Kendelse
Vestre Landsret holdt den 21. november 2011 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommer fungerede landsdommer John Lundum.
V.L. B–2329–11
Kærende, tidligere Sagsøgte
mod
Indkærede, tidligere Sagsøger I/S
Fremlagte bilag:
kæreskrift
brev af 26. september 2011 fra Retten i Århus
udskrift af retsbogen (sag nr. BS 15-2377/2010)
kæresvarskrift.
Sagens øvrige bilag var til stede.
Ved kendelse af 30. august 2011 har Retten i Århus truffet afgørelse om, at retten i Århus er rette værneting også for så vidt angår Kærende, tidligere Sagsøgte.
Kendelsen er kæret af Kærende, tidligere Sagsøgte med påstand om, at retssagen afvises i forhold til ham som følge af manglende værneting for ham i Danmark, idet rette værneting for ham er Tyskland i form af Amtsgericht Berlin. Til støtte herfor er navnlig anført, at hans hjemting er i Berlin, og at Bruxelles I-forordningens artikel 6, nr.1, ikke kan finde anvendelse, bl.a. fordi at Person 1 ikke var interessent i eller en del af ledelsen af Sagsøgte I/S.
Indkærede, tidligere Sagsøger I/S har påstået kæremålet afvist, da der ikke foreligger tilladelse til at indbringe delafgørelsen for landsretten, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4. Hvis kæremålet behandles, har Indkærede, tidligere Sagsøger I/S påstået stadfæstelse. Til støtte herfor er navnlig anført, at indsigelsen om manglende værneting her i landet ikke er rettidigt fremsat, at Kærende, tidligere Sagsøgte var processuel indlænding på tidspunktet for sagens
- 2 -
anlæg, og at betingelserne i Bruxelles I-forordningens artikel 6, nr. 1, for at kunne anlægge retssag her i landet også mod Kærende, tidligere Sagsøgte under alle omstændigheder er opfyldt.
Landsdommerne John Lundum, Stig Glent-Madsen og Nikolaj K. Andersen (kst.) har behandlet sagen.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Byrettens afgørelse må efter dens indhold anses for en delafgørelse, der kræver landsrettens tilladelse til at kære, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. punktum. Af Højesterets kendelse af 31. marts 2004 (Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 1612) følger det, at et kæreskrift i en situation som den foreliggende skal betragtes som en samtidig anmodning om tilladelse til at kære. Afgørelsen angår spørgsmålet om værneting, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at en afgørelse heraf ikke skal afvente en anke af hele sagen. Landsretten tillader derfor, at Kærende, tidligere Sagsøgte kærer afgørelsen.
Indsigelsen mod Retten i Århus som værneting burde have været fremsat i Kærendes, tidligere Sagsøgte svarskrift. Sagen har dog indtil telefonretsmødet den 23. august 2011 været forberedt skriftligt. Retten har således ikke haft anledning til konkret at vejlede Kærende, tidligere Sagsøgte om dennes mulighed for at fremsætte indsigelse mod værnetinget, da han uden bistand fra advokat indgav svarskrift. Under disse omstændigheder, og da indsigelserne er fremsat på et tidligt tidspunkt under sagens forberedelse, finder landsretten, at Kærendes, tidligere Sagsøgte påstand om afvisning kan tages under påkendelse.
Det kan lægges til grund som ubestridt, at Person 1 havde værneting ved Retten i Århus på tidspunktet for sagens anlæg. Efter oplysningerne i sagen er det derimod ikke dokumenteret, at Kærende, tidligere Sagsøgte på tidspunktet for sagens anlæg var processuel indlænding. Da sagen henhører under Bruxelles I-forordningens område jf. dennes artikel 1, skal spørgsmålet om værneting herefter afgøres efter forordningen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1.
Det er ikke er dokumenteret, om Person 1 var en del af Sagsøgte I/S' ledelse, og/eller om han var interessent i interessentskabet. Imidlertid angår sagen ét krav om
- 3 -
betaling af et advokatsalær vedrørende en ydelse, som blev bestilt af Person 1, idet bestillingen muligvis skete på vegne af Sagsøgte I/S og med betalingsforpligtende virkning for interessantskabet. Kravene mod henholdsvis Person 1, Kærendes, tidligere Sagsøgte og Sagsøgte I/S må derfor anses for så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle dem samtidigt. Det bemærkes, at det ikke gør nogen forskel heri, at der den 14. december 2010 er afsagt dom over Person 1 i medfør af retsplejelovens § 406, stk. 3, jf. § 360, stk. 3.
Herefter, og da sagen mod Person 1 og Sagsøgte I/S ikke kan anses for anlagt alene med det formål at unddrage Kærende, tidligere Sagsøgte værnetinget i hans bopælsland, er betingelserne i Bruxelles I-forordningens artikel 6, nr. 1 for kumulation opfyldt.
Med disse bemærkninger – og i øvrigt af de af byretten anførte grunde - stadfæster landsretten derfor byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
John Lundum