Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. november 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre.
2
Hvis Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Mor, fastsættes Fars ret til samvær med Barn, Født 2009, i følgende omfang:
Fredag i ulige uge til tirsdag i lige uge, 4 dage senere.
Samvær ved bopæl hos Far:
Hvis Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Far, fastsættes Mors ret til samvær med Barn, Født 2009, i følgende omfang:
I et støttet samvær i Familieretshuset, i alt 6 gange, herefter
Principalt:
Denne optrapningsordning med udvidelse i 2 måneders intervaller skal træde i kraft efter de støttede samvær i Familieretshuset:
Trin 1: Samvær nr. 1-4 (inkl.)
Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00.
Trin 2: Samvær nr. 5-8 (inkl.)
Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Trin 3: Samvær nr. 9-12 (inkl.)
Hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Trin 4: Samvær nr. 13-16 (inkl.)
I lige uger fra fredag efter skole til søndag i lige uge kl. 17.00.
Trin 5: Samvær nr. 17-20 (inkl.)
I lige uger fra fredag efter skole til mandag i ulige uge med aflevering i skole.
Efter 2 måneder med trin 5 fastsættes det løbende samvær som følger:
Principalt:
Fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger.
Subsidiært:
I lige uger fra fredag til onsdag i ulige uge, 5 dage senere.
Mere subsidiært:
Samværets omfang, varighed og hyppighed fastsættes efter rettens skøn.
Feriesamvær:
3
Vinterferie (feriesamvær)
I lige år i skolernes vinterferie fra fredag til mandag, 10 dage senere.
Påskeferie (feriesamvær)
I ulige år fra fredag før Palmesøndag til tirsdag efter 2. Påskedag, 11 dage senere.
Sommerferie (feriesamvær)
Hvert år 21 sammenhængende dage i skolernes sommerferie fra fredag til fre-dag, 21 dage senere.
Sommerferiens placering (feriesamvær)
I lige år har samværsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles bopælsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år. Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, overgår retten til at vælge til bopælsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år.
I ulige år har bopælsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles samværsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år. Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, så overgår retten til at vælge til samværsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år.
Overholdes fortrinsretten ikke (således at den overgår til den anden forælder), ændrer dette ikke på rækkefølgen af, hvilken forælder, der vælger først ved ef-terfølgende ferieperioder. Således kan en forælder da være førstevælger flere år i træk.
Efterårsferie (feriesamvær)
I lige år i skolernes efterårsferie fra fredag til mandag, 10 dage senere.
Jul & nytår (feriesamvær)
I lige år fra den sidste skoledag før skolens juleferie til den 27. december. I ulige år fra den 27. december til den første skoledag efter skolens juleferies afslutning.
Løse helligdage: Pinse, Kr. Himmelfartdag og Store Bededag (feriesamvær) Hvis det løbende samvær falder op til eller i forbindelse med løse helligdage konverteres samværet til feriesamvær ligesom samværet udvides til at omfatte den/de pågældende løse helligdag(e), hvilket fsva. Kr. Himmelfart også omfat-ter fredagen. Det udvidede samvær begynder og slutter på samme klokkeslæt og sted som weekendsamværet.
Bortfald
4
Det løbende samvær bortfalder helt, hvor samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferie med fællesbarnet i skoleferierne. Bopælsforælderen kan i den forbindelse maks. holde 6 ugers ferie på et kalenderår indenfor sko-lernes ferieperioder med det resultat, at det løbende samvær bortfalder.
Automatisk erstatningssamvær
Ved aflysning af løbende samvær, hvor aflysningen ikke er begrundet i sam-værsforælderens forhold, har samværsforælderen ret til automatisk erstatnings-samvær på samme dag og i samme tidsramme i den efterfølgende uge (set ift. det aflyste samvær). Samværsforælderen skal hurtigst muligt - efter at have modtaget oplysning om at samværet er aflyst - meddele bopælsforælderen, at denne ønsker at benytte sig af retten til erstatningssamvær. Ellers bortfalder retten hertil.
Andet
Ferier defineres af den skole, som det individuelle barn er indskrevet på. Er et barn endnu ikke skoleaktivt, defineres ferier af den til enhver tid gældende di-striktsskole.
Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten yderligere fremlagt bl.a. udateret underretning fra Skole fra maj/juni 2022 og udateret referat af samtale af-holdt på skolen mellem Barn og socialformidler Person 3.
Efter hovedforhandlingen den 23. juni 2022 tog landsretten ved kendelse af 30. juni 2022 en anmodning om udsættelse af sagen med henblik på foretagelse af en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende parterne til følge. Af ”Erklæ-ring efter børnesagkyndig undersøgelse” , udarbejdet af cand.psych. HD, Børnesagkyndig 2, af 18. oktober 2022, fremgår følgende af besvarelse af opdraget:
”Østre Landsret har i forlængelse af en række underretninger og be-skrivelser og en observation ved børnesagkyndig med bekymring for Barns trivsel og funktion, herunder en bekymring for at samarbejds-klimaet mellem forældrene påvirker Barn negativt, anmodet om at der til brug for sagens afgørelse foretages en undersøgelse af forældre-nes evne til at tage vare på Barn, …
Sagens akter er gennemgået, og der er på baggrund af oplysninger om forældrenes almindelige, umiddelbart uproblematiske livsførelse, her-under deres uddannelsesmæssige baggrund, deres familiesituationer og deres beskæftigelse, skelnet mellem deres almene forældreevner, dvs. deres evne til at drage almen, ydre omsorg for Barn, og deres speci-fikke forældreevner, dvs. deres evne til at forstå og imødekomme spe-cifikt Barns behov og interesser, herunder forstå og imødekomme
5
ham i hans følelsesmæssige tilstand og sikre, at han kan leve et liv i psykisk balance og hvile i sig selv med de ting, der betyder noget for ham og som optager ham – dvs. samlet sikre at han har passende tryg-hed og støtte til at kunne udfolde sig og udvikle sig som de fleste andre børn i hans alder.
Undersøgelsen har ikke givet anledning til bekymring for hverken Mors eller Fars almene forældreevner. Begge har fremtrådt som normalt begavede, normalt fungerende almindelige voksne med almindelige familiemæssige forhold og almindelige be-skæftigelsesmæssige forhold. Det er med hensyn til deres evne til at iso-leret at tage vare på den almene, ydre omsorg for Barn samlet un-dertegnedes vurdering, at begge har gode forudsætninger herfor.
Med hensyn til deres specifikke forældreevner kan skelnes mellem *de-res personlige forudsætninger for at være tilknytningsperson for Barn, *deres forståelse af og varetagelse af Barns psykologiske og emotionelle forhold, og *deres evne til at forstå og håndtere Barns grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge.
Med hensyn til forældrenes forudsætninger for at være tilknytningsper-soner for Barn er det vurderingen, at begge forældre har baggrunde og fremtræder med en grundlæggende evne til at aflæse og imøde-komme en dreng i Barns alder relevant. For Fars vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen, herunder Barns fremtræden og Barns egen oplevelse af sin situation vurderingen, at Far er en tryghedsperson for Barn, som Barn læner sig opad og føler sig tryg ved. Relationen mellem dem og Barns udsagn tyder på, at han oplever sine behov og interesser varetaget tilstrækkeligt og godt af Far, og undersøgelsen tyder på at tilknytningen er tryg og sikker. For Mors vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen, herun-der hendes forklaring, hendes fremtræden i det observerede samspil med Barn og hendes i hendes forklaring demonstrerede indsigt i Barns forhold og hendes beskrivelse af sit særbarn, Person 1, heller ikke noget, der tyder på, at hun ikke ville have grundlæggende gode forud-sætninger for at være tilknytningsperson for Barn, hvis hun havde kontakt med ham, og det var hende, der varetog den daglige omsorg for ham.
Med hensyn til forældrenes forståelse af og varetagelse af Barns psykologiske og emotionelle forhold er det åbenlyst, at de har forskelli-ge udlægninger af baggrunden for den nuværende situation omkring Barn. Far er af den opfattelse, at det er Barn selv, der har fået det svært sammen med Mor, og at Barn derfor har søgt støtte hos ham. Mor er af den opfattelse, at Far med sin forholden har påvirket Barn imod hende, og at det navnlig er på baggrund af Fars manglende medvirken, at Barn ikke har en personlig kontakt med hende.
Der er i undersøgelsen ikke fundet belæg for, at Far bevidst modvir-ker en relation mellem Barn og Mor, men det er indtrykket, at han med sin forståelse af Barns situation har tilbudt Barn en løs-ning på Barns oplevede situation. Det er indtrykket, at Far gerne
6
ser en genoptagelse af en kontakt mellem Barn og Mor, men at der er behov for, at denne etableres i Barns tempo og på Barns præmisser. Undersøgelsen giver ikke grund at betvivle, at Far er grundlæggende indstillet på at medvirke hertil, og der har i undersø-gelsen blandt andet været spiseaftaler hos Far og hans samlever, hvor det har været indtrykket, at han og hans samlever har medvirket posi-tivt i Mors tilstedeværelse og kontakt med Barn. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at et pres fra Fars side hurtigt vil kunne ud-vikle sig til noget, der af Barn vil kunne opleves som en afvisning af Fars støtte, og at Far på den måde skal balancere mellem på den ene side at tilbyde Barn en støtte og på den anden side tilskynde Barn til at få genoptaget en kontakt.
Det er indtrykket, at Mor – antagelig blandt andet på baggrund af Barns forklaring på sin modvilje mod en kontakt – forstår Barns modstand som først og fremmest plantet af Far. Det skal dog bemær-kes, at Mor i undersøgelsen loyalt har medvirket i en tilnærmelse til Barn på Barns præmisser, og at hun herved har sat egen sorg over den manglende kontakt i baggrunden.
Det er undertegnedes vurdering, at Barns modstand mod en kontakt med Mor først og fremmest skal forstås som en emotionel proble-matik, hvor han på baggrund af det emotionelle klima, han har befun-det sig i, har fravalgt Mor og lænet sig op ad Far. Det er vurde-ringen, at det er denne emotionelle problematik, der skal løses op for, hvis der skal etableres en kontakt, og hvis begge forældre skal have mu-lighed for at udøve deres grundlæggende gode forældreevner.
En mulig og sandsynlig forklaring på Barns afbrydelse af kontakten med Mor og ensidige valg af Far kan være, at Mor og Far over tid har forholdt sig forskelligt og modstridende til Barns be-gyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Det kan antages, at Barn af den ene eller den anden grund har haft ønsker om ændringer hertil, og at han i forældrenes håndtering heraf er blevet emotionelt involveret på en måde, han til sidst ikke har kunnet have med at gøre, og at han til sidst har reageret ved at fravælge Mor som en slags løsning herpå. Far har herunder formentlig bå-de af nød og på baggrund af sin egen forståelse af situationen tilbudt Barn ophold hos sig som en løsning, antagelig ikke i ond vilje over-for Mor. Barn har herefter – antagelig på baggrund af et negativt emotionelt spændingsfelt mellem sine forældre – efterhånden allieret sig med Far.
Det er denne problematik, der skal løses op for.
Med baggrund i denne forståelse af Barns situation er det samtidig vurderingen, at hverken Far eller Mor har grundlæggende ringe evne til at forstå Barns psykologiske og emotionelle forhold, men derimod at Far med sin tilgang til problematikken omkring Barn har kunnet tilbyde Barn en ramme, som Barn har kunnet finde sig til rette i, mens Mor omvendt har måttet afstå fra en kontakt med ham.
7
Med hensyn til forældrenes evne til at forstå og håndtere Barns grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge er det indtrykket, at begge i samtale kan forklare om og anerkende dette behov, men at de begge er usikre på, hvad de skal gøre ved det. Begge virker indstillet på at bidrage til en genoptagelse af en kontakt mellem Barn og Mor, men de har forskellige løsningsforslag.
Undersøgelsen viser samlet, at begge forældre har almindelige, gode almene forældreevner, og at begge grundlæggende vil kunne være tryghedspersoner/tilknytningspersoner for Barn, men at de på grund af Barns oplevelse (og historik) har forskellig adgang til Barn. Der er ikke noget i undersøgelsen, der giver anledning til bekym-ring for forældrenes personlige forudsætninger, og baggrunden for den nuværende tilstand, hvor Barn har fravalgt Mor, vurderes at skulle findes hos Barn selv.
Det er efter undersøgelsen herefter vurderingen, at en genoptagelse af kontakten mellem Barn og Mor fordrer, at det foregår i en lang-som proces, hvor Barn får mulighed for i sit eget tempo at tilnærme sig Mor, og at forældrene på hver sin måde bidrager til at sikre, at dette foregår på Barns præmisser.”
Forklaringer
Parterne har under ankesagen afgivet supplerende forklaring.
Mor har i retsmødet den 23. juni 2022 supplerende
forklaret bl.a., at der ikke er forandringer i hendes personlige forhold. Hun har erfaret, at Far nu er flyttet fra Person 4. Person 4 har været en vigtig omsorgsperson for Barn, og den omstændighed, at hun nu er forsvundet ud af hans liv, må efterlade et stort savn hos ham. Person 4 har været en del af Barns liv i 8-9 år. Far har åbenbart fået en ny kæreste. Det kunne hun læse i referatet af børne-samtalen med Barn, der fandt sted den 23. maj 2022 på skolen. Hun frygter, at Barn ikke er troværdig om sine egne følelser og vil stå ved, hvad han op-lever. Dagen efter familierettens dom ringede Far til hende og fortalte om bruddet med Person 4. Far bad hende om, at hun nu lod dem være. Han tilbød, at de kunne drikke kaffe sammen. Hun har gjort alt, hvad Far har bedt hende om, men det rykker ikke noget i forhold til hendes kontakt med Barn. Far fortalte også, at han var flyttet til en lejlighed i By 2 uden Person 4. I un-derretningen fra skolen kan hun nu se, at Far og Barn igen skal flytte, nu sammen med Fars nye kæreste.
Hun får ingen oplysninger fra skolen om Barn. Hun skriver hver uge til Far for at høre til Barn. Hun får intet at vide, og hun tror, at Barn ikke har det godt. Hun modtog underretningen fra skolen den 20. juni 2022. På et foræl-dremøde i slutningen af marts i år fik hun bare at vide, at Barn havde det fint. Lærerne sagde, at Barn trivedes godt, men at han ofte gik lidt ind i sig selv og ikke kunne koncentrere sig. Barn havde rykket sig fagligt. Hun fik
8
ikke lejlighed til at tale med Barn i forbindelse med mødet, da Far og Barn kom lige til tiden og nærmest løb ned af trappen, da mødet var slut. Hun måtte stoppe Barn på trappen, fordi hun havde et påskeæg med til ham. Hun foreslog, at de fik en is sammen, men det sagde Far nej til. Hun spurgte efterfølgende Far, hvornår de kunne ses, men hun fik kun et henholdende svar. Den 13. april 2022 var hun i Fars nye lejlighed sammen med Far. Barn var der ikke. De talte om fremtiden, men det udmøntede sig ikke i noget konkret. Hun tager ofte initiativ til, at de skal mødes, men Far virker henhol-dende. Far siger hele tiden, at Barn stortrives, men bare skal have ro. Hun får svar på sine henvendelser, men der kommer intet ud af det. Efter mødet i lejligheden, har de ikke set hinanden. Hun ved ikke, hvad ro betyder. Hun har ikke haft samvær med Barn i 16 måneder. Hun har gjort alt for at bygge en relation op med Barn igen, men uden held. Hun har fået at vide, at Barn skal konfirmeres til næste år, og at der er lavet en åben reservation, hvor kon-firmationen skal holdes. Hun har ikke opfattet det sådan, at hun og hendes fa-milie er inviteret.
Hun var til børnesagkyndig rådgivning den 21. april 2022. Hun og Far skulle have været der sammen, men Far dukkede ikke op. Den børnesagkyndige blev bekymret og indgav en underretning. Hun blev rådgivet om at søge sam-vær ved Familieretshuset, men da hun havde anket familierettens dom, ville Familieretshuset ikke gøre noget. Hun ved ikke, hvad kommunen agter at gøre efter, at Barns behov er blevet revurderet. Far mener ikke, at Barn skal have hjælp, og derfor kan kommunen ikke gøre noget. Far har også stoppet de trivselsgåture, som Barn var blevet tilbudt.
Hun ønsker, at der under denne sag iværksættes en børnesamtale med delta-gelse af en børnepsykolog, fordi en sådan fagperson vil kunne bidrage med me-re end indholdet af de samtaler, Barn har haft med kommunale medarbejde-re. Det ville være en mere grundig udredning af Barn. Underretningen fra skolen viser, at Barn ikke har det godt. Der er ingen til at gribe Barn. En sagkyndig erklæring kunne også være vigtig for at undersøge parternes foræl-dreevne og Barn, herunder en afdækning af Barns følelser. Endelig kun-ne der også iværksættes et observeret samvær, hvorved en person udefra kunne se, hvordan forholdet mellem hende og Barn er. De undersøgelser, der blev lavet sidste år af Børnesagkyndig 1, blev lavet i forbindelse med en sag om udleve-ring af Barn i familieretten.
Hun ved ikke, hvorfor der blev afholdt samtale mellem Barn og Person 3 på skolen den 23. maj 2022, herunder baggrunden for samtalen. Hun mener fortsat, at Barn er påvirket af Far og ikke udtrykker sin egen holdning. Barn har flere gange forsøgt at fortælle hende om sit forhold til Far, som hun ikke har måttet sige videre til Far. Pludselig har Barn skiftet stand-punkt og vil nu ikke se hende mere. Hun forstår ikke, hvad der er sket. Hun
9
kan ikke genkende oplysningerne i den samtale, der blev afholdt den 9. marts 2021 i Børneenheden.
Hvis Barn skal tilbage og bo hos hende, vil hun sætte tiltag i værk, der kan støtte Barn og hendes forhold. Hendes egen familie vil også støtte op om det.
Mor har i retsmødet den 7. november 2022 supple-
rende forklaret bl.a., at der i forbindelse med undersøgelsen blev afviklet to samvær med spisning. Det er hendes opfattelse, at det gik godt. Hun havde en god kontakt med Barn, hvor hun talte med ham om skolen. Hun følte dog, at Far flere gange overtog samtalen og svarede på Barns vegne. Barn vir-kede afslappet under den første middag, mens han under den anden middag havde et mere lukket kropssprog. Hun har ikke set Barn siden disse to mid-dage. Hverken hun eller Far har taget initiativ til flere samvær.
Der skal være en skole-hjem-samtale i morgen på Barns skole. I forbindelse med Barns ferie til Cypern havde hun skrevet til ham på ElevIntra og ønsket ham god ferie. I den forbindelse kom de ind på samtalen på skolen, og Barn gav udtryk for, at hun ikke skulle komme. Far har også skrevet til hende, at Barn ikke er interesseret i, at hun deltager i samtalen. Der har været en temaaften på skolen, hvor hun efter nærmere overvejelse blev væk af hensyn til Barn.
På Barns fødselsdag Dato 1 var hun på besøg hos Far og Barn. Det var Far, der havde taget initiativet hertil. Hun kom til deres bopæl om-kring kl. 9 og var der i omkring 20 minutter, indtil Far og Barn skulle til en brunch kl. 10 i By 3. Hun havde gaver med. Barn åbnede ikke gaverne, idet han ville vente til senere. Hun spurgte Barn, om hun måtte se hans væ-relse, hvorefter Far brød ind og sagde, at han ville vise hende værelset. Far har også for nylig kontaktet hende for at få udleveret Barns Udeladt, der var hjemme hos hende. Hun ønskede ikke besøg af Far og tilbød, at hun kunne tage dem med til retsmødet i dag eller til samtalen på sko-len.
Hun har ikke tillid til, at Far selv tager initiativ til, at hun kan se Barn. Der skal etableres en fast ordning. Hun er helt enig i, at samværet skal starte lang-somt op.
Far har i retsmødet den 23. juni 2022 den supplerende forklaret bl.a., at han og Barn fortsat bor i lejligheden, som de flyttede til i april i år. Han har imidlertid nu købt et rækkehus meget tæt på lejligheden sammen med sin nye kæreste, Person 5.
De overtager formentlig rækkehuset omkring den 1. juli 2022. Lejligheden blev købt, da han flyttede fra Person 4, og området blev valgt af hen-
10
syn til Barn, herunder afstanden til skolen. Han har kendt Person 5 i mange år, idet de begge er ansat indenfor Arbejdsområde. Hun bor alene med den yng-ste af sine børn, en dreng på 16 år. De begyndte at tale sammen, da han flyttede fra Person 4. Han startede ikke med at præsentere Person 5 som sin nye kæreste for Barn, men han foreslog, at de alle gik ud og spise sammen for, at Barn kunne møde Person 5. Det viste sig, at Person 5 og Barn gik godt i spænd med hinanden, og Barn er derfor afklaret med, at han og Barn flytter sammen med Person 5 og hendes yngste dreng. Han erkender, at Person 4, som han har kendt i 8-9 år, har været en vigtig person i Barns liv. Person 4 har dog ikke væ-ret så meget ind over Barn og hans forhold de senere år.
Det er hans opfattelse, at Barn skal have ro, fordi han er fastlåst i sin beslut-ning om ikke at ville se Mor. Han har opfordret Barn til at se Mor, men Barn har angst for at se sin mor. Barn siger, at han bare vil have fred og ro. Barn er bange for de mange samtaler med forskellige sagsbehandlere og undersøgelserne af deres forhold. Barn er bange for at komme til at sige noget forkert. Hvis Barn ønsker at se Mor, vil han arbejde for det. Han har sagt til Barn, at han bare skal sige sandheden, og hvad han føler, men Barn er presset. Han svarer generelt altid på Mors henvendelser, men han har nok ikke rakt ud til hende. Han rækker ikke ud, fordi det altid kommer til at gå ud på, at han skal svines til. Barn kender til denne retssag, herunder retsmødet i dag.
Dagen efter familierettens dom ringede han til Mor for at drøfte situationen med hende, men hun bebrejdede ham som sædvanligt, at det var hans skyld, at Barn ikke ville se hende. Han foreslog, at de mødtes på en café, hvilket de efterfølgende gjorde. De havde en virkelig hyggelig snak, og de aftalte, at de skulle mødes igen. Han glemte imidlertid det næste møde, hvorfor Mor på hans forslag kom hjem til ham. Det møde gik ikke godt. Barn var hjemme, men ville ikke tale med hende, og tonen var meget anstrengt mellem dem. Efter dette møde har Mor henvendt sig skriftligt til ham, og han har svaret, at hun kunne ringe, men der er ikke kommet mere ud af det. Han havde nogle tanker om, at han kunne invitere Mor hjem til dem til middag en række onsdage, men det blev alt sammen forpurret af børnesamtalen på skolen mel-lem Person 3 og Barn den 23. maj 2022. Efter den samtale ville Barn ikke deltage i arrangementer med Mor. Hans idé om disse middage har han ikke delt med Mor, fordi Barn først skulle sige god for hans forslag.
Det er rigtigt, at Barn skal konfirmeres til næste år. Han ved nu, at datoen er den Dato 2 2023, og han har straks booket et sted, hvor det skal holdes. Det er en åben reservation, fordi han ikke ved, hvor mange der skal deltage. Han har oplyst datoen til Mor i Familieretshuset. Det er helt op til Barn, om han vil invitere Mor og hendes familie. Han har ikke drøftet dette med
11
Mor. Barn har foreløbig meldt ud, at han ikke vil invitere Mor og hendes familie.
Det er rigtig, at der den 30. marts 2022 var en skole-hjem-samtale, hvor han, Barn og Mor deltog. Det var ikke skolens opfattelse, at Barn havde
det svært.Han klarede sig generelt godt i skolen og fik gode standpunktska-
rakterer. Barn blev beskrevet som en meget vellidt dreng med mange venner og ingen bekymringer. Han kan godt se, at den efterfølgende underretning fra skolen fra juni 2022 (bilag J) viser et andet billede. Han ved ikke, hvor det kommer fra. Han har først modtaget underretningen i fredags. Han har altid svaret på skolens henvendelser, men har vel nok haft en lidt begrænset berøring med skolen. På et tidspunkt fik han at vide, at alle henvendelser vedrørende Barn skulle gå gennem skolens ledelse. Han er ikke klar over baggrunden herfor, men tænker, at Mor har henvendt sig til skolen vedrørende Barn. Efter modtagelsen af underretningen har han forsøgt at kontakte ledelsen uden held. Den episode, der henvises til, var nærmere, at Barn kom til skade i for-bindelse med en basketboldkamp og ville hjem. Skolen ringede til Person 5 og altså ikke til Person 4. Det er fortsat ikke hans indtryk, at skolen er bekymret for Barn. Det er rigtigt, at Barn ikke længere har kontakt til Person 4, der som nævnt tidligere har betydet meget i Barns liv. Han mener ikke, at den nu manglende kontakt udgør et problem for Barn. Han havde meddelt flytning til skolen vedrørende skifte af bopælen i april 2022, men ikke det forventede skifte i juli 2022. Han har heller ikke selv fortalt Mor om den forestående flytning. Han har nok bedt Barn om ikke at omtale bruddet med Person 4 i sko-len.
Han vil modsætte sig enhver undersøgelse af deres forhold. Der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser og samtaler med Barn. Han vil for at beskytte Barn ikke være med til mere.
Far har i retsmødet den 7. oktober 2022 supplerende forklaret bl.a., at
han kontaktede Mor for at invitere hende til Barns fødselsdag. Hun meddelte ham, at hun havde en anden aftale, men kontaktede ham så senere og oplyste, at hun gerne ville komme. På det tidspunkt havde han aftalt et besøg hos sine forældre i By 3, og derfor blev det et kort besøg om morgenen, hvor han og Barn i øvrigt var småsyge. Han havde fortalt Barn, at Mor ville komme, og hun var der i omkring ½ time. Han og Barn er flyttet 30 me-ter længere ned ad vejen, og de bor nu i et rækkehus sammen med Person 5.
Barn ønsker ikke at være alene med Mor. På Barns fødselsdag var det af samme grund ham, der viste Mor Barns nye værelse. Han kan ikke genkende, at han overtager samtalen, når Mor taler med Barn. Si-den de to middage i forbindelse med undersøgelsen har han ikke taget initiativ til kontakt med Mor. Baggrunden herfor er, at Barn ikke ønsker at se
12
Mor. Han ved, at Mor kontaktede Barn på ElevIntra, da de var på ferie på Cypern. Barn vil ikke have, at Mor deltager i skole-hjem-samtalen. Han har sagt til Barn, at Mor har ret til at deltage i samtalen, hvorefter Barn har svaret, at han så vil gå et andet sted hen på skolen. Barn blev ked af det, da han erfarede, at Mor vil deltage i samtalen.
Det er rigtigt, at han kontaktede Mor for at hente Barns Udeladt. Først var det i orden, at han kom forbi, men så lavede Mor det om, så han ikke måtte hente dem. Han har tidligere været hjemme hos Mor. Han har ikke talt med Mor om, hvorvidt hun skulle deltage i temafesten på skolen. Han har meget muligt sagt til Barn, at Mor kunne dukke op, men det ville Barn ikke have. Han og Person 5 er i øvrigt blevet kontaktet af nogle af Mors venner i forbindelse med denne sag.
Han mener, at Barn har brug for langvarig ro uden sager ved offentlige myndigheder eller ved domstolene. Samværet skal bygges gradvist op gennem frivillige aftaler. Det skal være flydende aftaler, da Barn ikke er til faste afta-ler. Det vil også give problemer i forhold til Barns Sport. Han spiller kam-pe i weekenden og træner fast hver mandag og onsdag, og der er tillige mulig-hed for træning tirsdag og torsdag. Barn er også træt af, at der er fremmede personer med til samværene. Han ved, hvad Barn vil, og Barn er heller ikke interesseret i, at der bliver aftalt noget, hvor han ikke er til stede til at støtte Barn. Han er nødt til at forberede Barn på samvær, så han har mulighed for at overtale Barn til at deltage. Barn har bedt Mor om at lade ham være. Mor er velkommen til at komme hjem til ham eller ringe til ham. Han har heller ikke taget initiativ til kontakt efter, at undersøgelsen sluttede. Han mener, at Barn er bange for Mor, fordi hun både har været fysisk og verbal over for Barn. Barn taler ikke for tiden med en sagsbehandler på kommunen.
Anbringender
Parterne har frafaldet at procedere sagen for landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af familieretten, og som er underbygget af parternes forklaringer og den børnesagkyndige undersøgelse, tiltræder landsretten, at Barn skal have bopæl hos sin Far.
For så vidt angår spørgsmålet om samvær skal et barns forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, og som i øvrigt fastslået i Højesterets dom af 5. januar 2021 trykt i UfR2021.1739. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til
13
begge sine forældre, jf. lovens § 4. Spørgsmålet er herefter, om der i denne sag er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Som det fremgår af familierettens dom, må det lægges til grund, at Barn, der nu er 13 år, siden februar 2021 efter eget ønske har boet hos sin far og ikke har haft samvær med sin mor, ligesom det må lægges til grund, at han over lang tid vedholdende har givet udtryk for, at han ikke ønsker samvær eller kontakt med sin mor.
Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, der er indhentet under ankesa-gen, at det er den børnesagkyndiges vurdering, at Barns modstand mod at have kontakt med sin mor må opfattes som en emotionel problematik, hvor han på baggrund af det emotionelle klima, han har befundet sig i, har fravalgt sin mor og lænet sig op ad sin far. Det er endvidere anført, at en mulig og sandsyn-lig forklaring på Barns afbrydelse af kontakten med sin mor kan være, at hans forældre over tid har forholdt sig forskelligt og modstridende til Barns begyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Som følge heraf har Barn taget parti for sin far som sin egen løsning på proble-merne mellem forældrene. Det er entydigt fastslået i den børnesagkyndige un-dersøgelse, at begge forældre forstår og håndterer Barns grundlæggende behov for kontakt, men hver på deres måde, og at de begge har almindelige, gode almene forældreevner, og at begge grundlæggende vil kunne være tryg-hedspersoner for Barn. Konklusionen er således, at der ikke er grundlag for at afskære kontakten mellem Barn og hans mor, men at kontakten skal gen-optages i en langsom proces, således at Barn får mulighed for i sit eget tem-po at få kontakt til sin mor igen. At kontakten skal genoptages i en langsom proces understøttes tillige af Fars forklaring.
På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at der er omstæn-digheder, der kan føre til et andet resultat, finder landsretten, at det vil være bedst for Barn, at han har samvær med sin Mor. Henset til, at Barn ikke har haft samvær med sin mor, siden han i februar 2021 flyttede hjem til sin far, finder landsretten, at der i en langsom pro-ces skal skabes kontakt mellem Barn og hans mor ved at etablere et samvær indtil videre, der tager højde herfor.
Ved fastsættelsen af samværet i overensstemmelse med det ovenfor anførte fin-der landsretten efter Barns personlige forhold og omstændighederne i øv-rigt, at samværet ikke bør starte med et støttet samvær i Familieretshuset. Her-efter tager landsretten Mors principale påstand om samvær i trin 1-3 til følge, sådan at der er samvær i alt 12 gange.
Når de nævnte samvær er gennemført, må forældrene henvende sig til Familie-retshuset med henblik på en vurdering af samvær fremadrettet, hvis det på det
14
tidspunkt ikke er muligt for dem på baggrund af erfaringerne fra samværene at nå frem til en aftale om det løbende samvær.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår bestemmelsen om, at Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Far, og ændres for så vidt angår samvær sådan, at Barn skal have samvær med Mor i alt 12 gange og således, at de før-ste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00, de næste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00, og de sidste fire gange er hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.