Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. august 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-14433/2022-OLR
(2. afdeling)
Far
(advokat Cecilie Mieth)
mod
Mor
(beskikket advokat Brit Elling)
Retten i Lyngby, familieretten, har den 8. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48968/2021-LYN).
Landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Kaspar Linkis og Ane Røddik Christensen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at Barn, Født 2016, skal have hverdagssamvær med Far på følgende måde:
Fra onsdag i ulige uger med afhentning i institution til mandag morgen i lige uger med aflevering i institution.
Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet.
Mor har fri proces under anken.
2
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Far har supplerende forklaret blandt andet, at Barns samvær med ham siden familierettens dom har været begrænset til samvær fra fredag til mandag hver anden weekend. Det er meget anderledes med dette forkortede samvær, fordi det betyder, at Barn og han ikke som tidligere har en hverdag sammen. Han oplever den gældende samværsordning som en slags tivoli-samvær, og det er et savn for både Barn og ham, at der ikke længere er hver-dagssamvær. Barn har reageret blandt andet ved at udvise en påfaldende omk-lamrende adfærd i forhold til ham, idet hun omfavner ham og siger, at hun el-sker ham. Barn giver også udtryk for, at hun savner ham og Søsken meget, og at hun ønsker sig en mobiltelefon, så hun kan ringe til ham og Søsken. Der har været feriesamvær mellem Barn og ham i to uger, og det gik godt. Barn er nu startet i skole, og Mor og han var til stede sammen med Barn på første skole-dag. Han har spurgt Mor som forældremyndighedsindehaver, om hun vil gi-ve ham adgang til kommunikationsplatformen Aula med henblik på, at han kan følge med i Barns skolegang. Mor har sagt nej og har i stedet tilbudt at sende ham ugeplaner vedrørende Barns skolegang. Han har ikke gentaget sin påstand fra familieretten om bopæl, fordi han ikke anser den for realistisk, og han må nok også retrospektivt set erkende, at de mange retssager mellem par-terne ikke har været fremmende for deres samarbejde omkring Barn. Det er hans opfattelse, at parternes samarbejde kan blive bedre. Han vil selv bidrage blandt andet med at overholde aftaler og støtte op om initiativer, der kan være til gavn for Barn.
Mor har supplerende forklaret blandt andet, at Barn grundlæggende har gode forudsætninger og er velfungerende. Hun er skoleparat og er netop startet i 0. klasse og skolefritidsordning. Barn er meget selvstændig, perfektio-nistisk og har et netværk med gode venner fra børnehaven. I tiden op til famili-erettens dom udviste Barn bekymrende adfærd i form af angst, dårlig søvn, mareridt og tvangsprægede handlinger, hvilket gav anledning til overvejelser om hendes psykiske trivsel. Efter familierettens dom kom der først mere ro på Barn, men op til første samvær med Far efter den nye ordning vendte de gamle symptomer tilbage, og de fortsatte i dagene efter hjemkomsten fra samværet. Hun oplever stadig, at Barn har disse symptomer, når hun kommer tilbage fra samvær med Far, og Barn virker i disse situationer også mere hjælpeløs end normalt. Der går som regel et par dage, før der falder ro på Barn igen. Det er ikke hendes vurdering, at problemerne skyldes, at Barn nu har kortere samvær med Far. Derimod mener hun, at Barn i forbindelse med samværene med Far bringes i en loyalitetskonflikt, som er skadelig for hende. Hun har søgt hjælp og rådgivning vedrørende Barn hos en psykolog, der har givet udtryk for, at Barns nervesystem er på overarbejde, og at det er en bekymrende situation. Hun
3
har ikke villet give Far adgang til Aula, fordi hun ikke er tryg ved Far og fryg-ter, at han vil benytte adgangen til at indlede diskussioner med hende. Hun sender i stedet ugeplanerne fra Barns skole til Far. Parternes samarbejde er fort-sat svært. Deres dialog er ikke konstruktiv, og hun oplever, at Far retter bebrej-delser og kritik mod hende. Hun er villig til sammen med Far at modtage råd-givning, der kan føre til et forbedret forældresamarbejde. Et tidligere forløb herom i kommunalt regi blev dog ikke fuldført, fordi Far valgte at afbryde sin medvirken i forløbet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i familierettens resultat og begrundelse og tiltræder på denne baggrund, at det vil være bedst for Barn at have samvær med Far som bestemt af familieretten med den ændring, at afhentning og afle-vering i ”institution” ændres til ”institution/skole” . Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den anførte ændring.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes, således at Barn, Født 2016, skal have hverdagssamvær med Far fra fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til mandag morgen i lige uger med afle-vering i institution/skole.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.