Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster Familierettens afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed

Vestre LandsretCivilsag2. instans25. februar 2022
Sagsnr.: 1228/22Retssagsnr.: BS-48832/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-48832/2021-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1228/22
Sagsdeltagere
Rettens personalePeter Buhl; Rettens personaleClaus Rohde; PartsrepræsentantLisbeth Pahl; PartsrepræsentantJonna Hjeds; Rettens personaleAnne Lægaard Bindslev

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 25. februar 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-48832/2021-VLR

(16. afdeling)

Far

(advokat Jonna Hjeds, beskikket)

mod

Mor

(advokat Lisbeth Pahl, beskikket)

Familieretten i Aalborg har den 10. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-34358/2021-ALB).

Landsdommerne Claus Rohde, Peter Buhl og Anne Lægaard Bindslev (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at forældremyndigheden over Barn 1, født Dato 1 2018, Barn 2, født den Dato 2 2016, og Barn 3, født den Dato 3 2012, tillægges ham alene, subsidiært at forældremyndigheden fortsat er fælles.

Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet.

Far og Mor har fri proces under an-ken.

2

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt afgørelser og rapporter angående Fars overvågede samvær med børnene, udskrift af samtaler med bør-nene og en udtalelse af 7. februar 2022 fra Fars læge.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Far har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede, siden sagen blev behandlet i familieretten. Han har samvær 1 time med børnene hver 3. uge, men nogle gange er det blevet aflyst. Han har haft yderligere et samvær siden december. Han kan samarbejde med både kommunen og Mor, men der er ikke så meget samarbejde. Han har ikke sagt, at han ikke vil samar-bejde med Mor.

Han har passet og plejet børnene hele tiden, også alene, og børnene var den-gang i bedre trivsel, end de er nu. Han ønsker, at børnene kommer tilbage i de-res vante rammer og institutioner. Han kan tage vare på dem og sørge for, at de har det godt.

Mor har forklaret, at hun har fået fast arbejde med 28 timer om ugen plus et tilkaldejob, så hun arbejder på fuld tid, mens børnene er anbragt.

Hun ser de to små børn to gange om ugen i op til fire timer og den store hver anden uge i op til fem timer. Hun kan tage på ture med den store, og hun har også haft hende med hjemme, hvor de spiser sammen og hygger sig. De har også løbende kontakt bl.a. via sms. Hun har fået ekstra tid med børnene, hvis det har været nødvendigt. Samværene er ikke overvågede.

Hun har et godt samarbejde med kommunen og med børnenes institutioner.

Hun tog på krisecenter, fordi hun blev ringet op af Fars far, der fortalte, at Far havde sagt, at han ville slå hende og børnene ihjel. Der verserer en poli-tisag om dette. Der er også en sag mod Far om blufærdighedskrænkelse på nettet, og det er en af årsagerne til, at hun og Far ikke kan samarbejde. Hun har måttet skifte telefonnummer 7 gange. For hende er det udelukket at samar-bejde med Far. Siden maj 2021 har de ikke haft nogen kontakt overhovedet.

Hun var ved siden af sig selv, da hun kom på krisecenter. Det var derfor, hun reagerede, som hun gjorde.

3

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at Mor og Far har haft et konfliktfyldt forhold med bl.a. vold og trusler. Herefter og sammenholdt med de foreliggende oplysnin-ger om deres personlige forhold tiltræder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at de ikke er i stand til at samarbejde om børnenes forhold til bør-nenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11.

Mor har været børnenes primære omsorgsperson, og det kan efter det foreliggende lægges til grund, at hun samarbejder med myndig-hederne under den frivillige anbringelse af børnene. Landsretten tiltræder der-for, at Mor er tillagt forældremyndigheden alene.

Landsretten stadfæster herefter familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1228/22
Rettens sags nr.: BS-48832/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 1227/22
Rettens sags nr.: BS-34358/2021-ALB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.