tidligere Sagsøger ifølge de vilkår, der var gældende for hendes ansættelse på det tids-punkt, hvor hun orienterede virksomheden om sin graviditet, var berettiget til løn under sin barsel.
Ændringen af ansættelsesvilkårene pr. 1. december 2016 indebar, at Appellant, tidligere Sagsøger under sin barsel i stedet var berettiget til barselsdagpenge og som resultat heraf dels fik mindre udbetalt, dels gik glip af pensionsindbetalin-ger. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at den gennemførte ændring udgjorde en væsentlig ændring, således at Appellant, tidligere Sagsøger var beret-tiget til at betragte sig som opsagt og anse sin stilling tilbudt på de ændrede vilkår.
Sagen har herefter også for landsretten drejet sig om udstrækningen af beskyt-telsen i ligebehandlingslovens § 9 mod afskedigelse og mod væsentlige æn-dringer af arbejdsvilkårene, herunder om Appellant, tidligere Sagsøger har krav på godtgørelse for uberettiget afskedigelse i medfør af lovens § 16, stk. 2, selv-om hun i en periode fortsatte i stillingen.
Landsretten tiltræder, at Appellant, tidligere Sagsøger – ved som anført i byret-tens dom efter ændringen af ansættelsesvilkårene pr. 1. december 2016 at have forsat i stillingen under og efter sin barsel frem til september 2018, hvor hun selv opsagde sin stilling – ikke har krav på godtgørelse som følge af afskedigel-se eller væsentlig ændring af arbejdsvilkårene i strid med ligebehandlingslo-vens § 9.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
4
Efter sagens udfald skal Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 28.000 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S til dækning af selskabets udgifter til advokatbistand eksklusive moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 28.000 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.