Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 13. april 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-2678/2022-OLR
(14. afdeling)
Mor
(advokat Thomas Kaehne Ghiladi)
mod
Far
(advokat Christine la Cour)
Familieretten i Roskilde har den 11. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-7982/2021-ROS).
Landsdommerne Rikke Skovby, Julie Arnth Jørgensen og Benedikte Holberg har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Mor, har principalt nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over børnene Barn 1 og Barn 2, begge Født 2013, ophæves og tillægges hende alene, subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes, og at børnene skal have bopæl hos hende, mere subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes, og at børnene skal have bopæl hos indstævnte.
Appellanten har endvidere gentaget sine påstande for familieretten om samvær med den ændring, at den, der først vælger placering af sommerferie, skal give den anden besked om feriens placering senest den 15. januar.
2
Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, dog således at i 2022 er fristen for den, der vælger sommerferie først, 7 dage fra landsrettens dom.
Indstævnte har endvidere tilsluttet sig appellantens påstand om, at den, der først vælger placering af sommerferie, skal give den anden besked om feriens placering senest den 15. januar.
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har forklaret bl.a., at hun har tre voksne sønner, og at hun også er farmor. Hun har boet i det samme hus i 33 år, og huset ligger kun 400 meter fra drengenes skole, 1 km fra deres voksne brødre og 300 meter fra deres bedsteforældre. Hvis hun får forældremyndigheden alene, skal drengene ikke skifte skole. Drengene har tæt kontakt til deres voksne brødre. De ringer tit til hinanden, og de ses også, uden at hun er med. Barn 1 og Barn 2 får meget godt ud af deres relation til de store brødre, men hun er ikke i tvivl om, at rela-tionen vil ophøre, hvis Far får forældremyndigheden alene. Hjemme hos hende lever Barn 1 og Barn 2 et struktureret og forudsigeligt liv. De har faste spisetider, faste pligter, faste tidspunkter til at lave lektier i og begrænset tid til at spille computer. Drengene har hver en fast maddag, som de går meget op i. Hun og drengene har fælles fritidsaktiviteter, men de har også fritidsaktiviteter hver for sig. De spiller spil, og de løber sammen. De læser og svømmer meget og er i det hele taget meget fysiske og sociale sammen. Hvis drengene skal flytte bopæl, vil det være som at hive dem op med rod og plante dem i et nyt miljø.
Far har involveret drengene i familierettens dom, selvom den er anket, og drengene har haft store reaktioner på dommen både hjemme hos hende og i skolen. Familierettens dom har givet Far nogle nye muligheder. Hospitalet havde lagt en plan for udredning og behandling af drengenes Personfølsom oplysning, men fordi Far ikke vil give samtykke, er der fortsat ikke nogen endelig afkla-ring af, om Personfølsom oplysning skyldes noget somatisk eller psykisk. Hun har efter dommen haft vanskeligheder ved at få oplysninger om drengene fra sygehuset.
Der har været problemer mellem hende og Far siden samlivsophøret. De ser meget forskelligt på drengene. Hun oplever drengene som sunde og raske, men de har nogle problemer og udfordringer, som de har brug for hjælp til. Hun har i en årrække været alene om at synes, at drengene skulle have hjælp. BFU-rapporten støtter hende i det, som hun i en årrække har påpeget i relation til drengene. Far ser ikke, at drengene fejler noget, men mener, at det er mor, der sygeliggør drengene.
3
Barn 1 er en stille dreng. Han er meget usikker på sig selv. Han er voldsomt på-virket af forældrekonflikten og har brug for støtte for at kunne indgå i sociale sammenhænge. Barn 1 har også brug for at få genoprettet sin tillid til voksne generelt. Barn 1 har brug for at kunne italesætte og være bevidst om egne følel-ser. Barn 1 græder indad og viser ikke store følelser. På seneste møde med sko-len oplyste lærerne, at Barn 1 igen er begyndt at Personfølsom oplysning. I natio-naltesten blev Barn 1 vurderet som ”jævn” , men han evner mere, end han viste i testen. Matematisk er Barn 1 meget dygtig og skal udfordres. Hun er nervøs for Barn 1's udvikling. Barn 2 er indadvendt og sammenbidt. Barn 2 reagerer med vrede og bliver udadreagerende, når følelserne hober sig op i ham. Barn 2 har brug for at lære at italesætte egne følelser og behov, men også at man godt kan stole på voksne mennesker.
Hun er enig i, at det høje konfliktniveau har påvirket drengene. Hun oplever, at drengene er blevet fanget i ikke at kunne elske begge deres forældre. Konflikten mellem forældrene betyder, at de kun kan blive elsket af én forælder, hvis de hader den anden forælder. Det er til drengenes bedste, at den fælles forældre-myndighed ophæves. Hvis den fælles forældremyndighed ikke tillægges hen-de, vil hun blive afskåret fra drengenes liv, og derfor vil det være bedre for drengene, at den fælles forældremyndighed ikke ophæves, end at den tillægges Far alene. Hun har altid været børnenes primære omsorgsperson, og de har altid haft hendes hjem som deres primære hjem. Det er hende, der har haft fokus på drengenes trivsel både psykisk og fysisk. Hun har været ærlig og åben, og hun har søgt om hjælp til drengene, når der var brug for det. Hun er bedre til at samarbejde end Far. Hun har været bedst til at konfliktnedtrappe og søge dialogen. Far har ikke tilstrækkelig indsigt i børnenes forhold, og han møder ikke drengene følelsesmæssigt, hvor de er. Far isolerer drengene og skubber mor og hendes verden ud af deres liv. Far har konsekvent ikke være opmærksom på drengenes sundhed. Denne retssag er den 13. sag mellem hende og Far inden for de seneste 3 ½ år. Der har blandt andet været en masse fogedsager om tvangsfuldbyrdelse af deres retsforlig, fordi Far kon-sekvent ikke har overholdt det.
Udredningen af drengene begyndte i 2017, og de fik i 2018 en Diagnose på Rigshospitalet. I efteråret 2021 blev det dog endeligt afklaret, at drengene ikke lider af Diagnose, hvilket hun er meget glad for. Drengenes storebror har Diagnose og skal gennemgå en større operation, så derfor har hun naturligvis været bekymret for, om drengene også måtte lide af Diagnose. Hun tror, at drengenes Personfølsom oplysning er psykisk betinget. Hun har hele tiden fulgt lægernes anvisninger, men drengenes behandling og udredning for Personfølsom oplysning er fortsat uafklaret, fordi Far ikke har villet samtykke.
4
Hendes samarbejde med kommunen har været vanskeliggjort af, at sagsbe-handleren har været forledt af Fars historier og løgne. Hun har kun fået positive udtalelser fra familiebehandlingen, der også anser hende for samar-bejdsvillig. Hun er ikke længere i familiebehandling, fordi behandleren ikke finder grundlag for at fortsætte. Det er Far, der har skabt bekymringer, som der ikke er hold i, og som har ført til udarbejdelse af en forældrekompeten-ceundersøgelse af hende. Hun kan ikke genkende beskrivelsen af sig selv i un-dersøgelsen. Kommunens psykolog syntes ikke, at det var relevant at inddrage konflikten med Far som årsag til hendes psykiske tilstand, hendes adfærd og personlighed, selvom der åbenbart er en sammenhæng. Kommunen har ikke udtrykt bekymring for hendes evne til at håndtere drengene. Hun rettede hen-vendelse til skolen om fejl i skoleudtalelserne, og rektor har som følge heraf op-lyst hende om, at det er korrekt, at det ikke burde være anført, at hun ikke ind-drager Far i aktiviteter uden for skoletiden, for det er heller ikke hendes ansvar. I relation til skolefraværet er det ikke korrekt, at der er mere fravær hos hende, for reelt er fraværet jævnt fordelt i forhold til Far og hende.
Far har forklaret bl.a., at rettelig fik Mor udredt drengene for Diagnose i 2017, men det hørte han først om ultimo 2018 i en mail, som Mor sendte ham efter samlivsophævelsen. I september 2019 blev sagen om potentiel Diagnose endeligt lukket ned. Efterfølgende søgte Mor imidlertid ad to omgange en second opinion, hvilket dog begge gange blev afvist. Det er generelt børnenes sundhedsforhold og Mors medicinering af dem, som giver anledning til diskussioner og konflikter mellem dem.
Efter indhentelse af de børnepsykologiske undersøgelser af drengene blev der afholdt et netværksmøde med drengenes skolelærere, som af psykologen fik forelagt konklusionerne. Lærerne var overordnet enige i psykologens konklu-sioner vedrørende drengene. Han har behov for sparring i relation til, hvordan han kan håndtere drengene, men det er ikke kommunen, der mener, at han har brug for ”massiv støtte” . Det er hans egen formulering i familieretten.
Når Mor afleverer drengene til samvær hos ham, er det generelt en meget svær situation, fordi det er svært for drengene at give slip på Mor, og det er svært for Mor at give slip på dem. Mor har af samme årsag fået en tredje-person til at håndtere ”afleveringssituationen” . Når han henter drengene på skolen, foregår det typisk ret enkelt, når de har fået afleveret deres ”budska-ber” , såsom at sige til ham, at han er dum. Når de så kommer hjem, får de en frugtskål, og de spiller f.eks. fodbold eller stikbold. Typisk er drengene meget trætte den dag, de bliver afleveret hos ham, men ellers foregår det helt normalt, når de er hos ham. Der er en fast rytme, når drengene er hos ham. Drengene har legeaftaler hos venner 2-3 gange om ugen. Han går til Fritidsaktivitet med drengene, hvor de også ser deres klassekammerater og kammeraterne fra parallelklassen. Drengene er glade og velfungerende, når de er hos ham, hvilket også er bekræf-
5
tet af uvildige observationer, som det fremgår af børnesamtalen afholdt hos ham i marts 2022. Han har ingen planer om, at drengene skal skifte skole, for det går fint for dem i skolen. Han er fuldt ud i stand til at tage børnene til lægen og tandlægen, for det har han prøvet, og det er gået stille og roligt.
De seneste statusudtalelser fra skolen er efter hans opfattelse retvisende og stemmer med, hvordan han oplever dem. Til skole-hjem-samtalen om drengene i slutningen af marts 2022 fik de oplyst, at Barn 1 havde klippet i sine bukser. Han oplevede det ikke sådan, at budskabet var, at Barn 1 var selvskadende i sin adfærd. Som Mor forklarede, fungerer Barn 2 fint fagligt og socialt, fordi han ikke er udadreagerende. Barn 1 har meget svært ved at finde egne lege-kammerater, og han læner sig meget op ad Barn 2. Barn 1 er udfordret både socialt og fagligt i skolen. Han oplever også hjemme, at Barn 1 har svært ”ved at komme ud over kanten” , men når han først er kommet i gang, så går det fint.
De seneste børnesamtaler hos kommunen blev afholdt efter, at drengene havde været 22 dage hos Mor. Det var ikke nemt at få drengene hjem efter denne periode, da der var mange ”budskaber” , der skulle afleveres. Det tog et par da-ge, før drengene faldt ned.
Han fortalte drengene om familierettens dom, fordi det var han blevet rådet til af den psykolog, som han er gået hos i 1 ½ år. Drengene reagerede, og de be-gyndte begge at græde og sagde, at de ønskede, at dommen skulle laves om. Men de faldt efterfølgende ned igen. Det var forståeligt, at de reagerede på dommen.
Han er uenig i, at der skal være fælles forældremyndighed, for konfliktniveauet er alt for højt. Det er hans indtryk, at Mor sygeliggør drengene. Han er ikke imod at få drengene behandlet, hvis de er syge, men han oplever ikke de syg-domme, som Mor ser og oplever. Han oplever, at både skolen og kommunen er bekymret for drengenes udvikling.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten, at der forelig-ger konkrete holdepunkter for at antage, at Mor og Far ikke vil kunne samarbejde om Barn 1 og Barn 2's forhold til deres bedste, og at det er bedst for drengene, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af familieretten, at Far tillægges forældremyndigheden alene, jf. forældre-ansvarslovens § 4. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
6
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder om Barn 2 og Barn 1's forhold tiltræder landsretten familierettens bestemmelse om samvær, dog således, at for så vidt angår placering af sommerferie, skal den, der vælger først, give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15. januar, og at fristen i 2022 for den, der vælger først, er 7 dage fra landsret-tens dom, jf. forældreansvarslovens § 19 og 21.
Landsretten stadfæster derfor med de anførte ændringer familierettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at for så vidt angår placering af sommerferie, skal den, der vælger først, give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15. januar, og at fristen i 2022 for den, der vælger først, er 7 dage fra landsrettens dom.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.