Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 30. marts 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-4993/2022
(11. afdeling)
Mor
(advokat Jesper Nikolajsen, besk.)
mod
Far
(advokat Hanne Menné, besk.)
Familieretten på Frederiksberg har den 28. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-38775/2021).
Landsdommerne Beth von Tabouillot, Louise Saul og Kasper Madsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande mv.
Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand om frifindelse for overførsel af forældremyndigheden, således at hun fortsat har forældremyn-digheden alene over fællesbørnene Barn 1, Født 2009, Barn 2, Født 2011, og Barn 3, Født 2013, subsidiært at forældremyn-digheden skal være fælles.
Mor har endvidere gentaget de for familieretten nedlagte påstande om samvær i deleordning samt ferier.
2
Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet.
Begge parter har fri proces under anken.
Der er under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en udateret udtalelse vedrørende Mor afgivet af speciallæge i psykiatri Person 2.
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har supplerende forklaret bl.a., at hun har været til i alt tre samtaler hos psykiater Person 2. Det er samtaler, som hun selv har taget initiativet til og betalt for. Der er ikke stillet nogen diagnose, og der kommer heller ingen diagnose. Hun forstår det helt klart således, at der ik-ke er grundlag for at påbegynde et udredningsforløb. Hun beskrives som de-pendent, hvilket betyder, at hun søger andres opmærksomhed. Hun kan måske også beskrives som noget ængstelig og som mindre moden end sine jævnald-rende. Det er imidlertid ikke noget, som har betydning for hendes forældreev-ne. Det er herefter op til hende selv, om hun vil fortsætte med samtaler hos psykiateren.
Kommunen har ikke været blandet ind i hendes forløb hos Person 2. Hun tog samtalerne, fordi hun følte sig tvunget til det på grund af sagen her. Hun er ikke i dialog med kommunen og har kun kontakt til kommu-nen via sin partsrepræsentant. Hun har sendt udtalelsen til sin partsrepræsen-tant, og der er et kommende møde hos kommunen, hvor de skal tale om det.
Det er tydeligt, at Far og sagsbehandleren hos kommunen ”bonder” lidt for godt, og at sagsbehandleren tror på alt, hvad Far kommer med. Frem til det tidspunkt, hvor hun og Far blev uvenner, var hendes samarbejde med kommu-nen godt, og der var udelukkende flotte udtalelser om hende. Hun er blevet vurderet i alle ender og kanter, men sagsbehandleren har sin egen udlægning heraf og har valgt ikke at medsende alle de positive omtaler og undersøgelser.
Efter familierettens dom valgte Far at lade hende se børnene hjemme hos ham, og det er hun meget glad for. Hun har således set børnene en hel del. Hun har også den 22. marts 2022 været til det første overvågede samvær af to timers varighed, som er fastsat af Familieretshuset i henhold til familierettens dom.
Far har valgt at lade hende besøge børnene og være sammen med dem, nor-malt fra efter skoletid og til de er puttet. Der har også været tale om weekend-besøg, hvor hun har overnattet. Det er gået lidt efter et skema, og det har været tre til fem dage om ugen, at hun har været sammen med børnene. Det er gået
3
rigtig godt, men hun ønsker selvfølgelig at få børnene hjem til sig. Børnene har reageret på hende, som de plejer, men det er jo inden for Fars rammer, at hun er sammen med dem. Det er forskelligt, hvad de laver sammen. De leger meget sammen. Hun opfordrer til kreativ leg, selvom de jo mangler alle de forskellige ting, som ligger hjemme hos hende. Børnene kan ikke forstå, at de ikke må komme hjem til hende. Hun kan også mærke, at der hos børnene bliver reflek-teret over, om de mon kan regne med, at hun kommer tilbage. Hun prøver at berolige dem.
Så længe hun retter sig efter Fars regler og vilje, kører det helt fint, men de er en skilsmissefamilie, og hun ønsker også at køre tingene på sin egen måde. På den måde opstår der jo konflikter. Overordnet set mener hun, at de nok godt kan samarbejde om børnene, men hun føler sig ladt i stikken af kommunen og Familieretshuset.
Far har supplerende forklaret bl.a., at da der var hovedforhandling i familieretten, havde børnene ikke set deres mor længe, så han og Mor mødtes og blev enige om, at hun kunne se børnene hjemme hos ham. Børnene savnede deres mor. Han har orienteret kommunen om det, og de er indforståede med ordningen, så længe han er til stede. Børnene har normalt besøg af Mor mandag, torsdag og fredag, og så har de også lavet aftaler i weekends. Det fungerer godt indtil videre.
Børnene har været glade for at se mor igen, og de vil selvfølgelig også gerne hjem til mor, men han ønsker ikke at gå længere end kommunens anbefaling. Han har fortsat god kontakt til psykologen Person 3, som han taler godt med. Det er kommunens hensigt, at der skal laves aftaler om hjemmebesøg, og at det helst skal foregå, når mor også er der, men det er ikke sket endnu. Kommunen har givet udtryk for, at Mor ikke samarbejder.
Lige nu kører samarbejdet med Mor sådan set fint, og det gjorde det i prin-cippet også tidligere. Det er kommunen, der har anbefalet, at han skal have forældremyndigheden, og det lytter han til.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten, at det på nu-værende tidspunkt vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden over parternes tre fællesbørn overføres til Far, jf. forældreansvarslovens § 14 og § 4.
Det, der er fremkommet for landsretten, vedrørende afholdte samtaler med en speciallæge i psykiatri, kan ikke føre til et andet resultat.
4
Landsretten tiltræder endvidere, at børnenes samvær med Mor indtil videre skal foregå under trygge rammer, og der findes - uanset at parter-ne nu har aftalt sig frem til, at Mor kan besøge børnene og have samvær med dem hjemme hos Far - ikke grundlag for at fastsætte samvær efter Mors påstand. Herefter tages Fars på-stand om stadfæstelse af det overvågede samvær til følge.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.