Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten frikender Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i byrettens deldom af 15. april 2019 vedrørende spørgsmålet om ansvarsgrundlaget vedrørende en arbejdsulykke og stadfæstede i øvrigt

Vestre LandsretCivilsag2. instans18. december 2020
Sagsnr.: 2220/23Retssagsnr.: BS-51472/2019-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-51472/2019-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2220/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantFilip Augustin Henriques; Rettens personaleClaus Rohde; Rettens personaleEva Skov; PartsrepræsentantAnders Tourlin Kolte; Rettens personaleElisabeth Mejnertz; PartsrepræsentantBjarne Skøtt Jensen

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. december 2020

Sag BS-51472/2019-VLR

(11. afdeling)

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S

(advokat Anders Tourlin Kolte)

mod

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS

(advokat Filip Augustin Henriques)

og

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(beskikket advokat Bjarne Skøtt Jensen)

Retten i Sønderborg har den 15. april 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10733/2017-SON).

Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Claus Rohde og Eva Skov (kst.) har delta-get i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger gentaget sin på-stand for byretten om frifindelse.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, har gentaget sin påstand om frifindelse over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og stadfæstelse vedrørende byrettens afgørelse af frihol-delsespåstanden over for Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S.

2

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende oplysninger

Procesbevillingsnævnet har den 7. oktober 2019 meddelt Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S tilladelse til anke af deldom afsagt af Retten i Sønderborg.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har haft fri proces under anken.

Forklaringer

Person 4, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring.

Person 4 har supplerende forklaret, at han kun kom på byggepladsen ca. hver tredje måned. Projektleder Person 2 havde sin daglige gang på plad-sen.

Selskabet benytter ofte bukkestilladser, som er et sædvanligt anvendt stillads i branchen. Det var kun hans fagfolk, der måtte ændre på stilladset. Hvis andre faggrupper ønskede ændringer af stilladset, herunder i forbindelse med trans-port af materialer, eller hvis det i øvrigt var nødvendiggjort af byggeriet, skulle hans folk kontaktes.

Den løbende kontrol af stilladset blev foretaget af formanden på byggepladsen, Vidne 3, som gik en runde på pladsen. Sikkerhedskoordinatoren, der var hyret som ekstern rådgiver, skulle kun have fokus på sikkerheden, og den-ne gik også normalt en runde i forbindelse med sikkerhedsmøderne og tjekkede sikkerheden. Det er sædvanligt, at der udpeges en ekstern sikkerhedsrådgiver ved større offentlige byggerier.

Han mener ikke, at selskabet kunne have forhindret ulykken, medmindre hans ansatte konstant overvågede stilladset. Dette var ikke praktisk muligt, idet det var en stor byggeplads, hvor der blev arbejdet på flere bygninger samtidig. Bygningerne lå i klynger, så det var ikke muligt konstant at holde øje med stil-ladserne. Han har ikke fået henvendelse fra andre håndværkere om problemer med stilladset.

Det er ikke unormalt, at andre håndværkere foretager ændringer ved stilladset uden at give besked, f.eks. hvis der skal transporteres materialer op.

Rækværk på stilladset lægges i gafler på stilladset som illustreret i montagevej-ledningen, ekstraktens side 262. Så vidt han er oplyst, blev gelænderet fastgjort med skruer på denne byggeplads.

3

Det er rigtigt, som hans formand på pladsen, Vidne 3, har forklaret, at stilladset på ulykkestidspunktet var ændret bl.a. med åbne gavlender, og at stil-ladset blev retableret efter ulykken. Vidne 3 har dog også forklaret, at stilladset var i orden, da tømrerne forlod stilladset, hvorfor det må være tag-dækkerne, der selv har ændret på stilladset.

Det er uforsvarligt at gå op på et stillads, der ikke er i orden. Derfor burde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde henvendt sig til tømrerne, inden han gik op på stillad-set.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at hverken han eller andre tagdækkere havde ændret på stilladset på ulykkesdagen. Stilladset så ud, som det plejede, da han mødte om morgenen. Der manglede rækværk ved gavlen-derne, men de skulle i første omgang kun arbejde på facadedelen og afslutte ar-bejdet ved gavlen. Han regnede med, at tømrerne, som arbejdede ved siden af, ville udbedre stilladset i gavlen, inden han og Vidne 1 kom så langt. An-dre tagdækkere fra et andet sjak havde tidligere brændt underpap på taget, og hans opgave var at brænde overpap på taget.

De begyndte arbejdet kl. 7, men stoppede ved 8-tiden, da det begyndte at regne. Det var i den forbindelse, han faldt ned fra stilladset. Gelænderet var ikke fast-gjort, og han faldt ned sammen med gelænderet.

Han blev kørt på skadestuen af tømrerne, da de ikke ønskede, at der blev ringet efter en ambulance.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at de kun arbejdede halvanden time, inden de standsede arbejdet på grund af regn. Han gik ned ad stigen før Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Han stod og talte med tømrerne 20 – 30 meter fra stigen, da han så Appelindstævnte, tidligere Sagsøger falde ned.

En af tømrerne kørte derefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på skadestuen. Han satte sig ind i sin firmabil, da det forsat regnede. Han så to tømrere, som begyndte at skrue ge-lænderet fast hele vejen rundt på stilladset.

Da han kom om morgenen, manglede der rækværk ved begge gavle. Han hav-de målt op og kørt pap op med en manitou og sat det af på stilladset dagen før. Pappet blev transporteret op ved gavlene, hvor der ikke var opsat rækværk. Han havde da konstateret, at rækværket ikke var sat fast ved stigen og flere an-dre steder, og at der manglede rækværk ved begge gavle. Der var ikke sket æn-dringer på stilladset, da de næste morgen begyndte arbejdet med at brænde pap på.

4

Han fortalte ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøger eller andre, at gelænderet ikke var fastgjort. En af hans kolleger, Person 9, havde tidligere under byggeriet påpeget over for tømrerne, at rækværket generelt ikke sad fast, og at fodlister manglede. Han husker ikke, om de havde fortalt hans arbejdsgiver om problemer med stil-ladset, og han tror ikke, at problemet blev bragt formelt op.

Han husker ikke, hvem der havde brændt underpap på taget, men det var en fra tagpap-sjakket. Han ved ikke, om der på det tidspunkt var problemer med stilladset.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat hos Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, men at han på ulykkestidspunktet var stilladsansvarlig på bygge-riet. Han har mange års erfaring med opstilling af stilladser og har taget de rele-vante stilladskurser.

Han og en kollega havde stillet stilladset op, og han ved, at det var opsat kor-rekt. Han havde en fast rutine om at gennemgå stilladset hver mandag morgen, og derfor ved han, at det var afleveret i korrekt stand forud for ulykkestids-punktet. Tømrerne var færdige med deres del af tagarbejdet om onsdagen ugen før. Han ved ikke, hvornår underpappet blev brændt på. De skruer altid ræk-værket fast, og han konstaterede om mandagen, at det var sket. Der var også rækværk ved gavlene, da han foretog besigtigelsen, og han ville have set, hvis der manglede rækværk i løbet af mandagen. Om tirsdagen manglede gavlene på stilladset. Han tror, at taglæggerne har skilt stilladset ad for at transportere materialer op til taget. Det vil tage 5 minutter at fjerne rækværket.

Andre faggrupper må ikke pille ved stilladset, men skal give ham besked. Han er ikke bekendt med, at der tidligere skulle have været klager over stilladset, og han ville være blevet orienteret, hvis det havde været tilfældet.

Tagdækkerne havde ikke bedt om ændring af stilladset, men han kunne se, at de flere steder havde pillet rækværk ned for at levere materialer. Tagdækkerne var udmærket klar over, at de ikke selv måtte ændre på stilladset. Når han kon-staterede, at et stilladsvar ændret, blev det udbedret.

Det er korrekt, at stilladset blev retableret efter ulykken. Det var kun gavlene, der skulle retableres, da rækværk var fastgjort på langsiderne. Der blev ikke fo-retaget retablering af andre stilladser.

Stigen stod ved gavlen, og mandag var den bundet fast, men tirsdag var stigen blevet flyttet til den modsatte gavl. Snoren, som den havde været bundet fast med, var skåret over.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

5

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger navnlig anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har handlet culpøst ved opsæt-ningen af eller sit efterfølgende tilsyn med stilladset. Der er ikke tale om objek-tivt ansvar, og Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ifalder ikke ansvar for ændringer af stilladset, som tagdækkerne selv har foretaget.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har bevisbyrden for, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet culpøst, og han har ikke løftet bevisbyrden.

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har endvidere anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har udvist egen skyld, da han har benyttet et stillads, selv om han vidste, at stilladset ikke var i orden.

Endelig har Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger alene kan rette sit krav mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, som var hans arbejdsgiver og derfor skulle sørge for, at han fik en tilstrækkelig oplæring og instruktion i, hvordan arbejde på et stillads sikkerhedsmæssigt forsvarligt skal foregå.

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har påberåbt sig de samme anbringender til støtte for sin friholdel-sespåstand over for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har til støtte for sin påstand om stadfæstelse i forhold til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS navnlig anført, at ulykken skyldtes, at ge-lænderet ikke var forsvarligt monteret, men sad løst, og at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS er ansvarlige efter et præsumptionsansvar, da ingen af selskaberne har godtgjort, at ulykken ikke skyldtes forhold hos dem.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har endvidere bestridt, at han skulle have udvist egen skyld.

I forhold til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har han særligt anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har forsømt at føre fornødent tilsyn med stilladset og undladt at indskærpe overholdelse af procedurer til sikring af, at stilladset ved ændringer fortsat var i sikkerheds-mæssigt forsvarlig stand.

I forhold til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har han særligt anført, at selskabet som arbejdsgi-ver er ansvarligt for, at de tekniske hjælpemidler, der stilles til rådighed for ar-bejdstagerne, ikke er fejlbehæftede, og at selskabet burde have givet yderligere instruktion, så ulykken kunne have været undgået.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger anført, at selskabet ikke har tilsidesat sin tilsyns- og instruktionsforpligtelse, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for selskabets ansvar.

6

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har til støtte for sin påstand om stadfæstelse af afgørelsen om friholdelse over for Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S var ansvarlig for stil-ladset, og at et eventuelt erstatningsansvar kun kan skyldes Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S an-svarspådragende fejl eller undladelser, hvilket vil være en forudsætning for, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS kunne have udført mangelfuldt tilsyn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter forklaringerne lægger landsretten på samme måde som byretten til grund, at ulykken indtraf ved, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger faldt ned fra stilladset, der var opsat bl.a. til brug for tagarbejdet, da han under nedstigning tog fat i et gelæn-der, der ikke var fastgjort.

Landsretten lægger til grund, at ulykken ikke skyldes materialesvigt, men manglende fastgørelse af gelænderet.

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S var ifølge bygherrens plan for sikkerhed og sundhed for det om-handlende byggeri pkt. 4.8.3 ansvarlig for stilladsets opstilling, ombygning, vedligeholdelse og fjernelse og havde pligt til at stille det til rådighed for andre entreprenører i forbindelse med tagarbejdet.

Vidne 3 har afgivet en troværdige forklaring om, at stilladset var i forskriftsmæssig stand mandag morgen, dvs. dagen før ulykken, hvor han fore-tog sin rutinemæssige inspektion af stilladset, og at stilladset herefter var blevet ændret, så det på ulykkesdagen manglede rækværk i begge gavle. Han har end-videre forklaret, at han tror, at tagdækkerne havde skilt stilladset ad for at få transporteret materialer op på stilladset, hvilken mulig årsag til dels støttes af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forklaring. Vidne 1 har forklaret, at han om eftermiddagen dagen før ulykken målte op og fik materialer transporteret op på stilladset, og at rækværket ved begge gavle manglede på dette tidspunkt.

Landsretten finder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har bevist, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har opført stilladset i overensstemmelse med sikkerhedsforskrif-terne eller forsømt sin forpligtelse til løbende vedligeholdelse og tilsyn. Han har derfor ikke bevist, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådragende.

Landsretten frifinder herefter Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S for Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal som arbejdsgiver sørge for en fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarlig tilrettelæggelse af de ansattes arbejde og herunder give instruktion og føre tilsyn med arbejdet.

7

Vidne 4, tidligere Person 3 har forklaret, at tagdækkerne var erfarne og selv styrede opga-ven. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt lægger landsretten til grund, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke har givet Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 tilstræk-kelig instruktion om fremgangsmåden ved oplægning af materialer, eller om hvordan de skulle reagere, når de konstaterede, at stilladset var mangelfuldt.

Landsretten finder herefter, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har tilsidesat sin instruktions-pligt, og at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS derfor er erstatningsansvarlig for arbejdsskaden, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015.

Da det som anført ikke er godtgjort, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådra-gende, frifindes Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøgte ApS påstand om friholdelse.

Efter sagens udfald skal statskassen betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen.

Statskassen skal betale 92.920 kr. til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S 80.000 kr. af beløbet vedrører udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 12.920 kr. er til dækning af retsaf-gift. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens værdi og omfang, herunder at sagen alene angår spørgsmålet om ansvarsgrundlag.

Landsretten har ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale sagsomkostninger til statskassen, da sagens behandling skal forsætte i byretten.

THI KENDES FOR RET:

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S frifindes.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal anerkende, at selskabet er erstatningsansvarlig for den personskade, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pådrog sig i forbindelse med arbejds-ulykken den 24. marts 2015.

I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 92.920 kr. til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 2220/23
Rettens sags nr.: BS-51472/2019-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i SønderborgSON
DDB sags nr.: 2780/23
Rettens sags nr.: BS-966/2017-SON
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Ja
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb