Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn skal have samvær med Far i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag til søndag

Østre LandsretCivilsag2. instans30. marts 2022
Sagsnr.: 4985/22Retssagsnr.: BS-6642/2022-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-6642/2022-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
4985/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleBloch Andersen; Rettens personaleAne Røddik Christensen; Rettens personaleIb Hounsgaard Trabjerg; PartsrepræsentantLouise Bøtcher Bomholtz; PartsrepræsentantHenrik Hein

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 30. marts 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-6642/2022-OLR

(12. afdeling)

Mor

(advokat Henrik Hein)

mod

Far

(advokat Louise Bøtcher Bomholtz, besk.)

Familieretten på Frederiksberg har den 11. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-24084/2021-FRB).

Landsdommerne Bloch Andersen, Ane Røddik Christensen og Ib Hounsgaard Trabjerg har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand for familieretten om, at Far skal have weekendsamvær med Barn, født Dato 2010, som hidtil, dvs. i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00.

Indstævnte, Far, har nedlagt påstand om, at bopælen over Barn, født Dato 2010, skal være hos Far, og at Barn skal have samvær med Mor fra onsdag efter skole til fredag aften kl. 19 med aflevering hos Far i de første tre uger af en må-ned, og i den fjerde uge er der weekendsamvær fra fredag efter skole til man-

2

dag morgen med aflevering i skole, subsidiært at der fastsættes samvær efter landsrettens skøn.

For det tilfælde at bopælen forbliver hos Mor, har Far nedlagt påstand om, at Barn har samvær med ham i en 7/7-ordning, således at Barn er hos Far fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger.

Mor har over for Fars påstand om bopæl påstået stadfæstelse.

Far har haft delvis fri proces under anken.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Mor har forklaret blandt andet, at hendes bopælsforhold er uæn-drede siden sagens behandling i familieretten. For en måned siden flyttede Søsken 2 frivilligt på et opholdssted. Søsken 2 fylder snart Følsom oplysning år. Når der falder mere ro på, skal Søsken 2 flytte hjem igen. Søsken 2 kommer på besøg hos hende, og nogle gange er det med overnatning. Det går bedre med Søsken 2 og Barn, men de kommer stadig op at toppes. Søsken 1 fylder Følsom oplysning år i Måned og bor hjemme. Han er dog lige blevet anholdt og varetægtsfængslet igen.

Siden familierettens dom har de videreført den samværsordning, der var gæl-dende før dommen. De har ikke udtrykkeligt aftalt dette, men sådan er det bare blevet. Barn er presset over denne sag. Barn er glad for sin bopæl og vil gerne have samvær med sin far i det hidtidige omfang. Barn spørger nogle gange, om hun må blive hjemme fra samvær. Når Barn kommer hjem fra samvær, fortæller hun på forespørgsel, hvad hun har lavet hos sin far.

Hun får ikke længere personlig støtte fra kommunen, men hun får støtte i for-hold til børnene. Der kommer en person fra kommunen én gang om måneden, hvor de taler om børnenes trivsel. Fritidsaktivitet er kommet i stand via kom-munen. Hver torsdag kommer der en person og henter Barn, og Barn er glad for at deltage i Fritidsaktivitet.

Far har forklaret blandt andet, at hans bopælsforhold og per-sonlige forhold er uændrede siden sagens behandling i familieretten. Han har talt med Barn om dommen, og de mener begge to, at det er en mærkelig afgørelse. Barn siger, at Mor også er uenig i afgørelsen. Han kan ikke hjæl-pe Barn, hvis hun ikke har bopæl hos ham. Barn vil gerne bo hos sin mor, men hun ved ikke, hvad der er bedst for hende. Barn sagde til ham, at

3

hun gerne vil beholde den hidtidige samværsordning, og det er han enig i, hvis bopælen tillægges Mor.

Hans sagsbehandler ved kommunen har spurgt, om han ville bytte friweekend med Mor, men det kunne han ikke på grund af sit arbejde. Han fandt efterføl-gende ud af, at Mor var rejst til Bosnien i den weekend og havde overladt Søsken 1 og Søsken 3 til sig selv. Barn var hos sin mormor. Samme weekend blev Søsken 1 anholdt for røveri, afpresning og våbenbesiddelse. Politiet ringede til ham, fordi de ikke kunne få fat på Mor.

Mors mor har kontaktet de sociale myndigheder, fordi hun er bekymret for drengene. Søsken 1 står over for en lang fængselsstraf. Han er ked af, at der er truf-fet forkerte beslutninger omkring børnene, f.eks. at Søsken 1 blev sendt tilbage til Mor, efter at han var stukket af hjemmefra. Det er ikke rigtigt, at han ikke vil have kontakt til Søsken 2. Han har ringet til hende og svarer på hendes beskeder. Han vil gerne have kontakt til Søsken 2, men det skal være på hans præmisser.

Søsken 3 er på rette vej. Han er ude af UKN og er fundet uddannelsesparat. Søsken 3 skal på Skole 2 i Jylland efter sommerferien for at få ro.

Han har et godt forhold til Søsken 4, og det går bedre med ham i skolen. Han samarbejder tæt med Skole 3 omkring børnene, men han har svært ved at hjælpe Barn, fordi han ikke har hverdagssamvær med hende.

Han er ked af, at Mor er blevet kæreste med en udvist kriminel, som hun besø-ger i Bosnien.

Han er bekymret for Barn, som har lært at manipulere og lyve. Hun har meget fravær i skolen. Det skyldes angiveligt sygdom, men Barn fortæller ham, at hun ikke har været syg. Det kan godt være, at skolen ikke registrerer alt hendes fravær. Skoleledelsen blev vrede over familierettens dom og giver over for ham udtryk for, at Mors hjem ikke er et sundt miljø for Barn. Mors hi-storie om, at han er skurken, er ikke sand. Han har ikke tillid til Kommune 1. Han blev ringet op af sin kontaktperson i Kommune 2, som var frustreret over familierettens dom. Barns sagsbehandler blev frustreret over, at det ikke var kommet frem under sagen, at det er hendes opfattelse, at Mors hjem er usundt for Barn. Hans børn bliver ødelagt af at blive sendt hjem til Mor.

Han har ikke behov for aflastning i forhold til børnene. Han har overskud til Barn. Hun har bare brug for nogle gode rammer. Det vil tage hende nogen tid at falde til hos ham, men det vil være godt for hende.

Anbringender

4

Parterne har henholdt sig til det for familieretten anførte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er for landsretten oplyst, at Søsken 2 siden familierettens dom frivilligt har taget ophold uden for hjemmet, og at Søsken 1 på ny er varetægts-fængslet.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af familieretten anførte grunde til-træder landsretten, at det vil være bedst for Barn fortsat at have bopæl hos Mor, jf. herved forældreansvarslovens § 4, jf. § 17.

Af de samme grunde finder landsretten ikke grundlag for at etablere samvær i form af en 7/7-ordning.

Efter en samlet vurdering, og da parterne under disse forudsætninger er enige om, at Barns samvær med Far skal fortsætte som hidtil, æn-drer landsretten familierettens bestemmelse om samvær således, at Barn skal have samvær med Far i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00, jf. herved forældre-ansvarslovens § 4, jf. § 19.

Med denne ændring stadfæstes familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn, født Dato 2010, skal have samvær med Far i tre ud af fire på hin-anden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 4985/22
Rettens sags nr.: BS-6642/2022-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 4986/22
Rettens sags nr.: BS-24084/2021-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.