Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af varemærkeloven med den ændring, at bøden nedsættes fra 20.000 kr. til 10.000 kr., jf. straffelovens § 82, nr. 13, ligesom der er sket frifindelse for en del af konfiskationspåstanden

Østre LandsretStraffesag2. instans26. august 2010
Sagsnr.: 16687/22Retssagsnr.: SS-1365/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1365/2010-OLR
Sagstype
Bødesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16687/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantErvin Birk; Rettens personaleAnne Thalbitzer; Rettens personaleHedegaard Madsen; Rettens personaleTine Vuust

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 26. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Tine Vuust).

2. afd. a.s. nr. S-1365-10:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1984))

(advokat Ervin Birk, besk.)

Københavns Byrets dom af 12. april 2010 (SS 1-16507/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte har proteste-ret imod konfiskationspåstanden i medfør af straffelovens § 77a vedrørende 45 polo-shirts af mrk. Ralph Lauren og 68 cardigans og T-shirts af mrk. Noa Noa.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse, herunder således at der tillige sker konfiskation af 68 cardigans og t-shirts af mærket Noa Noa.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne advokat Vidne 3, advokat Vidne 1 og advokatfuldmægtig Vidne 4, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Herom henvises til retsbogen.

Den i byretten af vidnet politiassistent Vidne 2 afgivne forklaring er dokumente-ret i medfør af retsplejelovens § 923.

- 2 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at de varer, der er omfattet af tiltalen, er falske.

Landsretten lægger til grund, at tiltalte købte varerne gennem uautoriserede forhandlere, og at han ved en DR-udsendelse i marts 2005 samt ved sigtelsen af 11. juni 2005 blev gjort opmærksom på, at mærkevarer fra disse forhandlere kunne være falske.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det måtte have stået tiltalte klart, at han ved at udbyde de pågældende varer til salg på standen den 30. oktober 2005 krænkede de respektive indehaveres varemærkeret i Danmark. Den omstæn-dighed, at tiltalte i maj 2005 havde korresponderet med Virksomhed 1 og efterføl-gende besøgt butikken i Jylland, kan ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.Tiltalte findes således skyldig i den rejste tiltale.   

Straffen, der fastsættes i medfør af lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009 § 42, stk. 2, jf. § 4, stk. 1,nr. 1 og 2, jf. tidligere lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001 med se-nere ændringer § 42, stk. 1, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, nedsættes til en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.

Den idømte bødestraf er lavere end den bødestraf, som normalt må forventes udmålt i en sag af denne karakter, idet det langvarige sagsforløb, som anklagemyndigheden ikke har godtgjort skyldes tiltaltes forhold, er tillagt betydning som strafnedsættende omstændig-hed, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Der er herved tillige taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed findes at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. stk. 1, om rettergang inden rimelig tid.

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at 45 polo-shirts af mrk. Ralph Lauren er fal-ske. Tiltalte frifindes derfor for konfiskationspåstanden for så vidt angår disse 45 effekter. I øvrigt stadfæstes byrettens bestemmelser om konfiskation, for så vidt de er anket.

Landsretten har udskudt erstatningsspørgsmålene til civilt søgsmål.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

- 3 -

Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 97 polo-shirts af mrk. Lacoste, 86 T-shirts af mrk. Hugo Boss, 27 T-shirts af mrk. Von Dutch og 1 tørklæde af mrk. Burberry.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16687/22
Rettens sags nr.: SS-1365/2010-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 16686/22
Rettens sags nr.: SS-16507/2007-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb