Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster familierettens dom, således at forældremyndighed og samvær forbliver uændret

Vestre LandsretCivilsag2. instans19. januar 2022
Sagsnr.: 5284/22Retssagsnr.: BS-24929/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-24929/2021-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
5284/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantBjarne Skøtt Jensen; Rettens personaleHenrik Estrup; Rettens personaleJoen Sode; PartsrepræsentantRasmus Hedegaard; Rettens personaleThomas Tordal-Mortensen

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 19. januar 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-24929/2021-VLR

(5. afdeling)

Far

(advokat Bjarne Skøtt Jensen, beskikket)

mod

Mor

(advokat Rasmus Hedegaard, beskikket)

Familieretten i Esbjerg har den 2. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3172/2021-ESB).

Landsdommerne Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familieretten.

Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet.

Far og Mor har fri proces under anken.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

2

Far har forklaret, at han fortsat bor hos sin mormor. Han vil kunne have Barn i lejligheden, hvis samværet udvides, men hun vil ikke kun-ne få sit eget værelse. Det vil hun dog kunne få, når han efter planen snart får sin egen lejlighed. Han er for tiden på skole, men bliver færdigudlært den 25. februar 2022. Herefter vender han tilbage til sit arbejde, nu som udlært. Han vil fortsat kunne have samvær med Barn fra torsdag til søndag.

Det er nu afgjort, at Person 1 er hans barn. Der er også problemer med at få samvær med Person 1. Mor vil således ikke indrømme over for andre, at han er far til Person 1, heller ikke over for Barn. Han kan ikke forså hvorfor, da det vil være lettere, hvis han kan have samvær med Person 1 sammen med Barn. Han har i øjeblikket samvær med Person 1 en time hver anden fredag og søndag på Bibliotek. Det er samtidig med, at han har samvær med Barn, så han er nødt til at køre fra samværet med Barn en time. Han skal i retten om fastsættelse af samvær med Person 1.

Hans samvær med Barn er efter Familierettens dom uændret. Det foregår hos hans mor, og han skal betale alle omkostningerne forbundet med samværet. Han har talt med Mor om det, men hun vil ikke lytte. Han vil gerne have, at noget af samværet finder sted i By 1, så Barn kan se, hvor han bor og møde hans familie der. Han kommer selv oprindeligt fra By 1. Han har haft Barn med til By 1 nogle gange, hvilket hun har været glad for.

Samværene er gennemført uden afbud den seneste tid. Tidligere har der været en del afbud fra Mor. Han har selv meldt afbud en enkelt gang, da hans mor havde Corona, og da Mor ikke ville have, at han tog Barn med til By 1. Barn er glad for at se ham, og pædagogerne i hendes institution siger også, at Barn glæder sig til det. Barn har været ked af at skulle hjem til Mor om søndagen.

Det er lidt svært at snakke med Mor, som ofte ikke svarer. Hun har bl.a. ikke svaret ham i forhold til, hvordan de skal fortælle Barn, at han er far til Person 1. Der har ikke været konflikter med hensyn til valg af institution. Han er ikke blevet inddraget. Han er lidt uenig i valg af skole. Han vil gerne have, at Barn skal på en friskole, men Mor ønsker en anden skole. Han vil dog ikke stille det på spidsen.

Der har været diskussioner, om Barn kan holde til turen til By 1, men Mor har haft hende med til Spanien. Det forstår han ikke.

Lige efter bruddet, hvor Mor stak af med hans kammerat og ikke ville an-erkende, at Person 1 var hans, var han ked af det og en kilde til konflikt. Han har i den forbindelse skrevet trælse beskeder til Mor, men det er længe siden. Det er rigtigt, at han ikke kunne overskue at tale med hende, og han blev også

3

irriteret over hende. Han bad også tidligere om, at kontakten gik gennem hans forældre. Det sidste halve år har de mere eller mindre kommunikeret direkte. Hans mor har dog en gang kontaktet Mor 1's læge.

Han har samlet tingene sammen og talt med en journalist på TV2, der vil lave en dokumentarudsendelse om sagen. Mor har fået et tilbud om at komme med bemærkninger i den forbindelse. Han ønsker ikke at udstille Mor i dokumentaren. Det kan godt være, at dokumentaren ikke gør samarbejdet bed-re, men det er en måde at få fokus på tingene.

Han synes, at han kan tale med Mor, og sommetider taler han en time med hende. Han har i forbindelse med en aflevering været med inde at se Barns værelse. Der er yderste sjældent kommunikation mellem dem, og det er for det meste om samværet. Han får ikke noget at vide fra Mor om Barn. Han er træt af, at han ikke får flere oplysninger, men han kan ikke gøre noget ved det. Han er træt af, at Mor styrer det hele, herunder ferie.

Far har efter Mors forklaring supplerende forklaret, at han ikke har fået at vide, at hun har fået en belastningsreaktion. Der har måske stået noget om det i sagen om Person 1. Han spørger bare om forskel-lige ting og bliver så bare mere irriteret, når han ikke får svar. Det meste af de-res kommunikation har vedrørt samværet med Barn og har fundet sted op til samværet. Han har ikke i den forbindelse sendt grimme beskeder. Han følte, at det var Mor, der gerne ville have, at Barn viste ham forskellige ting, da han var hjemme hos Mor for at aflevere Barn. Han har også været sam-men med Mor i to timer i forbindelse med et samvær, hvor de også sad og talte sammen. Mor har ikke sagt til ham, at hun var i gang med at tænke over, hvordan Barn skal have at vide, at Person 1 er hans barn.

Mor har forklaret, at hun stadig bor i By 2 sammen med Person 2. En faderskabstest har vist, at Person 1 er Fars barn. Hun har ikke talt med nogen om, hvordan Barn skal have det at vide. Hun har behov for at tænke over det.

De har været i Familieretshuset for at få fastsat samvær mellem Far og Person 1. Der er fastsat et midlertidigt samvær, men sagen er sendt videre til retten, fordi Far udøver psykisk vold mod hende. Hun har fået konstateret en be-lastningsreaktion på grund af Fars adfærd, og hun er sendt videre til en psykolog. Det Fars opførsel, herunder hans mange beskeder, der har bela-stet hende. Det har stået på i 4 år, hvor han bl.a. har talt meget grimt til hende, f.eks. ved at sige, at hun er en dårlig mor.

4

Han har fortalt, at han skal være med i en TV2-dokumentar, hvilket han også har fortalt i Familieretshuset. Det stresser hende og er ubehageligt, og det er ikke godt for deres samarbejde.

Fars mor har haft kontakt til Barns læge og svinet lægen til. Det vedrørte uenighed om behandlingen af fnat. Fars mor har også kontaktet hende med hensyn til alt det med Person 1.

Det er rigtigt, at de har talt om friskolen, men det er de gået fra. Barn elsker sine kammerater fra børnehaven, og dem skal hun følges med i skolen.

Hun er ikke enig i, at samarbejdet mellem dem er blevet bedre.

Det var hendes og Person 2's opfattelse, at Person 2 var far til Person 1. Den opfattelse fik de bl.a. på grund af oplysninger fra scanningsklinikken. Person 2 syntes til at starte med, at det var svært, at han ikke længere var far til Person 1, men nu har han det ok med det, og han elsker både Barn og Person 1.

Far har været inde at se Barns værelse. Det var, fordi Barn gerne ville vise Far sit værelse.

Hun skal alene begynde at arbejde på deltid efter barsel på grund af belast-ningsreaktionen. Fars adfærd blev værre, efter hun fandt Person 2. Det er mest på sms, at han kontakter hende. I en periode fik hun sms’er hver dag. I går skrev Far, at han snart var færdig på skolen, og at han ville tage Barn med til samvær med Person 1. Hun opfatter det som et psykisk pres. Hun har et brev fra sundhedsplejersken, hvor der står, at Far udøver psykisk pres på hende.

Hun synes, at Far og Barn har det godt sammen, og at de har en god kemi. Barn kan godt lide at have en struktureret hverdag. Barn er meget træt efter samvær med Far, navnlig når hun har været i By 1. Barn kan ikke overskue transporttiden. Hun kan heller ikke se, hvordan de skal kunne tale om alle de praktiske ting, der vil være forbundet med et udvidet samvær. Samar-bejdet vil fungere bedre, hvis Far tænkte mere over, hvad han skriver. Det er lettere for hende ikke at svare på Fars beskeder, når han skriver det samme, fordi han bliver sur, hvis hun bare svarer det samme.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, kan retten efter anmodning fra en for-ælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4.

5

Parterne, der ikke har boet sammen efter, at Barn blev født i 2018, gik endeligt fra hinanden i sommeren 2020, men forholdet har hele tiden været præget af ustabilitet og flere brud. Far har efter det oplyste haft samvær med Barn hver anden weekend fra fredag til søndag, siden Barn var 1 år gammel.

Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der alene er minimalt samarbejde og kommunikation mellem parterne i dag, og at det navn-lig vedrører samværet. Det må endvidere efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der fortsat er et konfliktfyldt forhold mellem parterne.

Landsretten finder på den baggrund ud fra en samlet vurdering af oplysnin-gerne i sagen, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt parterne kan samarbejde i det omfang, som er påkrævet ved fælles forældremyndighed, at det er bedst for Barn, at Mor forsat har forældremyndigheden alene.

Efter det oplyste trives Barn med den nuværende samværsordning. Herefter, og da hun kun er knap 4 år gammel og efter en samlet vurdering af sagens op-lysninger i øvrigt, finder landsretten ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at udvide samværet.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 5284/22
Rettens sags nr.: BS-24929/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i EsbjergESB
DDB sags nr.: 5283/22
Rettens sags nr.: BS-3172/2021-ESB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.