Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for vold i gentagelsestilfælde, trusler, ulovlig tvang herunder mod offentligt ansatte, flugt, indbrudstyveri m.m. Påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling og konfiskation

Retten i EsbjergStraffesag1. instans20. juni 2023
Sagsnr.: 1869/23Retssagsnr.: SS-6169/2022-ESB

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Esbjerg
Rettens sagsnummer
SS-6169/2022-ESB
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1869/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I ESBJERG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 20. juni 2023

Rettens nr. 99-6169/2022

Politiets nr. 3300-73241-00011-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1987

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2022.

Tiltalte er, således som lovciteringen i forhold 13 er berigti-get under hovedforhandlingen, tiltalt for overtrædelse af

1. (6.)

knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89,

ved den 4. september 2021 ca. kl. 17.40 ud for Ringvejens Kiosk, beliggende Vindinggård Center 31A i 7100 Vejle, på et offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en kniv.

2. (5.)

straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89,

ved den 31. oktober 2021 ca. kl. 13.25 i Nyborg Fængsel, beliggende Vin-dingevej 36 i Nyborg, under afsoning, at have øvet vold mod og truet med at øve vold mod tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 1 (medarbejder ID-nr.), idet tiltalte slog Forurettede 1 én gang i hovedet med knyttet hånd, samt forsøgte at slå Forurettede 1 flere gange efterfølgende, hvilket dog mislykkes, idet Forurettede 1 undveg slagene.

3. (1.)

straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89 – vold i gentagelsestil-fælde,

ved den 4. januar 2022 ca. kl. 18.50 på parkeringspladsen ud for Adresse 1 i Esbjerg, at have slået Forurettede 2 adskillige gange i baghovedet og nakken med knyttet hånd.

Std 75274

side 2

4. (2.)

straffelovens § 266, jf. § 89,

ved samme tid og sted som det i forhold 1 passerede, at have truet Forurettede 2 med at slå ham ihjel eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd.

5. (3.)

straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89 – vold i gentagelsestil-fælde,

ved den 6. januar 2022 ca. kl. 13.00 ud for Skole, beliggende Adresse 2 i Esbjerg, at have slået Forurettede 3 flere gange i hovedet med knyttet hånd.

6. (8.)

straffelovens § 279, jf. § 89 – bedrageri,

ved den 6. januar 2022 i tidsrummet fra kl. 19.30 til kl. 19.50 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt, be-styrket, eller udnyttet en vildfarelse ved Vidne 1, som var taxachauf-før ved vognmand Forurettede 4 hos TaxaSyd, om at tiltalte ville overføre 715 kr. via MobilePay for en taxatur fra Middelfart Station til Vejle Sygehus, uagtet at tiltalte hverken havde evnen eller viljen til at betale, hvorved der blev påført vognmanden et tilsvarende tab.

7. (17.)

straffelovens § 276 a - indbrudstyveri,

ved den 7. januar 2022 i mellem kl. 17.00 og 18.00 at være brudt ind i ejen-dommen, beliggende Adresse 3, i Område, By, hvor han stjal nøglen til en personbil af mærket Opel Corsa med Reg. nr. til en p.t. u-kendt værdi.

8. (14. – 16.)

færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 118, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, og straffelovens § 293 a,

ved den 8. januar 2022 ca. kl. 12.00, at uberettiget have brugt personbil af mærket Opel Corsa med Reg. nr., idet tiltalte førte den, uden at have erhvervet førerret, ad Tjæreborgvej i Esbjerg, med mindst 96 km/t, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t.

9. (4.)

side 3

straffelovens § 266,

ved den 9. januar 2022 ca. kl. 14.15 ud for Adresse 1 i Esbjerg, at have truet Forurettede 2, idet tiltalte udtalte "come down and die, you have 5 se-conds" eller lignende henvendt til Forurettede 2, samt udtalte at Forurettede 2 skulle dø snart eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd.

10. (7.)

straffelovens § 119, stk. 1,

ved den 15. februar 2022 ca. kl. 09.45 på Retspsykiatrisk afdeling i Middel-fart, Afsnit 1, beliggende Østre Hougvej 70 i Middelfart, under surrogatva-retægtsfængsling, at have øvet vold mod mod tjenestegørende overlæge Forurettede 5, idet tiltalte slog Forurettede 5 med knyttet hånd adskillige gange i hovedet.

11. (9.)

straffelovens § 124, stk. 1, jf. stk. 6, nr. 2, jf. § 21,

ved den 14. marts 2022 kl. 16.00 på Skadestuen Kolding Sygehus, beliggen-de Sygehusvej 24 i Kolding, som surrogatvaretægtsfængslet, at have forsøgt at flygte, idet tiltalte forsøgte at løbe fra politiet på skadestuen, hvilket dog mislykkedes, idet tiltalte blev standset af politiet og ilagt håndjern.

12. (10.)

straffelovens § 119, stk. 1,

ved den 15. marts 2022 ca. kl. 13.15 på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, Afsnit 2, beliggende Østre Hougvej 70 i Middelfart, under surrogatvare-tægtsfængsling, at have øvet vold mod tjenestegørende social- og sundheds-assistent Forurettede 6, idet tiltalte slog Forurettede 6 med knyttet hånd en gang i hovedet.

13. (11.)

straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 119, stk. 1 og § 124, stk. 1, jf. stk. 6, nr. 2,

ved den 21. marts 2022 ca. kl. 20.36 på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, Afsnit 2, beliggende Østre Hougvej 70 i Middelfart, under surrogatvare-tægtsfængsling, at have øvet vold mod eller truet med at øve vold mod tjene-stegørende social- og sundhedsassistent Forurettede 7, samt at have tvunget Forurettede 7 til at gøre, tåle, eller undlade noget, således at tiltalte kunne flygte fra stedet, idet tiltalte pressede en ukendt genstand mod Forurettede 7's ma-ve, mens han udtalte til Forurettede 7, ”jeg har et våben” eller lignende, hvorefter han vendte hende om, så hun havde ryggen mod ham, og han nu flyttede gen-standen op mod hendes hals, mens han udtalte, at han skulle ud eller lignen-de, og de gik hen til kodelåsen til det åbne afsnit på psykiatrisk afdeling, hvor

side 4

tiltalte tvang Forurettede 7 til at låse døren op, hvorefter han flygtede fra afdelin-gen.

14. (12.)

straffelovens § 119, stk. 1,

ved den 1. april 2022 ca. kl. 14.50 på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, Afsnit 3, beliggende Østre Hougvej 70 i Middelfart, under surrogatvare-tægtsfængsling, at have øvet vold mod tjenestegørende social- og sundheds-assistent Forurettede 8, idet tiltalte slog Forurettede 8 med knyttet hånd en gang i hovedet.

15. (13.)

straffelovens § 119, stk. 1,

ved den 23. april 2022 ca. kl. 11.06 på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, Afsnit 3, beliggende Østre Hougvej 70 i Middelfart, under surrogatvare-tægtsfængsling, at have øvet vold mod tjenestegørende social- og sundheds-assistent Forurettede 9, idet tiltalte slog Forurettede 9 med knyttet hånd en gang i hovedet.

Påstande

Anklagemyndigheden har vedrørende skyldsspørgsmålet nedlagt påstand om, at tiltalte kendes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, dog med følgende modifikationer:

- I forhold 2 er der påstået frifindelse for de dele af forholdet, der omhandler

henholdsvis trussel om udøvelse af vold mod fængselsbetjenten og for-søg på efterfølgende at have slået ham.

- I forhold 3 er det påstået, at gerningsstedet er ved Adresse 1

i Esbjerg og ikke på parkeringspladsen ud for den pågældende adresse.

- I forhold 13 er det påstået, at Forurettede 7 vendte sig om, således

at det ikke var tiltalte, der vendte hende om.

Anklagemyndigheden har vedrørende sanktionen i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, nedlagt påstand om, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, og at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straf-felovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at straffene i henhold til domme-ne afsagt henholdsvis den 23. november 2021 af Retten i Nykøbing Falster og den 7. januar 2022 af Retten i Kolding, der ikke er fuldbyrdede, bortfal-der, jf. straffelovens § 89, jf. § 88, stk. 4.

side 5

Anklagemyndigheden har yderligere påstået konfiskation af en kniv og en hockeymaske (begge forhold 1) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 11, 14 og 15. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3-10. I de øvrige forhold, 2, 12 og 13, har han erkendt sig delvis skyldig. I forhold 2 har han erkendt at have slået fængselsbetjent Forurettede 1 én gang i hovedet med knyttet hånd, mens han i øvrigt har nægtet sig skyldig. I forhold 12 har han erkendt at have slået med flad hånd, men ikke med knyttet hånd. I forhold 13 har han erkendt sig skyldig i den del af forhol-det, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, jf. stk. 6, nr. 2. Med hensyn til den øvrige del af tiltalen - overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1 - har han erkendt sig skyldig i udtalelsen om, at han havde et våben eller lignende, mens han har nægtet sig skyldig i at have gjort noget fysisk mod Forurettede 7.

Over for sanktionspåstanden har tiltalte tiltrådt, at han er omfattet af straffe-lovens § 16, stk. 1, men han har påstået, at han bør idømmes en mindre ind-gribende foranstaltning end anbringelse, således at han idømmes en behand-lingsdom.

Han har tiltrådt, at der for så vidt angår de ikke afsonede domme af 23. no-vember 2021 og 7. januar 2022 sker strafbortfald som påstået af anklage-myndigheden.

Vedrørende konfiskationspåstanden har han ikke haft bemærkninger til kon-fiskation af kniven, mens han har protesteret mod konfiskation af hockey-masken.

Den i forhold 3, 4 og 9 angivne Forurettede 2, har via sin bistands-advokat nedlagt et foreløbigt erstatningskrav over for tiltalte på 399.432,03 kr. Kravet, som der nærmere er redegjort for i en erstatningsopgørelse af 11. maj 2023, består af svie- og smertegodtgørelse med 85.500 kr., udgifter til taxa, medicin og behandling med i alt 25.603,39 kr. og tabt arbejdsfortjene-ste med 288.328,64 kr. Forurettede 2 har forbeholdt sig yderligere krav vedrø-rende tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smertegodtgørelse, varigt mén, er-hvervsevnetab og behandlingsudgifter.

Vedrørende forhold 6 har taxavognmand Forurettede 4 over for tiltalte ned-lagt et erstatningskrav på 715 kr. Beløbet er prisen for taxakørsel fra Middel-fart Station til Vejle Sygehus.

Vedrørende forhold 7 har beboer på adressen Forurettede 10 over for tiltalte nedlagt et erstatningskrav på 2.028 kr. Kravet er angivet at udgøre et selvrisikobeløb efter en forsikringsudbetaling på 4.272 kr.

side 6

Den i forhold 5 angivne Forurettede 3, har via sin bi-standsadvokat taget et generelt erstatningsforbehold.

I forhold til de nedlagte erstatningskrav har tiltalte såvel pligt- som størrel-sesmæssigt bestridt kravet fra Forurettede 2, herunder således at han har be-stridt, at der er årsagssammenhæng.

Kravet fra Forurettede 4 er anerkendt.

Kravet fra Forurettede 10 er bestridt pligtmæssigt, men anerkendt størrelsesmæssigt.

Sagens oplysninger

Forklaringer:

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne fængselsbetjent Forurettede 1 (medarbejder ID-nr.), Forurettede 2, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 3, Vidne 1, Forurettede 4, Forurettede 10, Forurettede 5, Vidne 5, Forurettede 6, Forurettede 7, poli-tibetjent Vidne 6 og overlæge Vidne 7.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1, at han kommer fra Vejle-området. Han var den pågældende dag i Vejle. Han skulle aflevere et brev til sin veninde. Han var på et tidspunkt ved Ringvejens Kiosk. Han kom op at skændes med en mand. Manden fulgte efter tiltalte og begyndte at sparke ham i maven. Manden trak herefter et våben i form af en svensknøgle fra sin bil, som han ville slå tiltalte med. Tiltalte havde en kniv med. Det var en lille urtekniv, som han havde i sin højre lomme på en sweater med lynlås, som han havde på. Han havde haft urtekniven med over til en nabo, da denne skulle låne den. Tiltalte havde glemt at få kniven ud af lommen. Han tog så sin kniv frem. Han undgik herefter yderligere fra manden, og der skete ikke mere. De var kun de to. Der kom dog en tredje mand hen på parkeringsplad-sen.

Tiltalte havde også en hockeymaske med. Det var for sjov skyld. Han lavede nogle gange sjov med den. Det var meningen, at han ville tage den på, når han senere skulle mødes med nogle kammerater. Han havde købt masken over Wish. Der var ikke noget specielt ved masken. Det skal nok passe, at den ligner en maske fra en gyserfilm. Han havde ikke masken på den pågældende dag.

Politiet kom til stede, og han blev anholdt. Politiet havde deres pistoler fremme. Det virkede voldsomt på tiltalte. De sagde, at de havde hørt, at han havde en kniv.

side 7

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 2, at han den 31. oktober 2021

afsonede i Nyborg Fængsel. Der var den pågældende dag en episode med fængselsbetjenten Forurettede 1. Tiltalte følte, at vagterne havde behandlet ham dårligt. Tiltalte kom derfor til at slå Forurettede 1 en enkelt gang i hovedet med knyttet hånd. Han slog med højre hånd. Han ramte vist Forurettede 1 på kæben. Det var ikke så hårdt. Tiltalte følte, at han skulle gøre det.

Den pågældende dag skulle tiltalte på gårdtur. Han mener, at han slog Forurettede 1 med det samme, da døren ind til cellen blev åbnet. Tiltalte følte sig generelt dårligt behandlet, og Forurettede 1 havde dagen forinden været lidt ubehagelig overfor tiltalte. Da det var Forurettede 1, der åbnede døren til cellen, valgte tiltalte straks at slå ham. Hvis andre havde åbnet døren, er tiltalte ikke sikker på, at han ville have slået.

Forurettede 1 førte herefter tiltalte ind på ”pinden” , lagde ham ned og gav ham et knæ i hovedet. Tiltalte havde ellers sagt til ham, at han var ked af det, og at han ikke ville gøre mere. Han gjorde ikke modstand. Der var også noget kvindeligt personale til stede. De grinte af det. Det var en ondskabsfuld latter.

Da tiltalte kom ind i cellen, lagde han sig ned på gulvet med henblik på, at han blev iført håndjern. I stedet for fik han et knæ i hovedet to gange. Det med knæet skete, før der kom resterende fængselsbetjente ind i cellen. Tiltalte forsøgte ikke at slå Forurettede 1.

Forevist videooptagelse fra Nyborg Fængsel (fil 0, fra position 00,25 til 01.31) forklarede tiltalte, at han kan huske det slag, som man kan se på optagelsen. Det er det slag, han kan erkende at have tildelt Forurettede 1.

Det er korrekt, at der kom flere betjente til stede. Der var blevet trykket på alarm. De gik ind i cellen efter episoden.

Han blev efterfølgende flyttet til et rum, hvor en af betjentene puttede en pude over hans ansigt. Hans trøje blev også klippet i stykker.

Forevist førnævnte videooptagelse (fil 0, fra position 01.31 til 02.19) forklarede tiltalte, at han blev ført ud af cellen.

Foreholdt sin forklaring ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret den 10. januar 2022, ekstrakten side 113, 2. afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Han kan huske, at Forurettede 1 var ubehagelig. Tiltalte mindes ikke noget om Donald Trump og Person 1.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 3, at han på det pågældende tidspunkt boede på Adresse 1. Det skal nok passe, at det var i den samme opgang som Forurettede 2. Tiltalte kendte ikke Forurettede 2 på daværende tidspunkt, men Forurettede 2 var tidligere blevet sur på tiltalte over, at tiltalte havde forvekslet Forurettede 2 med en anden. Tiltalte ved ikke,

side 8

hvorfor Forurettede 2 blev sur over det. Tiltalte havde råbt en andens navn efter Forurettede 2. Forurettede 2 blev sur over det, men der skete ikke mere. Det var nok en uge før den 4. januar 2022.

Den 4. januar 2022 mødte tiltalte Forurettede 2 på parkeringspladsen. Tiltalte sagde til Forurettede 2, at han syntes, at det var for meget, at Forurettede 2 var blevet sur over forvekslingen. Tiltalte mener, at han sagde det roligt. De stod over for hinanden, men ikke speciel tæt på hinanden. Forurettede 2 prøvede herefter at slå tiltalte ved med den højre hånd at give ham en lussing. Tiltalte blev ramt på højre kind og fik således en lussing. Forurettede 2 sagde ikke noget.

Der skete herefter ikke mere fysisk på parkeringspladsen, og tiltalte gik herefter op til sig selv. Han sagde ikke noget til Forurettede 2.

Herefter gik tiltalte op til Forurettede 2's lejlighed. Det var fordi, tiltalte ville tale med ham. Forurettede 2 åbnede døren, og de talte lidt sammen og diskuterede. Tiltalte var ikke speciel vred, kun en lille smule. Tiltalte sagde, at han ville gå igen. Han prøvede herefter på at gå sin vej. Forurettede 2 spurgte, hvorfor tiltalte havde slået ham. Tiltalte havde ikke slået ham. Forurettede 2 prøvede herefter at slå tiltalte. Han mener, at han slog tiltalte én gang i baghovedet med knyttet hånd. Han holdt også tiltalte tilbage, så tiltalte ikke kunne gå sin vej. Han sagde ikke, hvorfor tiltalte ikke måtte gå. Tiltaltes fod sad fast i døren. Forurettede 2's kæreste kom til stede ved slutningen af episoden. Tiltalte tror, at hun ringede til politiet. Politiet kom efterfølgende til stede. Det var tiltalte, og ikke Forurettede 2, der var offeret.

Foreholdt sin forklaring ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret, ekstrakten side 111, næstsidste afsnit, linje 1-6, forklarede tiltalte, at han forsøgte at slå Forurettede 2, da denne havde slået tiltalte. Forurettede 2 klemte på et sår, som tiltalte havde på sin hånd, inden tiltalte prøvede at slå Forurettede 2. Han ved ikke, om hans forsøg på at give Forurettede 2 en lussing lykkedes.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. januar 2022 vedrørende afhøring af tiltalte (forhold 1, bilag 2), ekstrakten side 325, 1. afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke mindes, at han er blevet afhørt. Han kan godt huske, at Forurettede 2 sagde, at han ville voldtage tiltaltes mor. Det var den 4. januar 2022, at han sagde det. Det var i slutningen af forløbet, hvor tiltalte var på vej væk fra Forurettede 2's lejlighed. Han ved ikke, om Forurettede 2's kæreste hørte, hvad Forurettede 2 sagde. Tiltalte blev sur, vred og ked af det.

Foreholdt samme rapport, samme side, 3. afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet, og at det heller ikke var sådan, at det skete. Det var Forurettede 2, der startede det. Tiltalte slog én gang. Han slog måske ud efter Forurettede 2. Han kan ikke huske, om han gjorde det, og om han i givet fald ramte ham.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 4, at han ikke har truet Forurettede 2. Han har ikke sagt noget til ham om at slå ham ihjel eller lignende.

side 9

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 5, at han ikke ved, om han den pågældende dag var på det pågældende sted. Han kender ikke en Forurettede 3. Han kan ikke huske, om han var oppe at slås med nogen den pågældende dag. Han ved ikke, om der ligger et fitnesscenter i nærheden af stedet. Tiltalte bruger et fitnesscenter, der ligger på Vej 1. Han ved ikke, om han har været i centeret den 6. januar 2022.

Der var en dag, hvor der var en stor gut, der var blevet lidt sur på tiltalte. Tiltalte kan ikke beskrive ham nærmere. Tiltalte gik hen til den pågældende ”og de røg i hænderne på hinanden” . Han mener, at den pågældende skubbede til tiltalte. Han husker ikke de nærmere omstændigheder.

Forevist foto 2 fra fotorapport (forhold 3, bilag 5), ekstrakten side 216, forklarede tiltalte, at han ikke har udøvet vold mod den pågældende mand. Tiltalte har, så vidt han husker, ikke set den pågældende før. Personen på billedet er ikke den store gut, som tiltalte har forklaret om.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han troede, at han havde penge på kortet, men at det viste sig, at han ikke havde det. Han kunne ikke gøre så meget, da han skulle betale. Han skulle have været med et tog til Vejle. Han skulle på sygehuset i Vejle. Men han var kommet til at tage et forkert tog og kom til Middelfart, idet det var toget mod København. Han havde købt billet til toget. Han husker ikke, hvordan han havde betalt billetten, herunder om han havde betalt den med f.eks. dankort eller andet betalingskort.

Han blev derfor nødt til at tage en taxa, så han kunne komme på sygehuset i Vejle. Da han satte sig ind i taxaen, gik han ud fra, at han kunne betale. Han fandt ud af, at han ikke kunne betale. Han kan ikke huske, hvornår eller hvordan han konstaterede det. Da de ankom til Vejle, kunne han ikke betale, da han opdagede, at han ikke havde penge på kortet. Han ringede fra sin telefon til sine forældre for at søge at få dem til at hjælpe med at betale, men det kunne de ikke. Taxachaufføren overhørte samtalen. Tiltalte fortalte chaufføren, at han ikke kunne betale. Han kan ikke huske, hvad chaufføren sagde til det, men han var træt af, at han ikke kunne få sine penge. Tiltalte kan heller ikke huske, om de lavede en aftale om betaling. Der blev talt om, at tiltalte skulle overføre penge for turen via MobilePay, men tiltaltes MobilePay virkede ikke den dag. Det sagde han til chaufføren. Han husker ikke, hvad chaufføren sagde til det. Chaufføren lod tiltalte gå. Der blev ikke ringet til politiet. Tiltalte husker ikke, om der blev aftalt noget om, at tiltalte eller andre skulle betale senere, herunder om der skulle overføres 715 kr. for taxaturen pr. MobilePay.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 7, at han ikke har været på den anførte adresse, og at han ikke har begået noget indbrud. Han kender heller ikke nogen, der har begået et indbrud på den pågældende ejendom. Han kender ingen på adressen.

side 10

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 8, at han ikke kan huske, om han var ude at køre den pågældende dag. Foreholdt fotografiet fra automatisk trafikkontrol den 8. januar 2022 kl. 12.01, ekstrakten side 250, forklarede tiltalte, at han ikke synes, at personen på billedet ligner ham. Han mener ikke, at han var ude at køre den pågældende dag. Han mener ikke, at han havde kørekort dengang. Han har ikke kørekort i dag. Hverken bilen eller det pågældende registreringsnummer siger ham noget.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 9, at han mener, at han mødte Forurettede 2 den pågældende dag. Tiltaltes mor havde bedt tiltalte gå ned med skrald, hvilket han gjorde sammen med sin mor. Da han var nede med skraldet, så han en grå Audi komme kørende. Det viste sig at være Forurettede 2. Tiltalte og hans mor stod ude foran opgangen. Forurettede 2 råbte til tiltaltes mor, at hun havde opdraget sin dreng dårligt eller lignende. Forurettede 2 havde tre kammerater med. Tiltaltes mor kørte fra stedet, og tiltalte gik mod supermarkedet.

Han så Forurettede 2 stå på altanen sammen med sine tre kammerater. De grinte af tiltalte. Tiltalte råbte på dansk til Forurettede 2, at han skulle komme ned, så de kunne snakke om det. Han ville sige til Forurettede 2, at han ikke skulle sige sådan noget, som han havde gjort. Forurettede 2 svarede ikke på det, som tiltalte råbte. Tiltalte undrer sig i øvrigt over, at Forurettede 2 kan have hørt, det som tiltalte råbte, da der er seks etager op til altanen. Desuden blæste det.

Forurettede 2 kom ikke ned, og tiltalte gik videre. Der var ikke anden kontakt mellem tiltalte og Forurettede 2. Tiltalte har dog vist sat en gul seddel på Forurettede 2's dør med en besked om, at Forurettede 2 ikke skulle røre tiltaltes mor. Det gjorde han, lige efter, at Forurettede 2 havde råbt til tiltaltes mor om opdragelsen af tiltalte, og inden at tiltalte gik hen mod supermarkedet. Han skrev på sedlen på engelsk ”You never touch my mam” . Han satte sedlen på døren, fordi han var bange for, at Forurettede 2 ville gøre hans mor fortræd. Forurettede 2 havde tidligere sagt, at han ville voldtage tiltaltes mor. Tiltalte skrev sedlen på engelsk, da han ikke vidste, om Forurettede 2 forstod dansk. De havde godt nok tidligere talt sammen, men kun meget kortvarigt. Tiltalte forklarede efterfølgende, at den gule seddel blev sat på døren ind til den opgang, hvor Forurettede 2 boede.

Tiltalte kan ikke forstå, at Forurettede 2 skulle have følt sig truet, idet han jo stod med tre af sine venner på altanen. Tiltalte havde heller ikke våben på sig. Forurettede 2's venner sagde ikke noget og reagerede ikke rigtig på det, som tiltalte sagde.

Foreholdt forklaringen ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret, ekstrakten side 112, 3. sidste afsnit, linje 4-8, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han har sagt noget om 5 sekunder. Det er en fejl, når der i retsbogen står, at han skulle have sagt, at han ville have Forurettede 2 med udenfor for at "ordne" det.

side 11

Adspurgt om tiltalte og Forurettede 2 var uvenner om andet end det, som Forurettede 2 havde sagt om tiltaltes mor, svarede tiltalte, at man skal se helheden i det. Tiltalte kan ikke huske, om Forurettede 2 havde sagt noget om tiltaltes søster.

Foreholdt forklaringen ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret, samme side, næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han mener ikke, at han var uvenner med Forurettede 2 på grund af noget, som Forurettede 2 skulle have sagt om tiltaltes søster.

Det er ikke korrekt, at tiltalte har truet Forurettede 2 på livet. Han har ikke sagt det, han er tiltalt for, hverken på engelsk eller dansk.

Da tiltalte var på vej hen til supermarkedet, ankom politiet, der anholdt ham.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 10, at han den 15. februar 2022 var varetægtsfængslet i surrogat på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Han var på Afsnit 1. Han vidste, hvem overlæge Forurettede 5 var. Han var overlæge på afsnittet. Tiltalte havde fået to blodpropper i benet på grund af, at han var blevet bæltefikseret. Tiltalte var sur på Forurettede 5 over dette. Han mener, at Forurettede 5 bar et ansvar eller medansvar for det. Derfor kom han til at slå ham, da han ville have tiltalte med til en lægesamtale. Han slog Forurettede 5 et par gange med knyttet hånd. Han ved ikke, om han ramte, da han slog i blinde. Han slog bare ud i luften. Det var med knyttet hånd. Han var træt af det. Det gik så hurtigt. Han ved ikke, hvordan Forurettede 5 reagerede. Det næste tiltalte husker er, at der lå 5-6 mand oven på ham. Det var forskelligt personale.

Tiltalte forklarede nu, at han slog ud i luften 3-4 gange. Han kan ikke huske, om alle slagene var med knyttet hånd. Han kan heller ikke huske, om nogle af slagene ramte Forurettede 5. Han er sikker på, at han har slået 2 gange. Han er i tvivl, om slagene ramte og i givet fald hvorhenne.

Der var flere til stede, da tiltalte i blinde slog ud i luften. Episoden varede 3-5 minutter. Da han slog ud i luften, var det som en slags fægten med armene og ikke hårde slag. Det var med knyttede hænder, at han fægtede. Forurettede 5 sagde ikke noget til tiltalte i anledning af slagene. Han lagde sig bare ovenpå tiltalte efter slagene.

Tiltalte havde efterfølgende et tandaftryk på sin pegefinger, som kunne tyde på, at han har ramt Forurettede 5 på munden. Der var gået hul på tiltaltes pegefinger, så det blødte lidt.

Tiltalte mener ikke, at Forurettede 5 var kommet til skade. Tiltalte så ham først et par dage efter episoden. Tiltalte så ham ikke lige efter, at det var sket.

side 12

Tiltalte blev efter episoden bæltefikseret på ny. Denne bæltefiksering varede 3-5 dage. 1-2 gange yderligere er han blevet bæltefikseret. Han blev sidste gang bæltefikseret fra den 8. – 19. maj 2022, hvilket han har klaget over. Han ved ikke, hvordan klagesagen er endt.

Han var først surrogatvaretægtsfængslet i Esbjerg i et par uger. Han kom derefter til Middelfart i slutningen af januar 2022. Det var på sygehuset i Kolding, at han fik oplyst, at han havde haft to blodpropper i benet. Det gjorde ondt. Han mener, at det skyldes bæltefikseringen. Han har nogen-lunde styr på, hvornår han har været bæltefikseret. Han havde forud for episoden den 15. februar 2022 været bæltefikseret syv dage i træk med bælte på arme, ben og maven. Han kunne ikke bevæge sig. En gang imellem blev nogle af bælterne løsnet.

Han husker ikke, hvorfor han blev bæltefikseret forud for episoden med overlægen.

Han ønsker ikke at fortælle, hvorfor han blev bæltefikseret de øvrige gange, ud over at han ved, at han blev bæltefikseret på grund af episoden den 15. februar 2022.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 11, at han var på skadestuen på Kolding Sygehus sammen med nogle betjente i anledning af, at hans albue skulle tjekkes. Han var på det tidspunkt fortsat surrogatvaretægtsfængslet, og han var af betjentene blevet afhentet i Middelfart. Da de ankom til en undersøgelsesstue på skadestuen, fik han taget sit bælte af. De var tiltalte, to betjente og en læge til stede. Tiltalte prøvede at stikke af ved at løbe ud af stuen. Den var på ca. 12-18 m2. Han nåede ikke mange meter, før han blev stoppet. Han nåede hen til døren. Han nåede ikke ud af rummet. Politiet fik ham stoppet ved at lukke døren i igen. De tog herefter fat i ham og lagde ham ned på gulvet. Det var hans ønske at slippe væk, fordi han ikke kunne holde ud at være på den psykiatriske afdeling.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 12, at han den 15. marts 2022 fortsat var varetægtsfængslet i surrogat på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Han vidste, hvem Forurettede 6 var. Han arbejdede på det afsnit, hvor tiltalte var anbragt. Tiltalte havde det fint nok med Forurettede 6.

Tiltaltes medicin var blevet øget, uden at han var blevet informeret om det, og det blev tiltalte sur over. Han opdagede det, da personalet fortalte ham det. Tiltalte kan ikke huske, hvem der fortalte det. Før fik han 6 ml af medicinen Risperidon en gang om dagen. Det var blevet øget til 12 ml. Det opdagede han ved, at bægeret var helt fyldt. Da han spurgte ind til det, fik han oplyst, at hans dosis var blevet øget. Han havde på grund af den øgede dosis fået hovedpine og kvalme.

Da tiltalte efterfølgende mødte Forurettede 6, var tiltalte sur, da denne ville give ham medicinen. Han gav Forurettede 6 en lussing uden at sige noget.

side 13

Han slog med sin højre hånd. Slaget ramte Forurettede 6 på kinden. Det var en lussing af middel styrke. Tiltalte lagde ikke mange kræfter i slaget. Det så ikke ud til, at Forurettede 6 fik skader af lussingen. Forurettede 6 reagerede ved at aktivere alarmen. Han sagde ikke noget. Der var vist en andet patient til stede. Tiltalte tror ikke, at tiltalte så meget mere til Forurettede 6 efter episoden, da tiltalte kort efter blev flyttet fra Afsnit 2 til Afsnit 3. Han blev flyttet, fordi han stak af fra afdelingen.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 13, at han den 21. marts 2022 fortsat var varetægtsfængslet i surrogat på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Han kendte Forurettede 7. Hun arbejdede på den afdeling, som tiltalte var anbragt på. Om aftenen den 21. marts 2022 mødte han Forurettede 7. Det var på tiltaltes stue. Han havde sit eget værelse. Han kan ikke huske ikke, hvorfor Forurettede 7 var der. De talte sammen, men han kan ikke huske om hvad. Han bad om et glas appelsinvand, hvilket han fik.

Han havde dagen før fundet et lille glasskår ude i haven. Det var et lille rundt stykke omkring et par centimeter svarende til en stor 20´er mønt i størrelse. Han ved ikke, om der var skarpe kanter på det. Han var ikke bange for at blive skåret. Han kan ikke huske, om det var farvet; det var måske lidt grønligt. Han havde taget det med ind på sit værelse, hvor han gemte det. Han kan ikke huske, hvor han gemte det. Han havde taget det med ind på sit værelse, fordi han ville stikke af.

Tiltalte sagde til Forurettede 7, at han gerne ville ud. Han sagde noget med "Jeg har et våben, luk mig ud." Han stod i døråbningen og Forurettede 7 stod foran ham med ryggen mod døren. De stod med front mod hinanden. Han havde glasskåret i sin hånd. Han holdt det mellem sine fingre. Mens han stod med det, sagde han til Forurettede 7, at hun skulle lukke døren op.

Han rørte ikke hende ikke med glasskåret, herunder heller ikke således at han pressede det mod hendes mave. Han førte det heller ikke op mod hendes hals. Han har ikke været fysisk mod Forurettede 7. Han tror ikke, at hun så glasskåret.

Forurettede 7 sagde til tiltalte, at han ikke måtte gøre hende fortræd. Hun åbnede døren, og han løb sin vej. Han kunne ikke finde på at gøre Forurettede 7 fortræd, men ”gik den, så gik den” med at komme ud. Han forsøgte ikke at gøre Forurettede 7 bange. Han tænkte ikke over, at hun kunne føle sig truet. Han havde ikke fat i hende under episoden.

Forurettede 7 flyttede sig fra døren. Derefter gik han ud af stuen. Ved udgangen fra den lukkede afdeling skulle der bruges et nøglekort. Han bad Forurettede 7, der var fulgt med ham, om at låse op. Der var kun to meter fra døren til hans stue til udgangen. Forurettede 7 gik lige ved siden af ham. Hun sagde igen, at han ikke måtte gøre hende fortræd, og

side 14

at hun nok skulle lukke døren op. De stod cirka en meter fra hinanden. Hun åbnede døren med sit nøglekort. Det var tiltaltes indtryk, at hun accepterede

at lukke ham ud, hvis ikke han gjorde hende noget.

Tiltalte løb herefter sin vej. Han løb ned til togstationen. Han smed glasstykket fra sig et tilfældigt sted. Det er ikke senere blevet fundet. Han hoppede ind i et tog, der kørte mod Odense. En vagt fik øje på ham, og han blev herefter anholdt af politiet. Tiltalte var ikke oprevet og gjorde ikke modstand, da han blev anholdt.

Det stykke som han havde fundet ude i haven var måske fra en Faxe Kondi flaske. Han mener, at det var glas, men det kan måske have været plastik. Når de får serveret drikkelse, er det i plastik. Han er lidt i tvivl, om det, han havde fundet, var af glas eller plastik.

Episoden bevirkede, at han blev flyttet fra Afsnit 2 til Afsnit 3. Han har talt med Forurettede 7 en gang eller to efter episoden. Tiltalte sagde undskyld til hende og sagde, at episoden ikke var rettet personligt mod hende. Hun sagde, at hun var blevet bange, og at det havde rystet i hendes ben, men at det var, hvad der kunne ske.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 14, at Forurettede 8 nogle gange arbejdede på Afsnit 3, hvor tiltalte var anbragt den 1. april 2022. Han kendte også Forurettede 8 fra en tidligere gang, hvor tiltalte var på afdelingen. Tiltalte havde det ikke så godt med Forurettede 8. Der var en dårlig kemi mellem dem. Den pågældende dag kom Forurettede 8 ned til tiltaltes stue med noget medicin. Tiltalte blev sur over, at der hele tiden kom folk rendende. Han kom derfor til at slå Forurettede 8. Det var med knyttet hånd, men ikke særlig hårdt. Tiltalte ramte Forurettede 8 på munden. Tiltalte kan ikke huske, om tiltalte sagde noget, da han slog. Der blev trykket på alarmknappen. Der var ikke under episoden andre til stede end tiltalte og Forurettede 8. Han tror ikke, at Forurettede 8 fik skader på grund af slaget. Oplyst om at Forurettede 8 skulle have fået skader i form af en flænge på overlæben og en skade på en tand, forklarede tiltalte, at han ikke har hørt om det før nu. Tiltalte må åbenbart have slået så hårdt, at Forurettede 8 fik de nævnte skader på læben og tanden.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 15, at han kendte Forurettede 9, som var en af det faste personale på Afsnit 3. Forurettede 9 var ind imellem tiltaltes kontaktperson. De havde det godt nok sammen. Den pågældende dag følte tiltalte, at Forurettede 9 ville tiltalte det dårligt.  Det har noget m ed psykiatrien at gøre. Det var et indtryk, som tiltalte havde haft over længere tid. Tiltalte slog Forurettede 9 en enkelt gang på næsen med knyttet hånd. Det var ude på gangen. Det var et hårdt slag. Han lagde kraft i slaget. Forurettede 9 fik ved slaget en blodtud; ikke et blåt øje. En anden ansat, Person 1, så episoden.

Forevist foto 1 fra fotomappe (forhold 13, bilag 5), ekstrakten side 302,

side 15

forklarede tiltalte, at han ikke kan se, at der skulle være tale om et blåt øje.

Foreholdt foto 2, ekstrakten side 303, forklarede tiltalte, at han godt kan se, at Forurettede 9 har fået et blåt øje. Tiltalte kan ikke udelukke, at det er påført ved slaget.

Forurettede 9 troede, at tiltalte ville overfalde ham. Det ville tiltalte ikke. Tiltalte gik ind på sin stue efter slaget. De har efterfølgende talt sammen. Sagen er løst mellem dem, og de har det fint nok sammen i dag.

Fængselsbetjent Forurettede 1, medarbejderidentifikationsnummer ID-nr.,

har forklaret vedrørende forhold 2, at han er ansat som fængselsbetjent i Ny-borg Fængsel, hvilket han også var den 31. oktober 2021. Han var på arbejde den pågældende dag. Tiltalte skulle på en gårdtur. Han var anbragt i en sik-kerhedscelle. De var fire fængselsbetjente, der skulle føre tiltalte ud på gård-turen. Vidnet havde ikke haft så meget med tiltalte at gøre, og vidnet ved ik-ke, hvorfor de skulle være fire mand. Det er dog almindeligt, hvis der er tale om en kategori 1-indsat, hvilket er tilfældet, hvis vedkommende er voldspa-rat eller har tilknytning til en bande.

De åbnede døren og sagde til tiltalte, at det var tid til gårdturen. Tiltalte var psykisk uligevægtig. Tiltalte mumlede noget, som vidnet ikke hørte nærme-re. Da tiltalte kom ud fra cellen, kiggede han rundt. Han slog derefter med strakt arm vidnet i ansigtet med knyttet hånd. Vidnet blev ramt på hagen. Vidnet nåede at trække hovedet tilbage, så slaget var ikke så hårdt, som det kunne have været.

For at skabe afstand sparkede han tiltalte, der på grund af sparket trådte et skridt tilbage. Vidnet og kollegaerne fik tiltalte balancebrudt, så han mistede balancen og kom ned at ligge på alle fire. Det var i cellen lige indenfor døren. De bøvlede med at få hans arme om på ryggen, så de kunne få ham lagt i håndjern. Tiltalte strittede meget imod. Han ville ”godt slås med dem” og ville ikke have håndjern på. Der kom flere fængselsbetjente til stede. De fik med møje og besvær tiltalte lagt i håndjern, hvorefter de førte ham til en sikringscelle. Vidnet husker ikke, om tiltalte sagde noget under episoden.

Tiltalte slog kun vidnet én gang og har således ikke slået ham flere gange. Tiltalte gik imod vidnet efter det første slag, men vidnet fik skabt afstand ved at sparke tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2021 vedrørende afhøring af vidnet den 12. november 2021 (forhold 5, bilag 4), ekstrakten side 362, 4. afsnit, forklarede vidnet, at han muligvis har forklaret sådan til politiet. Vidnet kan huske det slag, som ramte. Han husker ikke flere slag. Tiltalte slog ikke vidnet inde i cellen.

Vidnet mener, at tiltalte fik en disciplinær straf, men han har ikke nærmere kendskab til det. Foreholdt afgørelsen fra forhørsprotokollen af 3. november

side 16

2021, ekstrakten side 174, om at tiltalte blev ikendt 17 dages strafcelle, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han blev bekendt med det.

Vidnet var på skadestuen lige efter episoden. Oplyst om journalblad af 31. oktober 2021 fra Svendborg Sygehus (forhold 5, bilag 10), ekstrakten side 186, forklarede vidnet, at han var lidt øm i nakken. Der var ikke noget brækket, og der har ikke været noget efterfølgende.

Forurettede 2 har forklaret vedrørende forhold 3 og 4, at der forud for den 4. januar 2022 havde været flere episoder med tiltalte.

Vidnet og hans daværende kæreste var en aften ude at gå en tur i området omkring Vej 2, hvor de boede dengang. De mødte en truende mand, der råbte og kom mod dem. Det var tiltalte. Tiltalte spurgte vidnet, om han ikke hed Navn. Tiltalte var ”helt oppe i vidnets ansigt” . Tiltalte sagde også: ”Nå, jeg troede, at det var dig.” Vidnet og kæresten gik videre. Dengang vid-ste vidnet ikke, at tiltalte boede på Vej 2.

Nogle dage efter var vidnet og kæresten ude at handle. Da de kom tilbage til opgangen, stod tiltalte der. Han spurgte vidnet om, hvad han hed, hvilket vidnet ikke ville oplyse. Han spurgte også, om det ikke var ham, der havde spillet smart den anden dag. Tiltalte tildelte vidnet et knytnæveslag i hovedet. Vidnet reagerede ikke og sagde ikke noget, men gik hen til elevatoren. Da han ventede ved elevatoren, sagde tiltalte til vidnet, at han aldrig skulle spille smart overfor ham. Vidnet og kæresten tog elevatoren op til deres lejlighed. Kæresten spurgte vidnet, om de skulle ringe til politiet, hvilket vidnet sagde nej til.

3-4 timer senere sparkede tiltalte på døren ind til deres lejlighed. De ringede da til politiet, der kom til stede. Politiet talte med tiltalte. Da de havde gjort det, kørte de igen. Vidnet vidste fortsat ikke, hvor tiltalte boede.

Nogle dage efter, også før den 4. januar 2022, begyndte tiltalte igen at slå og sparke på døren ind til vidnets og hans kærestes lejlighed. De fandt da ud af, at tiltalte boede i en lejlighed i samme opgang som dem.

Tiltalte begyndte derefter at sparke på deres dør omtrent hver anden dag. Politiet har derfor været hos dem flere gange.

Tiltalte kunne også finde på at vente på ham og kæresten og pludselig træde frem, når de skulle ud. Vidnet var bange, fordi politiet ikke kunne gøre noget. De overvejede at flytte på grund af det hele. Det var lidt som en ”overlevelseslejr” , at bo i samme opgang som tiltalte.

Den 4. januar 2022 skulle vidnet til træning. Det var ved 19-20-tiden. Han var nervøs for at gå udenfor og kiggede sig ofte over skulderen. Vidnet bad kæresten om fra lejligheden at holde øje med ham og ringe til politiet, hvis der skete noget. Vidnet var bange. Da han kom ned til vindfanget ved

side 17

udgangen, så han, at tiltalte havde gemt sig. Han kom pludselig frem og slog vidnet mange gange. Det var inde i vindfanget og ikke udenfor på vejen. Det var måske 10-15 gange, at tiltalte slog. Det var knytnæveslag. Vidnet følte, at tiltalte brugte ham som boksebold. Slagene ramte ham i nakken og hovedet. Vidnet råbte til kæresten, at hun skulle ringe til politiet. Tiltalte kaldte vidnet for Navn. Tiltalte sagde flere gange, at han ville dræbe vidnet, og at vidnet skulle dø. Han sagde også flere gange, at han var Donald Trumps bodyguard. Tiltalte talte delvist på engelsk, delvist på dansk. Det så ud som om, tiltalte havde en sølvfarvet genstand i hånden, før han slog tiltalte. Det kan have været en lighter. Tiltalte havde tit ting i hænderne, f.eks. små jernstænger. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde genstanden i hånden, da han slog vidnet.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. januar 2022 vedrørende afhøring af vidnet, (forhold 1, bilag 4), ekstrakten side 365, 1. afsnit, linje 1-3, forklarede han, at han ikke har forklaret som anført. Det var ikke udenfor på parkerings-pladsen, at han fik slagene.

Foreholdt samme rapport, samme side, 2. afsnit, linje 1-2, forklarede vidnet, at han fastholder, at han så den genstand, tiltalte havde i hånden, før han slog vidnet.

Det lykkedes vidnet at slippe væk. Han løb udenfor. Tiltalte løb efter ham. Vidnets fætter, Person 2 , kom til stede. Tiltalte stak af. Politiet ankom og fandt tiltalte i et skovområde ikke så langt fra Vej 2.

Tiltalte var ikke var oppe ved vidnets og kærestens lejlighed den 4. januar 2022. Tiltalte har flere gange prøvet at brase ind i lejligheden. Vidnet og kæresten har måtte presse døren i, for at undgå at tiltalte kom ind.

Vidnet har ikke gjort noget mod tiltalte, herunder presset på tiltaltes sår.

Foreholdt tiltaltes forklaring ifølge hvilken vidnet skulle have truet med, at han ville voldtage tiltaltes mor, forklarede vidnet, at dette ikke stemmer.

Vidnet fik på grund af voldsepisoden den 4. januar 2022 smerter i nakken, lænden og ryggen, ligesom han fik hovedpine. Han tog til vagtlægen efter episoden. Smerterne blev værre efter et par timer.

Vidnet har forklaret vedrørende forhold 9, at han og hans daværende kæreste besluttede at flytte på grund af tiltaltes adfærd. Det var den 9. januar 2022, at de flyttede. Han havde bedt politiet om at være til stede, så de trygt kunne flytte. Det havde politiet afvist.

Vidnet, kæresten og vidnets venner, Vidne 4 og Person 3, deltog i flytningen. Vidne 4 er vidnets kusines søn.

De mødte tiltalte og hans mor på parkeringspladsen. Tiltalte sagde ”Hey

side 18

Navn” og virkede som en anden, måske på grund af sin mor. Han virkede stille og rolig og som et lille barn. Tiltalte løb derefter hen til opgangen til Adresse 4.

Tiltaltes mor blev stående. Vidnet sagde til hende, om hun ikke kunne holde styr på sin søn, så de kunne flytte i fred. Hun grinede bare .

Vidnet forklarede efterfølgende, at han ikke ved, om tiltalte kan have hørt det, som vidnet sagde til tiltaltes mor. Der var ingen af vidnets venner, der sagde noget til hende. Vidnet og vennerne har måske på vej op til vidnets lejlighed indbyrdes talt om, at tiltalte var dårlig opdraget.

Da de på et tidspunkt i forbindelse med flytningen kom op til lejligheden, var der sat en seddel på lejlighedsdøren med teksten ”Never touch my mom again” eller lignende. Vidnet tror, at det var tiltalte, der havde sat sedlen på døren.

På et tidspunkt stod tiltalte på parkeringspladsen. Vidnet, kæresten, Vidne 4 og Person 3 stod på svalegangen ud for vidnets lejlighed på 5. sal. Tiltalte råbte op til dem: "Come down and die, you have 5 seconds, I will kill you" og lignen-de. Tiltalte kiggede på dem imens, og vidnet ved derfor, at truslerne var rettet mod ham. Han kunne tydeligt høre, hvad tiltalte råbte. De ringede til politiet.

Tiltalte råbte ikke, at vidnet skulle komme ned, så de kunne snakke om det. Tiltalte virkede vred .

Foreholdt afhøringsrapport af 9. januar 2022 vedrørende afhøring af tiltalte (forhold 4, bilag 2), ekstrakten side 372, 6. og 7. afsnit, forklarede vidnet, at han til politiet nok har forklaret som anført. Tiltalte råbte flere gange "Come down and die". Som vidnet husker det i dag, blev truslerne fremsat på engelsk.

Vidnet har forklaret vedrørende sine personlige og helbredsmæssige forhold, at han forud for episoderne med tiltalte arbejdede som chauffør ved Flextrafik. Det havde han gjort i 3-4 år. Efter episoderne har han ikke kunnet arbejde. Han er blevet sygemeldt og er nu i jobafklaring. Han har fået fysiske og psykiske gener. Han er utryg, når han skal udenfor. Han får behandling på en smerteklinik, går til fysioterapeut, og får samtaler ved psykiatrien. Han har fået søvnproblemer, og hvis han ser en, der ligner tiltalte, får han hjertebanken. Han bor hos sin mor. Han flyttede fra lejligheden på grund af tiltalte. Han frygtede for sit liv . Han får en stor mængde piller for de fysiske og psykiske gener, som han er blevet påført. Han har taget 18-19 kg på. Han kan ikke længere træne.

Vidne 2 har forklaret vedrørende forhold 3 og 4, at hun på daværende tidspunkt var Forurettede 2's kæreste. De boede i hendes lejlighed på Adresse 1. Forurettede 2 var flyttet ind på et tidspunkt, efter at de var blevet

side 19

kærester.

De mødte første gang tiltalte ude på trappen. Det var før den 4. januar 2022. Tiltalte var aggressiv og spurgte Forurettede 2, om han ikke hed Navn. På et senere tidspunkt, også før den 4. januar 2022, hvor de havde været ude at handle, mødte de igen tiltalte. Det var ude foran deres opgang. Tiltalte spurgte Forurettede 2, om det ikke var ham, der havde spillet smart. Tiltalte virkede igen meget aggressiv. Tiltalte skubbede Forurettede 2 på brystet og gav ham en lussing. Tiltalte sagde til Forurettede 2, at han ikke skulle spille smart.

Tiltalte kunne også finde på at banke på døren ind til deres lejlighed. Om søndagen den 2. januar 2022 havde tiltalte råbt og banket på deres dør mange gange. Politiet var i den anledning kommet flere gange.

Den 4. januar 2022 om eftermiddagen blev der banket stille og roligt på døren ind til deres lejlighed. Via dørspionen kunne de se, at det var tiltalte. De ringede igen til politiet, men tiltalte nåede at gå, inden politiet ankom. Han var ikke inde i deres lejlighed.

Senere på aftenen ville Forurettede 2 gerne ud. Han skulle besøge sin fætter, som ville hente ham. Forurettede 2 frygtede at gå ud, på grund af det der var passeret. Da han var gået, ventede vidnet ved vinduet, da hun havde en dårlig mavefor-nemmelse på grund af det, der var sket.

Der gik lang tid. Hun kunne på lyset fra vindfanget se, at der skete et eller andet og pludselig kom Forurettede 2 og tiltalte ”flyvende udenfor” i løb. Vidnet var da på svalegangen. Det var Forurettede 2, der løb forrest. Tiltalte tog bagfra fat på Forurettede 2 og råbte en masse ting, herunder noget om at han ville dræbe Forurettede 2. Det lød meget aggressivt. Det blev råbt højt. Vidnet så ikke nogen slag. Hun ringede til politiet, så snart hun så, hvad der skete. Hun var bange, da tiltalte mange gange havde sagt, at han ville dræbe Forurettede 2. Der blev råbt noget om en kniv, men hun ved ikke, om det var tiltalte eller Forurettede 2, der råbte det. Forurettede 2 fik revet sig fri og løb om bag huset. Efter et stykke tid kom Forurettede 2 løbende hen over parkeringspladsen. Tiltalte løb op til et skovområde.

Tiltalte har aldrig har været inde i deres lejlighed. Om søndagen den 2. januar havde tiltalte som sagt flere gange banket på døren ind til lejligheden. Under en af disse episoder var Forurettede 2 gået ud på svalegangen for at forsøge at få tiltalte til at blive på stedet, indtil politiet ankom. Under den episode skubbede tiltalte til Forurettede 2. Vidnet gik ud på svalegangen, og hun og Forurettede 2 fik i fællesskab skubbet tiltalte ud ad døren mellem opgangen og svalegangen. Vidnet har ikke på noget tidspunkt hørt Forurettede 2 true tiltalte med, at han ville voldtage tiltaltes mor.

Vidnet og Forurettede 2 valgte på grund af episoderne med tiltalte at flytte. Udlejer-en gav dem lov til at flytte ”før tid” . De flyttede cirka en uge efter den 4. januar 2022. De syntes ikke, det var trygt at bo der længere.

side 20

Vidne 3, mor til tiltalte, har forklaret vedrørende forhold 9, at hun den pågældende dag var sammen med tiltalte. Hun havde besøgt ham i hans lejlighed på Vej 2. De stod sammen på parkeringspladsen ved Vej 2, og vidnet var i færd med at tage afsked med tiltalte, idet hun var på vej hjem. Der ankom en bil med tre udlændinge. De stod ud af bilen og kom hen mod vidnet og tiltalte, hvorefter den ene af dem sagde: ”Er du mor til ham der?” og ”Det er da en dårlig opdragelse.”

Der skete ikke mere. Vidnet svarede dem ikke, og tiltalte reagerede ikke. Hun sagde til ham, at han bare skulle ignorere dem og gå. De tre udlændinge gik ind i opgangen og kom ud på en svalegang.

Vidnet gik ind i sin bil og tiltalte gik op til sig selv. De tre på svalegangen blev stående. Hun havde indtryk af, at de blev stående på grund af tiltalte. Hun kunne ikke høre, om de talte om ham, men hun fornemmede, at der var ballade i luften. Men da tiltalte var gået ind i sin lejlighed, valgte hun efter nogle minutter at køre, selv om hun ikke følte, at det var helt trygt.

Tiltalte havde det godt den pågældende dag. Han var glad for vidnets besøg. Det er ikke altid, at tiltalte har det godt.

Vidne 4 har forklaret vedrørende forhold 9, at han er Forurettede 2's kusi-nes søn.

Den pågældende dag omkring kl. 14 hjalp han Forurettede 2 og dennes kæreste Vidne 2 med en flytning fra Vej 2. Person 3 var også med. Vidnet havde på forhånd hørt om tiltalte.

Da vidnet og de andre tre ankom til Vej 2, så vidnet tiltalte og dennes mor på parkeringspladsen. Da tiltalte så vidnet og de andre, løb han ind i en opgang. De talte om tiltalte, da de gik forbi, og Forurettede 2 sagde, at han ikke ville have noget ballade, og at de bare skulle se bort fra tiltalte. De talte ikke om, at tiltalte var dårlig opdraget. De sagde intet til ham og heller ikke noget til hans mor. Vidnet registrerede ikke tiltaltes mor i første omgang, og de havde ingen kontakt til hende. Han ville have hørt det, hvis nogen af dem han fulgtes med, havde sagt noget til tiltaltes mor.

Foreholdt Vidne 3's forklaring om en udtalelse om opdragelse, forklarede vidnet, at han ikke kan genkende, at de skulle have fremsat en sådan udtalelse.

De gik derefter op i Forurettede 2 og Vidne 2's lejlighed for at pakke og bære tingene ned til bilen. De fik læsset bilen og kørte ud til et depot. Da de kom tilbage, hang der et skilt på døren ind til Forurettede 2's og Vidne 2's lejlighed med teksten ”Dont ever touch my mom again” eller lignende. De reagerede ikke på det, men Forurettede 2 fjernede dog skiltet.

Under flytningen stod de alle fire på et tidspunkt på svalegangen ud for Forurettede 2's

side 21

og Vidne 2's lejlighed. Det kan godt passe, at det var på 5. sal. Tiltalte råbte fra parkeringspladsen “Come down, you have 5 minutes, or I will kill you” . Vidnet er i tvivl, om der blev råbt “5 minutes” eller ”5 seconds” . Tiltalte kiggede på dem, da han råbte op til dem. Der var ikke andre til stede. Det blev råbt så højt, at vidnet kunne høre det. Det virkede truende. Han hørte ikke tiltalte råbe noget på dansk, kun på engelsk.

Foreholdt afhøringsrapport af 12. januar 2022 vedrørende afhøring af vidnet (forhold 4, bilag 7), ekstrakten 387, side 2, 2. afsnit, linje 1-4, og 3. afsnit, forklarede vidnet, at det anførte i linje 1-2 i 2. afsnit er korrekt. Vedrørende linje 2-4 og 3. afsnit forklarede han, at han måske har forklaret sådan til politiet, men at han i dag husker det, han har forklaret i dag. Han kan ikke huske, om han under afhøringen forklarede, at tiltalte også råbte ”or I will kill you” .

Foreholdt afhøringsrapport af 9. januar 2022 vedrørende afhøring af vidnet (forhold 4, bilag 6), ekstrakten side 385, 2. afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret som anført. Han kan i dag huske, at tiltalte råbte det, vidnet har forklaret i dag. Han kan tydeligt huske, at tiltalte også råbte "or I will kill you."

På grund af det vidnet havde hørt omkring tiltalte og Forurettede 2's forhold, gik han ud fra, at truslen var rettet mod Forurettede 2. Det var en trussel, og ikke bare en opfordring til at Forurettede 2 skulle komme ned til tiltalte, så de to kunne tale om tingene.

Forurettede 3 har forklaret vedrørende forhold 5, at han den pågælden-de dag havde været i fitnesscenteret på Vej 1. Han forlod centeret cirka kl. 10.30. I et supermarked købte han nogle varer, som han holdt i sine hænder. Han gik derefter ad Vej 3 mod sin bopæl.

Han kunne høre, at der bagfra kom en gående mod ham i rask tempo. Vidnet vendte sit hoved. Vedkommende, der kom bagfra, var en mand, der sagde: ”Do you wanna fuck with me?“. Vidnet spurgte ham om, hvad han mente med det. Derefter slog manden ud efter vidnet med knyttet hånd. Vidnet blev ramt nogle gange. Det var på kæben og i baghovedet. Vidnet blev skubbet, og han tror, han blev ramt af slag 3-4 gange. Alle slagene ramte ham i hovedet. Han fik buler. Vidnet og manden kom tættere på hinanden. Vidnet fik fat i mandens jakke, og de røg begge ned på jorden.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. januar 2022 vedrørende afhøring af vidnet (forhold 3, bilag 2), ekstrakten side 394, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han tror, at den foreholdte forklaring er rigtig. Det er længe siden. Han var chokeret, og det er derfor svært at sige om det var 1, 2, 3 eller 4 slag, som han fik. Han ved bare, at hans kæbe var misfarvet, og at han havde 1-2 buler i hovedet. Med hensyn til skubbet kan han ikke udelukke, at det ikke fandt sted.

side 22

Vidnet kender ikke gerningsmanden, men ved at det er tiltalte, da vidnet har set ham på Idrætsforening i Esbjerg og i det fitnesscenter, hvor de begge har trænet.

Vidnet udpegede tiltalte i retslokalet som gerningsmanden.

Vidnet tror ikke, at han har talt med tiltalte inden overfaldet. Han tror ikke, at tiltalte vidste, hvem vidnet var. Vidnet havde samme dag set tiltalte i fitnesscenteret. Tiltalte havde da ikke sagt noget til vidnet. Tiltalte havde en forudgående dag i fitnesscenteret talt usammenhængende om noget med Person 4 og Donald Trump.

Foreholdt førnævnte afhøringsrapport samme side, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Han har set tiltalte vippe kasketten af en i fitnesscenteret.

Vidnet gik efter episoden hjem med sine varer og overvejede, hvordan han skulle forholde sig. Han var ret chokeret, forvirret og rundt på gulvet. Han var i tvivl om, hvorvidt han skulle kontakte politiet. Han talte med sine forældre. Han valgte at anmelde forholdet til politiet. Efter anmeldelsen tog han direkte på skadestuen og blev undersøgt.

Oplyst om journalblad af 6. januar 2022 fra Sydvestjysk Sygehus (forhold 3, bilag 6), ekstrakten side 219, forklarede vidnet, at han havde en misfarvning på kæben og 1-2 buler på siden af hovedet. Han er efter episoden blevet mere vagtsom, når han færdes på gaden. Det var en voldsom oplevelse.

Vidne 1 har forklaret vedrørende forhold 6, han er ansat som taxachauffør hos Forurettede 4, hvilket han også var den 6. januar 2022.

Den pågældende dag havde han en tur med tiltalte fra stationen i Middelfart til sygehuset i Vejle. Tiltalte havde fået en anden til at bestille turen, da tiltaltes telefon ikke virkede.

Inden turen spurgte vidnet tiltalte om betalingen, idet vidnet ville sikre sig denne. Det er almindeligt, at man på længere ture spørger om betaling ved turens start. Tiltalte sagde, at hans mor ventede på ham i Vejle, og at hun ville betale for turen ved ankomsten. Tiltalte lånte vidnets telefon og fik ringet op til sin mor. Vidnet talte også med hende, og hun bekræftede overfor vidnet, at hun ville betale, når de ankom til sygehuset.

Tiltalte sagde, at han skulle på sygehuset i Vejle, fordi han havde slugt nogle piller af en art.

Da de ankom, var tiltaltes mor ikke på stedet. De prøvede 3-4 gange at ringe til hende. Hun tog til sidst telefonen, men sagde, at hun ikke ville have noget med betalingen at gøre.

side 23

Tiltalte sagde, at han skulle ind på sygehuset på grund af de piller, han havde slugt, og at han den følgende dag ville overføre pengene via MobilePay. Han sagde ikke, om han selv ville overføre pengene, eller om hans forældre ville.

Vidnet skrev mobilnummer og beløbet for turen ned på et taxakort, som tiltalte fik udleveret. Vidnet tror ikke, at han har fået løn for turen, men er ikke sikker. Han tror ikke, at han får løn for en tur, hvis en kunde stikker af fra regningen. Vidnets aflønning sker via vognmanden.

Forurettede 4 har forklaret vedrørende forhold 6, at han er taxavognmand, hvilket han også var i januar 2022. Vidne 1 er ansat som chauf-før hos vidnet.

Vidnet blev, så vidt han husker, involveret i sagen dagen efter. Han fik oplyst, at der ikke var betalt for en taxatur mellem stationen i Middelfart og sygehuset i Vejle, og at aftalen herefter var, at der skulle betales dagen efter. Chaufføren, Vidne 1, havde fået fat på tiltaltes og dennes forældres telefonnumre.

Vidnet prøvede flere gange at ringe til de pågældende for at rykke for betalingen og fik på et tidspunkt fat på tiltaltes far. Han sagde, at han ikke ville betale. Vidnet har fortsat ikke fået betaling for turen.

Forurettede 10 har forklaret vedrørende forhold 7, at hun bor på den nævnte adresse. Den pågældende dag var hun og hendes kæreste, Person 5, taget hjemmefra ved 17-tiden. Da de samme aften kom tilbage omkring kl. 21, konstaterede de, at de havde haft indbrud, herunder således at deres ene bil, mrk. Opel Corsa med Reg. nr., var blevet stjålet. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til huset ved at smadre ruden i havedøren. Der lå en stor marksten på deres stuegulv, som de gik ud fra var blevet brugt til at smadre glasset med.

Der var fodspor fra stuen ud til deres baggang, hvor nøgleskabet var. Der var inde fra huset ikke stjålet andet end nøgler til bilen af mrk. Opel Corsa.

De anmeldte forholdet til politiet. De havde ikke nogen idé om, hvem gerningsmanden kunne være. De hørte om sagen igen, da politiet i Esbjerg kontaktede dem og oplyste, at bilen var blevet fundet i Esbjerg. De hentede bilen et sted i Esbjerg. Det kan godt passe, at det var på Spangsbjerg Møllevej, og at det var 10 dage senere. Bilen var beskidt, og der var blevet efterladt lidt sodavand og chips i den. Det så ikke ud til, at der var ødelagt noget.

De har via deres forsikringsselskab, Alm Brand, fået godkendt en erstatning på 6.300 kr. De har fået udbetalt 4.272 kr., idet der blev fratrukket en selvrisiko på 2.028 kr.

Forurettede 5 har forklaret vedrørende forhold 10, at han er ansat som

side 24

overlæge på Retspsykiatrisk afdeling, Afsnit 1, i Middelfart, hvilket han også var den 15. februar 2022. Han var på arbejde den pågældende dag. Tiltalte var blevet overflyttet fra Retspsykiatrisk afdeling til afsnittet cirka 10 dage forinden fra Retspsykiatrisk afdeling i Esbjerg. Overflytningen skyldtes nogle episoder i der.

Tiltalte havde efter overførslen til Afsnit 1 været tvangsfikseret som følge af overfald på noget personale. Vidnet havde den 14. februar 2022 besluttet, at tiltalte kunne komme ud af tvangsfikseringen. Tiltalte var rolig, hvilket var årsag til vidnets beslutning. Vidnet havde også truffet afgørelse om, at tiltalte skulle tvangsmedicineres. Tiltalte havde det ikke godt med den beslutning. Beslutningen om tvangsmedicinering var begrundet i, at vidnet vurderede, at tiltalte var psykotisk. Tiltalte havde brug for medicinsk behandling herfor. En behandling kunne også medvirke til, at fikseringen af tiltalte ikke blev trukket ud.

I forbindelse med tvangsmedicineringen skal der skal være en læge til stede. Den 15. februar 2022 skulle vidnet med bistand af en social- og sundheds-assistent, Vidne 5, forestå tvangsmedicineringen. Vidne 5 havde fundet medicinen og var gået et stykke ned ad en gang for at hente noget vand.

Tiltalte sad i en stol tæt på personalekontoret. Vidnet stillede sig ved siden af tiltalte og hilste på ham. Tiltalte rejste sig , gik hen mod vidnet , og sagde: ”Du har givet mig en blodprop” og ”Du skal ikke sige, at jeg er skizofren” . Derefter slog tiltalte 6-7 gange med knyttet hånd. Vidnet blev ramt flere gange i ansigtet og muligvis også på skulderen.

Vidnet prøvede at værge for sig med armene og gik hen til en mur et stykke fra personalekontoret. Tiltalte prøvede at få fat i vidnet og forsøgte at vælte ham. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte sagde noget, men han virkede vred og ophidset. Vidnet tabte sine ting og gik baglæns gennem rummet igen for at trække sig væk. Der blev trykket på alarmen, og der kom flere fra perso-nalet til. Disse fik overmandet tiltalte.

Efter episoden havde vidnet ondt i skulderen. Han ved ikke, om det skyldes de slag, han fik, eller om det skyldes, at tiltalte efter slagene forsøgte at få fat på vidnet, da denne prøvede at komme væk fra tiltalte.

Vidnet havde ikke forud for episoden det store kendskab til tiltalte, ud over at han vidste, at der havde været en episode på afsnittet, der havde ført til tvangsfikseringen af tiltalte.

Episoden med volden fra tiltalte kom naturligvis bag på vidnet. Han tror, han blev ramt 3-4 gange. Han blev ramt i ansigtet og på armene, da han værgede for sig. Han blev ramt i ansigtet mere end én gang.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. marts 2022 vedrørende afhøring af vidnet

side 25

(forhold 7, bilag 2), ekstrakten side 402, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan tænkes, at han har forklaret som anført.

Han kan godt i dag blive i tvivl om, hvor mange gange han blev ramt, men der blev slået 6-7 gange. Han blev i hvert fald ramt i ansigtet flere gange. Det var ikke fægtning med armene, men målrettede slag.

Vidnet fik et sår på indersiden af venstre kind, smerter i nakke og skulder og en mindre hudafskrabning på halsen.

Som vidnet husker det, kom tiltalte direkte på Afsnit 1 fra Esbjerg. Han havde været på afsnittet i 7-10 dage før episoden. Vidnet vil tro, at tiltalte havde været tvangsfikseret i en uges tid inden den 14. februar 2022. Det skyldtes en episode på Afsnit 1. Det var som vidnet husker det, fordi tiltalte havde overfaldet en fra personalet.

Tiltalte var fikseret, men vidnet husker ikke, om der ud over mavebæltet også blev brugt andre bælter. Der kan ”skrues op og ned for en fiksering” ved at bruge flere eller færre bælter. Vidnet husker dog, at tiltalte i forløbet på et tidspunkt har haft en arm fri, da han på det tidspunkt kastede med noget medicin. Tiltalte var, mens han var tvangsfikseret også tvangsme-dicineret. Det var blevet sat i værk op til weekenden den 12.-13. februar 2022. Medicineringen bestod af tabletter eller mikstur. Tiltalte var delvist samarbejdende om behandlingen. Medicinen skulle indtages én gang dagligt.

Tiltalte var blevet undersøgt på et somatisk sygehus på grund af vejrtrækningsproblemer. Han var blevet skannet, og man havde vist konstateret, at han havde en lille blodprop. Det er kendt, at man kan få blodpropper i forbindelse med tvangsfikseringer. For at imødegå dette kan man give blodfortyndende medicin. Tiltalte havde afslået dette.

Vidne 5 har forklaret vedrørende forhold 10, at hun er ansat på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart som social- og sundheds-assistent, hvilket hun også var den 15. februar 2022.

Tiltalte var patient på Afsnit 1 og havde været bæltefikseret.

Den 15. februar 2022 havde vidnet hentet den medicin, som tiltalte i overværelse af overlæge Forurettede 5, skulle indtage. Tiltalte sad på en stol lige ved døren ind til personalekontoret. Vidnet gik hen ad en gang for at hente noget vand til tiltalte. Det var 6-7 meter nede ad gangen. Forurettede 5 gik i gang med at tale med tiltalte. Vidnet hørte, at tiltalte pludselig højlydt råbte til Forurettede 5, at det var ham, der havde givet tiltalte blodpropper. Hun vendte sig om og så, at tiltalte tildelte Forurettede 5 tre hurtige og hårde knytnæveslag. Det var ikke fægten med armene, men målrettede slag mod Forurettede 5. Han prøvede at komme væk, men tiltalte jagtede ham og fulgte efter ham. Tiltalte var arrig. Det kunne hun se på hans kropssprog.

side 26

Tiltalte sagde i forbindelse med episoden: ”I am a gangster, I am Donald Trumps gangster.”

Vidnet slog alarm, og der kom flere tililende fra personalet til stede, Tiltalte blev overmandet og lagt ned.

Foreholdt afhøringsrapport af 31. marts 2023 vedrørende afhøring af vidnet, (forhold 7, bilag 3), ekstrakten side 406, 4. afsnit, forklarede vidnet, at hun umiddelbart kun husker de tre slag. Hun kan godt til politiet have forklaret om flere slag. I givet fald kan det være slag, der blev givet ovre ved køkken-et. Hun kan ikke i dag huske flere end de tre slag.

Episoden var ud over det normale. Det er meget sjældent, at nogen går amok direkte overfor en overlæge. Det var en meget voldsom episode. Hun havde ikke forud for episoden set tiltalte opføre sig sådan.

Tiltalte havde forud for episoden været tvangsfikseret i nogle dage. Dagen før episoden med Forurettede 5 havde vidnet tilbudt tiltalte et præparat, som man tilbyder ved længerevarende fiksering, men det havde han sagt nej til.

Foreholdt førnævnte afhøringsrapport, samme side, sidste afsnit, linje 1, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret som anført. Der havde været flere voldsomme episoder, der havde ført til bæltefikseringen.

Tiltalte havde ikke været så længe på afsnittet. Vidnet mener, at han var blevet overført fra Esbjerg og derefter til Afsnit 2Afsnit 2Afsnit 2 i Middelfart . Den episode, der havde ført til den aktuelle bæltefiksering, var foregået på Afsnit 1. Det var ikke en episode, hun havde overværet.

Det er meget forskelligt, hvor længe patienterne er fikseret. Den medicin man tilbyder patienterne, Fragmin, gør at sandsynligheden for blodpropper er lille. Tiltalte var 1-2 dage før den 15. februar 2022 blevet undersøgt på Kolding Sygehus. Der blev ikke ved den lejlighed fundet tegn på blodprop- per. Den 16. februar 2022 blev tiltalte igen undersøgt på Kolding Sygehus. Man konstaterede på det tidspunkt, at tiltalte havde en blodprop i lungen. Den kan være "vandret" fra benet. Det var ikke umiddelbart noget, man kunne se på tiltalte.

Forurettede 6 har forklaret vedrørende forhold 12, at han er ansat som social- og sundhedsassistent på Retspsykiatrisk afdeling, Afsnit 2, i Middelfart, hvilket han også var den 15. marts 2022. Vidnet kendte godt tiltalte forud for den pågældende dag, da vidnet var en del af plejepersonalet for bl.a. ham, men vidnet havde dog ikke haft så meget med ham at gøre. Vidnets indtryk af tiltalte var, at han egentlig var en superfin fyr, men at han var plaget af sin lidelse. I dagligdagen kunne tiltalte være psykotisk, men på en stille og rolig måde, så han godt kunne deltage i sociale aktiviteter i fællesområde. Han foretrak dog at opholde sig på sit værelse.

side 27

Tiltalte havde den 15. marts 2022 været på Afsnit 2 i et par måneder. Om morgenen skulle vidnet efter forespørgsel fra tiltaltes kontaktperson give tiltalte medicin. Tiltalte havde i længere tid givet udtryk for, at han ikke ville indtage sin medicin. Lægerne havde så besluttet, at tiltalte skulle tage sin medicin under tvang, hvilket tiltalte accepterede, så længe det blev noteret, at det var med tvang.

Vidnet tog forvagten, en læge, med ind til tiltalte, da tiltalte skulle have sin medicin. Tiltalte sagde, at han ikke havde lyst til at tage medicinen. Vidnet sagde til tiltalte, at de var klar over det, og at de ville sørge for, at det blev noteret, at det var under tvang. Tiltalte gentog, at han ikke ville indtage sin medicin, men rejste sig alligevel op og tog pillebægeret. Tiltalte så ned på bægeret og sagde, at der var noget galt, da der var mere medicin, end der plejede at være.

Vidnet havde dispenseret medicinen i overensstemmelse med lægens ordinering. Medicinen bliver først dispenseret, umiddelbart før den skal gives. Medicinen gives på baggrund af ”Det Fælles Medicinkort” . Man kigger ikke i journalen for at se nærmere på, om dosis er blevet ændret, medmindre der er en mistanke om, at der kan være sket en fejl.

Vidnet konstaterede, at det var korrekt, at dosis var blevet øget. Det var fra 5 ml til 10 ml. Tiltalte sagde derefter, at han så ikke ville tage medicinen. Tiltalte blev ”fjern” og ”forsvandt lidt ind i sig selv” . Vidnet sagde derefter til forvagten, at de skulle trække sig tilbage. Det var af sikkerhedshensyn, da vidnet ikke under de nævnte omstændigheder ville presse noget igennem i forhold til tiltalte.

Vidnet havde nogle gange forud for episoden givet tiltalte medicin.

Afdelingens lægeteam har sandsynligvis informeret tiltalte om, at medicindosissen var blevet øget, men ifølge tiltalte var det ikke sket. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde fået informationen af en læge. Det var om eftermiddagen før, at det var blevet besluttet, at dosis skulle øges.

Dagen gik, og vidnet hjalp tiltalte med blandt andet at hente mælk. Der var en stille og rolig kontakt mellem dem på det tidspunkt. Tiltalte var gået med til at indtage 5 ml af medicinen efter aftale med sin kontaktperson. Der var således kommet ro på situationen.

Efter middag satte vidnet sig i en blød lædersofa og spillede PlayStation med en patient. Tiltalte gik forbi vidnet 2-3 gange, i forbindelse med, at tiltalte skulle ryge i en rygeniche.

Pludselig stillede tiltalte sig foran vidnet, bøjede sig ind over ham og råbte: ”I skal fucking ikke give mig mere medicin” , hvorefter tiltalte slog vidnet i ansigtet med knyttet hånd. Slaget ramte vidnet på venstre kindben. Vidnet havde i refleks nået at flytte sit hoved til den ene side. Tiltalte gik derefter

side 28

videre tilbage til sin stue, og vidnet fik trykket på alarmen. Det var første gang, at vidnet var blevet slået. Det gjorde ondt. Det var en voldsom oplevelse, da han ikke havde forudset, at tiltalte ville reagere, som han gjorde.

Vidnet går ud fra, at han fik afværget en del af kraften fra slaget, da han i refleks flyttede hovedet til siden. Det var et hårdt slag. Han tror ikke, at tiltalte slog med fuld kraft, da han formoder, at tiltalte er en person, der kan slå hårdt. Hvis vidnet ikke havde flyttet sit hoved, var han blevet ramt direkte på næsen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om en lussing forklarede vidnet, at det ikke var en lussing, der blev givet. En flad hånd ville føles anderledes. Der ville have været mere smæld på. Han er dog ikke tidligere blevet slået med flad hånd.

Når tiltalte havde det særligt skidt, tog han en lædervest på. Vidnet havde bemærket, at tiltalte havde denne vest på, da han gik forbi vidnet de nævnte 2-3 gange før, tiltalte slog vidnet. Tiltalte plejede at sige noget om, at han var Donald Trumps gangster, når han havde vesten på. Man var derfor blandt personalet ekstra opmærksom, når tiltalte havde vesten på.

Vidnet blev undersøgt af forvagten. Han var efter slaget rød i ansigtet, men havde i øvrigt ikke fået skader. Der var herunder ikke tegn på hjernerystelse.

Vidnet blev kørt hjem af en oversygeplejerske og var ikke på afdelingen i et par dage. Der var på afdelingen tale om, at tiltalte havde fortalt, at han havde planlagt det lidt. Det skulle han have fortalt til en af de vagter, der havde holdt øje med ham under en tvangsfiksering. Det er dog ikke noget, vidnet ved mere om.

Forurettede 7 har forklaret vedrørende forhold 13, at hun er ansat som social- og sundhedsassistent på Retspsykiatrisk afdeling, Afsnit 2, Middelfart, hvilket hun også var den 21. marts 2022. Hun er fast aftenvagt.

Den pågældende aften var hun tiltaltes kontaktperson. Tiltaltes stue stødte op til kontoret. Tiltalte spurgte vidnet, om hun ville hente noget juice til ham, hvilket hun gjorde. For at komme ud til køkkenet skal man igennem en slusedør. Da hun skulle tilbage med juicen, brugte hun sit kort på kort-skanneren for at åbne slusedøren ind til afdelingen. Hun havde juicen i sin ene hånd. Da døren var låst op, kunne hun mærke, at nogen havde fat på døren fra den anden side. Det var tiltalte, der stod overfor hende. Hun sagde til ham, at han ikke skulle med ud og lagde en hånd på hans brystkasse for at få ham til at gå tilbage. Han trådte ikke tilbage, men gjorde modstand og tog en genstand, som han havde i sin hånd, og førte den tæt ned mod hendes lyske, mens han sagde: ”Jeg skal ud, og jeg skal ud nu” . Han sagde samtidig, at han havde et våben. Det var først, da han sagde dette, at hun lagde mærke til, at han havde en genstand i sin hånd. De stod meget tæt på hinanden front mod front. Hun kunne se, at han holdt hånden ved hendes lyske. Hun kunne

side 29

hverken mærke hans hånd eller den nævnte genstand på lysken.

Det, han havde i hånden, lignede halsen fra en knust grøn ølflaske. Det undrede hende, hvor han kunne have en sådan genstand fra, da de ikke har flasker på afdelingen. Det var mørkt, men hun kunne se, at der var tale om en mørk genstand, og at den var spids og takket. Det var mørkegrønt eller måske sort. Det stak omkring 5 cm ud fra tiltaltes hånd. De har efterfølgende undersøgt afdelingen for at undersøge, om der var glas, men det var der ikke.

Vidnet talte nogle dage efter med tiltalte om episoden. Han sagde da, at det var noget plastikbestik, han havde knækket. Det passede bedre, da de som nævnt ikke har flasker på afdelingen. De havde sort plastikbestik på afdelingen.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2022 vedrørende afhøring af vidnet (forhold 11, bilag 4), ekstrakten side 412, 1. afsnit, linje 4-7, forklarede vidnet, at hun er helt sikker på, at tiltalte holdt genstanden mod hendes lyske og ikke mod hendes mave.

Tiltaltes blik havde ændret sig. Det var fastlåst, mørkt og stirrende. Hun var ikke i tvivl om at tiltalte ville ud, og at det skulle være nu.

Vidnet gik et skridt tilbage. Tiltalte gik med frem, og døren lukkede i bag tiltalte. Vidnet stod derefter alene med tiltalte i sluserummet. Hun var ”pissebange” for, at tiltalte ville stikke hende ned med den genstand, han havde i hånden. Hun håbede, at hun i situationen kunne huske sin 4 cifrede kode, så hun kunne få lukket tiltalte ud ad den slusedør, der fører udenfor. Vidnet vendte sig om for at lukke tiltalte ud. Tiltalte lagde sin ene hånd på vidnets ryg, skulder eller nakke, mens han førte sin anden hånd med genstanden op til hendes hals. Hun kunne ikke mærke genstanden, men kunne se den i sit synsfelt. Tiltalte sagde ikke noget.

Hun sagde til tiltalte, at han skulle lægge sin hånd på dørhåndtaget, så han kunne løbe ud, når døren åbnede. Det gjorde han, og da tiltalte var løbet ud, trykkede hun på sin alarmknap, hun havde hængende om halsen. Hun var bange for, at tiltalte ville have stukket hende ned, hvis hun havde trykket på alarmen, mens de stadig stod i sluserummet. Hun handlede i overensstem-melse med de retningslinjer, de har fået på afdelingen.

Foreholdt førnævnte afhøringsrapport, samme side, 2. afsnit, forklarede vidnet, at hun nok har forklaret som anført, men at hun mener, at hun frivilligt vendte sig om, da de stod i sluserummet. Det var på den ene side af halsen, at tiltalte placerede sin hånd med genstanden i. Det var i hvert fald i halsregionen. Den anden hånd havde tiltalte placeret omkring hendes nakke, ryg og skulder.

Tiltalte holdt genstanden tæt på hende i begge situationer, men rørte hende ikke med genstanden på noget tidspunkt, hverken i lysken eller på halsen.

side 30

Foreholdt tiltaltes forklaring ifølge retsbogen fra den 23. maj 2023, side 10, 3. afsnit, forklarede vidnet, at det nok skal passe, at hun sagde, at tiltalte ikke skulle gøre hende fortræd.

Hun følte sig i situationen tvunget til at gøre, som hun gjorde. Hun har ikke oplevet en sådan situation tidligere. Hun vil betegne det som en gidselsitua-tion. Hun var efter episoden sygemeldt i 3 uger. Episoden har ikke tilført hende skader.

Når man arbejder på en retspsykiatrisk afdeling ved man, at der er to muligheder for patienterne for at komme ud. De kan flygte på en udgang eller, som i den nævnte situation, bruge en ansat for at komme ud. Hun frygtede for sit liv. Det var derfor, hun accepterede at lukke tiltalte ud. Hun følte sig truet og tvunget til at lukke ham ud.

Forud for episoden havde hun og tiltalte haft et fint forhold. Der var supertravlt på tidspunktet for episoden, og måske havde tiltalte det ikke så godt dengang, som han har det nu. Vidnet har ikke oplevet situationen som rettet mod hende personligt.

Tiltalte har , da de efterfølgende talte om episoden , sagt undskyld, og sagt at det var den forkerte besked, han havde fået fra Donald Trump, og at det ikke var den gang, at han skulle have taget toget til USA. Vidnet fortalte tiltalte, hvor meget situationen havde påvirket hende, og at hun var blevet syge-meldt.

Politibetjent Vidne 6 har forklaret vedrørende forhold 13, at han var på arbejde den pågældende aften. Da vidnet og en kollega var blevet færdig med en færdselsopgave, kørte de til togstationen i Middelfart for at hjælpe med det, der var sket omkring en flugt fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Formodningen var, at tiltalte ville forsøge at komme til Esbjerg med et tog. Mens de var på stationen, så de en person, der nærmest kastede sig ind i et tog. Det virkede som om, personen prøvede at gemme sig. De kunne kun se ryggen af vedkommende, men han passede meget godt med beskrivelsen af den person, de ledte efter. De fik standset toget og tog kontakt til personen via perronen. De var ikke inde i toget. Personen var tiltalte. Han virkede afklaret med situationen. Han gik frivilligt ud af toget og lagde sig ned. Det foregik stille og roligt. Han sagde, så vidt vidnet husker, ikke noget til dem. Tiltalte er i politiets systemer kendt for, at han nogle gange ”kan være en smule farlig” . Han blev kørt tilbage til Retspsykiatrisk afdeling af en anden patrulje.

Overlæge Vidne 7 har forklaret, at tiltalte er varetægtsfængslet i surrogat på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, Afsnit 3, hvor vidnet er overlæge. Tiltalte blev oprindeligt indlagt i varetægtssurrogat på Retspsy-kiatrisk afsnit i Esbjerg den 11. januar 2022 og blev den 25. januar 2022 overført til Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Vidnet husker ikke, hvornår

side 31

tiltalte blev anbragt på Afsnit 3, men det var omkring april 2022. Før det tidspunkt havde han været anbragt på et andet afsnit.

Vidnet har kendskab til tiltalte via den anbringelsesdom, tiltalte fik i 2013. Tiltalte blev dengang anbragt på Afsnit 3. Vidnet var også i 2013 overlæge på afsnittet. Vidnet fik aktuelt først kendskab til tiltalte på ny ved anbringel-sen under den aktuelle varetægtsfængsling, da tiltalte blev overført til Afsnit 3. Vidnet kan dog ikke huske, om han forud herfor har haft et ”bæltetilsyn” af tiltalte.

Vidnet kan om tiltaltes ophold på Retspsykiatrisk afdeling, Afsnit 3 henvise til beskrivelsen i mentalerklæringen af 13. juli 2022. Tiltalte har været svært psykotisk med vrangforestillinger, stemmehørlighed og måske personfor-vekslende. Tiltalte har desuden været medicin- og behandlingsmodsættende. Han havde ingen sygdomserkendelse og mente, at han var fejlplaceret. Desuden udviste tiltalte personfarlig adfærd, idet han slog flere kollegaer med knytnæve i ansigtet, ligesom han havde ”mellemværender” med medpatienter. Tiltaltes adfærd gjorde, at man så sig nødsaget til sætte to sikkerhedsvagter på tiltalte.

De modtog tiltalte på Afsnit 3 som fikseret, efter at han havde været udadreagerende på et naboafsnit. På det tidspunkt var tiltalte underlagt tvangsbehandling med medicin. De anmodede om at få hævet dosis på den daværende medicin. De kunne ikke konstatere, om den daværende dosis ikke var tilstrækkelig, eller om problemet skyldtes, at tiltalte snød med indtagelsen af medicinen. Anmodningen om at få hævet dosis blev under- kendt af Patientklagenævnet. Vistnok i maj 2022 talte vidnet med tiltalte, der accepterede at tage en anden type medicin, som han fortsat får. Som alle kan se, har den nye medicin haft en gunstig virkning.

Efter voldstilfældene på Afsnit 3 gjorde de tiltalte opmærksom på, at der i tilfælde af yderligere tilfælde af vold ville blive ansøgt om et farlighedsdekret, hvil-ket kunne føre til, at der i mentalerklæringen i stedet for en anbringelsesdom ville blive indstillet til en anbringelse på Sikringen. Vidnet tænker, at det er denne ”trussel” og den nye medicin, der er årsag til den positive udvikling. Måske accepterede tiltalte, at behandlingen var nødvendig for at undgå en langvarig frihedsberøvelse på Sikringen. Tiltalte accepterede desuden – modsat tidligere - at han hen ad vejen i behandlingsforløbet fik taget blodprøver for at dokumentere, at tiltalte indtog medicinen.

Vidnet har ikke umiddelbart kendskab til nye voldelige forhold siden den 23. april 2022. Man kan dog ikke med sikkerhed sige, om tiltaltes tilstand er vendt netop på det tidspunkt. Tiltaltes psykiske tilstand og det at være styret af Trump og Illumitati er ændret.

Tiltalte har været tvangsfikseret på det retspsykiatriske afsnit i Esbjerg, og der har på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart formentlig været 3 tvangs-fikseringer, men der har ikke været tvangsfikseringer med bælte og remme

side 32

siden tiltaltes ankomst til Afsnit 3. Vidnet er usikker på antallet af tvangsfikse-ringer og henviser derfor til mentalerklæringen.

Foreholdt vidnets brev af 11. oktober 2022 til Syd- og Sønderjylland Politi, side 1, 2. afsnit (tillægsekstrakten, side 10) forklarede vidnet, at han om tvangsfikseringerne kan bekræfte det oplæste. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt tiltalte ud over det anførte tillige har været tvangsfikseret i maj 2022.

Foreholdt at tiltalte tillige var tvangsfikseret i perioden fra den 8. maj 2022 – 19. maj 2022 forklarede vidnet, at det må være korrekt. Det har i givet fald sammenhæng med et overfald på en ansat. Foreholdt at fikseringen delvis blev underkendt af Patientklagenævnet, forklarede vidnet, at det godt kan passe. Der har ikke siden maj 2022 været tvangsfikseringer, og de har ikke vished for, at der siden maj 2022 har været problemer med tiltaltes medicin-indtag.

Tiltalte har ikke længere åbenlyse psykotiske symptomer. Tiltalte vil også fremadrettet have behov for medicinsk behandling. Det vil være en ud-fordring at tilrettelægge, da tiltalte kun har opretholdt den medicinske behandling under tvang. Han er frihedsberøvet og indtager ganske vist medicinen frivilligt. Der vil dog være en lang konsolideringsperiode, hvor tiltalte skal vise samarbejde og stabilitet. Vidnet kan ikke på stående fod udtale sig om længden af konsolideringsperioden, men det er nærmere år end uger, hvis man følger anbefalingen i mentalerklæringen.

Når man i en mentalerklæring skal vælge mellem en indstilling til en behandlingsdom eller til en anbringelsesdom, vil man se på alvoren og personfarligheden af det eller de aktuelle forhold, på eventuelle tidligere domme, gentagelsestilfælde, problemer med opretholdelsen af behand-lingen, og eventuelt misbrug. Hvis der løbende har været udadreagerende personfarlige handlinger, peger dette på en indstilling om en anbringelses-dom. Når man skal vælge indstillingen, vurderer man tillige den tiltaltes erkendelse af sygdommen og motivationen for behandling. Behandlingen indebærer en forståelse for sygdommen og forvaltningen af denne af hensyn til sig selv, men også af hensynet til sikkerheden for andre personer. Hvis der er tale om alvorlig og personfarlig kriminalitet og adfærd, herunder forhold der kunne berettige til udstedelse af et farlighedsdekret, er man i den alvorlige ende, hvor en behandlingsdom ikke vil være tilstrækkelig.

Han har ikke været inde over Overlæges supplerende mentalerklæring af 12. maj 2023, men har hørt om den. Han er enig i konklusionen, ifølge hvilken en anbringelsesdom fortsat vil være den rigtige sanktion på trods af den positive udvikling, tiltalte har været igennem. Vidnet henviste i den forbindelse til historikken og farligheden. Det tager tid at ændre adfærd og holdninger.

Øvrige oplysninger:

side 33

Der foreligger vedrørende forhold 1 et foto af henholdsvis en hockeymaske og en kniv.

Der er vedrørende forhold 2 blevet afspillet en videooptagelse af episoden, og der foreligger vedrørende fængselsbetjent Forurettede 1 et journalblad vedrørende lægeundersøgelse den 31. oktober 2021 på Svendborg Sygehus.

Det fremgår vedrørende forhold 3, at Forurettede 2 er blevet lægeundersøgt den 4. januar 2022 kl. 20.28. Af en lægevagtsepikrise fremgår det, at der er fundet muskulær ømhed af højre side af nakken, en mindre hævelse/bule fortil i højre regio frontalis og en let rødme i et område mellem højre øje og øre.

Det fremgår vedrørende forhold 5, at Forurettede 3 er blevet lægeun-dersøgt den 6. januar 2022 kl. 21.45. Det fremgår af et journalblad fra skadestuen på sygehuset i Esbjerg, at der er fundet en nærmere oplyst hudafskrabning på hagen og en nærmere oplyst bule over højre øre.

Der foreligger vedrørende forhold 8 et ATK-foto af en person i den omtalte bil på anførte tid og sted, hvor bilens hastighed er blevet målt til mindst 96 km/t på en strækning hvor højest tilladte hastighed var 80 km/t. Bilen ses fundet den 16. januar 2022 på en nærmere oplyst parkeringsplads i Esbjerg.

Personlige forhold:

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det er angivet i en retspsykiatrisk erklæ-ring af 13. juli 2022 udarbejdet af Psykiatrisk Afdeling Middelfart, at tiltalte ved mentalundersøgelsen fremstår med åbenbare symptomer på sinds-sygdom, og at han med sikkerhed også var sindssyg på tidspunktet for de på-sigtede forhold. Han er fundet omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1, af-grænsede personkreds.

Det er herefter angivet:

"Såfremt observanden findes skyldig i de aktuelt påsigtede forhold, skal man grundet alvoren af de voldelige forhold og gentagelsestilfæl-dene trods medicinsk antipsykotisk behandling anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, da mindre indgribende foranstalt-ninger under hensyn til overtrædelsens omfang og grovhed ikke findes tilstrækkelige til at forebygge fornyet kriminalitet."

Af en supplerende udtalelse af 12. maj 2023 til erklæringen, ligeledes udar-bejdet af Psykiatrisk Afdeling Middelfart, er der oplyst nærmere om tiden ef-ter erklæringen af 13. juli 2022. Det er angivet, at tiltalte på tidspunktet for erklæringen af 13. juli 2022 netop var begyndt at samarbejde om medicinsk antipsykotisk behandling. Effekten af medicineringen har været positiv, såle-des at den har fjernet vrangforestillinger, ligesom tiltalte har nået til en accept af sygdom og behandling. Der har ikke siden den angivne behandling været yderligere vold eller trusler mod personalet.

side 34

Det er videre angivet i udtalelsen af 12. maj 2023, at der er tilkommet en be-gyndende stabilitet inden for de seneste 6 måneder, men at denne imidlertid skal ses i lyset af en foregående ganske langvarig periode med manglende kontakt til psykiatrien med udtalte og omfattende vrangforestillinger. Tiltalte udviste ingen sygdomserkendelse og en så stor farlighed i sin psykose, at han måtte omfattes af flere tvangsforanstaltninger, herunder både ECT med tvang samt tvangsmedicinering med antipsykotika.

Det er herefter angivet, at der er behov for en lang periode med stabilitet med henblik på at opnå en egentlig erkendelse af egen sygdom og behand-lingsbehov. Det fastholdes, at det som mest egnet foranstaltning til at for-hindre ny ligeartet kriminalitet en anbefaling om, at tiltalte, såfremt han findes skyldig, idømmes dom til anbringelse.

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 7. september 2022 har udtalt, at det findes velbeskrevet, at tiltalte tilbagevendende bliver svært psykotisk, og at dette kan være med baggrund i en primær sindssyg-dom, sandsynligvis skizofreni. Tiltalte findes at kunne henføres til person-kredsen i straffelovens § 16, stk. 1, og hvis han findes skyldig, har Retslæge-rådet som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefalet dom til anbrin-gelse i psykiatrisk afdeling.

Retslægerådet har i en supplerende erklæring af 15. juni 2023 udtalt, at den supplerende udtalelse af 12. maj 2023 til den retspsykiatriske erklæring efter rådets opfattelse underbygger, at langvarig psykiatrisk behandling og be-handling under særlige rammer er gavnlig og påkrævet.

Retslægerådet angiver herefter, at rådet fortsat finder, at tiltalte kan henføres til personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, og såfremt tiltalte findes skyl-dig, har rådet som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en be-tydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefalet dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Tiltalte er tidligere straffet bl.a. således:

Ved dom afsagt den 26. august 2013 af Retten i Kolding blev tiltalte for bl.a. vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1 og overtrædelse af våbenloven for besiddelse af en kniv, dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Ved kendelse af 11. august 2017 afsagt af Retten i Kolding blev den idømte foranstaltning ændret, således at tiltalte i stedet skulle undergive sig ambulant

side 35

psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor-gen, sådan at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe be-stemmelse om indlæggelse.

Ved Retten i Koldings kendelse af 9. juli 2019 blev foranstaltningen ophæ-vet.

Ved dom afsagt den 15. september 2020 af Retten i Kolding blev tiltalte for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og overtrædelse af knivloven, som tillægsstraf, straffet med fængsel i 1 år.

Ved dom afsagt den 10. august 2021 af Retten i Nykøbing Falster blev tiltal-te for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, straffet med fængsel i 40 dage.

Ved dom afsagt den 23. november 2021 af Retten i Nykøbing Falster blev til-talte for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som tillægsstraf, straffet med fængsel i 50 dage.

Ved dom afsagt den 7. januar 2022 af Retten i Kolding blev tiltalte for vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 244, stk. 1 jf. § 247, stk. 1, straffet med fængsel i 4 måneder.

Det foreligger oplyst, at straffene i henhold til dommene af 23. november 2021 og 7. januar 2022 ikke er fuldbyrdede.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 9. januar 2022 (SS 36/2022).

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1, 11, 14 og 15

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 2:

Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, idet han har erkendt og forklaret, at han slog fængselsbetjent Forurettede 1 (medarbejder ID-nr.) én gang i hovedet med knyttet hånd. Tiltaltes delvise erkendelse understøttes af de

side 36

oplysninger, der i øvrigt foreligger, og det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i det tilståede omfang.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand og det i øvrigt foreliggende frifindes tiltalte for den øvrige del af tiltalen - at have truet med at udøve vold mod fængselsbetjent Forurettede 1 og efterfølgende at have forsøgt at slå ham flere gange.

Forhold 3 og 4

Tiltalte har forklaret, at Forurettede 2 på parkeringspladsen ved Vej 2 tildelte ham en lussing. Tiltalte har endvidere forklaret, at Forurettede 2 samme dag oppe ved Forurettede 2's lejlighed prøvede at slå tiltalte, således at tiltalte mener, at Forurettede 2 tildelte tiltalte et slag i baghovedet med knyttet hånd. Tiltalte forsøgte herefter at slå Forurettede 2, da denne havde slået tiltalte. Han ved ikke, om slaget ramte Forurettede 2. Tiltalte har bestridt, at han under episoden skulle have truet Forurettede 2 som beskrevet i forhold 4.

Forurettede 2 har forklaret, at tiltalte i vindfanget til opgangen til Adresse 1 pludselig kom frem og tildelte Forurettede 2 mange, måske 10-15, slag, med knyttet hånd i hovedet og nakken. Han har desuden forklaret, at tiltalte flere gange under episoden sagde, at han ville dræbe Forurettede 2, og at denne skulle dø.

Forurettede 2's forklaring understøttes til dels af Vidne 2's forklaring og for forhold 3´s vedkommende til dels af lægevagtsepikrisen vedrørende Forurettede 2.

Med de bemærkninger vedrørende forhold 3, at volden foregik i det nævnte vindfang, og at slagene udover i nakken var i hovedet, og med den begræns-ning vedrørende samme forhold, at der var tale om i hvert fald flere slag, findes det efter det anførte bevist, at tiltalte, der tidligere er straffet for vold forud for episoden i forhold 3, er skyldig i forhold 3 og 4.

Forhold 5

Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske, om han skulle have været oppe at slås med nogen den pågældende dag, og har – forevist et foto af Forurettede 3 – forklaret, at han ikke har udøvet vold mod denne.

Forurettede 3 har afgivet en forklaring, ifølge hvilken tiltalte slog vidnet på kæben og i baghovedet med knyttet hånd. Efter Forurettede 3's forklaring er han usikker på antallet af slag, men han tror, at tiltalte slog ham 3-4 gange. Forurettede 3 har om skader, som han blev påført under episoden, forklaret, at hans kæbe var misfarvet, og at han havde 1-2 buler i hovedet. Ifølge de lægelige oplysninger havde Forurettede 3 en

side 37

hudafskrabning på hagen og en bule over højre øre. Han har forklaret sik-kert, at det var tiltalte, der var gerningsmanden.

Tiltalte, der som anført ovenfor tidligere er straffet for vold, findes på den anførte baggrund skyldig i at have tildelt Forurettede 3 i hvert fald to slag i hovedet med knyttet hånd. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 6

Ifølge taxachaufføren Vidne 1's forklaring lægges det til grund, at tiltaltes mor inden taxaturen fra Middelfart til Vejle fortalte chaufføren, at hun ville være til stede i Vejle, og at hun dér ville betale for turen. Vidne 1 har desuden forklaret, at tiltalte – da tiltaltes mor ikke var til stede ved sygehuset i Vejle, og hun telefonisk havde oplyst, at hun ikke ville have noget med betalingen at gøre – sagde, at han den følgende dag ville overføre pengene for taxaturen via MobilePay. Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at prisen for turen var 715 kr.

Gerningsbeskrivelsen i tiltalen for bedrageri støttes på, at tiltalte ville overføre 715 kr. via MobilePay, uagtet at han hverken havde evnen eller viljen hertil.

Tiltalte har ikke i den angivne situation bestemt taxachaufføren til en handling eller undladelse, som derved har påført denne eller andre et formuetab. Situationen er derfor ikke omfattet af straffelovens § 279, og tiltalte frifindes derfor.

Forhold 7 og 8

Det findes efter sagens oplysninger, herunder vidneforklaringen afgivet af Forurettede 10, at kunne lægges til grund, at der den 7. januar 2022 på den i forhold 7 angivne adresse blev begået indbrudstyveri som angivet, ligesom det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at en person dagen efter, på den anførte strækning med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, førte den omtalte brugsstjålne bil med en hastighed på mindst 96 km/t.

Der foreligger ingen tekniske beviser, herunder dna-undersøgelser, der kan knytte tiltalte til indbruddet og/eller hastighedsovertrædelsen.

Det findes ikke alene ved det fremlagte ATK-foto og det forhold, at den brugsstjålne bil cirka 10 dage efter indbruddet blev fundet på en parke-ringsplads i Esbjerg , bevist, at tiltalte er skyldig. Retten har vedrørende fotoet lagt vægt på, at den person, der ses på det, ikke med fornøden sikkerhed kan siges at være tiltalte.

Tiltalte frifindes derfor.

side 38

Forhold 9

Tiltalte har ved sin forklaring erkendt, at der har været en episode, hvor han råbte op til Forurettede 2, idet tiltalte har forklaret, at han så Forurettede 2 på altanen sammen med tre af dennes kammerater, og at tiltalte herefter råbte til Forurettede 2, at han skulle komme ned, så de kunne snakke om det.

Herefter og på baggrund af Forurettede 2's forklaring, der er understøttet af Vidne 4's forklaring, og sammenhængen med forhold 3 og 4 , findes det bevist, at tiltalte over for Forurettede 2 har fremsat udtalelsen "come down and die, you have 5 seconds" eller lignende, jf. tiltalepunktets 1. led, som er omfattet af straffelovens § 266.

Tiltalte findes således skyldig i denne del af tiltalen.

Med hensyn til tiltalepunktets 2. led - udtalelsen om at Forurettede 2 skulle dø snart eller lignende - bemærkes, at Forurettede 2 ikke umiddelbart har forklaret herom, ligesom Vidne 4 heller ikke har forklaret om det.

Forurettede 2 har alene efter forehold af en afhøringsrapport af 9. januar 2022, hvoraf det fremgår, at han til politiet har sagt "Manden blev ved med at råbe, at afhørte skulle dø snart, og at han skulle komme ned ...", forklaret, at han til politiet nok har forklaret som anført.

Under de foreliggende omstændigheder findes det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte er skyldig også i tiltalepunktets 2. led, og han frifindes således for denne del af tiltalen.

Forhold 10

Tiltalte har forklaret, at han to gange slog overlæge Forurettede 5 med knyttet hånd, men at han er usikker på, om slagene ramte.

Forurettede 5 har forklaret, at tiltalte slog 6-7 gange med knyttet hånd, men at Forurettede 5 er i tvivl om, hvor mange gange han blev ramt. Han blev ramt blandt andet i ansigtet, hvor han blev ramt mere end én gang.

Vidne 5 har forklaret, at tiltalte tildelte Forurettede 5 tre knytnæveslag.

Efter det anførte findes det bevist, at tiltalte i hvert fald flere gange slog overlæge Forurettede 5 i hovedet med knyttet hånd.

Med den nævnte begrænsning findes tiltalte skyldig.

Forhold 12

side 39

Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig, idet han har erkendt og forklaret, at han tildelte social- og sundhedsassistent Forurettede 6 en lussing på kinden.

Forurettede 6 har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring, ifølge hvilken tiltalte slog vidnet i hovedet med knyttet hånd.

Det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 13

Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, jf. stk. 6, nr. 2. Han har desuden erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, ved at have udtalt, at han havde et våben eller lignende. Han har forklaret, at han havde en nærmere angivet genstand i hånden, men han har nægtet , at han udøvede fysisk vold mod social- og sundhedsassistent Forurettede 7.

Forurettede 7 har detaljeret og troværdigt forklaret, at hun ikke blev rørt af den genstand, som tiltalte havde i hånden, da han truede hende til at åbne slusedøren, så han kunne flygte fra Retspsykiatrisk afdeling, og at genstanden først blev holdt tæt på hendes lyske og derefter tæt på hendes hals. Hun har desuden forklaret, at hun selv vendte sig om mod den sidste slusedør. Det kan lægges til grund, at hun vendte sig om, da hun i situatio-nen følte sig tvunget til at lukke tiltalte ud.

Det findes efter det anførte bevist, at tiltalte er skyldig med de begrænsnin-ger, at Forurettede 7 selv vendte sig om i sluseområdet, og at tiltalte holdt genstanden tæt på Forurettede 7's lyske.

Derfor

b e s t e m m e s:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, 4, 5, 11, 12, 14 og 15.

I forhold 2 er tiltalte skyldig i at have slået fængselsbetjent Forurettede 1 (medarbejder ID-nr.) én gang i hovedet med knyttet hånd, mens han frifindes for den øvrige del af tiltalen - at have truet med at udøve vold mod fængselsbetjent Forurettede 1 og efterfølgende at have forsøgt at slå ham flere gange.

I forhold 3 er tiltalte skyldig med de bemærkninger, at volden foregik i vindfanget til opgangen til Adresse 1, og at slagene udover i nakken var i hovedet, og med den begrænsning, at der var tale om i hvert fald flere slag.

Tiltalte frifindes i forhold 6, 7 og 8.

side 40

I forhold 9 er tiltalte skyldig i 1. led (udtalelsen "come down and die, you have 5 seconds" eller lignende), mens han frifindes for 2. led (udtalelsen om at Forurettede 2 skulle dø snart eller lignende).

I forhold 10 er tiltalte skyldig med den begrænsning at have slået overlæge Forurettede 5 i hvert fald flere gange i hovedet med knyttet hånd.

I forhold 13 er tiltalte skyldig med de begrænsninger, at Forurettede 7 selv vendte sig om i sluseområdet, og at tiltalte holdt genstanden tæt på Forurettede 7's lyske."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, § 124, stk. 1, jf. stk. 6, nr. 2, jf. til dels § 21, § 244, stk. 1, jf. 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 266, samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, jf. til dels princippet i straffelo-vens § 89.

Der er afgivet 12 stemmer for at anse tiltalte for omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og tiltalte straffes således ikke. Retten har lagt vægt på de lægelige oplysninger vedrørende tiltalte.

Det er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, idet retten har fundet, at det er den mest formålstjenlige foranstaltning for at søge at forebygge yderligere lovovertrædelser. Retten har herved lagt vægt på de lægelige anbefalinger, kriminalitetens karakter og omfang samt tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet og det hurtige reci-div.

Der er afgivet 12 stemmer for, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte er kendt skyldig i bl.a. to overtrædelser af straffelo-vens § 266, og retten har under hensyn hertil sammenholdt med tiltaltes tidli-gere domme ikke fundet grundlag for at fravige udgangspunktet i straffelo-vens § 68 a, stk. 2, om, at der ikke fastsættes nogen længstetid.

Der er afgivet 12 stemmer for at bestemme, at de ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 23. november 2021 og Retten i Koldings dom af 7. januar 2022 idømte straffe, som ikke er fuldbyrdede, bortfalder.

Der er afgivet 12 stemmer for at tage konfiskationspåstanden vedrørende kniven til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har ikke haft be-mærkninger til konfiskation af kniven, og retten har lagt vægt på skyldsresul-tatet i forhold 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at frifinde tiltalte for konfiskationspåstanden vedrørende hockeymasken. Masken er ikke omfattet i gerningsbeskrivelsen i forhold 1, og der findes efter det oplyste ikke tilstrækkeligt grundlag for kon-

side 41

fiskation af masken.

Der er afgivet 12 stemmer for at pålægge tiltalte at betale sagens omkostnin-ger, idet retten ikke har fundet grundlag for anden bestemmelse.

Vedrørende de tre rejste erstatningskrav udtaler de juridiske dommere føl-gende:

Med hensyn til kravet fra Forurettede 2 (forhold 3, 4 og 9) bemærker vi, at dette har en sådan kompleksitet, herunder vedrørende årsagssammenhæng, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan bedømme det, og kravet tages herefter ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Med hensyn til kravet fra Forurettede 4 (forhold 6) bemærkes, at tiltalte har anerkendt kravet. Idet tiltalte strafferetligt er frifundet for forholdet, tages kravet imidlertid ikke under påkendelse under straffesagen, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Med hensyn til kravet fra Forurettede 10 (forhold 7) bemærkes, at til-talte er frifundet også for dette forhold, og heller ikke dette krav tages herefter under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

De ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 23. november 2021 og Retten i Koldings dom af 7. januar 2022 idømte straffe, som ikke er fuldbyrdede, bortfalder.

Hos tiltalte konfiskeres den i forhold 1 omtalte kniv.

Tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation af en hockeymaske.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2                           Dommer 3

Domsresume

20 JUN 2023

RETTEN I ESBJERG

35-årig mand dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling

Dom afsagt: 20. juni 2023

Den 35-årige mand fra Esbjerg var tiltalt i 15 forskellige forhold, herunder flere tilfælde med vold og trusler mod personale på psykiatrisk afdeling. Han var desuden tiltalt for at være flygtet fra Psykiatrisk afdeling i Middelfart, i hvilken forbindelse han truede en ansat til at lukke sig ud.

Sagsnummer: SS-6169/2022

Sagen kort fortalt

Tiltalte, der har været varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling siden januar 2022, erkendte sig helt eller delvis skyldig i flere af sagens forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig. Bevisførelsen bestod navnlig af lang række vidneforklaringer.

Dommens resultat

Retten fandt tiltalte helt eller delvist skyldig i 12 af sagens forhold, mens han blev frifundet i de resterende tre, som blandt andet omhandlede et indbrudstyveri. Den tiltalte blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid. Tiltalte modtog dommen og accepterede fortsat varetægtsfængsling.

Sagen var en nævningesag og rettens medlemmer var enige om resultatet.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Esbjerg den 20. juni 2023.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
3300-73241-00011-22
Påstandsbeløb