Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom om, hvorvidt indlejekontrakt indgået mellem sagsøger som tidligere indehaver af virksomhed og transportvirksomhed a.m.b.a. skal tilsidesættes helt eller delvist, og om sagsøger er forpligtet til at betale vederlag til transportvirksomhed a.m.b.a.

Østre LandsretCivilsag2. instans22. februar 2022
Sagsnr.: 958/22Retssagsnr.: BS-23175/2021-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-23175/2021-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
958/22
Sagsdeltagere
Part3 X 34 TRANSPORT A.M.B.A.; Rettens personaleBeth von Tabouillot; Rettens personaleSanne Kolmos; PartsrepræsentantMartin Hauschild Høgholm; Rettens personaleStine Fruergaard Andersen; PartsrepræsentantAndré Rouvillain

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 22. februar 2022

Sag BS-23175/2021-OLR

(6. afdeling)

3x34 Transport a.m.b.a.

(advokat André Rouvillain)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Martin Hauschild Høgholm (prøve))

Retten i Glostrup har den 3. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25742/2020-GLO).

Landsdommerne Sanne Kolmos, Beth von Tabouillot og Stine Fruergaard Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, 3x34 Transport a.m.b.a., har gentaget sine påstande for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, skal tilpligtes at betale 154.485 kr. til 3x34 Transport a.m.b.a., samt frifindelse for de af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger nedlagte påstande.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand til påstand 2 om, at 3x34 Transport a.m.b.a. skal tilpligtes at anerkende, at punkt 15 i indlejekontrakten mellem 3 x 34 Transport a.m.b.a. og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal tilsidesættes delvist efter landsrettens skøn.

2

Forklaringer

Vidne 2 og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (i det følgende: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger) har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgivet forkla-ring af Vidne 4, tidligere Person 2 og Vidne 5.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at 3x34 Transport a.m.b.a. (i det følgende: 3x34 Transport) benytter Halda systemet, som svarer til et taxasy-stem. Den enkelte kundes oplysninger registreres i systemet, når kunden kon-takter centralen, og oplysningerne er tilgængelige via en iPadløsning i vognen.

3x34 Transport bærer kreditrisikoen i de tilfælde, hvor en erhvervskunde har henvendt sig via centralen. Den første bil, der kommer ud til en kunde, som har kontaktet centralen, må gerne hverve kunden, som ved efterfølgende ture kan ringe direkte til vognmanden. Når en vognmand hverver en kunde, er det sta-dig 3x34 Transports kunde, men vognmanden fakturerer selv og har kreditrisi-koen. Hvis vognmandens aftale med 3x34 Transport ophører, tilhører kunden 3x34 Transport, og kunden skal igen ringe til centralen. 3x34 Transport og den enkelte vognmand har en fælles interesse i, at begge kan hverve kunder. 3x34 Transport har vognmænd, som udelukkende kører for egne kunder. Disse vognmænd betaler pladsleje. Ved en opsigelse af aftalen med 3x34 Transport vil de være omfattet af konkurrenceklausulen. Kunderne tilhører 3x34 Transport, uanset om vognmanden selv måtte have skaffet dem.

Som vognmand i 3x34 Transport får man tilgang til kunder og mulighed for at opbygge en forretning. Man kan som vognmand godt have en mindre kun-deportefølje med, når man kommer ind i 3x34 Transport. Derefter får man gen-nem 3x34 Transport tilført nye kunder. Man skal have været indlejet vognmand i tre år for at kunne søge om en andel. Det fremgår af vedtægterne, at en indle-jet vognmand skal tilbydes en andel, hvis der ikke er en tungtvejende grund til at afslå det.

Indlejekontraktens punkt 15 har til formål at beskytte 3x34 Transports samlede kundekreds, så kunderne ikke forlader 3x34 Transport, når vognmænd forlader selskabet. Det er ikke kun erhvervskunder, man ønsker at beskytte. På dette punkt er han forkert refereret i byrettens dom. For 10-15 år siden havde 3x34 Transport 480 biler på gaden, mens der den 1. november 2017, da han tiltrådte, var 200 og i dag 234. Det er benhårdt arbejde at holde på kunderne. Når en vognmand stopper i 3x34 Transport, retter 3x34 Transports sælgere henvendel-se til vognmandens kunder. Frafald af kunder måles på omsætningen.

Udgangspunktet i selskabets vedtægter er, at man som vognmand ikke kan overdrage sin kontrakt med 3x34 Transport til en tredjemand uden tilknytning til selskabet. Han har hørt, at der har været tale om, hvorvidt Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ægtefælle kunne overtage kontrakten, men de modtog aldrig en henvendel-

3

se herom, som de kunne behandle i bestyrelsen, og spørgsmålet var ikke til drøftelse på bestyrelsesmødet den 3. september 2019. Han foreslog Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at ansætte en transportleder med henblik på at få en varebilstilladelse. En sådan person skal have en transportlederuddannelse og stå som bruger af bilen, for at man kan få de fornødne tilladelser. Det er endvidere et krav, at man ikke har over 50.000 kr. i gæld til det offentlige. Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger opsagde sin aftale, havde han i hvert fald to ansatte.

3x34 Transport bruger forholdsvis få annoncekroner på erhvervskunderne. Han er forkert refereret i byrettens dom vedrørende dette. De bruger derimod en del på markedsføring over for privatkunder. I forhold til erhvervskunder er det vigtigste, at vognmanden er en god repræsentant for 3x34 Transport. Det er nemmere at få erhvervskunder til at blive gengangere. Omsætningen er om-trent fifty-fifty på erhvervs- og privatkunder, og begge kundesegmenter skal beskyttes.

Indlejekontrakten er ikke til forhandling, i det omfang der er tale om vedtægts-bestemte forhold. Han ved ikke, om vedtægterne er til hinder for, at punkt 15 ville kunne ændres. Ham bekendt findes der ingen tilfælde, hvor punkt 15 er blevet ændret.

3x34 Logistik ApS beskæftiger sig med såkaldt ”next day delivery” , hvor 3x34 Transport beskæftiger sig med kurerkørsel. Der kan godt være sammenfald mellem kunderne i de to selskaber, hvilket kan være baggrunden for, at der i punkt 10.2 i samarbejdsaftalen mellem 3x34 Logistik ApS og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger henvises til begge selskaber. Han har dog ikke været med til at udarbejde afta-len og kender ikke nærmere til baggrunden. Han ved herunder heller ikke, hvorfor perioden i aftalens punkt 10.3 er fastsat til 12 måneder.

Beslutningen om, at andelshaverne er bundet i et år, er en generalforsamlings-beslutning. Nye andelshavere har en klausul på to år.

Bestemmelsen vedrørende fogedforbud i indlejekontraktens punkt 15.4 har ham bekendt ikke været anvendt.

Da 3x34 Transport henvendte sig til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 26. februar 2020, havde de, ud over Person 7, ikke konstateret frafald af kunder.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hans ægtefælle Person 3 overtog hans virksomhed den 1. december 2019. Hendes far er medejer af en trans-portvirksomhed i Sønderjylland, og hun har tidligere arbejdet som speditør og drevet selvstændig virksomhed inden for andre brancher. Han har ikke hjulpet sin ægtefælle med driften af hendes vognmandsvirksomhed. De taler ikke om driften af virksomheden.

4

Han forsøgte at ansætte en transportleder med henblik på at løse problemet med den manglende vognmandstilladelse, men det var ikke muligt på grund af hans gæld til det offentlige. Gælden er ikke relateret til virksomhedsdrift.

Han underskrev indlejekontrakten på et møde med Vidne 2. Kontrakten blev ikke gennemgået med ham. Han fik at vide, at han skulle være særlig op-mærksom på det, der var fremhævet. Der var noget, der var skrevet med tykke-re skrift. Han skimmede kontrakten igennem. Den kontrakt, som han under-skrev, så ud som den kontrakt, der er fremlagt i sagen. Han er enig i, at det kun ses at være overskrifter mv., der er fremhævet med tykkere skrift.

Samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS fik han tilsendt og gennemgik sam-men med sin ægtefælle. Han blev ikke af 3x34 Logistik ApS gjort opmærksom på konkurrenceklausulen i denne kontrakt, men han og hans ægtefælle var selv opmærksomme på den.

Han har hjulpet til i sin ægtefælles virksomhed ved sygdom og akut opstået behov. Hvis en chauffør f.eks. har været syg, har han i nogle tilfælde taget den første tur, indtil der kunne findes en anden løsning. Der har været tale om ture, der var bestilt, inden han blev bedt om at hjælpe. Der har ikke været en fast af-tale om, at han skulle hjælpe, og han har ikke stået standby. Ægtefællen kunne også have antaget en vikar til disse ture, men så ville turene ikke have givet no-gen indtjening på grund af vikarpriserne. Han har ikke fået løn fra virksomhe-den.

Hans ægtefælles virksomhed indledte et samarbejde med Person 7 ef-ter en henvendelse fra denne virksomhed til ægtefællen. Det er rigtigt, at han har kørt en mindre tur for Person 7. Person 7 var kunde hos 3x34 Transport på dette tidspunkt. Da han ophørte som vognmand, oplyste han Person 7 herom og henviste til 3x34 Transport. Sådan gjorde han gene-relt i forhold til sine kontokunder.

Han har følt sig overvåget, men ikke været opmærksom på, at han faktisk blev overvåget.

Han havde tre ansatte i sin virksomhed, da han opsagde aftalen med 3x34 Transport.

Vidne 4, tidligere Person 2 har forklaret blandt andet, at han er administra-tiv medarbejder i 3x34 Transport og udfører opgaver for selskabets klageudvalg og optagelsesudvalg samt forefaldende arbejde for bestyrelsen.

5

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde været i 3x34 Transport som chauffør i mange år, da han ønskede at blive vognmand. Han bad Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om at aflevere et kort ”skriv” med ønsket, som derefter blev forelagt for ejerne af selskabet. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev godkendt af bestyrelsen, og der blev herefter lavet en indleje-kontrakt. Man skal have været indlejet vognmand i nogle år for senere at kunne ansøge om at blive medejer. Han har drøftet konsekvenserne af at blive vogn-mand med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og har herunder gennemgået de økonomiske de-taljer. Han talte med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om indlejekontrakten og konsekvenser-ne af den, men de har ikke gennemgået kontrakten paragraf for paragraf. Han havde forståelsen af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i forvejen var velinformeret om, hvad det indebar at blive vognmand i 3x34 Transport. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fik indleje-kontrakten udleveret personligt med besked om, at han skulle tage den med hjem og se den igennem og derefter spørge, hvis han var i tvivl. Han erindrer ikke, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger spurgte til nogen punkter i kontrakten. 14 dage efter leverede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kontrakten tilbage. Han erindrer ikke, om der var drøftelser med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om konkurrenceklausulen.

Vidne 5 var i 3x34 Transport i 4-5 år og opbyggede en forretning. Efter sin opsigelse betalte han på eget initiativ et beløb svarende til et års plads-leje.

Indlejekontrakten står ikke til forhandling. Der er en eller to, der har spurgt til konkurrenceklausulen i indlejekontrakten og ønsket den ud af aftalen, hvilket er blevet afslået. De pågældende valgte herefter ikke at indgå aftalen.

Han er ikke en del af 3x34 Logistik ApS og har ikke kendskab til, hvorfor kon-kurrenceklausulen i samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS har en tidsbe-grænsning på 12 måneder.

En andelshaver, der udtræder af 3x34 Transport, har i dag en konkurrenceklau-sul på 1 år. Tidligere var der ikke en konkurrenceklausul for ejerne. En andels-haver er medejer og har større indflydelse i virksomheden, men ikke større ind-sigt.

Ham bekendt har muligheden for fogedforbud i punkt 15.4 i indlejekontrakten ikke været benyttet over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Han har ikke deltaget i overvejelserne vedrørende opkrævning af pladsleje hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som sket ved brev af 26. februar 2020.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han har kørt som vognmand på indlejekontrakt for 3x34 Transport fra september 2015 til september 2019. Før han blev vognmand, var han ministerchauffør i 10 år. Han købte en vogn-mandsforretning og overtog i den forbindelse vognmandens bil og kunder. Han

6

har selv fået kunder ind efterfølgende. Han mindes ikke, at indlejekontrakten blev gennemgået med ham. Han fik den med hjem, underskrev den og leverede den tilbage. Han forhandlede ikke om kontrakten. Han forventede, at det, der stod i kontrakten, var sådan det var. Han opsagde sin aftale med 3x34 Trans-port i 2019, da han alene havde 1.800 kr. i omsætning fra 3x34 Transports cen-tral. Han betalte et års pladsleje, efter han ophørte, som han var forpligtet til i henhold til kontrakten. Det gjorde ondt at betale beløbet. Han har drevet virk-somheden videre efterfølgende, og beløbet til 3x34 har bevirket, at han har måt-tet arbejde rigtig mange timer dagligt.

Retsgrundlaget

Lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 2 og 3, lyder således:

Stk. 2. En aftale om en konkurrenceklausul efter § 5 og konkurren-cedelen af en kombineret klausul efter § 7 er ikke bindende for løn-modtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre for-hold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens tarv eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til er-hverv. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, også tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at aftalen efterkommes.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for andre end lønmodtagere, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive for-retning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.”

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 1565 af 15. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016, og ved samme lov ophævedes aftalelovens § 38. Aftale-lovens § 38, stk. 1, var sålydende:

”Har nogen forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage an-sættelse i en sådan, er vedtagelsen ikke bindende for ham, forsåvidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end på-krævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde ind-skrænker den forpligtedes adgang til erhverv. I sidstnævnte hense-ende skal hensyn tages også til den interesse, den berettigede har i, at vedtagelsen efterkommes.”

Af forslaget til lov om ansættelsesklausuler (lovforslag nr. 25 af 7. oktober 2015) fremgår af de almindelige bemærkninger blandt andet:

3. Gældende lovgivning om ansættelsesklausuler

7

3.3.1. Aftalelovens § 38 - konkurrenceklausuler

Aftaleloven indeholder desuden en bestemmelse i § 38, stk. 1, om, at en konkurrenceklausul ikke er bindende, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, eller hvis den på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv. § 38 gælder i forhold til alle konkur-renceklausuler og i forhold til alle medarbejdergrupper.

Reglen gælder generelt for alle konkurrencebegrænsende aftaler, herunder også aftaler indgået mellem to selvstændige samarbejds-partnere. Det bemærkes, at § 38 ikke finder anvendelse for fx kunde-klausuler eller andre typer af erhvervsbegrænsende klausuler. I så-danne tilfælde kan aftalelovens generalklausul i § 36 finde anvendel-se, hvis en klausul er urimelig eller tilsidesætter redelig handlemåde, som beskrevet ovenfor.

Aftalelovens § 38 er en specialregel og retter sig som den eneste i af-taleloven alene mod en bestemt type aftaler, nemlig konkurrencebe-grænsende aftaler indgået i relation til arbejdsmarkedet.

Går en konkurrenceklausul videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, kan den tilsidesættes, uden at det herved samtidig skal kunne konstateres, at klausulen også på urimelig måde indskrænker den ansattes adgang til erhverv. Skal en konkurrenceklausul deri-mod tilsidesættes, fordi den på urimelig måde indskrænker den an-sattes adgang til erhverv, skal der ved den samlede vurdering af den konkrete situation tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at klausulen opretholdes. Domstolene vil således i disse tilfæl-de - helt eller delvist - kunne tilsidesætte en konkurrenceklausul, hvis klausulen findes at være for vidtgående ud fra en afvejning af på den ene side arbejdsgiverens interesse i at beskytte sig mod kon-kurrence og på den anden side den ansattes interesse i at beskytte sin adgang til erhverv. Det bemærkes, at såfremt det er muligt at udskil-le den del af en klausul, som går for vidt fra resten af aftalen, kan af-talen tilsidesættes delvist.

Ved vurderingen af, om en konkurrenceklausul er rimelig eller går videre end påkrævet, kan bl.a. følgende hensyn indgå

• Karakteren af over- eller underordnelsesforholdet i ansættelsen.

• Om klausulens erhvervsbegrænsende element modsvares af et ve-

derlag/en kompensation.

8

• Om den ansatte har mulighed for at få erhverv uden for klausulens

dækningsområde, hvorunder indgår forhold som branchens bredde og den ansattes uddannelse/oplæring, anciennitet, alder og sociale situation.

• Om arbejdsgiveren i øvrigt har en berettiget interesse i at oprethol-

de klausulen

Ifølge aftalelovens § 38, stk. 2, der i modsætning til stk. 1 kun finder anvendelse i ansættelsesforhold, kan en konkurrencebegrænsende aftale ikke gøres gældende af arbejdsgiveren, hvis den ansatte opsi-ges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning til opsigel-sen, eller den ansatte selv fratræder sin stilling, og arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser har givet den ansatte gyl-dig grund til at fratræde.”

Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 11 fremgår blandt andet:

”Formålet med § 11, stk. 1, er at videreføre retstilstanden fra den gældende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 2.

I § 11, stk. 2, foreslås det, at en aftale om en konkurrenceklausul samt konkurrencedelen af en kombineret klausul ikke vil være bindende for en lønmodtager, hvis så vidt den med hensyn til tid, sted og an-dre forhold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens interesser. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsesklausulen på en uri-melig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Afgø-relsen af, om en sådan ansættelsesklausul er urimelig eller ikke er proportional, kræver en konkret vurdering af de konkrete omstæn-digheder i en sag. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, og-så tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at løn-modtagerens forpligtelse efterkommes.

Der er ikke med § 11, stk. 2, tiltænkt nogen ændring af retstilstanden, som i dag følger af den eksisterende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 1. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1., hvor gældende ret i af-talelovens § 38 beskrives.

I § 11, stk. 3, foreslås det, at § 11, stk. 1 og 2, som omtalt ovenfor, tilli-ge skal finde anvendelse for andre end lønmodtagere fx selvstændige erhvervsdrivende eller administrerende direktører, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Bestemmelserne i § 11, stk. 1 og 2, omfatter således alle konkurrence-

9

begrænsende aftaler, herunder også aftaler indgået mellem to selv-stændige erhvervsdrivende. § 11, stk. 3 bevirker således, at de fore-slåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, har et bredere anvendelses-område end resten af lovforslaget, der alene omfatter lønmodtagere. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1., hvor gældende ret i aftale-lovens § 38 beskrives.”

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

3x34 Transport har yderligere anført, at det ud fra Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forklaring i byretten og det under sagen fremlagte kan konstateres, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har været en afgørende faktor for, at hans ægtefælle har kunnet etablere vogn-mandsforretning fra den ene dag til den anden på basis af den forretning og det grundlag, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har skabt under samarbejdet med 3x34 Trans-port.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbringende, som skal afskæres i medfør af retsplejelovens § 383 og § 384, da der åbnes for en ny side af sagen, som ikke har været pådømt tidligere, og da anbringendet kunne have været gjort gældende for byretten.

Det bestrides, at indlejekontraktens punkt 15 er overtrådt ved, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har besvaret eventuelle enkelte spørgsmål fra sin ægtefælle. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har i øvrigt ikke haft en afgørende indflydelse på sin ægtefælles opbyg-ning af egen forretning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder ikke grundlag for at afskære 3x34 Transports anbringende om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har været en afgørende faktor for ægtefællens etable-ring af vognmandsforretning, jf. retsplejelovens § 383 og § 384. Der er herved lagt vægt på karakteren af anbringendet, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger må anses for at have haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.

Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder Appelindstævntes, tidligere Sagsøger egen for-klaring, til grund, at indlejekontrakten blev indgået af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger som selvstændig erhvervsdrivende.

Indlejekontraktens punkt 15 pålægger efter sit indhold og formål Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller

anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Herefter, og da lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 3, jf. stk. 2, efter sin ordlyd og lovens for-arbejder også finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor afta-

lener indgået mellem selvstændigt erhvervsdrivende, finder landsretten, at

10

spørgsmålet om, hvorvidt indlejekontraktens punkt 15 skal tilsidesættes helt eller delvis, skal bedømmes efter denne bestemmelse.

Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering, at indlejekontraktens punkt 15 på urimelig måde indskrænker Appelindstævntes, tidligere Sagsøger adgang til erhverv. Lands-retten har lagt vægt på navnlig aftalens brede dækningsområde og tidsmæssige udstrækning, som hindrer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i at tage beskæftigelse som løn-

modtagerog at udøve anden aktivitet inden for branchen i to år, uden at han

modtagernogen kompensation herfor, samt at 3x34 Transport ikke kan anses

for at have en berettiget interesse i, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger undergives en sådan begrænsning i sin adgang til erhverv.

Det tiltrædes derfor, at indlejekontraktens punkt 15 tilsidesættes i sin helhed, jf. lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 3, jf. stk. 2, og at der af samme grund ikke er grundlag for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at betale vederlag efter kontrak-tens punkt 15.2.

Landsretten stadfæster derfor med denne begrundelse byrettens dom.

Efter sagens udfald skal 3x34 Transport a.m.b.a. i sagsomkostninger for lands-retten betale 35.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal 3x34 Transport a.m.b.a. inden 14 dage betale 35.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter ren-telovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 958/22
Rettens sags nr.: BS-23175/2021-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 957/22
Rettens sags nr.: BS-25742/2020-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
154.485 kr.