Gå til indhold
Tilbage til søgning

Familierettens dom stadfæstes med ændring vedrørende frister i forbindelse med fastlæggelse af sommerferie

Vestre LandsretCivilsag2. instans19. april 2022
Sagsnr.: 5211/22Retssagsnr.: BS-32421/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-32421/2021-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
5211/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantNicolai Kryger; PartsrepræsentantJesper Brock; PartsrepræsentantThomas Kaehne Ghiladi; Rettens personaleJohn Lundum; Rettens personaleDorte Jensen; Rettens personaleHelle Krogager Rasmussen

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 21. april 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-32421/2021-VLR

(9. afdeling)

Mor

(advokat Thomas Kaehne Ghiladi ved advokat Jesper Brock)

mod

Far

(advokat Nicolai Kryger, beskikket)

Familieretten i Esbjerg har den 16. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-17364/2021-ESB).

Landsdommerne Dorte Jensen, Helle Krogager Rasmussen og John Lundum har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande med videre

Appellanten, Mor, har for landsretten nedlagt på-stand om, at Barn skal have samvær med Far således:

Almindeligt samvær hver anden weekend:

I ulige uger fra fredag med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopæls-forælders adresse) til den følgende mandag med aflevering i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse).

2

Vinterferie (uge 7) og efterårsferie (uge 42):

I lige år har Far vinterferie med Barn fra fredag i uge 6 efter institution til onsdag i uge 7 kl. 15.00.

I uge 42 ligger samværet fra onsdag kl. 15.00 til mandag i uge 43 med aflevering i institution.

I ulige år ligger vinterferie-samværet fra onsdag i uge 7 kl. 15.00 til mandag i uge 8 med aflevering i institution.

Efterårsferie med Barn løber fra fredag i uge 41 efter institution til onsdag i uge 42 kl. 15.00.

Jul/nytår:

Ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælders adresse til 26. de-cember kl. 14.00 ved samværsforælders adresse.

Lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælders adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælders adresse kl. 14.00. Samværet kan dog maksimalt vare til 2. januar kl. 14.00.

Påske:

Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag kl. 15.00 til onsdag kl. 15.00.

Samvær hvert andet år (ulige år) fra onsdag kl. 15.00 til mandag kl. 15.00.

Sommerferie:

2x 7 dage i skolernes sommerferie. Ugerne må ikke være sammenhængende. Ferien begynder en mandag kl. 09.00 og slutter søndag kl. 18.00, 7 dage senere.

Placering af sommerferie:

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværenes placering, be-stemmer Mor placeringen af sin ferie først i de ulige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts.

Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 15. marts.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. april.

Kr. Himmelfart, Pinse og St. Bededag:

3

Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen – for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen.

Bortfald af samværet:

Det almindelige samvær hver anden weekend bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne.

Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, idet der dog tages bekræftende til genmæle over for påstanden om, at hvis den af par-terne, der skal vælge sommerferieperioder først, ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden forælder vælge sommerferieperioder senest den 15. marts. Den af forældrene, der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april.

Far har fri proces under anken.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Mor har forklaret, at hun har fået en kæreste, og at hun er begyndt at læse Studieretning. Hun har anket dommen, fordi den samværs-ordning, familieretten har truffet afgørelse om, ikke passer til Barn. Barn er simpelthen ikke gammel nok til at håndtere de mange skift, samværsordningen indebærer. Hun reagerer bl.a. på de mange skift ved enten at trække sig ind i sig selv eller ved at blive udadreagerende, hvor hun bliver aggressiv og i bør-nehaven bider de andre børn. Barns stammen er ikke blevet bedre.

Barn glæder sig til at se sin far, men onsdagssamværet er en belastning for hende, fordi der kun er gået to dage siden weekendsamværet. Barn spørger onsdag morgen, om hun ikke bare må blive hjemme hos hende. Hun har prøvet at snakke med Far om Barns problemer, men Far er bare afvisende og siger, at han ikke kan genkende de reaktioner, hun beskriver, når Barn er hjemme hos ham. Hvad angår feriesamvær er 10 dage i vinterferien og efterårs-ferien for lang tid for Barn. Det er derfor, hun ønsker vinterferien og efterårs-ferien delt op, og at hun ønsker sommerferiesamværet ændret til 7 dage ad gangen. 10 dage gør det uoverskueligt for Barn. Børnehaven er på det seneste blevet opmærksom på, at der er problemer. For omkring 4 uger siden fik Barn et voldsomt angstanfald i børnehaven i forbindelse med, at de var ude på en tur.

Det forløb i Familieværkstedet, som hun begyndte tilbage i august 2021, er nu afsluttet. Hun har blandt andet fået nogle værktøjer, som hun kan bruge, når

4

Barn reagerer. Far ville ikke deltage i forløbet. Barn tog voldsomt på i vægt, selv om hun ikke rigtig spiste noget. Hun har sammen med Barn været i et længere forløb hos en diætist. Far har kun deltaget i et enkelt møde hos diætisten. Samarbejdet mellem Far og hende er ikke ret godt. Far svarer ikke på hendes henvendelser eller svarer i hvert fald kun kortfattet. Far holder sig bare til den skriftlige samværsordning.

Far har forklaret, at han nu bor sammen med sin kæreste Person. De er flyttet i hus. Han har ikke fortalt Mor, hvor han er flyttet hen. Det skyldes den ballade, der var dengang, hvor Mor lavede et opslag på de sociale medier om, at han havde beholdt Barn uberettiget. Det medførte blandt andet, at der blev lavet hærværk mod hans bil. Person og han er forældre til en pige på halvandet år. Han arbejder fortsat som Stilling 2. Han er fast på en stue, hvor børnene nu er Personfølsom oplysning år gamle. Han har arbejdet med dem, siden børnene var Personfølsom oplysning år gamle. En af hans arbejdsopgaver er at holde øje med, om børnene har det godt, eller om der er tegn på forhold, der kan give anled-ning til bekymring.

Udvidelsen af onsdagssamværet fungerer godt. Det er en fordel, at de nu har tid til at lave mad sammen, og at Barn ikke skal afleveres kl. 18. De har end-videre tid til at hygge sig om morgenen, mens de spiser morgenmad. Den må-de, Mor beskriver Barns adfærd på hjemme hos hende, kan han ikke gen-kende. Der er ikke problemer hjemme hos ham. Det er hans vurdering, at Barn trives med onsdagssamværet. Hvis der ikke var onsdagssamvær, ville der gå for lang tid mellem samværene. Han har ikke hørt noget om episoder i børne-haven, hvor Barn har reageret voldsomt.

Han er fortsat meget opmærksom på Barns vægt. Han arbejder med at få Barn til at bevæge sig mere, og han er ved at lære hende at cykle. Efterårsferien gik fint. De tog det stille og roligt, og Barn hyggede sig. Hun skulle selvfølge-lig vænne sig til at være hos ham i så lang tid. I vinterferien havde han Barn en uge, da der var nogle problemer med corona i begyndelsen af ferien. Det gik supergodt. De var i Lalandia nogle dage. En opdeling af vinterferien og efter-årsferien vil efter hans opfattelse ikke være en god ide, da det vil indebære flere skift for Barn, og da det vil gøre det sværere f.eks. at leje et sommerhus.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at den samværsordning, familieretten har truffet afgørelse om, er hensigtsmæssig, og det kan ikke lægges til grund, at den har givet an-ledning til problemer for Barn. Landsretten er således enig i familierettens begrundelse og resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom, idet dog tidspunkterne for valg af placeringen af sommerferien ændres i overens-stemmelse med parternes fælles påstand herom.

5

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at hvis den af parterne, der skal vælge sommerferieperioder først, ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden part vælge sommerferieperioder senest den 15. marts, og at den af parterne, der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 5211/22
Rettens sags nr.: BS-32421/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i EsbjergESB
DDB sags nr.: 5210/22
Rettens sags nr.: BS-17364/2021-ESB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.